Original kilde: https://retsinformation.dk/eli/retsinfo/2025/10212
Titel: AT-vejledning om bygherrens pligter

VEJ nr 10212 af 09/12/2025
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

AT-vejledning om bygherrens pligter
Gældende fra den 15. december 2025
Om vejledningen
Denne vejledning oplyser om fortolkning af udvalgte arbejdsmiljøregler inden for bygherrens pligter.
Bygherrens pligter handler om koordinering for sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- og anlægsprojektet og under udførelse af bygge- og anlægsarbejdet.
Vejledningen gennemgår ikke alle arbejdsmiljøregler, der regulerer bygherrens pligter, men vejleder alene om de regler, hvor det er vurderet, at der kan være behov for at forklare, hvordan Arbejdstilsynet fortolker reglerne eller om Arbejdstilsynets administrative praksis i forhold til reglerne.
AT-vejledningens angivelser om administrativ praksis er udtryk for, at Arbejdstilsynet har vurderet, at den omtalte fremgangsmåde og det omtalte niveau m.v. er i overensstemmelse med reglerne. Det udelukker ikke, at andre fremgangsmåder, niveauer, vurderinger m.v. kan være i overensstemmelse med reglerne, eller at andre faktorer kan inddrages i et skøn. Det vil afhænge af en konkret vurdering i den konkrete situation.
Hvis man har brug for et samlet overblik over reglerne på området, skal man orientere sig i de relevante love og bekendtgørelser. Bygherrens pligter er primært reguleret i lov om arbejdsmiljø og bekendtgørelse om bygherrens pligter.
Vejledningens målgruppe
Målgruppen for vejledningen er primært bygherrer, fordi det er bygherren, der ifølge lovgivningen har den primære pligt til at sikre, at der bliver koordineret for sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- og anlægsprojektet og under udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, men også arbejdsgivere og deres ansatte, der udfører arbejde på byggepladser, er relevante målgrupper.
1.
Byggepladsens størrelse
2.
Definition af bygherre
3.
Udpegning af koordinator, der opfylder kompetencekrav
4.
Koordinators kompetencer
5.
Tydeliggørelse af koordinator
6.
Indhold af planen for sikkerhed og sundhed (PSS)
7.
Særlige risici på byggepladsen
8.
Koordinering ved delprojekter
9.
Tilgængelighed af planen for sikkerhed og sundhed
10.
Adgang til byggepladsen
Kapitel 1 – Byggepladsens størrelse
1.1. Byggepladsens størrelse
Byggepladsens størrelse er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”Stk. 2. Ved små byggepladser forstås i denne bekendtgørelse byggepladser, der beskæftiger færre end 5 personer samtidigt.
Stk. 3. Ved mellemstore byggepladser forstås i denne bekendtgørelse byggepladser, der beskæftiger mellem 5 og 10 personer samtidigt.
Stk. 4. Ved store byggepladser forstås i denne bekendtgørelse byggepladser, der beskæftiger flere end 10 personer samtidigt. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 1, stk. 2-4
Indholdet og omfanget af bygherrens pligter afhænger af, hvor mange personer der forventes at skulle arbejde på samme tid på bygge- eller anlægspladsen. Det har betydning for vurderingen af, hvor mange virksomheder og personer der vil arbejde på bygge- eller anlægspladsen, hvordan det konkrete bygge- eller anlægsarbejde er udbudt, herunder om der er tale om én fortløbende eller flere på hinanden følgende byggepladser. En bygherre, der fx ønsker at nedrive en eksisterende bygning og efterfølgende opføre en ny bygning på samme sted, har således ikke pligt til at koordinere for sikkerhed og sundhed i forbindelse med nedrivningen, hvis denne udføres af en enkelt virksomhed, og det efterfølgende arbejde med at opføre den nye bygning er udbudt som et selvstændigt byggeprojekt.
