Original kilde: https://retsinformation.dk/eli/retsinfo/2026/9119
Titel: Vejledning om erstatning ved dødsfald (forsørgertabserstatning)

VEJ nr 9119 af 16/01/2026
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Vejledning om erstatning ved dødsfald

(forsørgertabserstatning)
Indhold
1.
Indledning – Om dødsfald som følge af en arbejdsskade
2.
Anderkendelse
2.1.
Personkreds
2.2.
Retsvirkninger
2.3.
Samtykke fra efterladte
2.4.
Bevisbyrderegler
2.5.
Ulykkestilfælde
2.5.1.
Årsagssammenhæng
2.5.2.
Selvmordssager
2.6.
Erhvervssygdomme
2.6.1.
Årsagssammenhæng
2.6.2.
Selvmordssager
3.
Overgangsbeløb
3.1.
Ægtefæller
3.2.
Samlevende
3.3.
Andre efterladte - økonomisk afhængighed
4.
Forsørgertabserstatning
4.1.
En efterladt ægtefælle/samlever
4.1.1.
Forsørgelse før dødsfaldet
4.1.2.
Selvforsørgelse efter dødsfaldet
4.2.
Erstatning for tab af forsørger til afdødes egne børn og adoptivbørn
4.2.1.
Afdødes forsørgerpligt
4.2.2.
Flere børn
4.2.3.
Eneforsørger
4.3.
Erstatning til andre
4.3.1.
Samlevere
4.3.2.
Forældre og søskende
4.3.3.
Separeret eller fraskilt ægtefælle
4.3.4.
Stedbørn
5.
Særlig godtgørelse
5.1.
Baggrund
5.2.
Betingelser for den særlige godtgørelse
5.2.1.
Kvalificerende omstændigheder
5.2.2.
Forsætlig eller groft uagtsom handling
5.3.
Hvem kan få den særlige godtgørelse?
5.4.
Størrelsen af den særlige godtgørelse
6.
Løbende erstatning eller kapitalerstatning
7.
Ulykkesforsikringsloven
1. Indledning – Om dødsfald som følge af en arbejdsskade
Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de aktuelle regler om behandling af arbejdsbetingede eller formodede arbejdsbetingede dødsfald og den erstatning m.v., der kan komme. Vejledningen relaterer sig til arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1279 af 4. november 2025.
Vejledningen indeholder således en gennemgang af arbejdsskadesikringslovens § 19 om overgangsbeløb ved dødsfald, §§ 20-22 om erstatning for tab af forsørger og § 23 om godtgørelse til efterladte.
For så vidt angår anmeldelse af dødsfald, genoptagelse og årsløn i relation til erstatning ved tab af forsørger, henvises til reglerne og vejledningerne herom.
Vejledningen afløser vejledning nr. 9123 af 1. januar 2005.
2. Anerkendelse
Dødsfald kan være forårsaget af såvel en arbejdsulykke som en erhvervssygdom. En erhvervssygdom er som hovedregel en sygdom, der opstår efter længere tids udsættelse for skadelige påvirkninger, mens en arbejdsulykke indtræder pludseligt eller ved en påvirkning af højst 5 dages varighed.
2.1. Personkreds
Det er en betingelse, at afdøde er omfattet af arbejdsskadesikringslovens personkreds, jf. lovens kapitel 2, eller en særlov, hvor der udbetales erstatning m.v. efter arbejdsskadesikringsloven. Som særlov kan f.eks. nævnes lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.
2.2. Retsvirkninger
Arbejdsulykker
Retsvirkningerne i loven gælder fra den dag, hvor ulykken indtraf, eller den påvirkning af højst 5 dages varighed, der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er fastsat i loven.
For arbejdsbetingede dødsulykker gælder således, at retsvirkninger gælder fra den dag, ulykken indtraf, også selvom døden indtraf på et senere tidspunkt.
Er ulykken allerede anmeldt, før tilskadekomne afgår ved døden, vil der som udgangspunkt skulle tages stilling til, om ulykken kan anerkendes som en arbejdsskade. Ulykkessagen kan dog afsluttes med henlæggelse, hvis der ikke er nogen efterladte, eller hvis det er oplagt, at dødsfaldet ikke skyldes den mulige arbejdsskade, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 48-09. Erstatninger m.v. efter loven (godtgørelse for varigt men, erstatning for tab af erhvervsevne og fremtidige behandlingsudgifter) er personlige og falder ikke i arv. Der oprettes i stedet en dødsfaldssag med henblik på stillingtagen til, om dødsfaldet er en følge af en anerkendt arbejdsskade.
