Original kilde: https://retsinformation.dk/eli/lta/2011/650 Titel: Bekendtgørelse om delegation til Arbejdstilsynet af opgaver efter lov om miljøbeskyttelse vedrørende pesticidudbringningsmaskiner i henhold til Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF BEK nr 650 af 15/06/2011 Miljø- og Ligestillingsministeriet Bekendtgørelse om delegation til Arbejdstilsynet af opgaver efter lov om miljøbeskyttelse vedrørende pesticidudbringningsmaskiner i henhold til Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF I medfør af § 67 og § 80, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsættes: § 1. Bekendtgørelsen omhandler delegation til Arbejdstilsynet af visse af miljøministerens beføjelser i lov om miljøbeskyttelse. § 2. Til Arbejdstilsynet delegeres beføjelsen til at fastsætte regler, jf. lovens § 80, om 1) indretning af maskiner, der er specielt beregnet til udbringning af plantebeskyttelsesprodukter, med henblik på at forebygge forurening fra disse maskiner, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 5, og § 7 a, og 2) tilsyn og håndhævelse samt straf for overtrædelse, jf. lovens § 110, af bestemmelser fastsat i medfør af nr. 1. § 3. Afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter bestemmelser fastsat i medfør af § 2, kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet efter reglerne i lovens §§ 91-101. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. juni 2011. Miljøministeriet, den 15. juni 2011 Karen Ellemann / Claus Torp