Original kilde: https://retsinformation.dk/eli/retsinfo/2001/9005
Titel: Naturgasanlæg - Vejledning om konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og drift af naturgasanlæg som tillæg til GPTC-Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems, 1998 - At-vejledning F.0.1 - Juli 2001

VEJ nr 9005 af 01/06/2001
Erhvervsministeriet

Naturgasanlæg - Vejledning om konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og drift af naturgasanlæg som tillæg til GPTC-Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems, 1998 - At-vejledning F.0.1 - Juli 2001
Forord
Arbejdsmiljølovgivningens krav til naturgasanlæg er fastsat i bekendtgørelse nr. 414 af 8. juli 1988 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø som ændret ved bekendtgørelse nr. 1025 af 16. December 1999 og ved bekendtgørelse nr. 979 af 1. november 2000.
Bekendtgørelsen henviser til “GPTC-Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems” (ANSI/GPTC Z 2 380.1-1998).
Arbejdstilsynet anerkender med visse begrænsninger og suppleringer Guiden som grundlag for opfyldelse af bekendtgørelsens krav til anlæggenes konstruktion, fremstilling, vedligeholdelse og drift.
GPTC-Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems består dels af forskrifter, udgivet af det amerikanske Department of Transportation (DOT), og dels af supplerende vejledninger udarbejdet af AGA (The American Gas Association). De nævnte vejledninger findes rubriceret under “Guide Material” og er placeret umiddelbart efter de tilsvarende DOT-forskrifter.
Guiden bygger på amerikanske forhold. En fuldstændig anerkendelse af Guiden uden forbehold for danske forhold ville medføre konflikt med anerkendte principper for fx beregning, konstruktion, tilsyn af rørledninger mv. De nødvendige begrænsninger og suppleringer er fastsat i denne At-vejledning, som det derfor er nødvendigt at sammenholde selve Guidens tekst med.
Subpart A. General
192.1 Scope of part
(a) og (b) udgår og erstattes af:
192.3 Definitions
Bearbejdet oversættelse af udvalgte definitioner m.m.
Distribution line
Enten:
High pressure distribution system/højtryksdistributionsnet
Et net af distributionsledninger, hvor trykket i hovedledningerne er højere end forbrugernes installationstryk.
Low pressure distribution system/lavtryksdistributionsnet
Et net af distributionsledninger, hvor trykket i hovedledningerne tilnærmelsesvis er lig forbrugernes installationstryk.
MAOP – maximum allowable operating pressure/maksimalt tilladeligt driftstryk
Det største tryk, der må forekomme i en rørledning under normal drift.
Main/hovedledning
En distributionsledning, som forsyner mere end én stikledning.
Offshore/offshore
Ved offshoreanlæg forstås anlæg uden for kystlinjen.
Pipe/rør
Alle rør, som transporterer gas, inklusive “pipe type holders”.
Service line/stikledning
En rørledning, der transporterer gas fra en hovedledning til en enkelt forbruger, og som overvejende løber på forbrugerens område.
Pipeline/rørledning
Alle de komponenter og dele heraf, gennem hvilke gas transporteres, inklusive rør, ventiler og andet tilbehør, kompressorer, måle- og regulatorstationer, modtage/leveringsstationer, beholdere og sammenbyggede dele.
Transmission line/transmissionsledning
Rørledning (stålledning), der anvendes ved et driftstryk, som medfører en ringspænding på 20 pct. af SMYS (Specified Minimum Yield Strength) eller mere.
Control piping/styreledning
Er rør, ventiler og fittings, som benyttes ved forbindelse af luft-, gas- eller hydrauliske styringer.
Instrument piping/instrumentledning
Er rør, ventiler og fittings, som benyttes ved tilslutning af instrumenter, apparater eller måleudstyr.
Sample piping/prøveledninger
Er rør, ventiler og fittings, som benyttes ved prøveudtagning af gas eller andre strømningsmedier.
Monitoring regulator/overvågningsregulator
Er en trykregulator, anbragt i serie med en anden trykregulator med henblik på automatisk sikring mod overtryk.
Naturgas
Naturgas tilhører Gasreglementets 2. gasfamilie. (Er naturligt forekommende gas primært bestående af metan med et metanindhold, der normalt er over 80 pct.).
Pressure limiting station/trykbegrænsningsindretning
Består af komponenter, som under unormale forhold træder i funktion og reducerer, begrænser eller afspærrer gastilførslen til en transmissionsledning, hovedledning, beholder (holder, pressure vessel) eller til en kompressorstation.
Trykbegrænsningsindretningen har til formål at forhindre gastrykket i at overskride en fastsat grænseværdi. Under normale trykforhold kan begrænsningsindretningen regulere gasmængden i nogen grad eller kan forblive i fuldt åben stilling.
Trykbegrænsningsindretningen omfatter ethvert rørsystem og enhver udrustning som fx ventiler, overvågningsinstrumenter, styreledninger og hus (bygning eller kasse) med ventilationsudstyr.
Pressure regulating station/regulatorstation
Består af komponenter, som automatisk skal reducere og regulere gastrykket i strømningsretningen i den tilsluttede transmissionsledning, hovedledning, beholder (holder, pressure vessel) eller kompressorstation. Regulatorstationen omfatter ethvert rørsystem og enhver udrustning som fx ventiler, overvågningsinstrumenter, styreledninger og hus (bygning eller kasse) med ventilationsudstyr.
Pressure relief station/trykaflastningsindretning
Består af komponenter, som har til formål at udlede gas fra en transmissionsledning, hovedledning, beholder (holder, pressure vessel) eller kompressorstation for at forhindre gastrykket i at overskride en fastsat grænseværdi. Gassen kan udledes til det fri eller til et gassystem med lavere tryk, hvis dette på forsvarlig måde kan optage den udledte gas.
Aflastningsindretningen omfatter ethvert rørsystem og enhver udrustning som fx ventiler, overvågningsinstrumenter, styreledninger og hus (bygning eller kasse) med ventilationsudstyr.