Erhvervssygdomme
For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i loven fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i loven.
For dødsfald, der skyldes en erhvervssygdom, gælder således, at retsvirkningerne gælder fra den dag, erhvervssygdommen blev anmeldt.
Er erhvervssygdommen allerede anmeldt, før tilskadekomne afgår ved døden, afsluttes erhvervssygdomssagen med henlæggelse på samme måde som ulykkessagerne. Der oprettes en ny sag på dødsfaldet, men med samme skadesdato som den allerede anmeldte erhvervssygdom.
Skadedato/retsvirkninger
Dødsulykke, hvor døden indtræffer med det samme
Skadedato = dato for døden
Dødsulykke, hvor døden først indtræffer en senere dato
Skadedato = dato for ulykken
Erhvervssygdomssag, som ikke tidligere er anmeldt
Skadedato = anmeldedato
Erhvervssygdomssag, som tidligere er anmeldt som en arbejdsbetinget sygdom
Skadedato = anmeldedato for den oprindelige sag om erhvervssygdom, som medførte døden
2.3. Samtykke fra efterladte
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (i det følgende AES) skal behandle arbejdsskadesagen, vil det være nødvendigt at indhente oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Disse oplysninger hentes efter forvaltningslovens § 29, stk. 2, nr. 2, sammenholdt med arbejdsskadesikringslovens § 37. Kravet om samtykke kan fraviges efter forvaltningslovens § 29, stk. 2, nr. 2, hvis andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 37, stk. 2, at AES kan forlange meddelt enhver oplysning af arbejdsgivere, ansatte, regioner, kommuner, jobcentre og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., som AES skønner, er af betydning.
AES oplyser dog de efterladte om, at de inden for en nærmere angiven frist kan give AES besked, hvis de ikke ønsker, at AES indhenter oplysninger om afdøde for at behandle sagen.
2.4. Bevisbyrderegler
Der kan i visse situationer være grundlag for at trække fra i erstatningen hos tilskadekomne. Det skyldes, at der kan være nogle private omstændigheder, der gør skaden værre, f.eks. tobaksrygning. Der er ikke de samme muligheder for reduktion i erstatningen i dødsfaldssager.
Efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 1, fastsættes erstatning og godtgørelse efter lovens §§ 15-18 på baggrund af arbejdsskadens følger. Erstatningen og godtgørelsen kan nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.
Denne bestemmelse gælder ikke fuldt ud for arbejdsbetingede dødsfald, da tilfældet enten er eller ikke er en følge af en anerkendt arbejdsskade. I dødsfaldssager anses dødsfaldet for at være en følge af arbejdsskaden, hvis hændelsen eller påvirkningen med overvejende sandsynlighed har forårsaget dødsfaldet.
I arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, vendes bevisbyrden om. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt men eller en persons død anses derfor for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod dette.
2.5. Ulykkestilfælde
En ulykke defineres som en fysisk eller psykisk skade, der opstår som følge af en hændelse eller en påvirkning. Hændelsen eller påvirkningen skal enten være pludselig eller have en varighed på højst fem dage.
Ved et ulykkestilfælde kan selve ulykken eller senere følger af ulykken medføre dødsfald. Ulykkestilfældet kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis skaden er sket på grund af afdødes arbejde eller de forhold, det er foregået under. Der skal med andre ord være årsagssammenhæng mellem afdødes arbejde og årsagen til dødsfaldet. Dette beskrives nærmere i det følgende afsnit 2.5.1. om årsagssammenhæng.
2.5.1. Årsagssammenhæng
Ved ulykkestilfælde skal der foretages en konkret bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger og en juridisk og medicinsk vurdering af, om der kan antages at være årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og personskaden. Ved denne vurdering indgår hændelsens eller påvirkningens karakter, skadens art, generne, og andre relevante forhold. Den medicinske årsagssammenhæng står ikke alene, men er et element blandt flere.
Dør tilskadekomne ved selve ulykken, vil dødsfaldet som hovedregel være omfattet af loven. Der bliver her lagt vægt på, om ulykkens art og omfang (voldsomhed) kan have forårsaget døden. Et fald kan umiddelbart medføre døden, men det kan også være, at tilskadekomne overlever faldet, men senere afgår ved døden. Det skal da undersøges hvilken lidelse, der er årsag til dødsfaldet, og om denne lidelse er en følge af ulykkestilfældet. I sådanne tilfælde vil en medicinsk vurdering skulle inddrages.
