Original kilde: https://retsinformation.dk/eli/lta/1993/302
Titel: Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter

BEK nr 302 af 13/05/1993
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter
I henhold til § 17, stk. 3, § 35, stk. 1, § 39, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2, § 41, stk. 1, nr. 2, § 49, § 49 c, stk. 1, § 57 og § 84 i lov
om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985,
som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, lov nr. 380 af 13. juni
1990, lov nr. 373 af 20. maj 1992, lov nr. 474 af 24. juni 1992 og
efter lov nr. 177 af 14. april 1993, samt efter bemyndigelse i
henhold til lovens § 73, fastsættes:

Kapitel 1

Område og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter arbejde med de i bekendtgørelsens bilag 1 nævnte produkter, samt klargøring og afslutning i forbindelse med disse arbejder.
Stk. 2. Fremstilling af de produkter, der er nævnt i bilag 1, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.
Stk. 3. Bekendtgørelsen bevirker ingen ændringer i de særlige krav, der følger af arbejdsmiljølovgivningens regler i øvrigt, som fx reglerne om asbest og om epoxyharpikser og isocyanater.

§ 2. Betegnelsen »produkter« i denne bekendtgørelse omfatter de stoffer og materialer, der er nævnt i bilag 1.

§ 3. Ved et kodenummer for et produkt forstås i denne bekendtgørelse en kode bestående af to tal forbundet med en bindestreg.
Stk. 2. Tallet før bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod indånding af dampe fra produktets indhold af flygtige bestanddele, herunder organiske opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod kontakt med produktet på hud, i øjne og i luftveje eller mod indtagelse.

§ 4. Bekendtgørelsen omfatter ethvert arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder endvidere for arbejde omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsmiljø, og arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

§ 5. Arbejde med produkter, som er omfattet af denne bekendtgørelse, skal planlægges, tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse og i øvrigt i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens almindelige regler.

Kapitel 2

Kodenummer

§ 6. Før et produkt leveres til det omhandlede arbejde, skal importør, fremstiller eller forhandler fastsætte et kodenummer, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre.

§ 7. Et produkts kodenummer skal anføres tydeligt på emballagen eller på anden måde meddeles skriftligt til modtageren. Årstallet for ikrafttræden for den bekendtgørelse, efter hvilken kodenummeret er fastsat, skal angives sammen med kodenummeret. Kodenummeret skal oplyses i brugsanvisninger, der udarbejdes efter §§ 16 og 20 i bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer.

§ 8. For et produkt, hvor der foreskrives blanding af flere komponenter eller tilsætning af fortyndingsmiddel, skal der fastsættes et kodenummer både for produktet alene og for den brugsklare blanding.
Stk. 2. For et produkt, hvor der foreskrives brug ved en bestemt temperatur, skal der fastsættes et kodenummer både for produktet ved rumtemperatur og for produktet ved den foreskrevne temperatur.

§ 9. Hvis et produkt indeholder lavtkogende væsker, og hvis der ved arbejdet med produktet skal anvendes åndedrætsværn som beskyttelse mod indåndingsfaren, skal emballagen eller meddelelsen om kodenummeret tillige indeholde oplysning om, at dette skal være luftforsynet åndedrætsværn.

Kapitel 3

Brug

§ 10. Et produkt, herunder den brugsklare blanding, må ikke anvendes, uden at kodenummeret for produktet er oplyst, jf. kapitel 2. Oplysningen herom skal være tilgængelig for de ansatte.

§ 11. Et produkt må ikke anvendes, hvis produktet i brugsklar stand har højere tal i kodenummeret end det, der i bilag 2 er angivet for den pågældende arbejdsproces.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, når der i medfør af anden lovgivning stilles særlige krav til overfladens egenskaber eller til det færdige arbejde.

§ 12. Et produkt må ikke anvendes, hvis det til den påtænkte anvendelse kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende produkt. Der skal derfor normalt anvendes et produkt med lavest muligt kodenummer i brugsklar stand.
Stk. 2. Når brugen af et erstatningsprodukt vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.
Stk. 3. Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen af, om erstatning kan foretages.
Stk. 4. Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk. 1, eller brugen af produktet ikke kan undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsprodukt vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.

Kapitel 4

Sikkerhedsforanstaltninger

§ 13. Ved arbejde med produkterne skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bilagene til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. I forbindelse med klargøring og afslutning af arbejdet, skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bekendtgørelsens bilag, til imødegåelse af sundhedsfare fra støv- og afbrændingsprodukter.

§ 14. Varme flader med en temperatur over 350C skal afkøles, hvis det kan ske uden urimelige merudgifter eller ulemper. Ved arbejde på varme flader fastlægges sikkerhedsforanstaltningerne ud fra kodenummeret, idet tallet før bindestregen forhøjes til nærmeste højere tal. Derudover skal der altid benyttes åndedrætsværn i form af helmaske.

§ 15. Efter afslutningen af det enkelte arbejde med produkterne og indtil de påførte produkter er tørret eller udhærdet i en sådan grad, at faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt, skal sikkerhedsforanstaltninger fortsat følges, jf. § 13.

§ 16. Hvor det er nødvendigt, at flere beskæftigede samtidig udfører arbejde med produkterne så nær hinanden, at der er fare for sundhedsfarlig påvirkning ud over den, der kan henføres til eget arbejde, skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren.
Stk. 2. Andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med produkterne eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, må ikke udsættes for sundhedsfarlig påvirkning fra dette arbejde.

§ 17. Arbejde med åndedrætsværn må for den enkelte ansatte ikke overstige enten 6 timer på en arbejdsdag, når der anvendes luftforsynet åndedrætsværn, eller 3 timer på en arbejdsdag, når der anvendes filtrerende åndedrætsværn. I særligt belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, skal tiden nedsættes. Beskæftigelse med åndedrætsværn må ikke foregå uafbrudt.
Stk. 2. Skønnes det ved arbejdets tilrettelæggelse, at den ansattes beskæftigelse med filtrerende åndedrætsværn vil vare over den fastsatte frist i stk. 1, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn allerede fra arbejdets begyndelse. Hvis arbejdet er så fysisk anstrengende, at vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn.

§ 18. På et let tilgængeligt sted skal der findes en øjenskylleflaske til førstehjælp i ulykkestilfælde.