Vault/brønd
Er en underjordisk konstruktion, man kan gå ned i, beregnet til at indeholde rør og rørkomponenter, ventiler eller trykregulatorer.
Pressure terms/tryk
Overalt, hvor intet andet er nævnt, forstås tryk som overtryk.
192.5 Class locations
(b)(1)(i) udgår.
Tillæg:
Såfremt ovennævnte minimumsafstand fraviges, skal der træffes supplerende foranstaltninger. Afstanden skal dog være mindst 2 m. For ledninger, hvis driftstryk er større end 16 bar, gælder følgende:
1. Beregnet minimumsafstand større end 20 m
Såfremt afstanden er mindre end den beregnede minimumsafstand, skal der foretages 100 pct. ikke-destruktiv kontrol af alle montagesvejsninger for den del af rørene, der ligger nærmere end den beregnede minimumsafstand.
Afstande mindre end 20 m vil kun kunne tillades efter ansøgning og da mod 100 pct. ikke-destruktiv kontrol og en forøgelse af rørets godstykkelse på den pågældende strækning svarende til designfaktoren i en højere class location, altså F = 0,60 for class location 1, F = 0,50 for class location 2 og F = 0,40 for class location 3.
Afstande under 10 m vil kun i undtagelsestilfælde kunne tillades og da kun efter ansøgning, når der foruden 100 pct. ikke-destruktiv kontrol og eventuelt en reduktion af designfaktoren som nævnt ovenfor anvendes beskyttelsesrør (sleeve) eller andre foranstaltninger.
Længden af det rørstykke, der i henhold til foranstående skal forstærkes, henholdsvis omgives af beskyttelsesrør, er principielt fastlagt af længden af den bygning, som gasledningen passerer. Den forstærkede henholdsvis med beskyttelsesrør omgivne ledningsstrækning skal være så lang, at afstanden målt fra de to begrænsende hushjørner til ledninger, der ikke er forstærket eller beskyttet, er mindst 20 m.
2. Beregnet minimumsafstand mellem 10 og 20 m
Hvis afstanden er mindre end den beregnede minimumsafstand, skal der foretages 100 pct. ikke-destruktiv kontrol af alle montagesvejsninger for den del af rørene, der ligger nærmere end den beregnede minimumsafstand.
Afstande mindre end 10 m vil kun kunne tillades efter ansøgning og da mod 100 pct. ikke-destruktiv kontrol og eventuelt andre foranstaltninger, fx en forøgelse af rørets godstykkelse på den pågældende strækning eller anvendelse af beskyttelsesrør.
3. Beregnet minimumsafstand mellem 2 og 10 m
Afstande mindre end den beregnede minimumsafstand vil kun kunne tillades efter ansøgning og da mod 100 pct. ikke-destruktiv kontrol og eventuelt andre foranstaltninger, fx en forøgelse af godstykkelsen eller anvendelse af beskyttelsesrør som nævnt under pkt. 1.
(I) For naturgasledninger på eller i nærheden af DSB’s område gælder endvidere “DSB’s almindelige betingelser for naturgasanlæg”.
192.7 Incorporation by reference
Underafsnit (b) udgår.
192.11 Petroleum gas systems
Afsnittet udgår og erstattes af:
For F-gasanlæg henvises til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 160 af 26. april 1985 og Gasreglementet.
For F-gas distributionsnet henvises til de af DGP udarbejdede bestemmelser.
F-gas- og bygasanlæg, der projekteres med henblik på senere konvertering til N-gas, skal for at sikre, at denne konvertering til sin tid kan godkendes, forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse, før anlægsarbejder påbegyndes.
192.13 General
Datoerne udgår og erstattes af “disse bestemmelsers ikrafttrædelsesdato”.
192.14 Conversion of service subject to this part
Tillæg:
Subpart B. materials
192.53 General
Tillæg:
(1) Officielt certifikat (Inspektionserklæring 3.1.A og 3.1.C, eller inspektionsattest 3.2 jf. DS/ EN 10204) for materialer med specificeret brudstyrke større end (450 N/mm2). Den sagkyndige skal være anerkendt af Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynet tillader dog, at rør og komponenter med ID £ 200 mm leveres med materialedokumentation i henhold til DIN 2470 Teil 2.
(2) Værkscertifikat (Inspektionserklæring 3.1.B), jf. DS/EN 10204 for materialer med specificeret brudstyrke mindre end eller lig med (450 N/mm2).
I stedet for ovennævnte certifikater kan for standardkomponenter, fx flanger fra anerkendte fabrikanter, anvendes tydelig mærkning, når dette er godkendt af Arbejdstilsynet.
(3) Værksattest for materialer, der anvendes i anlæg med driftstryk mindre end eller lig med 4 bar. I stedet for certifikat kan anvendes tydelig mærkning, som er godkendt af Arbejdstilsynet.
192.55 Steel pipe
Tillæg:
For transmissionsledninger er kun underafsnittene (a), (1) og (e) gældende.
For distributionsledninger udgår afsnittene (a) (2) ii og (b) (2) ii.
Guide Material
Til rørledninger med driftstryk større end 16 bar kan fx henvises til afsnittet om materialer, fremstilling og afprøvning i DIN 2470 Teil 2.
Til rørledninger med driftstryk mindre end eller lig med 16 bar kan fx henvises til afsnittet om materialer, fremstilling og afprøvning i DIN 2470 Teil 1.
192.57 Cast iron or ductile iron pipe
Tillæg:
(1) De er fremstillet efter en på anlægstidspunktet anerkendt standard, eller materialeegenskaberne kan dokumenteres på anden måde.
(2) Kontrol har vist, at rørenes tilstand er sikkerhedsmæssigt forsvarlig, jf. 192.489, samt at tætte samlinger kan opretholdes efter konverteringen.
192.59 Plastic pipe
Tillæg:
Underafsnit (a), (b) og (c) udgår og erstattes af:
(1) De er fremstillet efter en på anlægstidspunktet anerkendt standard, eller materialernes kvalitet kan dokumenteres på anden måde.