Ved vurderingen af, om der er årsagssammenhæng, vil der også blive lagt vægt på den tidsmæssige sammenhæng. Generelt kan siges, at jo længere tid der går fra ulykkestilfældet til dødsfaldet, jo mindre sandsynlighed er der for årsagssammenhæng. Det vil f.eks. være tvivlsomt, om dødsfaldet er en følge af arbejdsskaden, hvis afdøde dør af en blodprop seks måneder efter en ulykke, eller hvis afdøde dør af en hjerneblødning flere år efter et kranietraume. Dette vil dog altid bero på en konkret vurdering, og det tidsmæssige element kan ikke i sig selv danne grundlag for en afvisning af sagen, hvis der i øvrigt er forhold i sagen, som kan indikere, at dødsfaldet skyldes arbejdsulykken.
Selv i tilfælde, der umiddelbart virker helt oplagte, skal der foretages en vurdering, som f.eks. ved meget voldsomme ulykker. Som hovedregel vil dødsfaldet blive anset for at være en følge af en arbejdsskade, men det vil ikke være tilfældet, hvis årsagen til dødsfaldet utvivlsomt skyldes forhold hos afdøde.
Eksempel:
En kontoransat med svært forudbestående forkalkning af hjertets kranspulsårer fik et hjerteanfald, mens vedkommende sad ved sit skrivebord og arbejdede. Kollegaer forsøgte straks genoplivning, og en ambulance blev tilkaldt, men vedkommende døde, inden hjælpen nåede frem. Dødsårsagen var hjertestop som følge af forkalkningen af kranspulsåren, og vedkommende ville dø uanset, om hjælpen var nået frem. Dødsfaldet havde således ikke forbindelse til arbejdet eller arbejdets forhold, og var derfor ikke en følge af en arbejdsskade, selvom hjerteanfaldet indtraf i arbejdstiden.
Eksempel:
En sælger er på vej på kundebesøg. Sælgeren får en mindre blodprop i benet, og han mister herredømmet over bilen. Han kører over i den modsatte side af vejbanen, hvorved han rammer en modkørende bilist. Sælgeren dør på stedet. Det forhold, at blodproppen med altovervejende sandsynlighed ikke ville have medført døden, hvis afdøde ikke havde befundet sig i bilen i medfør af sit arbejde, peger på en sådan årsagssammenhæng mellem arbejdet og dødsfaldet, at ulykken efter en konkret vurdering vil kunne blive anerkendt som en arbejdsskade.
2.5.2. Selvmordssager
Selvmord vil i enkelte tilfælde kunne være en følge af en anerkendt arbejdsskade, hvis årsagen til selvmordet er en følge af arbejdet eller arbejdets forhold. I selvmordssager er det de samme anerkendelseskriterier, der skal være opfyldt som ved øvrige ulykkestilfælde.
Selvmord kan være en følge af en arbejdsskade, når der er tale om en arbejdsulykke, der har medført afdøde ulidelige smerter eller bragt afdøde i en depressiv tilstand. Denne tilstand skal kunne relateres direkte til arbejdsskadens følger og være årsagen til, at den afdøde senere vælger at begå selvmord. Eksempler på sådanne situationer kan være personer, som har været udsat for meget voldsomme eller traumatiske begivenheder i forbindelse med deres arbejde.
2.6. Erhvervssygdomme
En erhvervssygdom er typisk forårsaget af en påvirkning igennem længere tid. De arbejdsbetingede dødsfald skyldes oftest udsættelse for stoffer og påvirkninger, som er egnede til at give lungesygdomme og kræftsygdomme.
2.6.1. Årsagssammenhæng
Ved erhvervssygdomme kan vurderingen af årsagssammenhæng mellem den skadelige påvirkning, sygdommen og dødsfaldet ofte være vanskelig, da der f.eks. kan være tale om en langvarig påvirkning af kemiske stoffer, hvis virkninger endnu ikke er fuldt klarlagt. Det vil ofte bero på en lægelig vurdering, om døden kan betragtes som en følge af erhvervssygdommen.
Et dødsfald vil f.eks. kunne være en følge af en arbejdsskade, hvis afdøde har været udsat for asbest og herefter har udviklet lungehindekræft (mesotheliom). Latenstiden for denne type kræftsygdom er meget lang. Selvom påvirkningen har fundet sted for mere end 20 år siden, vil sygdomme som disse således kunne anerkendes, da der er tale om meget alvorlige sygdomme.