§ 19. Hvor der udføres malearbejde, der er omfattet af bilag 2 og bilag 3, for så vidt arbejdet ikke udføres på værft, samt bilag 4, punkt a, skal der være adgang til håndvaske, der er forsynet med rindende vand, egnede hudrensemidler, herunder sæbe, samt egnede hudcremer.

§ 20. På faste arbejdssteder, hvor der udføres arbejde, der er omfattet af bilag 3, 4, 5, 6 eller 7, skal der være adgang til et forsvarligt antal håndvaske med varmt og koldt vand.
Stk. 2. Hvis der på arbejdssteder omfattet af stk. 1 udføres sprøjtearbejde eller arbejde med produkter med tallene 3, 4, 5 eller 6 efter bindestregen i kodenummeret, skal der være indrettet omklædningsrum med adskilt opbevaring af gangtøj og arbejdstøj, samt i umiddelbar nærhed af omklædningsrummet velventilerede og opvarmede baderum med håndvaske og afskærmede brusebade med varmt og koldt vand.
Stk. 3. Der skal desuden være adgang til håndvaske med varmt og koldt vand i forsvarlig nærhed af det sted, hvor arbejdet udføres.
Stk. 4. Ved håndvaske skal der være egnede hudrensemidler, herunder sæbe, samt egnede hudcremer.

§ 21. Arbejdssteder skal i øvrigt være indrettet i overensstemmelse med bekendtgørelserne om henholdsvis faste arbejdssteders indretning, skiftende arbejdssteders indretning og om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning i det omfang, arbejdsstederne er omfattet heraf.

Kapitel 5

Dispensationer

§ 22. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan bemyndige tilsynskredsene til i enkelttilfælde at tillade afvigelser fra § 11, §§ 13-14, § 17, §§ 19-20, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 23. Arbejdstilsynets afgørelse efter bekendtgørelsen kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.

Kapitel 7

Straf

§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der:
 1) overtræder §§ 6-10, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og §§ 13-20,
 2) undlader at efterkomme påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen,
 3) tilsidesætter vilkår for tilladelser i henhold til bekendtgørelsen.
Stk. 2. For overtrædelse af §§ 6-10, § 11, stk. 1, og §§ 13-20, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 463 af 3. august 1982 om erhvervsmæssigt malearbejde og følgende bestemmelse i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden: Under 3, B. bekendtgørelser 25):
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 67 af 8. februar 1974 om forbud mod anvendelse af visse klæbemidler ved bygningsarbejde på midlertidig arbejdsplads.

§ 26. Produkter, for hvilke der er fastsat et kodenummer efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 464 af 3. august 1982 om fastsættelse af kodenummer for produkter omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt malearbejde, må dog indtil 1. september 1994 leveres, forsynet med dette kodenummer (kodenummer uden angivelse af årstal for kodenummerbekendtgørelsen). Det er dog en betingelse, at kodenummeret for produktet efter bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre på anden måde er oplyst skriftligt.
Stk. 2. Det er tilladt at anvende produkter, der er leveret inden den 1. september 1994, forsynet med et kodenummer, der er uden angivelse af årstal for kodenummerbekendtgørelsen, indtil den 1. april 1995. Det er dog en betingelse, at kodenummeret efter bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre er oplyst og lægges til grund ved produktets brug m.v.

§ 27. Det er tilladt at anvende eksisterende sprøjtebokse og sprøjtekabiner, der ikke opfylder kravene til i henholdsvis skema VII.1 og skema VII.2, indtil den 1. januar 1994.