(2) Rørene og de tilhørende samlinger er egnet til drift med naturgas.
(3) Kontrol har vist, at rørene er sunde.
192.63 Marking of materials
Underafsnit (d) samt Guide Material udgår.
Tillæg:
Dele, der skal leveres med inspektionserklæring eller inspektionsattest i henhold til DS/EN 10204, skal være forsynet med en af Arbejdstilsynet anerkendt uafhængig sagkyndigs prøvningsstempel.
192.65 Transportation of pipe
Underafsnit (b) udgår.
Subpart C. Pipe design
192.105 Design formula for steel pipe
Tillæg:
192.107 Yield strength (S) for steel pipe
Afsnit (b) udgår og erstattes af:
Tillæg:
192.109 Nominal wall thickness (t) for steel pipe
Afsnittet udgår.
192.111 Design factor (F) for steel pipe
Afsnit (d) (2) udgår.
Tillæg:
(b) (1) og (2) udgår og erstattes af:
192.113 Longitudinal joint factor (E) for steel pipe
I skemaet udgår følgende:
linje 3, furnace butt welded, .60
linje 15, furnace butt welded, .60
linje 16, other, pipe over 4 inches, .80
linje 17, other, pipe 4 inches or less, .60
Under skemaet udgår:
If the type of longitudinal joint cannot be determined, the joint factor to be used must not exceed that designated for “Other”.
192.121 Design of plastic pipe
Afsnittet udgår og erstattes af:
192.123 Design limitations for plastic pipe
Afsnittet udgår og erstattes af:
Tillæg:
Subpart D. Design of pipeline components
192.141 Scope
Tillæg til Guide Material:
Det under Guide Material nævnte tilbehør skal udføres efter normer, der anerkendes af Arbejdstilsynet til naturgasledninger, fx API 6D og DIN 2470.
192.143 General requirements
Tillæg til Guide Material:
For de anvendte rørledningskomponenter skal der foreligge dokumentation, fx svarende til de i DIN 2470 anførte retningslinjer.
192.145 Valves
Tillæg:
192.147 Flanges and flange accessories
Tillæg til Guide Material:
2.1 Ud over de specificerede bolte og møtrikker tillades anvendt bolte i henhold til de i AD Merkblatt W7 anførte retningslinjer.
2.2 Der tillades kun anvendt egnede pakningsmaterialer fra anerkendte leverandører, der er tydeligt mærkede ifølge DIN 3535 Teil 3 eller 4-6. Der må ikke anvendes asbestholdige pakningsmaterialer.
192.163 Compressor stations: design and constructions
Underafsnit (e) udgår.
Guide Material
Afsnittet udgår.
192.165 Compressor stations: liquid removal
Underafsnit (b) (3) udgår.
192.167 Compressor stations: emergency shutdown
Underafsnit (c) udgår.
192.183 Vaults: structural design requirements
Tillæg:
Udformning og indretning af brønde o.l. skal forelægges Arbejdstilsynet til godkendelse, eventuelt typegodkendelse.
192.189 Vaults: drainage and waterproofing
Underafsnit (c) ændres til:
192.191 Design pressure of plastic fittings
Tillæg:
Afsnittet udgår og erstattes af:
192.195 Protection against accidental overpressuring
Afsnittet inklusive Guide Material udgår og erstattes af:
192.195 Beskyttelse mod utilsigtet overtryk
(A) Generelle bestemmelser
Bortset fra det i 192.197 (B) nævnte tilfælde skal enhver rørledning forsynes med trykaflastende eller trykbegrænsende indretninger i overensstemmelse med kravene i 192.199 og 192.201, hvis rørledningen er tilsluttet en gasforsyning på en sådan måde, at en fejl ved trykstyringen eller en anden fejl kan føre til overskridelse af det maksimalt tilladelige driftstryk.
(B) Supplerende bestemmelser for distributionsnet
Ethvert distributionsnet, som er tilsluttet en gasforsyning med højere tryk end det maksimalt tilladelige driftstryk, skal:
(1) Være forsynet med trykreguleringsindretninger, som er dimensioneret for tryk, mængde og andre driftsforhold, der kan forventes ved normal drift af nettet.
(2) Være indrettet og indstillet således, at det uafhængigt af netforbruget ikke overskrider det maksimalt tilladelige driftstryk.
(3) Hvis tilgangstrykket overstiger 4 bar, være sikret mod overtryk med to af hinanden uafhængige sikkerhedsindretninger, som skal være udført efter forskellige konstruktionsprincipper (forskellige typer). Dog kan to ens af hinanden uafhængige sikkerhedsventiler henholdsvis automatiske afspærringsindretninger benyttes. (Se supplerende bemærkninger til Guide Material (F) og (G)).
Guide Material
(1) Fjederbelastede sikkerhedsventiler med dokumenterede afblæsningsegenskaber
i henhold til ASME Unfired Pressure Vessel Code eller
anden anerkendt norm.
(2) Hjælpestyrede sikkerhedsventiler med dokumenterede afblæsningsegenskaber i henhold til ASME Unfired Pressure Vessel Code eller anden anerkendt norm og indrettet således, at fejl ved styreledningerne vil få ventilen til at åbne.
(3) Vægtbelastede sikkerhedsventiler med dokumenterede afblæsningsegenskaber i henhold til ASME Unfired Pressure Vessel Code eller anden anerkendt norm.
(1) Fjederbelastede sikkerhedsventiler med dokumenterede afblæsningsegenskaber i henhold til ASME Unfired Pressure Vessel Code eller anden anerkendt norm.
(2) Vægtbelastede sikkerhedsventiler med dokumenterede afblæsningsegenskaber
som (1).
(3) En overvågningsregulator i serie med den primære trykregulator.
Denne skal være indstillet således, at den øvre grænse for trykregulatorens reguleringsområde ikke overstiger det maksimalt tilladelige driftstryk.
Der kan ses bort fra overvågningsregulatorens lukketrykområde, såfremt regulatoren kun undtagelsesvis vil operere i dette område.