Omvendt vil dødsfaldet ikke kunne anses for at være en følge af en arbejdsskade, hvis afdøde, der har en hjerneskade efter udsættelse for opløsningsmidler, dør af en hjerneblødning. Efter nuværende lægelig viden kan opløsningsmidler ikke forårsage hjerneblødning. Det skyldes, at opløsningsmidler angriber hjernevævet, hvilket medfører intellektuel reduktion, men ikke påvirker blodkarrene.
2.6.2. Selvmordssager
I enkelte tilfælde, vil et dødsfald som følge af selvmord, kunne vurderes at være en følge af en anerkendt arbejdsbetinget sygdom.
Selvmord kan være en følge af en arbejdsskade, når der er tale om en erhvervssygdom, der har medført afdøde ulidelige smerter eller bragt afdøde i en depressiv tilstand. Denne tilstand skal kunne relateres direkte til den anerkendte erhvervssygdoms følger og være årsagen til, at den afdøde senere vælger at begå selvmord. Det gælder f.eks. hvor tilskadekomne, der lider af en anerkendt psykisk sygdom, senere begår selvmord på grund af den psykiske sygdom.
3. Overgangsbeløb
Hvis et dødsfald er en følge af en anerkendt arbejdsskade, kan der efter arbejdsskadesikringslovens § 19 udbetales et overgangsbeløb til en af de efterladte. Det er hensigten, at overgangsbeløbet skal dække de forskellige udgifter, som et dødsfald medfører, herunder f.eks. flytteudgifter, begravelsesudgifter og skifteomkostninger (udgifter til bobehandlingen).
Overgangsbeløbet reguleres hvert år den 1. januar og udgjorde per 1. januar 2026, 208.000 kroner (2026-niveau). Det er tilkendelsestidspunktet, der er afgørende for beløbets størrelse. Beløbet er uafhængigt af såvel afdødes som den berettigedes indtægt.
I forbindelse med et dødsfald kan der kun udbetales overgangsbeløb én gang.
3.1. Ægtefæller
Overgangsbeløb udbetales først og fremmest til den efterladte ægtefælle. Det er en betingelse, at ægtefællerne levede sammen, da dødsfaldet indtraf, jf. arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 1. Separation, hvor ægtefællerne levede faktisk adskilt, udelukker således, at der udbetales overgangsbeløb.
Herudover er det et krav, at ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden, jf. arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 1. Hvis ægteskabet derimod først er indgået efter arbejdsskadens indtræden, stilles der krav om, at ægteskabet har bestået de sidste 2 år på tidspunktet for tilskadekomnes død, jf. arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 2.
Oplysninger om den efterladte ægtefælle med videre indhentes fra den skifteret, hvor boet bliver behandlet. Er der tvivl om samlivets beståen, kan der endvidere indhentes oplysninger fra folkeregistret.
3.2. Samlevende
Hvis afdøde ikke var gift, men levede i et ægteskabslignende forhold, kan den efterladte samlever få et overgangsbeløb, hvis parterne levede sammen på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden, og samlivet havde bestået mindst 2 år på tidspunktet for dødsfaldets indtræden, jf. arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 3.
Ved et ægteskabslignende forhold forstås et forhold, der vil kunne føre til ægteskab ifølge dansk lovgivning.
Har samlivet bestået i mindre end 2 år, kan der ikke tilkendes overgangsbeløb efter arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 3, men eventuelt efter arbejdsskadesikringsloven § 19, stk. 4. Der henvises til afsnit 3.3.
Oplysninger om samlivets længde indhentes fra folkeregistret, og det er normalt kun perioder med fælles folkeregisteradresse, der kan tages i betragtning ved vurderingen af, om der kan tilkendes overgangsbeløb efter arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 3. En person, der er berettiget til overgangsbeløb efter arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 1-3, kan også være berettiget til erstatning for tab af forsørger efter § 20.
3.3. Andre efterladte – økonomisk afhængighed
Hvis afdøde ikke efterlader sig personer, der er berettigede til overgangsbeløb efter arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 1-3, kan der under særlige omstændigheder udbetales et overgangsbeløb til en anden efterladt person efter arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 4.
