Original kilde: https://retsinformation.dk/eli/retsinfo/1964/3151 Titel: Cirkulære om samarbejde mellem sundhedsstyrelsen og arbejdstilsynet CIR nr 3151 af 26/11/1964 Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet Cirkulære om samarbejde mellem sundhedsstyrelsen og arbejdstilsynet I henhold til § 47, stk. 3, jfr. § 58, stk. 1, i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse, jfr. § 25 i lov nr. 227 af samme dato om arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed og § 24 i lov nr. 228 af samme dato om arbejderbeskyttelse indenfor landbrug, skovbrug og gartneri, fastsættes herved efter forhandling med indenrigsministeren følgende regler for samarbejde mellem arbejdstilsynet og sundhedsstyrelsen og om dennes anmeldelsespligt og øvrige bistand ved gennemførelse af lovgivningen om arbejderbeskyttelse: § 1. Bliver sundhedsstyrelsen under udøvelsen af sin virksomhed opmærksom på forhold, der må antages at stride mod arbejderbeskyttelseslovgivningen, afgiver den anmeldelse herom til direktoratet for arbejdstilsynet. Hvis sundhedsstyrelsen ønsker det, holder direktoratet sundhedsstyrelsen underrettet om, hvad der passerer i sagen. § 2. Bliver sundhedsstyrelsen under udøvelsen af sin virksomhed opmærksom på, at der i grupper af arbejdssteder tiltrænges sundhedsmæssige foranstaltninger til forebyggelse af sundhedsfarer eller anden forbedring af de sundhedsmæssige forhold, og kan disse foranstaltninger efter sundhedsstyrelsens skøn kun træffes efter arbejderbeskyttelseslovgivningen, gør sundhedsstyrelsen direktoratet for arbejdstilsynet opmærksomt herpå. Hvis sundhedsstyrelsen ønsker det, holder direktoratet den underrettet om, hvad der passerer i sagen. § 3. Bliver direktoratet for arbejdstilsynet opmærksomt på sådanne sanitære mangler i de arbejdstilsynet underlagte arbejdssteder, som arbejdstilsynet ikke kan påbyde afhjulpet i henhold til arbejderbeskyttelseslovgivningen, henleder det sundhedsstyrelsens opmærksomhed herpå. Hvis direktoratet ønsker det, holder sundhedsstyrelsen det underrettet om, hvad der passerer i sagen. § 4. Det påhviler sundhedsstyrelsen over for direktoratet for arbejdstilsynet at afgive erklæringer i sager, der er af almen arbejdshygiejnisk interesse eller som vedrører grupper af arbejdssteder. § 5. Sundhedsstyrelsens erklæring skal indhentes i tilfælde, hvor en fabrikinspektør finder, at han ikke er i stand til på grundlag af en kredslæges erklæring at afgive det efter hans skøn fornødne påbud i medfør af arbejderbeskyttelseslovgivningen, jfr. § 9 i arbejdsministeriets cirkulære af dags dato om samarbejde mellem arbejdstilsynet og kredslægerne. § 6. Når der til sundhedsstyrelsen indkommer andragende om godkendelse af planer til indretning af nye virksomheder eller vedrørende ombygning af bestående, jfr. dog § 8, skal sundhedsstyrelsen, såfremt planerne ikke allerede har været forelagt direktoratet for arbejdstilsynet, henlede ansøgerens opmærksomhed på, at der bør rettes henvendelse til direktoratet, ligesom dette underrettes af sundhedsstyrelsen. § 7. Når der til direktoratet for arbejdstilsynet indkommer andragende om godkendelse af planer til indretning af nye virksomheder eller ombygning af bestående, jfr. dog § 8, skal direktoratet, såfremt planerne skønnes at være af interesse for sundhedsstyrelsen, henlede ansøgerens opmærksomhed på, at der bør rettes henvendelse til sundhedsstyrelsen, ligesom sundhedsstyrelsen underrettes af direktoratet. § 8. Det har indtil videre sit forblivende ved de mellem sundhedsstyrelsen og direktoratet for arbejdstilsynet trufne aftale om samarbejde mellem sundhedsstyrelsen og arbejdstilsynet om behandling af sager vedrørende det kommunale og private sygehusbyggeri, jfr. direktoratet for arbejdstilsynets rundskrivelse nr. 10/1957 af 14. februar 1957 og sundhedsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 11. april 1957 angående det nævnte samarbejde, hvilke skrivelser er optaget som bilag til nærværende cirkulære. § 9. Om samarbejdet mellem sundhedsstyrelsen og direktoratet for arbejdstilsynet angående gennemførelse af arbejderbeskyttelseslovgivningen