Original kilde: https://retsinformation.dk/eli/lta/2025/1483
Titel: Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

BEK nr 1483 af 03/12/2025
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1279 af 4. november 2025, og § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017, og efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, fastsættes:

§ 1. En sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovenes § 7, stk. 1, nr. 1, hvis følgende generelle betingelser er opfyldt:
1) Den skadelige påvirkning skal have en styrke og tidsmæssig udstrækning, som efter medicinsk dokumentation kan forårsage sygdommen.
2) Sygdomsbilledet skal efter medicinsk dokumentation stemme overens med den skadelige påvirkning og sygdommen.
3) Sygdommen må ikke med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. lovens § 8, stk. 1.
Stk. 2. Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen, jf. bilag 1, være opfyldt, se eventuelt stikordsregistret i bilag 2.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. Bekendtgørelsen anvendes fra den 1. januar 2026 ved afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2005, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter § 41 i lov om arbejdsskadesikring. For Grønland finder bekendtgørelsen anvendelse ved afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2011, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter § 46 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Stk. 3. Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1324 af 29. november 2024 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 ophæves.

Beskæftigelsesministeriet, den 3. december 2025
Kaare Dybvad Bek
/ Marianne Sørensen

Bilag 1

Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Punkt
Sygdom
Påvirkninger
Gruppe A - Hoved
A. 1.
Støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis)
Kraftig støj gennem flere år
A. 2.
Grå stær
Stråleenergi
A. 3.1.
Sukker- og melkaries, især på tændernes forflader (facialflader)
Mindst 5 års tandbelastende udsættelse i sukker- og melbranchen inden for 7 år
A. 3.2.
Tandslid af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt, på tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant (abrasion)
Mindst 5 års tandbelastende produktionsarbejde med slibemiddel i luften inden for 7 år
Andre sygdomme i hoved og hjerne: Gruppe I, J og K Øjensygdom: Se også E. 5.2.
Gruppe B: Ryg, nakke-skulder og hofte
B. 1.
Kronisk lænderygsygdom med smerter (lumbago/iskias, lumbal diskusprolaps, degenerativ lænderygsygdom)
a. Rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække
b. Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække
c. Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække
d. Rygbelastende, daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække
B. 2.
Kroniske nakke-skulder-smerter (cervikobrakialt syndrom)
Hurtigt gentagne bevægelser i skulder/overarm, eventuelt i kombination med nakkebøjning og/eller statisk belastning af nakke-skulderåget, i en længere årrække
B. 3.
Slidgigt i begge hofteled (arthrosis coxae primaria bilateralis)
Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække
Gruppe C: Arm og skulder
C. 1.
Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelseslignende forandringer i sene eller i væv omkring sene (tendinitis og peritendinitis)
Kraftfulde og repetitive (gentagne) arbejdsbevægelser, i kombination med en vurdering af håndens arbejdsstilling ved belastningen
C. 2.
Karpaltunnelsyndrom
a. Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj i længere tid (hånd-armvibrationer)
b. En kombination af hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede, håndledsbelastende arbejdsbevægelser i længere tid
c. Arbejde med genstande, der medfører et direkte og vedvarende tryk på medianusnerven i karpaltunnellen i længere tid
d. Som komplikation til seneskedehindebetændelse på håndleddets bøjeside, der kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen
C. 3.1.
Hvide fingre (Raynaud’s syndrom, morbus Raynaud)
Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj (hånd-armvibrationer)
C. 3.2.
Perifer neuropati i hånd/fingre (morbus alius nervorum periphericorum)
C. 3.3.
Slidgigt i albue eller håndled (arthrosis primaria/andre specificerede former for arthrose)
C. 3.4.
Kuskehånd (Dupuytrens kontraktur)
(Karpaltunnelsyndrom: C. 2)
C. 4.1.
Tennisalbue (epicondylitis lateralis)
a. Kraftfulde og repetitive (gentagne) arbejdsbevægelser
b. Kraftfulde arbejdsbevægelser i akavede stillinger
c. Kraftfuldt statisk arbejde
C. 4.2.
Golfalbue (epicondylitis medialis)
C. 5.1.
Rotator cuff-syndrom/impingementsyndrom
a. Repetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser, i kombination med en vurdering af armens stilling ved belastningen
b. Statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere
C. 5.2.
Symptomer fra eller forandringer i den lange bicepssene (bicepstendinit, tendinitis caput longum musculus bicipitis brachii)
Andre sygdomme i armen: Gruppe I
Gruppe D: Ben
D. 1.
Slidgigt i knæled (arthrosis genus)
Knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år
D. 2.
Betændelseslignende forandringer i en slimsæk i knæ (bursitis) (Bursitis andre steder: J. 1.)
Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode
D. 3.
Menisksygdom i knæleddet (laesio meniscus genus)
Arbejde i hugsiddende stilling under trange pladsforhold i dagevis eller i en længere periode
D. 4.
Springerknæ (jumpers knee, tendinitis/tendinosis patellaris)
Spring/løb med hyppige igangsætninger og opbremsninger (acceleration/deceleration) under bøjning og strækning af knæet
Gruppe E: Lunger og luftveje
E. 1.
Silicose
Kiselsyreanhydrid (indeholder blandt andet kvarts)
(for eksempel ved sandblæsning, jernstøbning og stenhugning)
E. 2.
Lungefibrose
Andre siliciumforbindelser
E. 3.1.
Lungeasbestose
Asbest (for eksempel ved arbejde med isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger)
E. 3.2.
Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion
E. 3.3.
Pleurale plaques efter kendt asbesteksponering
E. 4.
Andre støvlunger (pneumokoniose), som ikke er omfattet af punkt E. 1. og E. 3.1.
Støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser eller støv fra hårde metaller
E. 5.1.
Allergisk betændelse af næseslimhinden (rhinitis allergica)
Støv eller dampe fra:
a. Planter eller planteprodukter
b. Dyr eller dyriske produkter
c. Enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse
d. Isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner
E. 5.2.
Allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder (conjunktivitis allergica)
E. 6.
Lungesygdom efter organisk materiale (allergisk alveolitis, luftfugtersyge og byssinosis: ”farmer’s lung”, ”mushroom worker´s lung” og ”bird breeder ´ s lung”)
Organiske materialer (for eksempel svampesporer, dyrisk protein o.l.)
E. 7.
Kronisk bronkitis/KOL
Dampe/gasser/støv og/eller røg i mange år
E. 8.
Astma (allergisk og ikke-allergisk)
Støv eller dampe fra:
a. Planter eller planteprodukter
b. Dyr eller dyriske produkter
c. Kemikalier og enzymer: farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks, medikamenter og forstadier til disse, pesticider, akrylater, kloramin, kloramin-T, kvaternære ammonium forbindelser, formaldehyd, glutaraldehyd, isocyanater, visse anhydrider, epoxyresiner og enzymer
d. Metaller: krom og visse af dets forbindelser, kobolt, aluminium, nikkel, hårdmetal, platinsalte
E. 9.
Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type
Isocyanater
E. 10.
Lungebetændelse
Vanadium og dets forbindelser
Andre sygdomme i lunger, luftveje og organer: Gruppe I, J og K
Gruppe F: Psykisk sygdom
F. 1.
Posttraumatisk belastningsreaktion
(når symptomer på sygdommen opstår senest inden for 6 måneder, og sygdommen er fuldt til stede inden for få år)
Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur
F. 2.
Depression med debut i nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen
Krigsdeltagelse som har indebåret enten traumatiske begivenheder og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur
Gruppe G: Hud
G. 1.
Allergisk eksem (Eksem efter krom: I. 5.1, Nikkeleksem: I. 9)
Allergener (for eksempel konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer o.l.)