De særlige omstændigheder, der kan berettige til udbetaling af et overgangsbeløb i disse tilfælde, kan være, hvis der har bestået et økonomisk afhængighedsforhold mellem afdøde og den efterladte. Som udgangspunkt forudsætter en sådan vurdering, at afdøde og den efterladte havde fælles bopæl.
En anden efterladt kan eksempelvis være en samlever, hvis samlivet med afdøde har haft en varighed på under 2 år. I sådanne tilfælde kræves der dog særlige omstændigheder for, at overgangsbeløb kan tilkendes. Det vil normalt være en betingelse for at tilkende overgangsbeløb til en samlevende, hvor samlivet ikke har bestået i 2 år, at afdøde og den efterladte har etableret deres samliv på en måde, som kan karakteriseres som varig, eksempelvis ved at have fået fælles børn eller investeret i en fælles bolig. Derudover kan et væsentligt bidrag til fælles husholdning, enten i form af naturalier eller kostpenge, også tale for, at overgangsbeløb ydes.
Andre efterladte efter arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 4 kan være forældre, søskende eller andre familiemedlemmer og nærtstående, der under særlige omstændigheder også kan være berettigede til overgangsbeløb. I dette tilfælde vil det også skulle indgå i vurderingen, om der har bestået et økonomisk afhængighedsforhold mellem den afdøde og den efterladte. Boede den afdøde f.eks. hos sine forældre og bidrog til husholdningen ved betaling af kostpenge, terminsudgifter eller ved udførelse af vedligeholdelsesarbejde, kan forældrene være berettigede til et overgangsbeløb, hvis afdødes bidrag har været nødvendigt til opretholdelse af hjemmet.
Der kan ikke udbetales overgangsbeløb efter arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 4, fordi en efterladt har afholdt begravelsesudgifterne.
Hvis der udbetales overgangsbeløb efter arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 4, kan der ikke ydes forsørgertabserstatning efter arbejdsskadesikringslovens § 20, men eventuelt efter arbejdsskadesikringslovens § 22. Der henvises til afsnit 4.3.
4. Forsørgertabserstatning
For at have ret til forsørgertabserstatning efter arbejdsskadesikringslovens § 20, skal den efterladte være berettiget til et overgangsbeløb efter § 19, stk. 1-3, og have mistet en forsørger eller på anden måde have fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet som følge af dødsfaldet. Forhold, der kan indgå i vurderingen af retten til forsørgertabserstatning, er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 4.1.
Personer, der kan være berettiget til erstatning, omfatter bl.a. efterladte ægtefæller, samlevere, børn, stedbørn samt forældre.
4.1. En efterladt ægtefælle/samlever
Hvis en efterladt ægtefælle/samlever tilkendes erstatning for forsørgertab, udgør denne erstatning altid 30 procent af afdødes årsløn, jf. arbejdsskadesikringslovens § 20, stk. 2. Erstatningen udbetales som en tidsbestemt løbende erstatning.
Perioden for udbetaling af erstatning kan højst fastsættes til 10 år, med mulighed for eventuel forlængelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 20, stk. 2, og § 41.
Erstatningen ophører ved udgangen af den periode, som erstatningen er tilkendt for, dog senest ved udgangen af den måned, hvor efterladte opnår ret til folkepension, jf. lov om social pension. Der kan ikke ydes erstatning for tab af forsørger til efterladte, der har opnået ret til folkepension.
Erstatningen løber fra tidspunktet for dødsfaldet, jf. arbejdsskadesikringslovens § 20, stk. 2. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt (løn efter dødsfaldet), udbetales erstatningen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.
Ved vurderingen af, om der skal udbetales erstatning for tab af forsørger til en efterladt ægtefælle/samlever, skal der foretages en konkret vurdering af afdødes forsørgelse af den efterladte, herunder om der kan dokumenteres et faktisk tab af forsørgelse. I denne vurdering lægges der vægt på den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 20, stk. 1.
Den efterladte har mulighed for at anmode om kapitalisering af erstatningen. Den løbende erstatning bortfalder, hvis efterladte afgår ved døden, eftersom erstatningen er personlig og ikke falder i arv.
4.1.1. Forsørgelse før dødsfaldet
Udbetaling af forsørgertabserstatning forudsætter, at den afdøde enten forsørgede den efterladte, eller at den efterladte på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet.
Har den afdøde været ene om at tjene penge til husstanden, er der ingen tvivl om forsørgelsens omfang. Det er dog mere sædvanligt, at begge parter i ægteskabet/samlivet oppebærer en indkomst ved arbejde, og at begge bidrager til forsørgelsen. I disse situationer vil der være tale om gensidig forsørgelse. Tabet af den enes indkomst vil kunne medføre, at den efterladtes forsørgelsesmæssige forhold bliver forringet.