Direktoratet for Arbejdstilsynet, den 13. maj 1993
Erik Andersen
/ Charlotte Skjoldager
Bilag 1
Produkter, jf. § 1
 1) malevarer, herunder autolakker, og malevarelignende overfladebelægninger, fx acrylatgulve,
 2) lime (klæbemidler), herunder organiske opløsningsmidler, der anvendes til sammenføjning:
 a) ved bygningsarbejde,
 b) i autobranchen, på karosserier og flydele,
 3) udfyldningsmidler, herunder fugemidler, tætnings- og spartelmasser samt kit til:
 a) bygningsarbejde,
 b) i autobranchen, på karosserier og flydele,
 4) trykfarver, serigrafifarver og andre produkter, der anvendes til grafiske trykprocesser,
 5) fortyndingsmidler, der anvendes til ovennævnte produkter,
 6) produkter, der bruges ved klargøring og afslutning ved arbejde med ovennævnte produkter, herunder affedtningsmidler, afvaskemidler og farvefjernere.
Bilag 2
Bygninger m.v.
2.1. Bilagets området
a. Arbejde med produkter på bygninger og på »almindelige« installationer i bygninger, som fx radiatorer, centralvarme- og vandrør, jernporte, installationslemme og køkkenskabe.
b. Arbejde med produkter på bygningselementer, som udføres i et rum, der i forbindelse med det pågældende byggeri anvendes som midlertidigt malerværksted.
c. Arbejde med produkter på andre betonoverflader, hvor funktionskravene kan sidestilles med kravene til facader på almindelige bygninger.
2.2. Forbudsskema
I skema II.1. angives det højest tilladte tal før bindestregen for malevarer i brugsklar blanding for visse malearbejder.
I skema II.2. angives det højest tilladte tal før bindestregen for lime i brugsklar blanding for indvendigt limarbejde.
2.3. Sikkerhedsforanstaltninger
2.3.1. Personlige værnemidler
De personlige værnemidler, der skal anvendes ved det enkelte arbejde, findes ved hjælp af skema II.3, II.4 og II.5. Værnemidler, der er anført for såvel tallet før som efter bindestregen i kodenummeret, skal medtages eller sammensættes efter nedenstående principper for tallet før og tallet efter bindestregen i kodenummeret.
Hvis der anføres ingen værnemidler eller ens værnemiddel til samme formål med forskellige noter, skal skærpende noter (h, i, k, l, m, n, o, q, r og v) altid medtages. Lempende noter (a, b, c, d, e, f, g, p, s, t, u og y) skal falde bort.
Hvis sammensætningen medfører, at der skal vælges mellem to forskellige personlige værnemidler med samme formål, skal det endelige værnemiddel vælges således:
 1) Luftforsynet helmaske går forud for
- luftforsynet halvmaske,
- kombinationsfiltermaske,
- gasfiltermaske,
- støvfiltermaske,
- øjenværn og
- ansigtsskærm.
 2) Luftforsynet halvmaske går forud for
- kombinationsfiltermaske,
- gasfiltermaske og
- støvfiltermaske.
 3) Kombinationsfiltermaske går forud for
- gasfiltermaske,
- støvfiltermaske.
 4) Hvor der angives støvfiltermaske og gasfiltermaske samtidigt, skal der benyttes kombinationsfiltermaske.
 5) Hvor der angives ansigtsskærm og øjenværn samtidigt, skal der benyttes ansigtsskærm.
Anmærkning:
Noter knyttet til et bortvalgt værnemiddel falder bort, alle andre noter skal medtages.
Skema II.1
Højeste tilladte tal før bindestregen i kodenummeret for malevarer i brugsklar blanding
til INDVENDIGT malearbejde
a. Ved pletvis behandling af særligt misfarvende skjolder af løbesod kan der dog benyttes malevarer med 3 som højeste tilladte tal før bindestregen i kodenummeret.
b. Ved maling af akustik-loftplader, hvor der foreligger skriftligt krav fra pladeleverandøren om brug af alkydmaling for bevarelse af akustisk effekt, kan der dog benyttes malevarer med 2 som højeste tal før bindestregen i kodenummeret. (Denne note vedrører ikke perforerede metalplader, der kan behandles efter skema II.1, A eller evt. kun rengøres).
c. Ved grunding af ældre ubehandlet hessian, som tidligere er opsat i alm. tapetklister, kan der dog benyttes malevarer med 2 som højeste tal før bindestregen i kodenummeret.
d. Ved grunding af ubehandlede cementbundne spånplader, eternitplader o.lign., der skal færdigmales i kulører, hvor hvide skjolder ved udtræk af salte bliver synlige, kan der dog benyttes malevarer med 3 som højeste tal før bindestregen i kodenummeret.
e. Ved pletning af knaster kan der dog benyttes malevarer med 2 som højeste tal før bindestregen i kodenummeret.
f. Ved pletning til mætning på træbeklædning, hvor der kræves beskyttelse mod råd og svamp på fx endetræ eller samlinger, kan der dog benyttes malevarer med 2 som højeste tal før bindestregen i kodenummeret.
g. Ved grunding af brandimprægneret træ, kan der dog benyttes malevarer med 2 som højeste tal før bindestregen i kodenummeret.
h. Ved gennemslag af misfarvende skjolder på trælofter efter prøvemaling med en spærrende vandig maling, kan der til isolering af skjolderne anvendes en behandling med malevarer med 2 som højeste tal før bindestregen i kodenummeret.
Højeste tilladte tal før bindestregen i kodenummeret for malevarer i brugsklar blanding
til UDVENDIGT malearbejde
Emner af:
Skema II.2
Højeste tilladte tal før bindestregen i kodenummeret for lime i brugsklar blanding
til INDVENDIGT limarbejde
er 1-.
Forbudet gælder dog ikke
 1) Småopgaver og småreparationer med limning af plastprofiler (trappeforkanter, fodlister m.v.), når der på arbejdsstedet kun limes 10 meter eller er et forbrug på max. 0,5 liter.
 2) Opsætning af plader på malet loft eller væg, hvor vandfortyndbare lime ikke hæfter.
 3) Opsætning af paneler på væg, hvor det ikke er muligt at påvirke panelfladen med konstant pres, indtil limen hæfter.
 4) Montering af diverse lister, fx skurelister, fodpaneler, indfatning om døre og vinduer.
 5) Sammenføjning af fjer-not i spånpladegulve.
 6) Primning af gummifliser (før limning på gulv).
 7) Limning af letbeton, når temperaturen i døgnets løb kan komme under C, og der er behov for en hård fuge.
 8) Isolering med polystyren på metal og malet flade.
 9) Tætning af metalrør-samlinger i ventilationsanlæg.
 10) Samling af isolerende rørskåle, skumplast samt plastkapper om isolerede rør.
 11) Sammenføjning af PVC, fx rør af hård PVC, PVC-tagfolier, PVC-folier til fugtmembraner.
Skema II.3
Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj
Arbejde med produkter i forbindelse med maling, malevarelignende overfladebelægning,
limning og klæbning
 (*) Små flader er overflader, der hver for sig ikke er større end 4 m2, og som tilsammen højst udgør 1/10 af den samlede overflade i et rum.