i apoteker gælder arbejdsministeriets cirkulære af dags dato om samarbejde mellem sundhedsstyrelsen og arbejdstilsynet om arbejderbeskyttelseslovgivningens overholdelse i apoteker. § 10. For så vidt angår samarbejdet mellem sundhedsstyrelsen og arbejdstilsynet angående tilsynet med brugen af radioaktive stoffer gælder indenrigsministeriets skrivelse af 9. november 1956, der er optaget som bilag til nærværende cirkulære. Arbejdsministeriet, den 26. november 1964. Erling Dinesen. /Lundbeck. Bilag 1. Det stedlige arbejdstilsyns adresser. Københavns nordre kreds, Nørrevoldgade 96, K tlf. Minerva 811 Københavns søndre kreds, Nørrevoldgade 96. K - - 811 Københavns vestre kreds, Nyropsgade 37, V - - 846 Dampkedelinspektionen, Rosenvængets alle 20, Ø - Tria 8577 Elevatorinspektionen, St. Kongensgade 36, K - Minerva 848 Bageriinspektionen, St. Kongensgade 36, K - - 848 Bornholm kredsen, Nøjsomhedsvej 17, København Ø - Øbro 9263 Esbjerg kredsen, Kirkegade 4, Esbjerg - (051) 2 94 25 Hillerød kredsen, Slotsgade 11, Hillerød - (03) 26 03 08 Hjørring kredsen, Rosenvej 5, Hjørring - (089) 1 11 35 Hobro kredsen, Villa »Mater«, Hobro - (085) 2 11 60 Holbæk kredsen, Nygade 7, Holbæk - (03) 4 35 49 Holstebro kredsen, Nørregade 10, Holstebro - (074) 2 05 52 Horsens kredsen, Søndergade 19, Horsens - (066) 2 55 91 Kolding kredsen, Banegårdspladsen 10, Kolding - (055) 2 71 33 Maribo kredsen, Vestergade 54, Maribo - (03) 8 85 224 Middelfart kredsen, Algade 28, Middelfart - (09) 41 68 Nykøbing F. kredsen, Stengade 12, Nykøbing Falster - (03) 85 00 77 Næstved kredsen, Ramsherred 18, Næstved - (03) 72 08 40 Odense kredsen, Fisketorvet 4, Odense - (09) 11 84 36 Randers kredsen, Østervold 2, Randers - (064) 2 05 49 Roskilde kredsen, Bredgade 10, Roskilde - (03) 35 02 36 Silkeborg kredsen, Nørretorv 2, Silkeborg - (068) 19 79 Skjern kredsen, Vardevej 61, Skjern - (072) 11 94 Slagelse kredsen, Smedegade 2, Slagelse - (03) 52 12 07 Svendborg kredsen, Havnepladsen 2, Svendborg - (09) 2 12 98 Thisted kredsen, Vestergade 74, Thisted - (079) 15 45 Vejle kredsen, Nørrebrogade 6, Vejle - (042) 1 14 15 Åbenrå kredsen, Remsherred 1, Åbenrå - (046) 2 21 66 Ålborg kredsen, Rafns alle 1, Hasseris, Ålborg - (081) 2 04 55 Århus kredsen, Spanien 19, Århus - (061) 3 59 04 Bilag II Direktoratet for arbejdstilsynets rundskrivelse nr. 10/1957 af 14. februar 1957 om samarbejde med sundhedsstyrelsen ved den fremtidige behandling af sager vedrørende sygehusbyggeri. I henhold til § 1, stk. 2, i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse er sygehuse omfattet af nævnte lov med det forbehold, at § 13 vedrørende arbejdsstedernes indretning kun skal iagttages for lokaler, der er indrettet eller væsentlig ombygges efter 1. april 1955, medens § 16, der bl.a. vedrører udgangsforhold fra arbejdslokaler, gælder for alle sygehuse, uanset tidspunktet for disses indretning. Da samtlige projekter til sygehusbyggeri, derunder også laboratorier, apoteker, kedelhuse, iltcentraler, kontorer m.v., der er omfattet af lov nr. 226 § 1 lov nr. 227 af 11. juni 1954 om arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed , skal godkendes af sundhedsstyrelsen og indenrigsministeriet (§ 3 i lov nr. 71 af 27. februar 1946 om sygehusvæsenet), er der, for at forenkle sagernes behandling, mellem sundhedsstyrelsen og direktoratet for arbejdstilsynet indledt et samarbejde. . . . . Fremtidig vil alle sager vedrørende sygehusbyggeri gennem sundhedsstyrelsen blive forelagt direktoratet (i 2 eksemplarer) til udtalelse. Direktoratet vil herefter meddele sundhedsstyrelsen sin bedømmelse af sagen, efter at udtalelse herom er indhentet hos den stedlige tilsynskreds. Disse sager, der sendes kredsene til udtalelse, skal betragtes som hastesager . Skulle en kreds herefter modtage forespørgsel vedrørende sygehusbyggeri (kedelhus, iltcentral, laboratorium, apotek, egentlige sygehuse m.v.), skal andrageren henvises til at forelægge sagen gennem sundhedsstyrelsen. Eventuelle skriftlige forespørgsler må således ikke besvares direkte af kredsen, men skal gå gennem direktoratet, der vil forelægge sundhedsstyrelsen