Har den afdøde haft en meget højere indkomst end den efterladte, kan dette tale for forsørgertabserstatning. Har den afdøde haft en lavere indkomst end den efterladte, kan det tale for at give afslag eller alternativt give erstatning for en kortere periode. Det er derfor nødvendigt at se indkomsten i relation til andre forhold som f.eks. alder, formueforhold, indtægts- og udgiftsforhold m.v. for at kunne vurdere, om de forsørgelsesmæssige forhold er blevet forringet.
4.1.2. Selvforsørgelse efter dødsfaldet
Ved fastsættelsen af erstatningen skal der tages hensyn til den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv. I denne vurdering indgår den efterladtes:
1) alder
2) helbredstilstand
3) uddannelse
4) beskæftigelse
5) forsørgerforhold og
6) økonomiske forhold
Ad 1. Alder
Den efterladtes alder har betydning ved vurderingen af de ressourcer, som efterladte har for at kunne omstille sig. Er den efterladte yngre, taler det for, at den efterladte har bedre forudsætninger for at omstille sig til den nye forsørgelsesmæssige situation, eksempelvis ved omskoling til arbejdsmarkedet eller ved salg af bolig eller lignende omstilling. Er den efterladte derimod omkring 50 år eller derover, lempes kravene til omstilling.
Alderen har også indflydelse på længden af den periode, hvor der kan ydes erstatning for tab af forsørger. Hvis den efterladte er yngre, vil der ofte blive givet forsørgertabserstatning i en kortere periode, hvorefter den efterladte skulle have mulighed for kunne forsørge sig selv. Er den efterladte derimod omkring 50 år eller derover, og har vedkommende ikke tidligere været på arbejdsmarkedet, vil der ofte blive givet forsørgertabserstatning i en længere periode, da den højere alder kan gøre placering på arbejdsmarkedet vanskeligere.
Ad 2. Helbredstilstand
Et godt helbred hos den efterladte kan tale for, at der kun ydes forsørgertabserstatning i en kortere periode. Er den efterladte derimod hæmmet i sine erhvervsmuligheder på grund af et svagt helbred, kan der ydes erstatning i en længere periode. Er den efterladte eksempelvis førtidspensionist, kan der ydes forsørgertabserstatning i en længere periode, selvom den efterladte er yngre.
Ad 3. Uddannelse
Ved vurderingen indgår den efterladtes evne til at skaffe sig indtægt. Har den efterladte en uddannelse, som det må kunne forventes, at efterladte vil kunne gøre brug af, indgår efterladtes uddannelsesmæssige status i vurderingen.
Har den efterladte ingen uddannelse, og er vedkommende ung eller yngre, kan der typisk ydes forsørgertabserstatning i den periode, den efterladte har behov for at gennemføre en uddannelse.
Har den efterladte ingen uddannelse, og er vedkommende ældre, lempes vurderingen af, hvor meget det kan kræves, at den efterladte uddanner sig, for at kunne forsørge sig selv.
Ad 4. Beskæftigelse
Er den efterladte i beskæftigelse på skadetidspunktet, vil omfanget og arten af beskæftigelsen blive vurderet. I vurderingen indgår også, hvor meget den efterladte får udbetalt i løn. Arbejder den efterladte eksempelvis kun på deltid, vil det indgå i vurderingen, om den efterladte har mulighed for at påtage sig arbejde på fuld tid og derved forsørge sig selv.
Ad 5. Forsørgerpligt
Hvis den efterladte har forsørgelsespligt over for børn og/eller adoptivbørn, skal der tages hensyn til dette. Omfanget af forsørgelsespligten vil blive vurderet, herunder børnenes alder, antallet af børn og børnenes eventuelle særlige pasningsbehov.
I relation til stedbørn vil det være den faktiske forsørgelse, der indgår i vurderingen.
Ad 6. Økonomiske forhold
De økonomiske forhold, der indgår i vurderingen, er den afdødes indtægtsforhold, den efterladtes indtægts- og formueforhold, herunder hvordan formuen er anbragt, og hvilket afkast formuen giver. Størrelsen og arten af udbetalinger som følge af dødsfaldet, eksempelvis fra forsikringer, tillægges også betydning. I vurderingen indgår tillige, hvilke udgifter den efterladte har, f.eks. boligudgifter og faste udgifter i øvrigt.