(4) En serieregulator, indbygget før primærregulatoren og indstillet til kontinuerligt at begrænse primærregulatorens tilgangstryk til et tryk, der ikke overstiger det maksimalt tilladelige driftstryk for distributionsnettet.
(5) En automatisk afspærringsindretning indbygget i serie med den primære trykregulator og indstillet til at lukke ved et tryk i distributionsnettet, der ikke overstiger det maksimalt tilladelige driftstryk.
Indretningen skal forblive lukket, indtil den åbnes manuelt. Den bør ikke anvendes, hvor den kan medføre en afbrydelse af forsyningen til et stort antal forbrugere.
(6) Fjederbelastede membran-sikkerhedsventiler med dokumenterede afblæsningsegenskaber som (1).
(7) Som (A) (2).
(1) En væskelås, som indstilles til at åbne præcist og sikkert ved det ønskede tryk, og som med sikkerhed lukker, når trykket igen er faldet.
(2) Vægtbelastede sikkerhedsventiler.
(3) Som (B) (2).
(4) Som (A) (2).
(5) En overvågningsregulator i serie med den primære trykregulator.
(6) Som (B) (4).
(7) Som (B) (1).
(8) Som (B) (6).
(1) Det højeste tilgangstryk, ved hvilket regulatoren vil virke i henhold til fabrikantens specifikationer.
(2) Det højeste tilgangstryk, som regulatoren kan udsættes for ved unormale forhold uden at tage skade.
(3) Det af fabrikanten specificerede højeste afgangstryk for regulatoren.
(4) Det højeste tryk, som regulatorens afgangsside kan udsættes for ved unormale forhold, uden at de indre komponenter beskadiges.
(5) Det højeste afgangstryk, som de trykpåvirkede komponenter, fx membranhus, styreventiler og styreledninger, med sikkerhed kan modstå.
Fjedre, blænder og andre dele må ikke ændres uden fornyet vurdering af de ovennævnte forhold.
(1) Valg af udstyr, som også på afgangssiden kan tåle tilgangstrykket.
Dette er især vigtigt, hvis udstyret indbefatter indre føleanordninger, og afgangssidens system ikke er beskyttet på anden måde.
(2) Tilslutning af styreledninger til afgangssidens tryksystem, hvor dette er forsynet med sikring mod overtryk.
(3) Beskyttelse af afgangssidens trykpåvirkede komponenter ved indbygning af sikkerhedsventil, regulator eller anden hensigtsmæssig indretning i styreledningen.
(4) Indbygning af sikkerhedsafblæsningsventil på afgangssiden, som kan forhindre, at lækage fra en ikke-tætsluttende, lukket sikkerhedsafspærringsventil eller regulator forårsager utilladelig trykstigning. Afblæsningskapacitet 1 pct. af fuld ydelse eller 200 N/m 3 /h.
192.197 Control of the pressure of gas delivered from high pressure distribution system
Afsnittet inklusive Guide Material udgår og erstattes af:
192.199 Requirements for design of pressure relief and limiting devices
Afsnittet udgår og erstattes af:
192.199 Bestemmelser for konstruktion af trykaflastende og trykbegrænsende indretninger
Enhver trykaflastende eller trykbegrænsende indretning skal:
192.199 Guide Material
1. Sprængplader
(udgår)
2. Styreledninger
Alle styreledninger bør beskyttes mod nedfaldende genstande, opgravning eller andre forudseelige grunde til skader. De bør udformes og installeres således, at beskadigelse af en hvilken som helst styreledning ikke vil sætte både distriktsregulator og overtrykssikring ud af funktion.
3. Enkelt hændelse (192.199 (g))
3.1 Generelt
I medfør af 192.199 (g) må gasselskabet for hver enkelt distriktsregulatorstation vurdere arten og omfanget af eventuelle forventede risici. Placeringen kan medføre behov for særlig udformning af den enkelte station.
3.2 Eksempler
Blandt de hændelser, som bør overvejes ved udformning af en distriktsregulatorstation,
er følgende:
(a) Eksplosion eller brand.
(b) Påkørselsuheld.
(c) Vejr- og miljøpåvirkninger.
(d) Andre ude- eller indefrakommende påvirkninger.
3.3 Beskyttelse
De beskyttelsesforanstaltninger, der eventuelt bør overvejes, omfatter:
(a) Generelt
(1) Beskyttelse af sikkerhedsventilers udluftningsledninger.
(2) Valg af metode til beskyttelse mod overtryk.
(3) Vurdering af behovet for yderligere sikring (redundans).
(4) Anvendelse af filtre, såfremt indholdet af støv og urenheder i gassen kan påvirke den korrekte funktion af regulerings- og sikkerhedsudstyret.
(5) Anvendelse af forvarmning eller andre foranstaltninger, såfremt der ved trykreduktion er mulighed for hydrat- og/eller isdannelse.
(6) Anvendelse af kondensatudskillere, såfremt der er mulighed for tilstedeværelse af kondensater i mængder, der kan påvirke regulerings- og sikkerhedsudstyrets korrekte funktion.
(b) Brønde
(1) Brug af enkeltbrønd, en dobbeltkammerbrønd eller brønde, adskilt ved en passende afstand.
(2) Konstruktiv udformning (se Guide Material under 192.183).
4. Sikkerhed
Egnede metoder til opfyldelse af bestemmelserne i 192.199 (H) omfatter bl.a., at:
(a) Afspærringsventiler, som kan sætte en sikkerhedsventil ud af funktion, skal være aflåst i åben stilling.
(b) Frit tilgængelige omløbsventiler, som kan gøre en trykregulerende eller -begrænsende indretning uvirksom, skal være aflåst i lukket stilling. Autoriseret personale instrueres om vigtigheden af, ikke ved uagtsomhed at efterlade omløbsventilen åben, at være til stede i hele den periode, hvor omløbsventilen er åben, og at låse den i lukket stilling, før stedet forlades.
(c) Indbygge dobbelte sikkerhedsventiler, hver med tilstrækkelig kapacitet til at beskytte systemet, og indbygge afspærringsventiler eller trevejsventiler sådan, at det mekanisk kun er muligt at sætte én sikkerhedsventil ud af funktion ad gangen.