Skema II.4
Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj
Arbejde med produkter i forbindelse med fugning
(* 1) Ved arbejde udendørs på fx vinduer og arbejde indendørs i store lokaler med god ventilation kan der arbejdes uden åndedrætsværn. Dog skal gasfiltermaske anvendes ved udendørs arbejde i stillestående luft.
Noter til skemaer for personlige værnemidler
 a) På små flader, fx vindueskarme og -rammer, kan der arbejdes uden åndedrætsværn.
 b) Ved kortvarigt arbejde med spartelmasse, fx pletspartling i begrænset omfang (maksimalt 1 time pr. dag), kan der arbejdes uden åndedrætsværn.
 c) Ved pletning og efterreparation af mindre flader, hvor det samlede forbrug er højst 1 liter produkt pr. dag, kan der uden for nicher og lignende arbejdes uden åndedrætsværn.
 d) Ved arbejde på et emne uden sammenhængende store flader, fx en gitterkonstruktion, og ved god naturlig ventilation, kan der arbejdes uden åndedrætsværn.
 e) Ved kortvarigt arbejde, fx pletning og efterreparation i begrænset omfang (maksimalt 1 time pr. dag), kan der anvendes kombinationsfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 f) Ved kortvarigt arbejde, fx pletning og efterreparation i begrænset omfang (maksimalt 1 time pr. dag), kan der anvendes gasfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 g) Ved kortvarigt arbejde, fx pletning og efterreparation i begrænset omfang (maksimalt 1 time pr. dag), kan der anvendes kombinationsfiltermaske. Hvis kombinationsfiltermaske erstatter helmaske, skal der også anvendes øjenværn. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 h) Hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden handsker.
 i) Ved stænkende arbejde skal anvendes ansigtsskærm samt enten hætte, hjelm eller kasket med stor skygge. Eventuelt anvist øjenværn falder bort.
 k) Overtræksdragt skal anvendes, hvor der sker tilsmudsning i en sådan grad, at almindeligt arbejdstøj ikke beskytter mod hudkontakt med produktet.
 l) Hvis halvmaske og andre krævede værnemidler ikke let lader sig anvende samtidigt, skal der anvendes luftforsynet helmaske i stedet for halvmaske.
 m) I nicher og lignende skal der anvendes samme personlige værnemidler som ved »indvendigt i tanke, siloer og lignende.«.
 n) I nicher og lignende skal anvendes samme personlige værnemidler som ved »indendørs stor flade«. En niche er fx inden i et skab.
 o) I stillestående luft skal der anvendes samme åndedrætsværn som ved udendørs arbejde med produkter kodet 2-.
 p) Ved effektiv naturlig ventilation kan der arbejdes uden åndedrætsværn, hvis den forurenede luft ved effektiv naturlig ventilation blæses bort fra indåndingszonen.
 q) Gasfiltermaske eller hensigtsmæssig ventilation skal anvendes, når produktet påføres i et dårligt ventileret rum. Dog skal et eventuelt åndedrætsværn være luftforsynet, når der arbejdes med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 r) Luftforsynet halvmaske skal anvendes, hvis der arbejdes med produkter, som indeholder lavtkogende væsker.
 s) Ved arbejde med limpistol eller limtube kan der arbejde uden ansigtsskærm og hætte.
 t) Ved arbejde med fugepistol, limpistol eller limtube samt glitning af fuger med glittepind kan der arbejdes uden handsker, hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet. Handsker skal anvendes ved skift af fugepatron, fugepose eller limpatron.
 u) Ved arbejde med fugepistol, limpistol eller limtube, kan der arbejdes uden beskyttelsesdragt, hvis tøjet ikke tilsmudses af produktet.
 v) I stillestående luft samt i nicher og lignende skal der anvendes gasfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 y) Ved kortvarig primning (maksimalt 1/2 time pr. dag) kan der anvendes gasfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
Bilag 3
Skibe m.v.
3.1. Bilagets område
a. Arbejde med produkter på skibe og skibselementer, der udføres på værfter som led i værftsarbejde og arbejde, der må ligestilles hermed.
b. Arbejde med produkter på store konstruktioner og dele hertil, der udføres på værfter.
3.2. Definitioner
3.2.1. Udendørs arbejdssteder med naturlig ventilation
Fritliggende arbejdssteder, hvor luftbevægelse kan påvises. Luftbevægelsen skal kunne lede den luftforurening, der opstår ved malearbejdet, bort fra den beskæftigedes åndedrætszone.
3.2.2. Udendørs arbejdssteder med stillestående luft
Arbejdssteder, hvor luftbevægelser ikke kan påvises.
3.2.3. Rum uden opdeling
Rum, hvor ensartet luftskifte ikke hindres af opdeling eller andre konstruktionsdele.
3.2.4. Rum med opdeling (Multirum)
Rum, der er opdelt af dragere, bundstokke, båseinddelinger eller lignende, der kan hindre et ensartet luftskifte.
3.2.5. Malehaller
Malehaller er ventilerede haller, som kan accepteres til malearbejde.
3.2.6. Lette overdækninger (udført af presenninger eller andet teltduglignende materiale)
Overdækninger, der muliggør en vis luftcirkulation gennem åbninger og utætheder.
3.3. Sikkerhedsforanstaltninger
3.3.1. Procesventilation
Der skal etableres procesventilation, som angivet i skema III.1.
Procesventilation skal etableres som en mekanisk udsugning, der såvidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.
Blanding og opbevaring af produkter til malearbejde skal ske under mekanisk udsugning eller i særligt indrettede lokaler med mekanisk ventilation.
3.3.2. Personlige værnemidler
Det er angivet i skema III.2., hvilke personlige værnemidler der skal anvendes ved det enkelte arbejde. De personlige værnemidler sammensættes af de værnemidler, der er angivet både for tallet før bindestregen og for tallet efter bindestregen i kodenummeret.
Vedrørende principperne for sammensætning af de personlige værnemidler henvises til bilag 2, afsnit 2.3.1., »Personlige værnemidler«.
Skema III.1
Krav til etablering af ventilation
(* 1) Ved arbejde udendørs og arbejde indendørs i store lokaler med god ventilation kan der arbejdes uden åndedrætsværn. Dog skal gasfiltermaske anvendes ved udendørs arbejde i stillestående luft.
Noter til skemaer for personlige værnemidler
 a) På små flader, fx vindueskarme og -rammer, kan der arbejdes uden åndedrætsværn.
 b) Ved kortvarigt arbejde med spartelmasse, fx pletspartling i begrænset omfang (maksimalt 1 time pr. dag), kan der arbejdes uden åndedrætsværn.