AES vil derfor ofte bede den efterladte om et budget over indtægter og udgifter.
4.1.2.1. Særligt om erhvervssygdomme
Hvis døden skyldtes en erhvervssygdom, der havde medført en indtægtsnedgang i årene umiddelbart forud for dødsfaldet, skal vurderingen af, om der foreligger et forsørgertab, ske på grundlag af oplysninger om indtægtsforholdene, før sygdommen medførte en indtægtsnedgang.
4.1.2.2. Formueforhold
Hvis den efterladte har en væsentlig formue, lægges der vægt på, hvordan formuen er anbragt. Er formuen anbragt i fast ejendom, der bruges til familiens egen beboelse, er dette normalt ikke til hinder for, at der kan tilkendes erstatning, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Er formuen derimod anbragt i værdipapirer, udlejningsejendomme eller lignende, der giver afkast, vil afkastets størrelse blive vurderet og indgå i vurderingen af den efterladtes økonomiske forhold.
4.1.2.3. Varighed af forsørgertabserstatning
Erstatning for tab af forsørger kan gives i en tidsbestemt periode, der fastsættes i hele år. Perioden kan ved afgørelsen højst fastsættes til 10 år, jf. arbejdsskadesikringslovens § 20, stk. 2. Ifølge Ankestyrelsens principmeddelelse U-6-04 kan en periode på 10 år i helt særlige tilfælde forlænges.
I de situationer, hvor der gives erstatning til den efterladte, fastsættes perioden typisk til:
-
2-3 års omstillingserstatning:
-
I tilfælde, hvor afdøde og efterladte stort set tjente det samme, men hvor dødsfaldet medfører eksempelvis en ændret boligsituation, vil der kunne udbetales 2-3 års omstillingserstatning. Den efterladte får således en periode til at tilpasse sig de ændrede forhold og kan fx flytte til en mindre bolig og derved få nedbragt boligudgifterne.
-
5 år: En periode, hvor den efterladte har mulighed for at forbedre sin situation:
-
I tilfælde, hvor den afdødes indtægt har været væsentligt større end den efterladtes indtægt, og hvor der fx er mindreårige børn og evt. et hus, kan der tildeles 5 års udvidet omstillingserstatning.
-
10 år: Hvis den efterladte er cirka 50 år eller derover, er hjemmegående og uden uddannelse eller er alvorligt syg:
-
I tilfælde, hvor der har foreligget en meget stor økonomisk afhængighed af afdøde, og hvor den efterladte er uden uddannelse og over cirka 50 år, eller hvor den efterladtes helbredstilstand er dårlig, gives der erstatning i 10 år med mulighed for forlængelse.
Det skal dog understreges, at forsørgertabserstatning kan tilkendes for andre perioder end ovennævnte, da afgørelsen i hvert enkelt tilfælde beror på en konkret vurdering af forholdene. Hvis den efterladte eksempelvis er under uddannelse, kan erstatningen udbetales, indtil uddannelsen er afsluttet.
Efter udløbet af perioden for den fastsatte, tidsbestemte erstatning, kan den efterladte anmode om en ny afgørelse med henblik på udbetaling af yderligere erstatning.
Forhold, der kan tale for forlængelse af erstatningsperioden er, hvis den efterladte eksempelvis har oplevet en forringelse af sit helbred, sin økonomiske situation (f.eks. en stor gæld ifm. hussalg) eller hvis den efterladte, allerede på tidspunktet for tilkendelse af erstatning for tab af forsørger, var i en meget sårbar situation eksempelvis pga. høj alder, helbredsproblemer, manglende uddannelse m.v.
Forhold, der kan tale imod forlængelse af erstatningsperioden er, hvis der er sket en forbedring af den efterladtes økonomiske situation (f.eks. lavere udgifter til bolig, færre udgifter til hjemmeboende børn, øgede indtægter, gennemført uddannelse) eller hvis den efterladtes situation er uændret, men den efterladte vurderes at have haft mulighed for at kunne opnå at forsørge sig selv inden for den allerede tilkendte erstatnings tidsmæssige udstrækning, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 36-23.
4.1.2.4. Kapitalisering af den løbende erstatning
Erstatning for tab af forsørger gives altid som en løbende erstatning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 20, stk. 2. Denne erstatning er skattepligtig, og der skal betales indkomstskat af erstatningen.
