Original kilde: https://retsinformation.dk/eli/retsinfo/2025/10207
Titel: AT-vejledning om arbejdsstedets indretning

VEJ nr 10207 af 09/12/2025
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

AT-vejledning om arbejdsstedets indretning
Gældende fra den 15. december 2025
Om vejledningen
Denne vejledning oplyser om fortolkning af udvalgte arbejdsmiljøregler inden for området arbejdsstedets indretning.
Arbejdsstedets indretning handler om, hvordan arbejdsstedet skal være indrettet ved udførelsen af arbejdet.
Vejledningen gennemgår ikke alle arbejdsmiljøregler, der regulerer arbejdsstedets indretning, men vejleder alene om de regler, hvor det er vurderet, at der kan være behov for at forklare, hvordan Arbejdstilsynet fortolker reglerne eller om Arbejdstilsynets administrative praksis i forhold til reglerne.
AT-vejledningens angivelser om administrativ praksis er udtryk for, at Arbejdstilsynet har vurderet, at den omtalte fremgangsmåde og det omtalte niveau m.v. er i overensstemmelse med reglerne. Det udelukker ikke, at andre fremgangsmåder, niveauer, vurderinger m.v. kan være i overensstemmelse med reglerne, eller at andre faktorer kan inddrages i et skøn. Det vil afhænge af en konkret vurdering i den konkrete situation.
Vejledningen indeholder fortolkning af arbejdsmiljøregler og beskrivelse af administrativ praksis for følgende områder:
– Indretning af faste arbejdssteder
– Indretning af skiftende arbejdssteder
Hvis man har brug for et samlet overblik over reglerne på området, skal man orientere sig i de relevante love og bekendtgørelser. Arbejdsstedets indretning er primært reguleret i lov om arbejdsmiljø og følgende bekendtgørelser:
– Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning
– Bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning
Vejledningens målgruppe
Alle ansatte i en virksomhed er omfattet af reglerne, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed. Reglerne gælder således også for fx projektansatte, vikarer, elever og andre med løsere tilknytning til virksomheden. Arbejdsledere er også omfattet af begrebet ”ansatte”.
Målgruppen for vejledningen er primært arbejdsgivere, fordi det er arbejdsgiveren, der ifølge lovgivningen har den primære pligt til at sikre, at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen, men også arbejdsledere, arbejdsmiljøorganisationen og andre ansatte, der arbejder med arbejdsmiljø, er relevante målgrupper.
Indholdsfortegnelse
1.
Arbejde udendørs
1.1.
Hensynet til sikkerhed og sundhed ved arbejde udendørs
1.2.
Beskyttelse mod vejrliget
2.
Passende værn
2.1.
Sikring mod passende værn
3.
Udstyr til førstehjælp
3.1.
Passende udstyr samt fornødne hjælpemidler
4.
Færdselsveje og -arealer
4.1.
Færdselsveje og -arealer
4.2.
Placering af færdselsveje for kørende i forhold til gående færdsel
5.
Flugtveje
5.1.
Tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange
5.2.
Nødudgangsdøre og -porte
6.
Arbejdsrum
6.1.
Indretning af arbejdspladser
7.
Dagslys og udsyn til omgivelserne
7.1.
Dagslystilgang
7.2.
Udsyn til omgivelserne
8.
Akustik
8.1.
Arbejdsrummets akustik
9.
Temperatur
9.1.
Temperatur i arbejdsrum
9.2.
Stærk hede og kulde
10.
Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder
10.1.
Tilstrækkeligt antal velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder
11.
Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder
11.1.
Passende afstand til velfærdsforanstaltninger
Kapitel 1 – Arbejde udendørs
1.1. Hensynet til sikkerhed og sundhed ved arbejde udendørs
Hensynet til sikkerhed og sundhed ved arbejde udendørs er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Hvor hensynet til sikkerhed og sundhed gør det påkrævet, skal arbejdsstedet være indrettet, så arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, kan foregå i forsvarlige arbejdsrum, medmindre dette vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 9, stk. 1
Hvor hensynet til sikkerhed og sundhed gør det påkrævet, skal arbejdsstedet være indrettet, så arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, kan foregå i forsvarlige arbejdsrum. Hensynet til sikkerhed og sundhed kan fx gøre det påkrævet, at arbejdet skal udføres i forsvarlige arbejdsrum, hvis det udendørs arbejde indebærer en risiko for nedkøling af kroppen på grund af vejrliget, herunder blæst, nedbør og temperaturforholdene.