 c) Ved pletning og efterreparation af mindre flader, hvor det samlede forbrug er højst 1 liter produkt pr. dag, kan der uden for nicher og lignende arbejdes uden åndedrætsværn.
 d) Ved arbejde på et emne uden sammenhængende store flader, fx en gitterkonstruktion, og ved god naturlig ventilation, kan der arbejdes uden åndedrætsværn.
 e) Ved kortvarigt arbejde, fx pletning og efterreparation i begrænset omfang (maksimalt 1 time pr. dag), kan der anvendes kombinationsfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 f) Ved kortvarigt arbejde, fx pletning og efterreparation i begrænset omfang (maksimalt 1 time pr. dag), kan der anvendes gasfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 g) Ved kortvarigt arbejde, fx pletning og efterreparation i begrænset omfang (maksimalt 1 time pr. dag), kan der anvendes kombinationsfiltermaske. Hvis kombinationsfiltermaske erstatter helmaske, skal der også anvendes øjenværn. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 h) Hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden handsker.
 i) Ved stænkende arbejde skal anvendes ansigtsskærm og enten hætte, hjelm eller kasket med stor skygge. Eventuelt anvist øjenværn falder bort.
 k) Overtræksdragt skal anvendes, hvor der sker tilsmudsning i en sådan grad, at almindeligt arbejdstøj ikke beskytter mod hudkontakt med produktet.
 l) Hvis halvmaske og andre krævede værnemidler ikke let lader sig anvende samtidigt, skal der anvendes luftforsynet helmaske i stedet for halvmaske.
 m) I nicher og lignende skal der anvendes samme personlige værnemidler som ved »indvendigt i tanke, siloer og lignende.«.
 n) I nicher og lignende skal anvendes samme personlige værnemidler som ved »indendørs stor flade«. En niche er fx inden i et skab.
 o) I stillestående luft skal der anvendes samme åndedrætsværn som ved udendørs arbejde med produkter kodet 2-.
 p) Ved effektiv naturlig ventilation kan der arbejdes uden åndedrætsværn, hvis den forurenede luft ved effektiv naturlig ventilation blæses bort fra indåndingszonen.
 q) Gasfiltermaske eller hensigtsmæssig ventilation skal anvendes, når produktet påføres i et dårligt ventileret rum. Dog skal et eventuelt åndedrætsværn være luftforsynet, når der arbejdes med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 r) Luftforsynet halvmaske skal anvendes, hvis der arbejdes med produkter, som indeholder lavtkogende væsker.
Bilag 4
Konstruktioner
4.1. Bilagets område
a. Arbejde med produkter på ikke-faste arbejdspladser på emner, som er fastmonteret eller ikke kan flyttes, og som ikke hører under bilag 2, bilag 3 eller bilag 5, som fx arbejde på
broer og broklapper,
boreplatforme,
petrokemiske og andre kemiske produktionsanlæg,
gasrør og andre rørføringer,
faste tankanlæg og siloer,
spunsvægge,
stålskorstene,
antenner og master,
kraner,
faste installerede maskiner m.v.
Indendørs arbejde på fx fast installerede maskiner skal ske i overdækket del af hal (udført af presenning eller andet teltduglignende materiale) med installeret mekanisk ventilation.
Udendørs arbejde skal så vidt muligt foregå med effektiv naturlig ventilation eller under lette overdækninger med installeret mekanisk ventilation.
b. Arbejde med produkter på midlertidige arbejdspladser på emner, som ikke hører under bilag 2, bilag 3 eller bilag 5, fx arbejde på
bygningselementer,
broer etc.
Arbejdet udføres enten i rum med installeret mekanisk ventilation eller under lette overdækninger med installeret mekanisk ventilation.
c. Arbejde med produkter på faste arbejdspladser på emner, som på grund af størrelse, form eller andre årsager ikke kan placeres i sprøjteboks, sprøjtekabine eller lukket anlæg, og som ikke hører under bilag 3, som fx arbejde på
fly,
større maskiner,
dele af boreplatforme,
brosektioner,
bygningssektioner,
kransektioner.
4.2. Definitioner
4.2.1. Udendørs arbejdssteder med naturlig ventilation.
Som bilag 3, afsnit 3.2.1. »Udendørs arbejdssteder med naturlig ventilation«.
4.2.2. Udendørs arbejdssteder med stillestående luft.
Som bilag 3, afsnit 3.2.2. »Udendørs arbejdssteder med stillestående luft«.
4.2.2. Lette overdækninger (udført af presenninger eller andet teltduglignende materiale).
Som bilag 3, afsnit 3.2.6. »Lette overdækninger«.
4.2.4. Indendørs rum med installeret mekanisk ventilation.
Særlige indendørs rum, som kan accepteres til malearbejde på store emner, og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.
4.3. Sikkerhedsforanstaltninger
4.3.1. Procesventilation.
Der skal etableres procesventilation, som angivet i skema IV.1.
Procesventilation skal etableres som en mekanisk udsugning, der såvidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.
På faste arbejdspladser skal blanding og opbevaring af produkter til malearbejde ske under mekanisk udsugning eller i særligt indrettede lokaler med mekanisk ventilation.
4.3.2. Personlige værnemidler.
Det er angivet i skema IV.2., hvilke personlige værnemidler der skal anvendes ved det enkelte arbejde. De personlige værnemidler sammensættes af de værnemidler, der er angivet både for tallet før bindestregen og for tallet efter bindestregen i kodenummeret.
Vedrørende principperne for sammensætning af de personlige værnemidler henvises til bilag 2, afsnit 2.3.1. »Personlige værnemidler«.
Skema IV.1.
Krav til etablering af ventilation
 1) Ved arbejde udendørs og arbejde indendørs i store lokaler med god ventilation kan der arbejdes uden åndedrætsværn. Dog skal gasfiltermaske anvendes ved udendørs arbejde i stillestående luft.
Noter til skemaer for personlige værnemidler
 a) På små flader, fx vindueskarme og -rammer, kan der arbejdes uden åndedrætsværn.
 b) Ved kortvarigt arbejde med spartelmasse, fx pletspartling i begrænset omfang (maksimalt 1 time pr. dag), kan der arbejdes uden åndedrætsværn.
 c) Ved pletning og efterreparation af mindre flader, hvor det samlede forbrug er højst 1 liter produkt pr. dag, kan der uden for nicher og lignende arbejdes uden åndedrætsværn.
 d) Ved arbejde på et emne uden sammenhængende store flader, fx en gitterkonstruktion, og ved god naturlig ventilation, kan der arbejdes uden åndedrætsværn.