sagen, hvorefter sundhedsstyrelsen vil drage omsorg for, at sagen rejses og behandles på sædvanlig måde. I øvrigt skal bemærkes følgende: En række sager af denne art, . . . . har bl.a. omhandlet indretning af reservebehandlingsafsnit til brug under katastrofesituationer. Disse afdelinger skal af sikkerhedsmæssige hensyn være anbragt i kælderetagen og så dybt, at loftet højst ligger 1 m over det omliggende terræn. Herved kommer lokalerne i strid med arbejdstilsynets bestemmelser for arbejdsrum om. bl.a. gulvets beliggenhed i forhold til terræn og tilgang af dagslys (§ 13, stk. 1, nr. 3 og 5). Da lokalerne i adskillige tilfælde, udover at tjene som beredsskabsafdeling, ønskes inddraget i den daglige drift af sygehuset og f.eks. udnyttet til lysbade, og massageafdeling, tuberkulosestation el. lign., har direktoratet, efter derom førte forhandlinger med sundhedsstyrelsen, resolveret, at det i et vist begrænset omfang skal kunne tillades, at arbejdslokaler indrettes i sådanne, i kælderetagen beliggende reservebehandlingsafsnit. . . . . . Som betingelse for omhandlede lokalers benyttelse vil direktoratet imidlertid kræve, at lokalerne i videst mulig udstrækning anvendes alene til sådanne formål (røntgenafdeling, lysbade o.lign.), der forudsætter, at lokalerne kun i ringe grad må have tilgang af dagslys, at personalet i de pågældende afdelinger ikke er heldagsbeskæftigede og de dybtliggende lokaler, at der anvises personalet spise- og opholdsrum andetsteds, at der i øvrigt ved lokalernes indretning træffes foranstaltninger i bl.a. isolations-, ventilations-, og belysningsmæssig henseende på linje med, hvad direktoratet under henvisning til § 13, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 226 kræver, når arbejdsrum i særlige tilfælde tillades indrettet med gulvet beliggende dybere end 1 m under terræn, nemlig at k mindre eller lig 0,5 for kældergulvene, k større eller lig 1,4 for kælderydervæggene (idet disse regnes for fritstående), at lokalerne i øvrigt er vel ventilerede, vel belyste og passende opvarmede, og at bestemmelserne i § 13 i øvrigt iagttages. Dreyer. Bilag III Sundhedsstyrelsens skrivelse af 11. april 1957. Man skal herved meddele, at der mellem direktoratet for arbejdstilsynet og sundhedsstyrelsen er truffet aftale om et samarbejde med hensyn til behandlingen af visse sager , som forelægges for direktoratet og sundhedsstyrelsen angående byggeri ved sygehuse. Aftalen vedrører foreløbig kun byggesager vedrørende kommunale og private sygehuse , men f. eks. ikke byggesager vedrørende statens sindssygehospitaler eller statshospitaler i øvrigt og ej heller sygeafdelinger ved alderdomshjem eller plejehjem for kronisk syge. I henhold til §§ 3 og 4 i lov nr. 71 af 27. februar 1946 om sygehusvæsenet skal der i de fleste sager om byggearbejder ved kommunale og private sygehuse indhentes en godkendelse af, respektive en tilladelse til, arbejdernes gennemførelse fra indenrigsministeriet. Ved indenrigsministeriets behandling bliver sagerne forelagt sundhedsstyrelsen til udtalelse. Endvidere omfattes byggearbejder ved kommunale eller private sygehuse af bestemmelserne i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse eller evt. af bestemmelserne i lov nr. 227 af 11. juni 1954 om arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed. For at opnå en forenkling af disse sagers behandling samt en koordination af de vilkår, som måtte blive stillet for byggearbejdernes gennemførelse i henhold til arbejderbeskyttelseslovgivningen, respektive sygehuslovgivningen, er der truffet aftale mellem direktoratet for arbejdstilsynet og sundhedsstyrelsen om, at disse sager under deres behandling i sundhedsstyrelsen bliver forelagt for direktoratet for arbejdstilsynet, og i de skrivelser, hvori indenrigsministeriet, eventuelt sundhedsstyrelsen, tager stilling til de forelagte byggeplaner, vil der tillige blive givet oplysning om, på hvilke betingelser direktoratet for arbejdstilsynet vil kunne godkende planerne i henhold til arbejderbeskyttelseslovgivningen. Denne aftale medfører, at de lokale sygehusmyndigheder eller de for disse arbejdende