G. 2.
Andre irritative hudsygdomme (for eksempel toksisk eksem)
Et eller flere irritationsstoffer eller fysiske faktorer
Andre hudsygdomme: Gruppe I og K
Gruppe H: Infektions- og parasitsygdomme
H. 1.
Infektions- og parasitsygdomme fra dyr eller dyrisk materiale (for eksempel stivkrampe, ornitose, Q-feber, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weils syge, tuberkuløs smitte fra dyr)
Dyr, dyrisk materiale eller anden relevant smittekilde (for eksempel ved arbejde i renovationsanlæg og ledningsnet hertil)
H. 2.
Infektionssygdomme fra mennesker (for eksempel hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS)
Blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra personer med samme type infektion
H. 3.
Tropesygdomme (for eksempel malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia)
Overførsel af sygdom (smitte)
Gruppe I: Sygdomme efter kemiske stoffer
I. 1.1.
Nervebetændelse
Arsen og visse af dets forbindelser (for eksempel i kemisk og metallurgisk industri, i medicinalindustri og ved fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler)
I. 1.2.
Skrumpelever
I. 2.
Berylliumlunge
Beryllium og visse af dets forbindelser (for eksempel i porcelæns- og keramikindustri og elektronisk og nuclear (atom) industri)
Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalt, cyanforbindelser og cyanater (I. 3):
I. 3.1.
Toksisk hjerneskade/demens (svær kulilteforgiftning med bevidstløshed, toksisk encephalopati)
Kulilte
I. 3.2.
Leverbetændelse
(hepatitis toxica)
Acrylonitril
I. 4.
Nyreskade
(kadmiumforgiftning)
Kadmium og visse af dets forbindelser (for eksempel i galvaniserings- og farveindustri)
I. 5.1.
Allergisk eksem
Krom og visse af dets forbindelser (for eksempel i metal- og farveindustri, ved cementstøbning og ved anvendelse af kromgarvede produkter)
I. 5.2.
Betændelse i slimhinder i øjne og øvre luftveje
I. 5.3.
Perforation af næseskillevægge
I. 6.1.
Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati)
Kviksølv og visse af dets forbindelser (for eksempel i elektrokemisk og elektromekanisk industri, ved laboratoriearbejde og ved fremstilling af måleinstrumenter)
I. 6.2.
Nyreskade (nefrotisk syndrom
I. 7.
Manganisme (manganinduceret parkinsonisme)
Mangan og visse af dets forbindelser efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af tørelementer samt farver og lakker)
I. 8.
Lungeskade
a. Salpetersyre, kvælstofilter eller ammoniak og dets forbindelser efter svær udsættelse ( for eksempel ved fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker, ved metalætsning, gelbbrænding, salpetersyreanvendelse, forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning) og i køleanlæg)
b. Svovldioxid eller svovlsyre efter svær udsættelse ( for eksempel ved fremstilling af svovlsyre og i papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri )
c. Klor, brom og jod og deres uorganiske forbindelser, samt fluor og dets forbindelser, efter svær udsættelse ( for eksempel som blegemidler i industrien)
I. 9.
Allergisk eksem
Nikkel
I. 10.
Hård metallunge
Kobolt (for eksempel ved fremstilling af specialstål, mønter og smykker)
I. 11.1.
Polyneuropati
Fosfor og visse af dets forbindelser
I. 11.2.
Lungeødem med lungeskade
(for eksempel ved fremstilling af bekæmpelsesmidler)
I. 12.1.
Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati)
Bly (for eksempel i akkumulator-, farve- og plastindustri)
I. 12.2.
Nervebetændelse (perifer polyneuropati)
I. 12.3.
Nyreskade (kronisk interstitiel nephritis)
I. 13.
Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati)
Svovlbrinte efter svær udsættelse
I. 14.
Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser)
Tallium og dets forbindelser (for eksempel ved fremstilling af fyrværkeri og rottegift)
I. 15.
Fluorose (knoglesygdom)
Fluor og dets forbindelser efter svær udsættelse
Kulbrinter og deres afledningsprodukter (I. 16): (for eksempel kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.)
I. 16.1.
Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati)
Organiske opløsningsmidler
I. 16.2.
Nyreskade (glomerulonephritis)
I. 16.3.
Leverbetændelse (hepatitis toxica)
Klorede opløsningsmidler
I. 16.4.
Blodmangel (aplastisk anæmi)
Benzen
I. 16.5.
Nervebetændelse (perifer polyneuropati)
Hexan og metylbutylketon
I. 17.
Leverbetændelse (hepatitis toxica)
Dimetylformamid
(for eksempel kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m., inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien o.l.)