 e) Ved kortvarigt arbejde, fx pletning og efterreparation i begrænset omfang (maksimalt 1 time pr. dag), kan der anvendes kombinationsfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 f) Ved kortvarigt arbejde, fx pletning og efterreparation i begrænset omfang (maksimalt 1 time pr. dag), kan der anvendes gasfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 g) Ved kortvarigt arbejde, fx pletning og efterreparation i begrænset omfang (maksimalt 1 time pr. dag), kan der anvendes kombinationsfiltermaske. Hvis kombinationsfiltermaske erstatter helmaske, skal der også anvendes øjenværn. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 h) Hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden handsker.
 i) Ved stænkende arbejde skal anvendes ansigtsskærm og enten hætte, hjelm eller kasket med stor skygge. Eventuelt anvist øjenværn falder bort.
 k) Overtræksdragt skal anvendes, hvor der sker tilsmudsning i en sådan grad, at almindeligt arbejdstøj ikke beskytter mod hudkontakt med produktet.
 l) Hvis halvmaske og andre krævede værnemidler ikke let lader sig anvende samtidigt, skal der anvendes luftforsynet helmaske i stedet for halvmaske.
 m) I nicher og lignende skal der anvendes samme personlige værnemidler som ved »indvendigt i tanke, siloer og lignende«.
 n) I nicher og lignende skal anvendes samme personlige værnemidler som ved »indendørs stor flade«. En niche er fx inden i et skab.
 o) I stillestående luft skal der anvendes samme åndedrætsværn som ved udendørs arbejde med produkter kodet 2-.
 p) Ved effektiv naturlig ventilation kan der arbejdes uden åndedrætsværn, hvis den forurenede luft ved effektiv naturlig ventilation blæses bort fra indåndingszonen.
 q) Gasfiltermaske eller hensigtsmæssig ventilation skal anvendes, når produktet påføres i et dårligt ventileret rum. Dog skal et eventuelt åndedrætsværn være luftforsynet, når der arbejdes med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.
 r) Luftforsynet halvmaske skal anvendes, hvis der arbejdes med produkter, som indeholder lavtkogende væsker.
Bilag 5
Limning i autobranchen m.v.
5.1. Bilagets område.
a. Arbejde med lime og fugemasser i autobranchen, på karosserier og flydele.
b. Arbejdsoperationer i forbindelse med arbejde omfattet af 5.1.a., hvor dampe og støv afgives til luften, fx
klargøring af emner,
for- og efterbehandling af emner,
rengøring af udstyr.
5.2. Sikkerhedsforanstaltninger.
5.2.1. Procesventilation.
Der skal etableres procesventilation, som angivet i skema V.1.
Procesventilation skal etableres som en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.
5.2.2. Personlige værnemidler m.v.
Det er angivet i skema V.1. og V.2, hvilke personlige værnemidler der skal anvendes ved det enkelte arbejde. De personlige værnemidler sammensættes af de værnemidler, der er angivet både for tallet før bindestregen og for tallet efter bindestregen i kodenummeret.
Vedrørende principperne for sammensætning af de personlige værnemidler henvises til bilag 2, afsnit 2.3.1., »Personlige værnemidler m.v.«.
Skema V.1.
Krav til ventilation, personlige værnemidler og særligt arbejdstøj
 (*) Hvis der sprøjtes på store flader, skal arbejdet ske i sprøjtekabiner eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.
Noter til ventilation, personlige værnemidler
og særligt arbejdstøj for limning i autobranchen m.v.
 a) Når produkter påføres i indsnævringer, delvis lukkede rum og lignende, som fx hulningen af inderskærm, eller påføringen foregår i den beskæftigedes indåndingszone, skal der anvendes gasfiltermaske eller mekanisk udsugning. Arbejdes med et produkt, der indeholder lavtkogende væsker, skal der benyttes luftforsynet åndedrætsværn.
 b) Hvis halvmaske og andre krævede værnemidler ikke let lader sig anvende samtidigt, skal der anvendes luftforsynet helmaske i stedet for halvmaske.
 c) Ved pålimning af et lille emne, fx emblem og frontgitter, er det tilladt at arbejde uden åndedrætsværn.
 d) Hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden handsker.
 e) Hvis tøjet ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden forklæde. Dog skal forklæde anvendes ved al karosseribearbejdning.
 f) Ved ringe tilsmudsning er det tilladt at benytte forklæde og eventuelt ærmebeskyttere i stedet for overtræksdragt/beskyttelsesdragt.
 g) Ansigtsskærm skal anvendes ved stænkende arbejde samt ved mekanisk bearbejdning. Eventuelt anvist øjenværn falder i så fald bort.
 h) Luftforsynet halvmaske skal anvendes, hvis der arbejdes med produkter, som indeholder lavtkogende væsker.
Bilag 6
Grafiske trykprocesser
6.1. Bilagets område.
a. Arbejde med trykfarver, serigrafifarver og andre produkter, der anvendes ved grafiske trykprocesser.
b. Arbejdsoperationer i forbindelse med arbejde omfattet af 6.1.a., hvor dampe og støv afgives til luften, fx rengøring af udstyr.
c. Steder, hvor trykfarven afgiver dampe med mere til luften, fx hvor de trykte emner tørrer.
6.2. Sikkerhedsforanstaltninger.
6.2.1. Procesventilation.
Der skal etableres procesventilation som angivet i skema VI.1, VI.2 og VI.3.
Procesventilation skal etableres som en mekanisk udsugning, der såvidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.
Tørring af trykte emner skal foregå udenfor arbejdslokalet eller i særligt tørreskab med mekanisk udsugning.
6.2.2. Personlige værnemidler m.v.
Der er angivet i skema VI.1, VI.2 og VI.3, hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes ved det enkelte arbejde. De personlige værnemidler sammensættes af de værnemidler, der er angivet både for tallet før bindestregen og for tallet efter bindestregen i kodenummeret.
Vedrørende principperne for sammensætning af de personlige værnemidler henvises til bilag 2, afsnit 2.3.1., »Personlige værnemidler m.v.«.
Skema VI.1.
Offset/bogtryk
Krav til ventilation, personlige værnemidler og særligt arbejdstøj
Anvendelse af opløsningsmidler, der forstøves ved hjælp af trykluft eller spray bør ikke finde sted og er ikke omfattet af ovenstående skema, idet det kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger. Der må i hvert enkelt tilfælde søges sagkyndig rådgivning.
Skema VI.2.
Flexo/dybtryk
Krav til ventilation, personlige værnemidler og særligt arbejdstøj
Anvendelse af opløsningsmidler, der forstøves ved hjælp af trykluft eller spray bør ikke finde sted og er ikke omfattet af ovenstående skema, idet det kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger. Der må i hvert enkelt tilfælde søges sagkyndig rådgivning.
Skema VI.3.
Serigrafi
Krav til ventilation, personlige værnemidler og særligt arbejdstøj
