Original kilde: https://retsinformation.dk/eli/retsinfo/1975/3012 Titel: Cirkulære om samarbejde mellem fiskeriministeriets industritilsyn og arbejdstilsynet CIR nr 3012 af 26/06/1975 Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet Cirkulære om samarbejde mellem fiskeriministeriets industritilsyn og arbejdstilsynet Efter forhandling med fiskeriministeren fastsættes følgende: § 1. Fiskeriministeriets industritilsyn underretter det stedlige arbejdstilsyn, hvis det bliver opmærksomt på forhold, som kan stride mod arbejderbeskyttelseslovgivningen. Arbejdstilsynet holder industritilsynet underrettet om sagens forløb. § 2. Arbejdstilsynet underretter fiskeriministeriets industritilsyn, hvis det bliver opmærksomt på forhold, som kan stride mod lovgivningen om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer. Industritilsynet holder arbejdstilsynet underrettet om sagens forløb. § 3. Arbejdstilsynet forelægger planer for nyanlæg, ombygning eller udvidelse af virksomheder, der industrielt tilvirker, fryser eller på anden måde forarbejder fisk, krebs og skaldyr, for fiskeriministeriets industritilsyn. Ansøgeren underrettes herom og om, at der skal søges autorisation i industritilsynet. § 4. Fiskeriministeriets industritilsyn forelægger ansøgninger om autorisation og om godkendelse af planer for nyanlæg, ombygning eller udvidelse af virksomheder, der er nævnt i § 3, for det stedlige arbejdstilsyn, der meddeler, hvilke krav arbejdstilsynet vil stille. Industritilsynet underretter ansøgeren om, at sagen er forelagt arbejdstilsynet. § 5. Socialministeriets cirkulære nr. 179 af 7. november 1957 om samarbejde mellem fiskeriministeriets industritilsyn og arbejdstilsynet ophæves. Arbejdsministeriet, den 26. juni 1975. Erling Dinesen. /H. Winther. Officielle noter Ingen