Der er ikke krav om, at arbejdet skal udføres indendørs, hvis det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. Det kunne fx være tilfældet ved arbejde med store konstruktioner som på skibsværfter. I disse tilfælde må sikkerheden og sundheden ved det udendørs arbejde varetages på anden vis, fx ved en inddækning og overdækning af arbejdsstedet, samt ved at de ansatte anvender en passende beklædning, der passer til arbejdet og vejrliget.
1.2. Beskyttelse mod vejrliget
Foranstaltninger til beskyttelse mod vejrliget er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Ved arbejde, der foregår udendørs i længere perioder, skal foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod vejrliget, fx telt, halvtag eller skur, etableres i det omfang, det efter omstændighederne er rimeligt. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 9, stk. 2
Det accepteres, at arbejdsopgaver, der ikke efter sin art er udendørs, er henlagt til det fri, hvis de udføres lejlighedsvist og kortvarigt af de ansatte. Som eksempel herpå kan nævnes, at ansatte foretager rensning af redskaber o.l., som de ansatte selv har haft i brug, eller at de vasker deres tjenestebil udendørs. Også her gælder det, at hensynet til sikkerhed og sundhed (jf. § 9, stk. 1) kan varetages ved eksempelvis en inddækning og overdækning af arbejdsstedet, samt ved at de ansatte anvender en passende beklædning, der passer til arbejdet og vejrligsforholdene.
Det kræves ikke, at foranstaltningerne i form af fx telt, halvtag eller skur opfylder kravene til arbejdsrum.
Kapitel 2 – Passende værn
2.1. Sikring med passende værn
Sikring med passende værn er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Færdselsveje og -arealer, der er hævet over tilstødende arealer, skal være forsynet med passende værn. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 13, stk. 2
Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med bekendtgørelsens § 10, stk. 4, der fastsætter, at områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller nedstyrtende genstande, skal sikres ved indhegning, overdækning eller anden passende foranstaltning.
Ved passende værn forstås således tiltag, der effektivt beskytter imod, at personer kan styrte ned eller kan blive ramt af nedstyrtende genstande. Kravet gælder, hvis der er risiko for tilskadekomst.
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at i situationer, hvor et værn vil umuliggøre uhindret og nødvendig færdsel, skal der ved færdselsveje og -arealer, der er hævet over tilstødende arealer, anvendes tydelig markering ved kanten efter reglerne i bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.
Kapitel 3 – Udstyr til førstehjælp
3.1. Passende udstyr samt fornødne hjælpemidler
Udstyr m.v. til førstehjælp er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Arbejdsstedet skal være forsynet med passende ildslukningsudstyr, redningsudstyr samt fornødne hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde, når arbejdets art og forholdene i øvrigt gør det påkrævet. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 12, stk. 1
Fornødne hjælpemidler til førstehjælp er fx:
– Øjenskylleflasker, hvis der er risiko for at komme i kontakt med stoffer og materialer, som er vigtigt hurtigt at få fjernet fra øjnene
– Nødbruser, hvor der er risiko for at blive oversprøjtet med brændende eller meget varme væsker, samt hvor der er risiko for at komme i kontakt med stoffer og materialer, som er vigtigt hurtigt at få fjernet fra øjne eller huden på kroppen
– Forbindingskasse på alle arbejdssteder
– Redningsudstyr i form af personlige værnemidler til brug for redningsmandskab
3.2. Lokaler til førstehjælp
Lokaler til førstehjælp er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Der skal være særlige lokaler til førstehjælp, når det er nødvendigt. Lokalerne skal i tilstrækkelig mængde indeholde nødvendigt udstyr og materiel, der er anbragt på hensigtsmæssige steder. Lokaler til førstehjælp skal være let tilgængelige med bårer. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 12, stk. 2
Ved at der skal være særlige lokaler til førstehjælp, når det er nødvendigt, forstås, at der skal findes lokaler til førstehjælp, hvis der er tale om en større virksomhed med risikofyldt arbejde, og der er lang transporttid til skadestue/læge.