5. Supplerende overvejelser med henblik på at undgå beskadigelser hidrørende fra ydre påvirkninger
Se endvidere Guide Material Appendix G-192-13.
192.201 Required capacity of pressure relieving and limiting stations
Afsnittet udgår og erstattes af:
192.201 Bestemmelser vedrørende trykaflastende og trykbegrænsende indretninger
Subpart E. Welding of steel in pipelines
192.225 Qualification of welding procedures
Tillæg:
192.227 Qualification of welders
I underafsnit (a) udgår teksten fra “Code” og underafsnittet ud.
Tillæg til afsnit (a)
Underafsnit (b) udgår og erstattes af:
192.235 Preparation for welding
Guide Material
Den i figur 192.235 B (2) viste maksimale forsætning på 3/32” (2,4 mm) kan undtagelsesvis accepteres af Arbejdstilsynet. Forsætningen må normalt ikke overskride 1,6 mm.
De i figur 192.235 B (4) og (5) viste udførelser skal så vidt muligt undgås.
192.241 Inspection and test of welds
Tillæg:
Til underafsnit (b) tilføjes:
Tillæg:
Underafsnit c udgår og erstattes af:
(1) For jordfastholdte ledninger anvendes godkendelseskriterier, svarende til dem i DS/EN 25817 kvalitetsniveau B med følgende lempelser:
For ikke-jordfastholdte ledninger anvendes godkendelseskriterier, svarende til dem i DS/EN 25817 kvalitetsniveau B.
192.243 Nondestructive testing
Tillæg: Til underafsnit (d) tilføjes:
192.245 Repair or removal of defects
Tillæg:
Subpart F. Joining of materials other than by welding
192.275 Cast iron pipe
Tillæg:
192.277 Ductile iron pipe
Tillæg:
192.281 Plastic pipe
Tillæg:
(1) Indbyrdes samlinger af PEM- eller PEH-rør og samling af rør og formstykker af PEM eller PEH ved svejsning skal udføres i henhold til DS 2131.2, idet standardens krav til samlinger skal opfyldes.
(1) Svejsningerne udføres på grundlag af en svejseprocedure udarbejdet af en rørleverandør eller en prøvningsinstitution baseret på procedureprøver udført på tilsvarende opgravede rør.
(2) For distributionssystemer med driftstryk over 100 mbar skal samlingernes styrke eftervises ved afprøvning i henhold til pkt. 6.3.1 i DS 2131.2.
(3) De udførte svejsninger skal kontrolleres af kvalificeret personale på grundlag af acceptkriterier, der fastsættes af rørleverandør eller prøvningsinstitution.
(4) En person, der udfører svejsning af PE-rørsystemer, skal have gyldigt udvidet plastsvejsepas med påtegning GAS efter DS 2383 eller certifikat for at have gennemgået og bestået en af Arbejdstilsynet godkendt uddannelse i svejsning af PE-rør.
192.283 Plastic pipe: qualifying joining procedures
Afsnittet udgår og erstattes af:
Tillæg:
192.285 Plastic pipe: qualifying persons to make joints
Afsnittet udgår og erstattes af:
192.287 Plastic pipe: Inspection of joints
Afsnittet udgår og erstattes af:
Personer, der udfører inspektion af samlinger på PEM- og PEH-rør, skal være kvalificerede hertil ved passende uddannelse og erfaring.
Subpart G. General construction requirement for transmission lines and mains
192.301 Scope
Tillæg:
De heri anførte bestemmelser om afstande mellem naturgasledninger og andre ledningsanlæg gælder også for tredjepart (fx andre ledningsejere), der arbejder i nærheden af gasledninger.
192.305 Inspection: general
Tillæg:
Det i subpart G nævnte tilsyn skal udføres i henhold til et kvalitetssikringsprogram, hvis indhold og omfang er godkendt af Arbejdstilsynet.
192.317 Protection from hazards
Tillæg:
Der skal træffes sikkerhedsforanstaltninger mod fare ved induktion i naturgasledninger hidrørende fra højspændingsanlæg, jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 4, del 7, punkt 13.
192.319 Installation of pipe in a ditch
Underafsnit (c) udgår.
192.321 Installation of plastic pipe
Underafsnit (G) udgår og erstattes af:
Tillæg:
Anvendelse af jordfortrængningsudstyr til fremføring af plastledninger kan generelt kun tillades ved krydsning af veje og/eller andre ledningsanlæg, forudsat følgende vilkår opfyldes:
– Ledningernes beliggenhed skal enten kunne påvises eller være dokumenteret.
– Krydsninger med kabler for el-, gas- og fjernvarmeledninger frigraves inden gennempresning eller gennemboring.
– Hvor afstanden til kloak- og vandledninger er mindre end 0,5 m, skal krydsningspunktet frigraves.
– Der skal overalt anvendes beskyttelsesrør mærket “Gas”.
192.323 Casing
Tillæg:
192.325 Underground clearance
Tillæg:
192.327 Cover
Underafsnit (e, f og g) udgår.
Subpart H. Customer meters, service regulators and service lines
Hele afsnittet udgår og erstattes af:
Subpart I. Requirements for corrosion control
192.452 Applicability to converted pipelines
Tillæg:
Konverterede røranlæg skal i videst muligt omfang opfylde betingelserne I GPTC-Guiden 192.455 og som minimum betingelserne i GPTC-Guiden 192.457. Selskabet skal foretage målinger, der fastslår kravene til den katodiske beskyttelse. Resultatet af målingerne indgår i godkendelseskriterierne ved konvertering.
192.453 General
Tillæg:
Forslag til korrosionsbeskyttelse af transmissionsledninger skal forelægges Arbejdstilsynet til godkendelse.