Kapitel 2 – Definition af bygherre
2.1. Definition af bygherre
Bygherren er defineret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler bygherren. Ved bygherre forstås i denne bekendtgørelse den fysiske eller juridiske person for hvis regning, der udføres et bygge- og anlægsarbejde. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 2
Bygherren er den fysiske eller juridiske person, der betaler for, at et bygge- og anlægsarbejde projekteres og udføres. Det kan være enkeltpersoner eller enkeltmandsvirksomheder, selskaber, offentlige og private institutioner samt organisationer og foreninger.
Fx vil en entreprenørvirksomhed, der for egen regning opfører en bygning med salg for øje, således blive betragtet som bygherre, selv om bygningens kommende køber har stillet funktions- eller designkrav til bygningen.
Det samme gælder for lejerstyret byggeri. Her er det bygningens ejer (udlejer) – fx en pensionskasse eller et boligselskab – der er bygherre, uanset om lejeren har defineret krav til det færdige byggeri.
Bygherren kan lade andre personer eller virksomheder udføre de arbejdsopgaver, der følger af reglerne om bygherrens ansvar, men bygherren kan ikke overdrage sit juridiske ansvar til andre.
Kapitel 3 – Udpegning af koordinator, der opfylder kompetencekrav
3.1. Udpegning af koordinator, der opfylder kompetencekrav
Udpegning af koordinator for sikkerhed og sundhed, der opfylder kompetencekrav, er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”Bygherren skal ved ethvert bygge- og anlægsarbejde, hvor to eller flere arbejdsgivere forventes at være til stede på byggepladsen samtidigt, sikre at der udpeges en eller flere personer, som opfylder de i § 5 nævnte kompetencekrav, der skal koordinere for sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- og anlægsprojektet og under udførelse af bygge- og anlægsarbejdet. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 4, stk. 1
Det er bygherrens ansvar, at den eller de personer, der udpeges til koordinatorer, har de lovpligtige kvalifikationer. Det gælder også, hvis bygherren har overdraget koordinatorarbejdet til andre. Bygherren kan udpege sig selv til koordinator, hvis bygherren har de lovpligtige kvalifikationer.
Det er bygherren, der fastlægger antallet af koordinatorer og deres opgaver. Hvis bygherren udpeger flere koordinatorer, er det bygherrens ansvar at sikre, at der ikke er områder eller grænseflader i forhold til projekteringen og byggearbejdet, hvor der ikke bliver koordineret for sikkerhed og sundhed.
Der vil ved små byggeprojekter, der beskæftiger færre end fem personer samtidigt, typisk kun i begrænset omfang være behov for at koordinere for sikkerhed og sundhed ud over den koordinering, der sker af rent byggetekniske årsager. Hvis projektet omfatter særligt farligt arbejde, skal koordinatoren dog udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed for dette arbejde.
Koordinatoren udfører sine opgaver på bygherrens vegne, ligesom koordinatorens arbejde under projekteringen og byggeprocessen hviler på de beføjelser, som bygherren giver ham. Koordinatoren har således ikke noget selvstændigt ansvar efter arbejdsmiljøloven.
Koordineringen under byggeprocessen skal iværksættes, når byggepladsen etableres. Det vil sige, når man begynder at indrette byggepladsen med fx etablering af færdselsveje og opstilling af skure, eller når arbejdet på byggepladsen som fx gravearbejde sættes i gang.
Der udføres ofte projekteringsarbejde, mens der bygges. Det kan være egentlig rullende projektering eller detailprojektering, fx ved funktionsudbud. Også projektering i byggefasen skal koordineres af bygherrens koordinator. Koordineringen skal sikre, at der i nødvendigt omfang tages højde for denne projektering ved planlægning og koordinering af byggeprocessen, samt at planen for sikkerhed og sundhed og journalen ajourføres i nødvendigt omfang.
Det er bygherrens ansvar, at de nødvendige oplysninger m.v. deles mellem koordinatorerne, hvis koordineringsopgaven er fordelt på flere personer.