Kapitel 4 – Færdselsveje og -arealer
4.1. Færdselsveje og -arealer
Færdselsveje og -arealer er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Der skal på arbejdsstedet være indrettet tilstrækkelige færdselsveje og -arealer af en sådan størrelse og beskaffenhed, at færdslen på stedet kan foregå uhindret samt uden fare for sikkerhed og sundhed og med anvendelse af tekniske hjælpemidler i fornødent omfang. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 13, stk. 1
Ved tilstrækkelig indretning af færdselsveje og -arealer forstås bl.a., at færdselsvejenes bredde skal afpasses efter transportmidler og gods samt de manøvrer, der skal foretages. Der skal om fornødent etableres vendepladser.
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at færdselsvejene skal have en bæreevne, der mindst svarer til den belastning, de udsættes for ved brug. Etageadskillelser, mezzaniner, ramper, køreplader o.l. skal have oplysning om og i givet fald mærkes med højeste tilladte belastning.
For at forhindre sammenstød skal der efter Arbejdstilsynets administrative praksis træffes foranstaltninger, der sikrer, at førere af køretøjer har et godt overblik over færdslen. Det kan bl.a. sikres ved at undgå skarpe hjørner, som forårsager blinde vinkler, eller etablere ensrettet færdsel. Fleksible døre og porte skal som udgangspunkt være gennemsigtige, når gaffeltrucks skal passere igennem.
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at gangarealer skal være tilstrækkeligt brede til, at gående kan færdes uhindret. Det skal sikres, at gangveje med meget og modsatrettet færdsel har en bredde, hvor to personer frit kan passere hinanden.
4.2. Placering af færdselsveje for kørende i forhold til gående færdsel
Placering af færdselsveje er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Færdselsveje for køretøjer skal placeres i en passende afstand fra døre, porte, passager for gående færdsel, korridorer, trapper og lignende. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 13, stk. 3
Færdselsveje for køretøjer skal placeres , så det er tydeligt, hvor den kørende færdsel og den gående færdsel foregår. Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at kørende og gående færdsel som udgangspunkt skal adskilles, og krydsende færdsel skal som udgangspunkt undgås. Der skal også være en tydelig markering af faste arbejdsområder, hvor der foregår gående arbejde, og hvor eventuel kørende transport skal udføres med særlig forsigtighed.
Det skal undgås, at døre, der er beregnet til gående færdsel, kan åbne direkte ud i køreveje, og det skal undgås, at køretøjer kan køre gennem portåbninger direkte ind i arbejdsområder med gående arbejde.
I områder, hvor der ofte er gående og kørende færdsel tæt på hinanden, skal der laves tiltag for at undgå, at personer kan gå direkte ud i eventuel kørende færdsel. Det kan fx ske ved, at der opsættes personrækværk ved steder som ud- og indgange.
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at når der sker transport af gods i mere end 2 meters højde, skal der etableres klare afgrænsninger af, hvor den gående færdsel kan ske på en sikker måde. Det kan fx ske ved en overdækning af gangvejen. Hvor lang sikkerhedsafstanden skal være til den gående færdsel, afhænger bl.a. af den løftehøjde, som godset transporteres i.
Kapitel 5 – Flugtveje
5.1. Tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange
Udformning, dimension og placering af flugtveje er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan udformning, dimension og placering, at der er en betryggende mulighed for, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed i det fri eller til et sikkerhedsområde. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 16, stk. 1
5.1.1. Tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at der fra hver brandcelle, jf. brandmyndighedens regler og retningslinjer, som indeholder et arbejdsrum eller et opholdsrum, som hovedregel skal være mindst to udgange til flugtveje. Flugtvejene skal uafhængigt af hinanden føre helt til terræn i det fri, andet sikkert område eller til anden brandcelle/brandsektion, hvorfra der er flugtvej til det fri terræn eller andet sikkert område. Der skal sikres den kortest mulige udgang til flugtveje.
Flugtvejene anses for uafhængige af hinanden, når brand eller røg i den ene flugtvej ikke hindrer benyttelse af den anden flugtvej.
Arbejdstilsynet kræver ikke to flugtveje i de tilfælde, hvor byggemyndigheden ikke kræver det efter reglerne i bygningsreglementet.