Anvendelse af opløsningsmidler, der forstøves ved hjælp af trykluft eller spray bør ikke finde sted og er ikke omfattet af ovenstående skema, idet det kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger. Der må i hvert enkelt tilfælde søges sagkyndig rådgivning.
Noter til skemaer for ventilation, personlige værnemidler og særligt arbejdstøj
for grafiske trykprocesser
 a) Der tages her ikke stilling til ventilationskrav generelt, men kun den del af ventilationen, der tager sigte på at fjerne de sundhedsfarlige dampe.
 b) Når produktet anvendes på overflader eller i temperaturer over 3 C, skal skemaet aflæses mindst eet tal højere (tallet før stregen) end det på emballagen anførte.
 c) Hvis halvmaske og andre krævede værnemidler ikke let lader sig anvende samtidigt, skal der anvendes luftforsynet helmaske i stedet for halvmaske.
 d) Ved kun een maskine i lokalet, kan gasfiltermasker benyttes til kortvarige rengøringsarbejder. Indeholder produktet lavtkogende væsker, skal åndedrætsværnet være luftforsynet åndedrætsværn.
 e) Kortvarige rengøringsarbejder af enkelte maskinedele kan foretages uden brug af åndedrætsværn. (Fx afrensning af gummidug og trykplade).
 f) Luftforsynet halvmaske skal anvendes, hvis der arbejdes med produkter, som indeholder lavtkogende væsker.
 g) Ved maskiner med automatisk afvaskning skal der etableres en passende udsugning, der hindrer de flygtige dampe i at brede sig ud i lokalet. Det kan fx være sugespalter ved afvaskningen eller »emhætte«, der kan sænkes ned over maskinen under afvaskningen.
 h) Det kan være nødvendigt at anvende gasfiltermasker, selv om der er etableret punktudsug. Hvor operatøren har åndedrætszonen mellem forureningskilden og udsugningen, eller hvor afvaskning/rengøring foregår under vanskeligt tilgængelige forhold, skal der anvendes gasfiltermasker. Indeholder produktet lavtkogende væsker, skal åndedrætsværnet være luftforsynet åndedrætsværn.
 i) Ansigtsskærm, samt enten hætte eller hjelm, skal anvendes ved stænkende arbejde. (Fx afrensning i særlige renserum). Eventuelt anvist øjenværn falder i så fald bort.
 k) Handsker skal anvendes, hvor der sker tilsmudsning af hænderne med produktet.
 l) Hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden handsker.
 m) Den mekaniske udsugning kan være specielt konstrueret til maskinen, eventuelt indbygget eller leveret som standardudstyr til maskinen.
 n) Skødeskind (i visse tilfælde vil beskyttelsesdragt være nødvendigt) skal anvendes, hvor der sker tilsmudsning i en sådan grad, at almindeligt arbejdstøj ikke beskytter effektivt mod hudkontakt med produktet.
Bilag 7
Industriel overfladebehandling
7.1. Bilagets område.
a. Påføring af maling og lak på emner på faste arbejdspladser, ved processer som fx
sprøjtepåføring,
valsepåføring,
dypning,
tæppepåføring (tæppelakering).
Overfladebehandling i anlæg som sprøjtekabiner herunder kombikabiner, sprøjtebokse og lukkede anlæg.
Arbejde med produkter på skibe, skibselementer, store konstruktioner og dele dertil, der udføres på værfter hører under bilag 3 (skibe m.v.).
Arbejde med produkter på emner, som på grund af vægt, form eller størrelse ikke kan placeres i sprøjteboks, sprøjtekabine eller lukkede anlæg hører under bilag 4 (konstruktioner).
b. Arbejdsoperationer og processer i forbindelse med arbejde omfattet af 7.1.a., hvor dampe og støv afgives til luften, fx
klargøring af emner,
for- og efterbehandling af emner,
rengøring af udstyr,
blanding af farver m.v.,
håndtering af emner til tørring eller afkøling,
tørring eller afdunstning af overfladebehandlede emner.
7.2. Definitioner.
7.2.1. Lukket anlæg.
Et anlæg, hvor operatøren er placeret udenfor anlægget og ved selve påføringen ikke kommer i kontakt med produktet og afdampninger fra produktet (fx fuldautomatiske anlæg).
7.2.2. Sprøjteboks.
Skab udført med åben forside og med vægge, loft (og eventuelt bund) af ubrændbare materialer, og hvori der foretages sprøjtemaling.
7.2.3. Sprøjtekabine.
Lukket rum udført med vægge, loft (og eventuelt bund) af ubrændbare materialer, og hvori der foretages sprøjtemaling eller lakering.
7.3. Sikkerhedsforanstaltninger.
7.3.1. Ventilation.
Overfladebehandling omfattet af 7.1.a. skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks eller sprøjtekabine.
Nye sprøjtebokse til manuel vådmaling og nye sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII.1.a. og skema VII.2.a.
Eksisterende sprøjtebokse til manuel vådmaling og eksisterende sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII.1.b. og skema VII.2.b.
Overfladebehandlingen må ikke kunne foregå, uden at ventilationen er i drift.
Afdampning og tørring af overfladebehandlede emner skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særligt indrettede rum udstyret med mekanisk ventilation, se også skema VII.7.
Ved blandebord og lignende skal der være effektiv mekanisk udsugning.
For- og efterbehandling samt klargøring af emner, der medfører luftforurening eller risiko for sundhedsfarlige arbejdsoperationer, skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.
7.3.1.1. Alarm.
Ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion.
Ventilationsanlæg skal være forsynet med alarmanordning, der reagerer med et lys- eller lydsignal ved nedsat effektivitet, fejlagtig funktion og driftsstop.
7.3.1.2. Vedligeholdelse af ventilationsanlæg.
Ventilationsanlæg skal holdes i funktionsdygtig stand, herunder holdes forsvarligt rene og jævnligt kontrolleres.
7.3.1.3. Brugsanvisning for ventilationsanlæg.
Der skal forefindes brugsanvisning for ventilationsanlæg omfattet af dette bilag.
Anlæggets brugsanvisning skal være tilgængelig for operatøren. Brugsanvisningen skal være skrevet på dansk og, hvis sikkerhedshensyn gør det nødvendigt også på et andet sprog.
7.3.2 Personlige værnemidler m.v.
Skema VII.3, VII.4, VII.5, VII.6 og VII.7 angiver, hvilke personlige værnemidler der skal anvendes ved det enkelte arbejde. De personlige værnemidler sammensættes af de værnemidler, der er angivet både for tallet før bindestregen og tallet efter bindestregen i kodenummeret.
Vedrørende principperne for sammensætning af de personlige værnemidler henvises til bilag 2, afsnit 2.3.1, »Personlige værnemidler m.v.«.
Skema VII.1.
Sprøjteboks til manuel vådmaling
(Operatør udenfor)
a. Krav til ny sprøjteboks