Kapitel 4 – Koordinators kompetencer
4.1. Koordinators kompetencer ved små byggepladser
Koordinators kompetencer ved små byggepladser er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”En koordinator for små byggepladser, jf. § 1, stk. 2, skal have sagkyndig viden om bygge- og anlægsområdet, herunder have kendskab til byggeriets aktører. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 5, stk. 1
Kompetencerne kan fx være erhvervet gennem arbejde i bygge- og anlægsbranchen som fx håndværksmester eller arbejdsleder.
Kompetencekravene er de samme, uanset om koordinatoren skal koordinere under projekteringen eller under byggearbejdet.
4.2. Koordinators kompetencer ved mellemstore byggepladser
Koordinators kvalifikationer ved mellemstore byggepladser er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”En koordinator for mellemstore byggepladser, jf. § 1, stk. 3, skal udover at opfylde stk. 1 også have den fornødne viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål inden for bygge- og anlægsområdet. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 5, stk. 2
Koordinator skal have sagkyndig viden om bygge- og anlægsområdet, herunder kendskab til byggeriets aktører. Koordinator for mellemstore byggepladser skal hertil have fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål på bygge- og anlægsområdet. Det kan fx være opnået ved, at koordinator har fungeret som arbejdslederrepræsentant i en arbejdsmiljøorganisation eller som leder af arbejdsmiljøarbejdet i en bygge- og anlægsvirksomhed. Erfaringer og kompetencer på dette niveau forventes samtidigt at opfylde kravet om, at koordinator har sagkyndig viden om bygge- og anlægsområdet.
Kvalifikationskravene er de samme, uanset om koordinatoren skal koordinere under projekteringen eller under byggeprocessen.
4.3. Koordinators kompetencer ved store byggepladser
Koordinators kvalifikationer ved store byggepladser er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”En koordinator for store byggepladser, jf. § 1, stk. 4, skal udover at opfylde stk. 1 og stk. 2 også have praktisk erfaring i ledelse af bygge- og anlægsarbejde samt have gennemført en arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 5, stk. 3
Koordinator ved store byggepladser skal have sagkyndig viden om bygge- og anlægsområdet, herunder kendskab til byggeriets aktører, og skal have fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål på bygge- og anlægsområdet.
Koordinator ved store byggepladser skal hertil have praktisk erfaring i at lede et bygge- og anlægsarbejde. Det kan fx være erfaring som projektleder, -entrepriseleder, byggeleder eller som koordinator på mellemstore byggepladser.
Koordinator ved store byggepladser skal endelig have gennemført en godkendt arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet. Personer, der i perioden fra den 1. april 1991 til den 1. januar 2006 har gennemgået den fem-dages uddannelse for sikkerhedsorganisationens medlemmer (§ 9-uddannelse), opfylder kravet.
Kvalifikationskravene er de samme, uanset om koordinatoren skal koordinere under projekteringen eller under byggeprocessen.
Den enkelte koordinator skal opfylde alle kvalifikationskrav. Kvalifikationerne kan således ikke deles mellem flere personer. Det udelukker ikke, at en koordinator kan gøre brug af særlig ekspertbistand fra andre personer, der fx har særlig viden og erfaring om den type bygge- og anlægsprojekt, der er under projektering eller bygning.
Kapitel 5 – Tydeliggørelse af koordinatorens anvisninger
5.1. Tydeligt, hvornår anvisningerne gives som led i planlægning, afgrænsning og koordinering
Tydeliggørelse af koordinatorens anvisninger er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”Bygherren skal sikre, at det er tydeligt for modtageren af koordinatorens anvisninger, hvornår anvisningerne gives som led i den planlægning, afgrænsning og koordinering, som bygherren har ansvaret for efter denne bekendtgørelse. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 6
Det er bygherrens pligt at sikre, at det er tydeligt, hvornår koordinatoren agerer på bygherrens vegne. Det kan fx ske ved, at koordinatoren bruger bygherrens brevpapir, og at hans e-mailadresse har samme domæne som bygherrens. Under byggearbejdet kan tilhørsforholdet fx signaleres ved, at koordinatoren bruger tøj, vest eller hjelm med bygherrens logo. Det er især vigtigt, at det er tydeligt, hvornår koordinatoren handler på bygherrens vegne, hvis den person, der varetager koordinatoropgaven, samtidigt har væsentlige ansvarsområder i projekteringsgruppen eller byggeledelsen.