Elevatorer, rulletrapper og -fortove accepteres efter Arbejdstilsynets administrative praksis ikke som flugtveje.
Trapper
Trapper i flugtveje skal efter Arbejdstilsynets administrative praksis som udgangspunkt være mindst 1 m brede. Nødtrapper skal være mindst 70 cm brede.
Forholdet mellem en trappes grund (trin) og stigning (højdeforskel mellem trinene) skal være sådan, at trappen er sikker at gå på. Trappetrin skal som udgangspunkt udføres med højst 18 cm stigning og mindst 25 cm grund, medmindre der er tale om en trappe i forbindelse med nødudgang (nødtrappe), hvor trappen må udføres med højst 21 cm stigning og 21 cm grund. På en spindeltrappe må grunden ikke være mindre end 20 cm målt i ganglinjen midt i trappens fri bredde.
Vinduer
Vinduer af en vis størrelse eller altaner kan anvendes som flugtveje, hvis underkanten er højst 2 m over terræn, men ikke fra rum, hvor et større antal personer opholder sig eller er beskæftiget, eller hvis arbejdet medfører risiko for brand og eksplosion. Afstanden op til underkant af redningsåbningen/flugtvejen må i arbejdsrummet højst være 1,2 m.
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at vinduet skal kunne åbnes uhindret og kunne fastholdes i åben stilling. Vinduet skal have en fri åbning, som har en højde og en bredde, der tilsammen er mindst 1,5 m. Både højden og bredden skal være mindst 0,5 m.
Det skal være muligt at komme fra vinduet eller altanen til terræn i det fri eller andet sikkert område uden ulykkesfare.
5.2. Nødudgangsdøre og -porte
Nødudgangsdøre og -porte er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Såfremt det af sikkerhedsmæssige grunde er påkrævet, skal nødudgangsdøre eller -porte åbne i flugtretningen og skal kunne åbnes på en nem og sikker måde uden brug af nøgle og må ikke være forsynet med skyde- og drejedøre. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 16, stk. 2
Kravet om at åbne i flugtretningen kan efter en konkret vurdering fraviges, fx hvis døre i flugtvejen vil medføre åbning ud til en mindre trappeopgang, som kan blokere flugtvejen for andre personer. Kravet kan fx også efter en konkret vurdering fraviges ved døre fra mindre kontorlokaler og andre arbejdsrum, hvor der ikke er særlige risici ved, at døren ikke åbner i flugtretningen. Flugtveje fra lokaler, hvor et større antal personer opholder sig eller beskæftiges, skal efter Arbejdstilsynets administrative praksis altid kunne åbne i flugtretningen.
Automatiske døre medregnes kun som nødudgangsdøre, hvis de opfylder en række krav, der sikrer, at dørene under alle forhold kan tjene som flugtvej. Bl.a. skal dørene være indrettet, så de kan åbnes indefra ved fejl, strømsvigt e.l. på en nem og sikker måde .
Kapitel 6 – Arbejdsrum
6.1. Indretning af arbejdsrum
Arbejdsrum er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Arbejdsrum skal være forsvarligt indrettet og placeret under hensyn til de processer, der skal foregå i arbejdsrummet, og således at unødige påvirkninger fra stoffer og materialer, stråling, ekstreme temperaturer, ildelugt, støj eller vibrationer m.v. fra andre dele af arbejdsstedet og omgivelserne i øvrigt så vidt muligt er undgået. Arbejdspladser skal være forsvarligt placeret i arbejdsrummet. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 22, stk. 1
Reglerne i bekendtgørelsen skelner ikke mellem arbejdsrum og arbejdspladser over terræn og arbejdsrum og arbejdspladser under terræn (kældre). Dette medfører, at bekendtgørelsens almindelige krav til arbejdsrum også skal være opfyldt i arbejdsrum under terræn.
Kapitel 7 – Dagslystilgang og udsyn til omgivelserne
7.1. Dagslystilgang
Dagslystilgang er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste. Vinduer og ovenlys skal være udført, placeret og eventuelt afskærmet således, at de ikke medfører blænding, overophedning eller generende kuldenedfald. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 25, stk. 1
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at der ikke er krav om tilgang af dagslys , hvor der i arbejdsrummet skal udføres arbejde, der ikke tillader dagslys, fx på grund af lysfølsomme produkter som ved visse former for medicinfremstilling. Der er heller ikke krav om tilgang af dagslys til arbejdsrum, hvis kravet om dagslystilgang vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, fx på grund af krav om konstant temperatur/fugtighed i lokalet, på grund af tyverisikring eller store vanskeligheder ved at etablere dagslys til en arbejdsmæssig relevant placering.