Andre sygdomme efter kemiske stoffer: Gruppe E, G og K
Gruppe J: Andre sygdomme
J. 1.
Betændelseslignende forandringer i en slimsæk, andre steder end knæ (bursitis) (Bursitis i knæ: D. 2)
Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode
J. 2.
Nervelammelser
Udefra kommende tryk
J. 3.
Sygdomme som følge af arbejde i komprimeret luft
Arbejde i komprimeret luft
Gruppe K: Kræftsygdomme 1)
Blod- og lymfedannende organer:
K. 1.1.
Leukæmi
Stoffer:
a. Benzen
b. Etylenoxid
c. 1,3-Butadien
Processer:
d. Styren og styren-7,8-oxid
e. Gummiindustri
f. Olieraffinering
g. Støvle- og skofremstilling og -reparation
K. 1.2.
Myeloid leukæmi
a. Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)
b. Formaldehyd
c. Styren og styren-7,8-oxid
K. 1.3.
Lymfe- og bloddannende organer
a. 1,3-Butadien
b. Styren og styren-7,8-oxid
c. Gummiindustri
K. 1.4.
Non-Hodgkin lymfom
a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin )
b. Trikloretylen
c. Styren og styren-7,8-oxid
d. Gummiindustri
Fordøjelsesorganer:
K. 2.1.
Bughinde (mesotheliom)
a. Asbest
b. Erionit
c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre
K. 2.2.
Lever og galdeveje
a. Aflatoksiner
b. Trikloretylen
K. 2.3.
Lever
a. Hepatitis B-virus
b. Hepatitis C-virus
c. Vinylklorid
K. 2.4.
Lever (angiosarkom)
Vinylklorid
K. 2.5.
Mavesæk
a. Uorganiske blyforbindelser
b. Gummiindustri
K. 2.6.
Næsesvælg
Formaldehyd
Hud:
K. 3.
Hud, herunder også forstadie til hudkræft (aktinisk keratose)
Stoffer:
a. Arsen og dets forbindelser
b. Antracen
c. Kreosotforbindelser
d. Mineralsk olie, ubehandlet og let behandlet
e. Råparaffin
f. Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer
g. Solstråling
h. Sod
i. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg
Processer:
j. Koksfremstilling
k. Kulforgasning
l. Olieraffinering
Luftveje:
K. 4.1.
Lunge
Stoffer:
a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin)
b. Alfa-klorerede toluener og benzoylklorid (kombineret)
c. Arsen og dets forbindelser
d. Asbest
e. Beryllium og dets forbindelser
f. Bis(chloromethyl)methyl ether og cloromethylether (teknisk grad) (oat cell)
g. Cadmium og dets forbindelser
h. Insektbekæmpelsesmidler (ikke-
arsenholdige)
i. Kromforbindelser
j. Krystallinsk kvarts
k. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri
l. Partikler af metallisk kobolt med indhold af wolframkarbid (tungsten)
m. Passiv rygning
n. Radon og “radondøtre”
o. Sennepsgas (svovlsennep)
p. Sod
q. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg
r. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre
s. Talkum med indhold af asbestlignende fibre
t. Udstødningsgasser fra dieselmotorer
u. Bitumen ved asfalt-tagarbejde
Processer:
v. Svejserøg opstået ved svejsning i metal
w. Aluminiumsfremstilling
x. Jern- og metalstøbning
y. Koksfremstilling
z. Kulforgasning
æ. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som)
ø. Minebrydning af jernmalm (jernglans) med radonudsættelse
å. Produktion af kunstglas, glasbeholdere og lertøj
aa. Gummiindustri
K. 4.2.
Lungehinde (mesotheliom)
a. Asbest
b. Erionit
c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre
K. 4.3.
Næsehule og bihuler
Stoffer:
a. Formaldehyd
b. Kromforbindelser
c. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri
d. Træstøv
Processer:
e. Fremstilling af isopropylalkohol ved stærk sur proces
f. Møbel- og skabsproduktion
g. Støvle- og skofremstilling og -reparation
K. 4.4.
Slimhinder i bihuler og processus masteoideus (epiteliale tumorer)
Radium-226
K. 4.5.
Strube
Stoffer:
a. Asbest
b. Sennepsgas (svovlsennep)
c. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre
Processer:
d. Isopropylalkohol, fremstilling ved stærk sur proces
Urinveje:
K. 5.1.
Nyre
Stoffer:
a. Trikloretylen
b. PFOA (perfluoroctansyre)
Processer:
c. Koksfremstilling
K. 5.2.
Urinblære
Stoffer:
a. 2-Napthylamin
b. 4-Aminobifenyl
c. 4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte
d. 4-4'-metylbiskloranilin (MOCA)
e. Arsen og dets forbindelser
f. Benzidin og benzidinbaserede farvestoffer
g. Ortho-toluidin
h. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg
i. Tetrakloretylen
j. Sod, PAH (polycykliske aromatiske kulbrinter) og udstødningsgasser fra dieselmotorer
Processer:
k. Aluminiumsfremstilling
l. Auraminfremstilling
m. Frisørarbejde
n. Kulforgasning
o. Gummiindustri
p. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som)
q. Magentafremstilling (fuchsin)
r. Støvle- og skofremstilling og -reparation
Øvrige organer eller kræftformer:
K. 6.1.
Bindevæv
2,3,7,8-Tetraklorodibenzo- para -dioxin (dioxin)
K. 6.2.
Bryst
Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)
K. 6.3.
Knogle (sarkom)
Radium-226 og Radium-228
K. 6.4.
Kræft uden specifikation (alle kræftformer, som ikke er medtaget under andre punkter)
2,3,7,8-Tetraklorodibenzo- para -dioxin (dioxin)
K. 6.5.
Skjoldbruskkirtel
Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)
K. 6.6.
Modermærkekræft (malignt melanom) i øjet
UV stråling i forbindelse med
svejsning i metaller
K. 6.7.
Testikelkræft
PFOA (Perfluoroctansyre)
Gruppe L: Fosterskader
Fostersygdom/-skade
Dokumenteret infektion/påvirkning hos moderen under graviditeten
Følger efter infektioner:
L. 1.1.
Kongenit cytomegalovirusinfektion
Cytomegalovirus
L. 1.2.
Neonatal hepatitis B-virusinfektion medførende kronisk bærertilstand
Hepatitis B-virus
L 1.3.
Neonatal herpes
Herpes simplex-virus
L. 1.4.
Kongenit eller neonatal HIV-infektion
Human immundefektvirus (HIV)
L. 1.5.
Hjernebetændelse
Listeria
L. 1.6.
Kongenit infektion
Parvovirus B-19
L. 1.7.
Kongenit rubellasyndrom
Kongenit rubellasyndrom (røde hunde-virus)
L. 1.8.
Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse
Toxoplasmose (haresyge)
L. 1.9.
Kongenit varicellasyndrom eller neonatal varicella
Varicella zoster-virus (skoldkoppevirus)
Følger efter kemiske stoffer:
L. 2.1.
Microcephali, mental retardering
Methylkviksølv
L. 2.2.
Hjernebetændelse, retarderet udvikling
Bly
Følger efter andre skadelige påvirkninger:
L. 3.1.
Microcephali, maligne sygdomme
Stråling (radioaktivitet)
L. 3.2.
For tidlig fødsel og komplikationer hertil
Ekstrem fysisk arbejdsbelastning
Følger efter fysiske traumer:
L. 4.
For tidlig fødsel og komplikationer hertil
Ulykker og vold
1) Indholdet i gruppe K bygger på IARC´s monografiserie (IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans), bind 1-88, bind 100F, bind 103 og bind 106. WHO International Agency for Research on Cancer, Lyon.

Bilag 2

Stikordsregister
Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1, jf. bekendtgørelsens § 1.
Selvom sygdommen og/eller påvirkningen er nævnt i fortegnelsen, indebærer det ikke nødvendigvis, at sygdommen og/eller påvirkningen er omfattet af samme fortegnelse. Der skal gøres opmærksom på, at både de generelle betingelser, som de fremgår af § 1 i fortegnelsen, og de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter skal være opfyldt, jf. § 1, stk. 2.
Aktinisk keratose (forstadie til hudkræft)
Benzoapyren
K. 3, K. 4.1, K. 5.1, K. 5.2
Forstadie til hudkræft (aktinisk keratose)
K. 1.1.e, K. 5.2.o, K. 1.3.c, K. 1.4.d, K. 2.5.b, K. 4.1.aa