192.461 External corrosion control: protective coating
Tillæg:
Subpart J. Test requirements
192.503 General requirements
Tillæg:
192.505 Strength test requirements for steel pipeline to operate at a hoop stress of 30 pct. or more of SMYS
Tillæg til Guide Material:
DVGW G 469 “Druckprüfverfahren für Leitungen und Anlagen der Gasversorgung” kan anvendes ved udarbejdelse af trykprøvningsprocedurer og fastsættelse af godkendelsesgrundlag.
192.509 Test requirements for pipelines to operate at or below 100 psig (7 bar) (bortset fra plastledninger)
(b) Udgår og erstattes af:
192.511 Test requirements for service lines
Afsnittet udgår og erstattes af:
192.513 Test requirements for plastic pipelines
Guide Material
Tillæg:
DVGWG 469 “Druckprüfverfahren für Leitungen und Anlagen der Gasversorgung” kan anvendes ved udarbejdelse af trykprøvningsprocedurer og fastsættelse af godkendelsesgrundlag.
Subpart K. Uprating
192.553 General requirements
Tillæg:
Subpart L. Operations
192.614 Damage prevention program
Tillæg:
192.621 Maximum allowable operating pressure: high pressure distribution systems
Underafsnit (a) (2) udgår.
192.623 Maximum and minimum allowable operating pressure: low pressure distribution systems
Tillæg:
192.625 Odorization of gas
Tillæg:
Subpart M. Maintenance
192.707 Line markers for mains and transmission lines
Tillæg til underafsnit (d) (2) i:
Teksten på skiltene skal være dansk.
192.711 Transmission lines: general requirements for repair procedures
Tillæg:
192.713 Transmission lines: permanent field repair of imperfections and damage
Tillæg:
192.715 Transmission lines: permanent field repair of welds
Tillæg:
192.717 Transmission lines: permanent field repair of leaks
Tillæg:
192.725 Test requirements for reinstation service lines
Afsnittet udgår.
192.727 Abandonment or inactivation of facilities
Afsnit (d) udgår.
192.735 Compressor stations: storage of combustible materials
Afsnittet udgår.
Annex I
Retningslinjer for bygningsmæssige forhold ved gastrykregulator/målerstationer for transmissions- og distributionssystemer for naturgas, udført som fritliggende bygninger eller som overjordiske kassestationer.
Forord
Disse retningslinjer omfatter kun gastrykregulator- og målerinstallationer, udført i fritliggende bygninger eller overjordiske kassestationer i forbindelse med naturgastransmissions- og distributionsanlæg.
Ud over nærværende retningslinjer henvises til Bygningsreglementet.
1. Gyldighedsområdet
1.1 Retningslinjerne omfatter bygningsmæssige forhold ved gastrykregulator- og målerstationer for naturgas, der er udført som fritliggende bygninger eller som overjordiske kassestationer, og som tjener til at regulere gastrykket og/eller måle gasstrømmen i forbindelse med drift af transmissions- og distributionsnet for naturgas.
1.2 Retningslinjerne omfatter ikke gastrykregulator- og målerinstallationer i tilknytning til forbrugsinstallationer.
For disse installationers vedkommende henvises til Gasreglementet.
1.3 Bestemmelserne om ventilation er baseret på naturgas med en relativ massefylde på op til 0,75.
2. Definitioner
I nærværende retningslinjer gælder følgende definitioner:
Naturgas
Naturgas tilhører Gasreglementets 2. gasfamilie. En naturligt forekommende gas primært bestående af metan med et metanindhold, der normalt er over 80 pct.
Åben opstilling
En opstilling af en gastrykregulator og/eller målerstation i fri luft med overdækning og/eller afskærmning.
Lukket opstilling
Opstilling af en gastrykregulator- og/eller målerstation i et lukket rum.
Fritliggende bygning
Bygning med rumindhold større end 15 m3, og som udelukkende indeholder gastrykregulator- og/eller målerinstallationer med tilhørende apparatur, og for hvilken der ikke sker nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand til andre bygninger og oplag.
Overjordiske kassestationer
Et lukket rum over terræn med et rumfang op til 15 m3, og som udelukkende tjener til at indeholde en gastrykregulator- og/eller målerinstallation med dertilhørende apparatur.
Tagopstilling
Åben eller lukket opstilling af en gastrykregulator- og/eller målerinstallation på taget af en bygning.
Ledningsgennemføring
Gennemføring af bl.a. gasledninger, vandledninger og kabler gennem vægge og gulve til gastrykregulator- og målerrum.
Kælder
En del af en bygning, hvor gulvoverfladen langs enhver væg ligger lavere end terrænet udenfor. Rummet betegnes som kælder uanset dets loftshøjde, og uanset om der er adgangsmulighed, og hvordan denne i givet fald er.
Rørgrav
En fordybning i et gulv af en bredde og dybde, der ikke er større end nødvendigt for montage og eventuelt indføring af rør. Den kan være fyldt med ubrændbart materiale (sand) og/eller være overdækket med riste.
3. Generelle bestemmelser
3.1 Indretningen af gastrykregulator- og målerstationer skal være i overensstemmelse med de danske normer for naturgasdistribution, det vil sige til enhver tid gældende forskrifter i “GPTC-Guide for Gas Transmission and Distribution Piping Systems” med Arbejdstilsynets tillægsbestemmelser.
3.2 Overjordiske kassestationer samt de rum i fritliggende bygninger, hvori der er opstillet gastrykregulator- og målerinstallationer samt odoriseringsapparatur, klassificeres som zone 1, medmindre der etableres en af myndighederne godkendt mekanisk ventilation, hvorved stationen/rummet klassificeres som zone 2.
3.3 De elektriske installationer skal udføres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsens krav til disse installationer, ligesom der for disse lokaliteters vedkommende stilles særlige krav til telefoner, instrumenter og andet lavspændingsudstyr.
3.4 Der skal i fornødent omfang træffes foranstaltninger imod støjemission.
4. Retningslinjer for fritliggende bygninger
4.1 Ved indretning af en gastrykregulator- og målerinstallation i en fritliggende bygning skal de – i vandret projektion målte – afstande fra bygningen til naboskel samt vej- og stiskel være mindst 2,5 m.