1. Der skal tilføres mindst lige så meget forvarmet erstatningsluft, som der suges ud. Det kan være nødvendigt at tilføre erstatningsluften med en overtemperatur tilpasset lufthastigheden, for at den ikke virker som træk.
2. For at tilbageholde aerosoler, dampe og tilbagekast skal der over hele boksåbningen (mellem emne og operatør) være en lufthastighed på mindst 0,5 m/s i retning mod boksens udsugningsside.
3. Turbulens (utilsigtede luftbevægelser) skal minimeres.
4. Lufthastigheden i operatørens åndedrætszone skal være minimum 0,2 m/s væk fra operatøren.
5. Emnet skal placeres mellem operatøren og udsugningen/bagvæggen.
6. Operatøren skal befinde sig udenfor sprøjteboksen, eller i et forhus foran dette, og må altså ikke under sprøjteprocessen bevæge sig rundt om emnet.
7. Arbejdet skal udføres, så der altid sprøjtes ind i boksen og mod dennes udsugningsside.
8. Der må ikke være forureningskilder mellem lufttilførslen og operatørens åndedrætszone.
9. Emnet skal være inde i boksen og placeret på en sådan måde, at sprøjteflader mindst skal være 30 cm fra boksåbningen. Emnet skal placeres, så der sikres en effektiv ventilation omkring hele emnet, uden at der opstår tilbageslag. Emnet skal normalt placeres mindst 60 cm fra bagvæg, vægge, loft og bund.
10. Emnets frontareal må maksimalt være 30% af boksåbningen.
b. Krav til eksisterende sprøjteboks
1. Der skal tilføres mindst lige så meget forvarmet erstatningsluft, som der suges ud.
2. For at tilbageholde aerosoler, dampe og tilbagekast skal der over hele boksåbningen (mellem emne og operatør) være en lufthastighed på mindst 0,5 m/s i retning mod boksens udsugningsside.
3. Lufthastigheden i operatørens åndedrætszone skal være minimum 0,2 m/s væk fra operatøren.
4. Emnet skal placeres mellem operatøren og udsugningen/bagvæggen.
5. Arbejdet skal udføres, så der altid sprøjtes ind i boksen og mod dennes udsugningsside.
6. Der må ikke være forureningskilder mellem lufttilførslen og operatørens åndedrætszone.
Skema VII.2.
Sprøjtekabine til manuel vådmaling
(Operatør indenfor)
a. Krav til ny sprøjtekabine
1. Kabinen skal have indblæsning af luft i hele loftets areal samt udsugning i gulvet i nærheden af sprøjtestedet. Der bør ikke være afskårne hjørner i loftet.
2. Den indblæste luft skal kunne forvarmes i fornødent omfang.
3. Kabinen skal være forsynet med både indblæsningsventilator og udsugningsventilator.
4. Mængden af udsuget og indblæst luft, skal være af en sådan størrelsesorden, at den lodrette lufthastighed er jævnt fordelt over hele kabinen og mindst 0,2 m/s, når der er placeret et emne i kabinen.
5. Turbulens (utilsigtede luftbevægelser) skal minimeres.
6. Der skal altid være mindst 1 m mellem emnet og kabinens loft og vægge.
b. Krav til eksisterende sprøjtekabine
1. Kabinen skal være forsynet med både udsugningsventilator og indblæsningsventilator.
2. Mængden af udsuget og indblæst luft skal være af en sådan størrelsesorden, at der opnås en lufthastighed på mindst 0,2 m/s, når der er placeret et emne i kabinen.
3. Den indblæste luft skal kunne forvarmes i fornødent omfang.
4. Luftstrømmen skal føres den kortest mulige vej fra sprøjtestedet til udsugningsåbningen, så den forurenede luft ikke passerer operatørens åndedrætszone.
Skema VII.3.
Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj for arbejde i lukket anlæg og sprøjtebokse, hvor operatøren er udenfor sprøjtezonen
For- og efterbehandling uden for anlæg, se skema VII.5.
Klargøringsarbejde, se skema VII.6.
Håndtering af emner til tørring og afdampning, se skema VII.7.
+ Nye sprøjtebokse er sprøjtebokse, der opfylder kravene til nye sprøjtebokse, se skema VII.1.a.
* Eksisterende sprøjtebokse, der ikke opfylder kravene til nye sprøjtebokse efter denne bekendtgørelse, men som minimum overholder kravene nævnt i skema VII.1.b.
Skema VII.4.
Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj for arbejde i kombikabiner, sprøjtekabiner og sprøjtebokse, hvor operatøren er i sprøjtezonen
For- og efterbehandling uden for anlæg, se skema VII.5.
Klargøringsarbejde, se skema VII.6.
Håndtering af emner til tørring og afdampning, se skema VII.7.
+ Nye anlæg er kabiner, der opfylder kravene til nye sprøjtekabiner, se skema VII.2.a.
* Eksisterende anlæg, der ikke opfylder kravene til nye sprøjtebokse eller nye sprøjtekabiner efter denne bekendtgørelse, men som minimum overholder kravene nævnt i skema VII.1.b. eller skema VII.2.b.
Skema VII.5.
Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj for for- og efterbehandling
udenfor lukket anlæg, sprøjteboks og sprøjtekabine
 (1) Ved arbejde indendørs i store lokaler med tilstrækkelig mekanisk ventilation kan der arbejdes uden åndedrætsværn.
Skema VII.7.
Håndtering af emner til tørring og afdampning
Emner til tørring/tørreovne midlertidigt placeret på anbringelsessteder som fx i en reolvogn, skal være forsynet med mekanisk udsugning, så dampe fra de våde emner ikke passerer de beskæftigedes indåndingszone.
Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj:
Handsker, E)
Noter til personlige værnemidler og særligt arbejdstøj for industriel overfladebehandling
 A) Luftforsynet halvmaske skal anvendes, hvis der arbejdes med produkter, som indeholder lavtkogende væsker.
 B) Hvis halvmaske og andre krævede værnemidler ikke let lader sig anvende samtidigt, skal der anvendes helmaske i stedet for halvmaske.
 C) Hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden handsker.
 D) Hvis der er tilbageslag ved sprøjtning, skal der anvendes åndedrætsværn.
 E) Forklæde (i visse tilfælde vil beskyttelsesdragt/overtræksdragt være nødvendigt) skal anvendes, hvor der sker tilsmudsning i en sådan grad, at almindeligt arbejdstøj ikke beskytter effektivt mod hudkontakt med produktet.
 F) Ansigtsskærm skal anvendes ved stænkende arbejde. Eventuelt anvist øjenværn falder i så fald bort.
 G) Ved ringe tilsmudsning kan der benyttes forklæde og eventuelt ærmebeskyttere i stedet for overtræksdragt/beskyttelsesdragt.
 H) Hvis der er tilbageslag ved sprøjtning, skal der anvendes ærmebeskyttere/forklæde/overtræksdragt/beskyttelsesdragt.
 I) I nicher og lignende skal anvendes åndedrætsværn.
 K) Hvis tøjet ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden beskyttelsesdragt.
 L) Arbejdet skal foregå i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Officielle noter

(* 1) om fastsættels af kodenumre