Kravet om tilgang af dagslys kan efter omstændighederne opfyldes ved, at dagslystilgangen er indirekte som fx i overdækkede gader i storcentre og lignende (flere lag glas med rum imellem).
7.2. Udsyn til omgivelserne
Udsyn til omgivelserne er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Der skal fra arbejdsrum være udsyn til omgivelserne gennem vinduer eller lignende. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 25, stk. 2
Det er ikke et krav, at der skal være udsyn til omgivelserne fra den enkelte arbejdsplads.
Udsyn til omgivelserne forstås normalt som “udeomgivelser”, hvilket vil sige, at ovenlys normalt ikke vil give udsyn til omgivelserne.
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at det efter omstændighederne kan accepteres, at de ansatte fra rummet kan fornemme vejrliget, eksempelvis gennem etablerede glaspartier til et andet lokale, hvorfra der er udsyn til det fri. Ligeledes accepteres udsyn til store glasoverdækkede arealer som fx storcentres torve. Der skal dog være tale om udsyn til store områder, der giver tilnærmelsesvis samme effekt som udsyn til udeomgivelser.
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at der ikke er krav om udsyn til omgivelserne, hvor der skal udføres arbejde, der ikke tillader dagslys, eller hvor etablering af udsyn til det fri vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift.
Kapitel 8 – Akustik
8.1. Arbejdsrummets akustik
De akustiske forhold i arbejdsrummet er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Arbejdsrummet skal være indrettet, så de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 27, stk. 1
De akustiske forhold i arbejdsrummet skal være tilfredsstillende. Et rums akustik beskrives normalt ved dets efterklangstid. Efterklangstiden er et udtryk for, hvor hurtigt en lyd vil dø ud i rummet. Det angives med det antal sekunder, der går, før et lydniveau er faldet 60 decibel.
Kapitel 9 – Temperatur
9.1. Temperatur i arbejdsrum
Temperaturer i arbejdsrum er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”I arbejdstiden skal temperaturen i arbejdsrummene være tilpasset den menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som de ansatte udsættes for.
Temperaturforholdene i arbejdsrummet skal være uden generende temperaturforskelle. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 31, stk. 1
9.1.1. Definitioner
Ved at temperaturen er tilpasset til den menneskelige organisme forstås, at der skal være balance mellem luftens temperatur og det aktuelle/forventede aktivitetsniveau ved det udførte arbejde.
Ved at temperaturforholdene skal være uden generende temperaturforskelle forstås, at varmen skal være jævnt fordelt i arbejdsrummet, og at nærliggende kolde eller varme overflader ikke medfører generende kulde- eller varmestråling.
9.1.2. Temperatur tilpasset den menneskelige organisme
Vurderingen af, om temperaturen er tilpasset den menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, afhænger af den enkelte arbejdsopgave og dens karakter.
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at temperaturen ved arbejde med lav intensitet under normale klima- og arbejdsforhold i fx skoler, daginstitutioner og kontorer ikke må være mindre end 18 °C eller overstige 25 °C. Ved arbejde med mellem intensitet må temperaturen ikke være under 15 °C. Og ved arbejde med høj intensitet må temperaturen ikke være under 10 °C senest en time efter arbejdets start.
Lavere temperaturer i kortere perioder kan accepteres under ekstraordinære forhold såsom uforudset og pludselig opstået lav udendørstemperatur eller ugunstige vindforhold.
I tilfælde af særlige klimaforhold, fx hedebølge, må det accepteres, at temperaturen ikke kan holdes under 25 °C i rummet, men det kan være nødvendigt at træffe passende foranstaltninger. I forhold til uddybning af passende foranstaltninger henvises til afsnittet vedr. § 13, nr. 5, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse (afsnit 9.2.3.).