4.2 Afstand til anden bygning/oplag skal mindst svare til summen af de afstande, som bygningen og de pågældende bygninger/oplag skal have til naboskel.
Placering af en fritliggende bygning skal godkendes af Kommunalbestyrelsen
(Redningsberedskabet).
4.3 Ved placering i nærheden af bygninger for højspændingsanlæg gælder tillige Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser om bygningens brandsikkerhed, og ved placering i nærheden af højspændingsluftledninger og højspændingsstationer – udført som friluftsstationer – gælder tillige Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser om nærføring med højspændingsluftledninger.
4.4 I opstillingsrummet for gastrykregulator- og målerinstallationer må kun forefindes de apparater, der er nødvendige for funktionen af pågældende anlæg.
Opstillingen af de tekniske hjælpemidler skal være udført således, at brug, betjening, tilretning, eftersyn, rengøring, vedligeholdelse og reparation kan ske uden fare for sikkerhed og sundhed.
Specielt skal der forefindes en gasalarm, der til stadighed kontrollerer rummets atmosfære, og som giver signal i forbindelse med adgangsvejen til rummet og eventuelt til stationens kontrolrum.
4.5 Væggene i gastrykregulator- og målerrum skal udføres som mindst BS bygningsdel 60 og med overflade mindst svarende til klasse 1 beklædning.
Væggene, der omgiver gastrykregulator- og målerrum samt odoriseringsrum eller bygningens ydervægge, skal i brudtilstand kunne modstå et indvendigt overtryk på 5 kN/m2.
4.6 Ydervægge må ikke have vinduer.
4.7 Tagkonstruktionen skal udføres som en let konstruktion fortrinsvis af ubrændbare materialer (fx tagplader af eternit eller aluminium på lægter, eller tagelementer med kort kollapstid).
4.8 Bygningskonstruktioner med hulrum, hvor gas kan akkumuleres, er ikke tilladt.
4.9 Kældre, som defineret i kapitel 2, er ikke tilladt i de rum, der indeholder gastrykregulator- og målerinstallationer.
4.10 Adgangsdøre til rum for opvarmningsinstallationer og ikke-eksplosionssikrede installationer må ikke placeres i samme gavl eller facade som døre og ventilationsåbninger til gastrykregulator- og målerrum og/eller til rum for odoriseringsapparatur.
I tilfælde af, at dørene udformes med slusearrangement, kan døre i samme gavl eller facade dog accepteres, såfremt afstanden mellem dørene er mindst 3 m. Dørene skal tillige være selvlukkende.
4.11 Gulvene skal være udført af gnistfrit materiale og på en sådan måde, at muligheden for dannelse af statisk elektricitet reduceres (fx cementpuds, hårdbrændte teglsten).
Gulvenes afledningsmodstand må ikke overstige 1 M .
4.12 Gastrykregulator- og målerrum samt odoriseringsrum må ikke have gulvafløb eller på anden måde stå i forbindelse med kloakanlæg, ej heller gennem nedløbsbrønde.
4.13 Gastrykregulator- og målerrum skal være gastæt adskilt fra andre rum. Hvis odoriseringsapparater er opstillet i et rum for sig selv, behøver dette rum ikke at være gastæt adskilt fra gastrykregulator- og målerrummet, men skal dog være gastæt adskilt fra rum til andre formål.
4.14 I gastrykregulator- og målerrum samt rum med odoriseringsapparatur skal ledningsgennemføringerne være gastætte, jf. dog pkt. 4.13.
4.15 Rummenes gulve samt bund og sider i eventuelle rørgrave skal udføres således, at gas ikke kan trænge ud eller ind ad denne vej.
4.16 Rørgravene kan opfyldes med ubrændbart materiale, såfremt alle rørsamlinger er udført ved svejsning.
Rørgravene må overdækkes med riste eller plade, dog ikke af aluminium.
4.17 Alle rum skal være forsynet med el-installation for belysning.
4.18 Eventuel opvarmning af gastrykregulator- og målerrum samt odoriseringsrum skal ske
enten med varmt vand eller lavtryksdamp fra ildsted uden for rum med gastrykregulator- og målerinstallationer samt odoriseringsapparatur,
eller med elektriske varmeapparater, der opfylder Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser for zone 1. Hvis rummet er ventileret med en af myndighederne godkendt mekanisk ventilation, jf. pkt. 3.2, kan opvarmning ske med elektriske varmeapparater, der opfylder Stærkstrømsbekendtgørelsens
bestemmelser for zone 2.
4.19 Rum til gastrykregulator- og målerinstallationer samt rum til odoriseringsapparatur skal ventileres til det fri.
Ventilationsåbninger skal være så jævnt som muligt fordelt over længden af murene og/eller tagoverfladen og være placeret således, at der opnås en god ventilation af hele rummet.
Ventilationsåbningernes totale frie gennemstrømningsareal skal mindst udgøre:
1) Hvis der indrettes bund- og topventilation, skal åbningens totale frie gennemstrømningsareal udgøre mindst 0,6 pct. af gulvarealet, fordelt med 0,3 pct. nær gulv og 0,3 pct. nær ved taget og/eller i taget.
2) Hvis der kun ventileres nær ved taget og/eller gennem tagfladen, skal åbningens totale frie gennemstrømningsareal udgøre mindst 3 pct. Af gulvarealet.
3) Uanset bestemmelserne i 1) og 2) skal ventilationsåbningen dog altid udgøre 20 cm 2 pr. m 3 bygningsrumfang.
Mekanisk ventilationsanlæg, jf. pkt. 3.2, skal sikre et luftskifte på mindst 4 gange i timen og skal udformes på en sådan måde, at såvel rum for gastrykregulator og måler samt odoriseringsrum dækkes. Ved svigt af ventilationsanlæg skal udløses en alarm.
4.20 Ventilationsåbningerne skal være beskyttet sådan, at det ikke er muligt på simpel måde gennem disse åbninger at bringe uønskede materialer eller genstande ind i bygningen.
Beskyttelsen kan foretages med net eller perforeret plade med åbninger på mindst 1 cm og højst 2 cm.