5.2. Fastlæggelse af rammerne for koordinators opgaver
Fastlæggelse af rammerne for koordinators opgaver på byggepladsen er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”Bygherren skal fastlægge rammerne for de opgaver, som koordinatoren skal udføre efter denne bekendtgørelse. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 7
Bygherren skal fastlægge rammerne for og omfanget af de opgaver, som koordinatoren skal udføre på bygherrens vegne under projektering og byggeproces. Under projekteringen gælder det fx, at bygherren skal fastlægge rammerne for, hvordan, hvornår og i hvilket omfang koordinatoren skal inddrages under projekteringen. Det gælder uanset entrepriseform og altså også, hvis det er entreprenøren, der projekterer.
5.3. Koordinators adgang til oplysninger
Koordinators adgang til oplysninger er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”Bygherren skal sikre, at koordinatoren får adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udføre koordinatoropgaverne efter denne bekendtgørelse. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 8
Bygherren har pligt til at sikre, at koordinatoren har adgang til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne udføre koordinatoropgaverne. Under projekteringen gælder det fx adgang til udkast til tegninger, beskrivelser og ajourførte projektmaterialer. Under byggeprocessen gælder det fx adgang til relevante beslutninger på bygge- og entreprisemøder, projektændringer samt aftaler om videreafgrænsning af ansvar for fællesområder og fællessikkerhedsforanstaltninger.
Kapitel 6 – Indhold af planen for sikkerhed og sundhed (PSS)
6.1. Indholdet af organisationsplanen
Indholdet af planen for sikkerhed og sundhed er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”Bygherren skal sørge for, at den eller de koordinatorer, der er udpeget til at koordinere for sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- eller anlægsprojektet: …
1) udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed, som indeholder bl.a. en organisationsplan, en byggepladstegning og en tidsplan, jf. bilag 3” …
”Bilag 3
Plan for sikkerhed og sundhed
Planen skal omfatte:
1) En organisationsplan. 2) En byggepladstegning. 3) En tidsplan. 4) En angivelse af færdselsområderne. 5) En angivelse af de områder, hvor der vil blive udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte. 6) En angivelse af de fælles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres i fællesområderne. 7) En afgrænsning af de områder, hvor arbejdet medfører særlige risici. 8) En procedure for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici m.v. 9) En angivelse af hvem, der forestår en eventuel planlagt løbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner. 10) Specifikke foranstaltninger vedrørende evt. særligt farligt arbejde, jf. § 10, nr. 2, jf. bilag 1.
Byggepladstegningen skal vise, hvor der er:
1) eksisterende risici på arealet og hvilke risici, 2) adgangs-, transport- og flugtveje, 3) kran, hejs og stilladser, 4) afsat plads til materialedepoter, midlertidige værksteder og affaldscontainere, 5) afsat plads til velfærdsforanstaltninger, 6) tilslutning til el, vand og kloak og 7) alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsudstyr.
Tidsplanen skal angive:
1) hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på byggepladsen og hvor meget tid, der er afsat til de enkelte arbejder eller arbejdsfaser og 2) i hvilke perioder, der skal foregå arbejde, som medfører særlig fare, jf. bilag 1. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 10, stk. 1, nr. 2, jf. bilag 3
6.1.1. Indhold i organisationsplanen
Organisationsplanen skal efter Arbejdstilsynets administrative praksis indeholde:
– Bygherrens navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson m.v.
– Koordinators navn(e) og telefonnummer.
– Navn, adresse, telefon m.v. på byggepladsen/byggeledelsen.
– Navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson m.v. samt eventuelt CVR- eller RUT-nummer på projekterende og de virksomheder, der arbejder på byggepladsen.
– Navne på arbejdsleder- og arbejdsmiljørepræsentanter i virksomhedernes arbejdsmiljøorganisationer på byggepladsen samt oplysninger om, hvorvidt de har gennemgået eller er tilmeldt den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.
– Bemandingsplan for de enkelte virksomheder.
– Det kan være hensigtsmæssigt, at også hovedleverandørerne fremgår af organisationsplanen.
6.1.2. Indholdet af byggepladstegningen
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at der på byggepladstegningen skal angives adgangs-, transport- og flugtveje, og at angivelserne skal suppleres med en skriftlig beskrivelse. Det gælder også for fx lodrette adgangsveje i bygninger og for adgangsveje på de enkelte etager.
6.1.3. Indholdet af tidsplanen
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at tidsplanen skal tage højde for alle arbejdsgiveres arbejde på byggepladsen uanset kontraktforholdene.
6.2. Særligt farligt arbejde i planen for sikkerhed og sundhed
Særligt farligt arbejde i plan for sikkerhed og sundhed er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”Bygherren skal sørge for, at den eller de koordinatorer, der er udpeget til at koordinere for sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- eller anlægsprojektet: …
2) udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed, som indeholder bl.a. en organisationsplan, en byggepladstegning og en tidsplan, jf. bilag 3, og som indeholder specifikke foranstaltninger vedrørende særligt farligt arbejde, som hører ind under en eller flere af kategorierne i bilag 1. Ved små og mellemstore byggepladser, jf. § 1, stk. 2 og stk. 3, skal der kun udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed når arbejdet er omfattet af bilag 1… ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 10, nr. 2
Det er Arbejdstilsynets administrative praksis, at planen for sikkerhed og sundhed kun skal omfatte det særligt farlige arbejde, grænseflader i forhold til andre arbejdsopgaver på byggepladsen og den periode, hvor det særligt farlige arbejde udføres. Der er fx ikke krav om en skriftlig detailtidsplan for hele byggeprocessen, men kun for den periode eller den del af byggearbejdet, hvor der udføres særligt farligt arbejde.
Planen skal afgrænse det særligt farlige arbejde og beskrive fællesforanstaltninger, der sikrer, at det særligt farlige arbejde kan udføres forsvarligt og uden, at beskæftigede fra andre virksomheder på byggepladsen udsættes for sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici, men der er ikke krav om, at planen skal beskrive de konkrete foranstaltninger ved arbejdets udførelse, som påhviler den enkelte arbejdsgiver.
Planen skal i øvrigt leve op til de generelle krav, der gælder for plan for sikkerhed og sundhed.
Planen skal senest foreligge, når det særligt farlige arbejde sættes i gang, og ajourføres, hvis der sker ændringer i dette arbejde under byggeprocessen.
Planen skal være tilgængelig for alle arbejdsgivere og ansatte på byggepladsen i den periode, hvor det særligt farlige arbejde udføres.
Kapitel 7 – Særlige risici på byggepladsen
”I forbindelse med koordineringen, herunder udarbejdelsen og ajourføringen af planen for sikkerhed og sundhed, skal bygherren sikre:
2) at eventuelle særlige risici på byggepladsen, herunder i jorden, identificeres, undersøges, vurderes og i nødvendigt omfang imødegås og tydeligt afmærkes, inden arbejdet iværksættes, …
7) at områder, hvor der udføres arbejdsprocesser, der indebærer særlige risici, så vidt muligt ikke samtidig skal være arbejdsområde eller færdselsområde for andre, …
9) at der er fastsat procedure for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici m.v. og at der om nødvendigt er fastsat en samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner efter § 23 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. ”
”Planen skal omfatte:
7) En afgrænsning af de områder, hvor arbejdet medfører særlige risici. …
11) En procedure for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici m.v.… ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 11, nr. 1, 7 og 9, og bilag 3, nr. 7 og 8
Særlige risici er fx støvende arbejde, støjende arbejde og nedrivningsarbejde, der fx forudsætter brug af personlige værnemidler. Særlige risici kan også være risiko for unødige påvirkninger som fx generende støj fra andre virksomheders arbejdsprocesser. Foranstaltninger mod særlige risici kan fx være at adskille arbejdsprocesser med særlige risici fra andre arbejdsprocesser. Det kan fx gøres ved en tidsmæssig forskydning af arbejdet, ved afspærring, etablering af støvvægge eller ved støjafskærmning.