9.2. Stærk hede og kulde
Stærk hede og kulde er reguleret i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, hvor der gælder følgende:
”Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, …
5) at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om arbejdets udførelse, § 13, nr. 5
9.2.1. Definitioner
Ved stærk kulde forstås temperaturer under -15 ⁰C.
Ved stærk hede forstås temperaturer over legemstemperaturen på 37 ⁰C.
9.2.2. Arbejde i stærk kulde
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at der normalt ikke må arbejdes mere end 3-4 timer om dagen og højst to timer ad gangen ved temperaturer under ca. -15 °C. Pauser eller andet arbejde i komforttemperaturområdet bør mindst vare 30 min., så kroppen kan genvinde sin normale temperatur.
Ved arbejde, hvor temperaturer er under ca. -28 °C, bør man ikke arbejde mere end ca. 15-30 min. ad gangen, og pauser eller andet arbejde bør mindst være på 30 min.
Efter Arbejdstilsynets administrative praksis skal truckkabiner være opvarmede til mindst 18 °C, når der skal køres i fryserum, hvor temperaturen er under 0 °C.
9.2.3. Arbejde i stærk hede
I Arbejdstilsynets vurdering af, om der er truffet foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede, indgår bl.a. tekniske foranstaltninger mod kraftig varmestråling, egnet beklædning, mulighed for hyppige pauser i lokaler ved lavere temperatur eller udendørs, rotation mellem opgaver ved fysisk arbejde og adgang til frisk drikkevand.
Påklædningen bør være let, og hvis den ansatte skal bære uniform e.l., som er varm, kan det medføre, at pauserne skal forlænges.
Kapitel 10 – Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder
10.1. Tilstrækkeligt antal velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder
Velfærdsforanstaltninger er reguleret i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Faciliteterne skal findes i tilstrækkeligt antal under hensyn til arbejdets art og antallet af personer, der i almindelighed benytter dem, og være hensigtsmæssigt beliggende i forhold til hinanden, til arbejdspladser og til færdselsveje. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 44
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at der skal indrettes særskilte toiletter for mænd og kvinder, medmindre der er fuld adskillelse fra gulv til loft mellem de enkelte toiletrum og mod forrum, og der ikke er urinal i forrummet.
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at adgang fra arbejdsrum til toilet skal ske gennem et forrum. Hertil at der ikke må være adgang direkte fra spiserum til forrum. Der skal være håndvask i toiletrummet eller i forrummet.
Kapitel 11 – Velfærdsforanstaltninger på skiftende arbejdssteder
11.1. Passende afstand til velfærdsforanstaltninger
Passende afstand til velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder er reguleret i bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning, hvor der gælder følgende:
”Hvis de i § 11 nævnte måder ikke er anvendelige, fx fordi arbejdet består i eller er forbundet med transport over større afstande, eller det ikke er hensigtsmæssigt at benytte et samlingssted, skal arbejdsgiveren sikre sig, at den ansatte har adgang til de i § 10 krævede faciliteter på anden rimelig og forsvarlig måde. Det kan fx ske ved passende ophold på egnede steder eller ved brug af transportmidlet, forudsat dette er egnet hertil. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning, § 12, stk. 1
11.1.1. Passende afstand til toilet
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at hvor det på grund af arbejdets art, fx for ansatte, der kører over lange afstande, ikke er muligt/hensigtsmæssigt at benytte toilet i lokaler på eller i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet, i skurvogn eller på samlingssted, eller hvor afstanden til toilet overstiger ca. ti minutters transporttid, kan de ansatte henvises til at bruge offentligt toilet (adgang direkte fra offentlig vej) eller publikumstoilet (beregnet til kunder i supermarked, gæster i cafeteria m.v.). Dette dog forudsat, at arbejdsgiveren sikrer sig samt fører kontrol med, at de er af en forsvarlig hygiejnisk standard.
11.1.2. Brug af transportmidlet som spiseplads
Ansatte, der ikke har stærkt tilsmudsende arbejde, fx chauffører, leverandører og lignende, kan henvises til at benytte transportmidlet som spiseplads, dog under forudsætning af, at det er rent og ryddeligt og indrettet med passende spisefaciliteter.
Ansatte, der har stærkt tilsmudsende arbejde, kan ikke henvises til at spise i transportmidlet.

Arbejdstilsynet, den 9. december 2025