arkitekter eller ingeniører ikke skal foretage nogen særskilt forelæggelse af de nævnte sager for den lokal fabrikinspektør eller for direktoratet for arbejdstilsynet, men kan nøjes med at forelægge dem for indenrigsministeriet, eventuelt sundhedsstyrelsen. Man henleder herved opmærksomheden på, at der fra myndighedernes side ikke haves noget imod, at arkitekterne eller ingeniørerne anmoder sundhedsstyrelsen om en forhåndsudtalelse allerede, når der kun forligger udarbejdet et foreløbigt skitseprojekt til det pågældende byggearbejde, medens den egentlige forelæggelse af byggesager forindenrigsministeriet i henhold til sygehusloven først finder sted, når de sygehusejende myndigheder har vedtaget at gennemføre byggearbejdet i overensstemmelse med et endeligt skitseprojekt . Sagerne vil blive forelagt for direktoratet for arbejdstilsynet ved behandlingen af både de foreløbige og de endelige skitseprojekter. Ved forelæggelsen af disse sager såvel for indenrigsministeriet som for sundhedsstyrelsen bør der medfølge 5 fuldstændige sæt af byggeplanerne samt ligeledes i 5 eksemplarer en kort redegørelse for, hvad planerne går ud på . Når der foretages ændringer , der ikke kan karakteriseres som uvæsentlige, i et allerede forelagt eller eventuelt godkendt projekt, bør forlæggelse af ændringerne finde sted på samme måde. Opmærksomheden henledes udtrykkeligt på, at en forelæggelse af sygehusprojekter i henhold til ovenstående retningslinjer ikke fritager for at gøre anmeldelse til arbejdstilsynet (den stedlige fabrikinspektør), inden et eventuelt byggearbejde påbegyndes, jfr. § 2, stk. 2 i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse og § 2, stk. 2 i lov nr. 227 om arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed. Frandsen. /Åge Lorenzen. Bilag IV. Indenrigsministeriets skrivelse af 9. november 1956. I skrivelse af 28. april 1956 har sundhedsstyrelsen efter forhandling med direktoratet for arbejdstilsynet indstillet, at der uanset bestemmelsen i § 3, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer, hvorefter de nærmere regler om tilsynet med overholdelsen af de i henhold til nævnte lovs § 2 udfærdigede bestemmelser fastsættes af indenrigsministeren efter forhandling med socialministeren, foreløbig ikke fastsættes nærmere regler for tilsynsvirksomheden. Til støtte for indstillingen har sundhedsstyrelsen anført, at selv om en større del af tilsynsvirksomheden end forventet ved radioaktivitetslovens vedtagelse er overgået til arbejdstilsynet, er der dog fortsat betydelige områder, hvor det fortsat påhviler sundhedsstyrelsen at føre tilsyn. Styrelsen har endvidere anført, at da hverken det under direktoratet for arbejdstilsynet ansatte tekniske tilsynspersonale eller sammes laboratoriepersonale er i besiddelse af tilstrækkelig sagkundskab til at udøve dette tilsyn, er tilsynsvirksomheden i den forløbne tid blevet udført af sundhedsstyrelsens tilsynsførende i snævert samarbejde med arbejdstilsynets personale. Da dette samarbejde er forløbet på bedste måde, finder styrelsen, at samarbejdet med arbejdstilsynet bør fortsættes, idet der derved i fællesskab kan drages nytte af den kreds af sagkyndige, der i henhold til radioaktivitetsloven er til rådighed for sundhedsstyrelsen, ligesom man vil kunne undgå dobbeltadministration i tilsynsvirksomheden. I denne anledning skal man efter stedfunden brevveksling med socialministeriet meddele, at indenrigsministeriet kan tiltræde, at der indtil videre ikke fastsættes nærmere regler for tilsynsvirksomheden, men at det påbegyndte samarbejde mellem sundhedsstyrelsens tilsynsførende og fabrikinspektørerne samt statens institut for arbejdshygiejne fortsættes således, at tilsynet med overholdelsen af de af indenrigsministeriet fastsatte bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger indtil videre udøves af sundhedsstyrelsen og direktoratet for arbejdstilsynet i forening, dog således, at det med den fælles tilsynsvirksomhed forbundne administrationsarbejde i det væsentlige henlægges under direktoratet for arbejdstilsynet. P.M.V. E.B. Fl. Martensen-Larsen. Officielle noter Ingen