Kapitel 8 – Koordinering ved delprojekter
8.1. Koordinering ved delprojekter
Koordinering ved delprojekter er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”Hvor et bygge- og anlægsprojekt er delt op i delprojekter, skal der ved koordineringen af sikkerhed og sundhed under udarbejdelsen af bygge- og anlægsprojektet tages hensyn til alle sikkerheds- og sundhedsplaner og journaler. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 12
Hvis et projekt indebærer, at der på byggepladsen skal udføres delprojekter som fx nedgravning af forsyningsledninger, der ikke er bygherrens ejendom, er det Arbejdstilsynets administrative praksis, at det er bygherren for det samlede projektet, der har det overordnede ansvar for at sikre koordineringen mellem det samlede projekt og delprojektet.
Kapitel 9 – Tilgængelighed af planen for sikkerhed og sundhed
9.1. Tilgængelighed af planen for sikkerhed og sundhed
Tilgængelighed af planen for sikkerhed og sundhed er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”Planen skal i hele byggeperioden være tilgængelig for de ansatte og arbejdsgiverne på byggepladsen. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 18, stk. 2
Planen for sikkerhed og sundhed skal udarbejdes under projekteringen og være tilgængelig på byggepladsen, når bygge- eller anlægsarbejdet påbegyndes. Planen skal være tilgængelig for alle arbejdsgivere og ansatte på byggepladsen i hele byggeperioden. Kravet om tilgængelighed forudsætter, at planen er et samlet hele, så den giver overblik og er let at overskue. Planen kan fx samles i et ringbind eller udarbejdes som elektroniske dokumenter i en fælles mappe.
Kapitel 10 – Adgang til byggepladsen
10.1. Adgang til byggepladsen
Adgang til byggepladsen er reguleret i bekendtgørelse om bygherrens pligter, hvor der gælder følgende:
”Bygherren skal sørge for, at koordinator træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at kun beføjede personer får adgang til byggepladsen. ”
Hjemmel: Bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 20
Foranstaltningerne i forhold til, at kun beføjede personer får adgang til byggepladsen, skal dels sikre, at udefrakommende personer ikke uforvarende kommer ind på byggepladsen, dels sikre de beskæftigede på byggepladsen mod udefrakommende personer samt de forskellige virksomheder mod skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger fra hinandens arbejder på byggepladsen.
Bygherrens pligt til at sikre, at kun beføjede personer får adgang til byggepladsen, skal ses i sammenhæng med de enkelte arbejdsgiveres pligt til at markere byggepladsen på en iøjnefaldende og let genkendelig måde med skilte e.l., der anbringes rundt om og i umiddelbar nærhed af byggepladsen, jf. § 8 i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde. Det påhviler således bygherren at sikre, at koordinatoren koordinerer virksomhedernes pligt til at markere byggepladsen.
Spørgsmålet om adgang til byggepladsen er særligt relevant, hvis der udføres særligt farligt arbejde som fx sprængningsarbejde på byggepladsen. Det samme gælder for områder, hvor der udføres arbejdsprocesser, der indebærer særlige risici som fx arbejde, der kræver brug af særlige personlige værnemidler som høre- eller åndedrætsværn, idet disse områder så vidt muligt ikke samtidig skal være arbejds-, færdsels- eller opholdsområder for andre.

Arbejdstilsynet, den 9. december 2025