4.21 Fra rum med gastrykregulator- og målerudstyr samt odoriseringsapparatur skal der normalt være mindst to af hinanden uafhængige flugtveje, placeret i eller i umiddelbar nærhed af rummets modstående ender.
Dette krav kan efter ansøgning lempes for mindre rums vedkommende.
Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde. Opstilling af udstyr skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtveje, herunder flugtvejsdøre, der ikke benyttes i den daglige drift.
Alle flugtvejsdøre skal åbne i flugtretningen (være udadgående) og kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj.
4.22 Hvis bygningen står på et offentligt tilgængeligt areal og har ventilationsåbninger placeret mindre end 1,8 m over terræn, skal den indhegnes med et mindst 1,8 m højt solidt metaltrådshegn med aflåselig låge.
Hegnet skal placeres mindst 2,5 m fra bygningen.
4.23 I en afstand af mindst 10 m og højst 30 m fra bygningen skal såvel i gastilgangsledningerne som i gasafgangsledningerne være anbragt let tilgængelige afspærringsventiler eller betjeningsanordninger for sådanne. Placeringen af disse skal være tydeligt angivet ved skiltning.
Ventiler eller betjeningsanordninger skal i fornødent omfang være sikret mod påkørsel.
Placeringen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen (Redningsberedskabet).
4.24 I rum for gastrykregulator-, måler- og odoriseringsapparatur, udvendigt på alle døre til disse rum samt på hegnslåger skal der opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild.
Skiltene skal være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518/94 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.
4.25 Brandslukningsmateriel skal anbringes på hensigtsmæssige steder (fortrinsvis ved indgange til de pågældende afsnit).
Placeringen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen (Redningsberedskabet).
Anbringelsessteder for brandslukningsmateriel skal være synlige og let tilgængelige og skal markeres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518/94 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.
Brandslukningsmateriel skal efterses og kontrolleres mindst en gang om året, og dato for sidste eftersyn skal til enhver tid fremgå af påhæftet mærkeseddel e.l. fra den, der har foretaget eftersynet.
Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriellet skal omgående rettes.
5. Retningslinjer for overjordiske kassestationer
5.1 Overjordiske kassestationer betragtes primært som tekniske installationer, omgivet af beskyttende kappe, hvorfor generelle bygningsmæssige forhold ikke umiddelbart kan overføres til disse installationer.
5.2 Ved placering i nærheden af bygninger for højspændingsanlæg gælder tillige Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser om bygningers brandsikkerhed og ved placering i nærheden af højspændingsluftledninger og højspændingsstationer, udført som friluftsstationer, gælder tillige Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser om nærføring med højspændingsluftledninger.
5.3 Kun de apparater, der er nødvendige for funktionen af gastrykregulator og målerinstallationer, må være opstillet i kassestationen. Omkring installationerne skal der altid være tilstrækkelig plads til, at betjening, reparation, udskiftning mv. uhindret kan finde sted.
5.4 Kældre, som defineret i kapitel 2, er ikke tilladt.
5.5 Kassestationer skal være funderet i henhold til Bygningsreglementet.
5.6 Væggene kan fx udføres af stål- eller aluminiumsplader eller glasfiberarmeret kunststof.
5.7 Væggene må ikke have vinduer.
5.8 Ved kassestationer, bygget af murværk eller beton, skal tagkonstruktionen udføres som en let konstruktion fortrinsvis af ubrændbare materialer (fx tagplader af eternit, eller aluminium på lægter, eller tagelementer med kort kollapstid).
5.9 Bygningskonstruktioner med hulrum, hvor gas kan akkumuleres, er ikke tilladt.
5.10 Kassestationer må ikke have gulvafløb eller på anden måde stå i forbindelse med kloakanlæg, ej heller gennem nedløbsbrønde.
5.11 Kassestationer skal ventileres direkte til fri luft gennem åbninger med et mindste mål på 1 cm.
Disse åbninger skal være placeret så højt oppe som muligt. De skal være så ensartede som muligt fordelt over længden af ydervæggene og/eller tagoverfladen og være placeret sådan, at der opnås en god ventilation af hele rummet.
Åbningernes totale frie gennemstrømningsareal skal udgøre mindst 4 pct. af gulvarealet.
5.12 Ventilationsåbningerne skal være beskyttet sådan, at det ikke er muligt på simpel måde gennem disse åbninger at bringe uønskede materialer eller genstande ind i bygningen.
Beskyttelsen kan foretages med net eller perforeret plade med åbninger på mindst 1 cm og højst 2 cm.
5.13 Kassestationer, hvor personer kan gå ind, skal være forsynet med flugtveje og udgangsdøre i henhold til afsnit 4.21.
5.14 Eventuel opvarmning af kassestationens rum skal ske
enten med vand eller lavtryksdamp fra ildsted uden for rum med gastrykregulator- og målerinstallationer samt odoriseringsapparatur,
eller med elektriske varmeapparater, der opfylder Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser for den godkendte zoneinddeling.
5.15 Kassestationer skal i fornødent omfang sikres imod påkørsel ved opsætning af
enten et mindst 0,5 m højt autoværn, der er forsvarligt befæstet,
eller mindst 0,7 m høje påkørselsstolper (styrkemæssigt mindst som betonfyld 100 mmø stålrør), der er forsvarligt befæstet og anbragt i en indbyrdes afstand af højst 1,5 m.
5.16 I en afstand af mindst 10 m og højst 30 m fra kassestationen skal såvel i gastilgangsledningerne som i gasafgangsledningerne være anbragt let tilgængelige afspærringsventiler eller betjeningsanordninger for sådanne.
Placeringen af disse skal være tydeligt angivet ved skiltning.
Ventiler eller betjeningsanordninger skal i fornødent omfang være sikret mod påkørsel.
Placeringen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen (Redningsberedskabet).
5.17 På kassestationerne skal der opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod tobaksrygning og brug af åben ild.
Skiltene skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518/94 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

Arbejdstilsynet, den 1. juni 2001