Forsørgertabserstatning, der ydes efter arbejdsskadesikringslovens § 20, kan kapitaliseres efter ansøgning. Der henvises til afsnit 6. Det kapitaliserede beløb er skattefrit.
Ved kapitalisering af erstatning for tab af erhvervsevne gælder, at tilskadekomne ikke kan få kapitaliseret erstatningen, hvis tilskadekomne er fyldt 63 år. Denne bestemmelse gælder ikke efterladte, som derfor kan få kapitaliseret forsørgertabserstatningen på et hvilket som helst tidspunkt, inden erstatningen ophører.
4.1.2.5. Ophør/ bortfald af erstatning
Når efterladte når folkepensionsalderen
Den løbende erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor efterladte når pensionsalderen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 20, stk. 4.
Personer, der har nået pensionsalderen efter lov om social pension, har ikke ret til erstatning for tab af forsørger.
Nyt ægteskab
Erstatningen for tab af forsørger bortfalder som udgangspunkt ikke i tilfælde af nyt ægteskab. AES vil dog foretage en ny vurdering af sagen, hvor AES undersøger de nye forhold nærmere, herunder den efterladtes nye forsørgelsesforhold, hvis de bliver opmærksomme på det nye ægteskab.
4.2. Erstatning for tab af forsørger til afdødes egne børn og adoptivbørn
Afdødes børn eller unge har efter arbejdsskadesikringslovens § 21 ret til en årlig løbende erstatning på 10 procent af afdødes årsløn. Erstatningen løber til barnets eller den unges fyldte 21. år. Adoptivbørn sidestilles med egne børn.
4.2.1. Afdødes forsørgerpligt
Forsørgelsespligten gælder alene frem til barnets eller den unges fyldte 18. år, jf. lov om børns forsørgelse. Hvis afdøde havde forsørgelsespligt over for barnet eller den unge, er der krav på erstatning for tab af forsørger. Det betyder, at fællesbørn, børn født uden for ægteskab, adoptivbørn og ufødte børn, hvor faderskabet efterfølgende tillægges afdøde, har ret til erstatning, mens stedbørn og bortadopterede børn ikke har ret til erstatning efter arbejdsskadesikringslovens § 21.
Erstatningen tildeles automatisk til børn og unge indtil det 21. år, såfremt den afdøde havde forsørgelsespligten på ulykkestidspunktet. Erstatningen løber fra dødsfaldet, medmindre der i anledning af dødsfaldet udbetales efterindtægt. Hvis det er tilfældet, udbetales erstatningen først fra udløbet af efterindtægtsperioden, jf. arbejdsskadesikringslovens § 21, stk. 4.
4.2.2. Flere børn
Erstatningen er som nævnt 10 procent af afdødes årsløn. Procenten nedsættes dog, hvis de samlede erstatninger udregnes til mere end 50 procent af afdødes årsløn. I dette tilfælde nedsættes de enkelte erstatninger, så de sammenlagt udgør højst 50 procent af årslønnen, som fordeles ligeligt mellem børnene. Hvis der også udbetales erstatning til en efterladt ægtefælle eller samlever med 30 procent, nedsættes de samlede børneerstatninger til 40 procent af afdødes årsløn, jf. arbejdsskadesikringslovens § 21, stk. 3.
4.2.3. Eneforsørger
Hvis den afdøde var eneforsørger, har barnet eller den unge ret til 20 procent af den afdødes årsløn, jf. arbejdsskadesikringslovens § 21, stk. 2. Samme ret har det barn eller den unge, der har fået tilkendt 10 procent af den afdødes årsløn og herefter mister den anden af sine forældre, uanset hvilken dødsårsag. Maksimumbestemmelsen i arbejdsskadesikringslovens § 21, stk. 3 gælder dog også i disse tilfælde.
4.3. Erstatning til andre
Ifølge arbejdsskadesikringslovens § 22 kan der under særlige omstændigheder ydes erstatning til andre, som afdøde forsørgede helt eller delvist, herunder hvis de samlede årlige erstatninger til den efterladte ægtefælle og børn efter arbejdsskadesikringslovens §§ 20 og 21 udgør mindre end 70 pct. af afdødes årsløn. Udgør erstatningen til den efterladte ægtefælle og børn derimod 70 procent eller mere, vil der ikke kunne udbetales erstatning for tab af forsørger efter arbejdsskadesikringslovens § 22.
4.3.1. Samlevere
Efterladte samlevere, der ikke har levet sammen med afdøde i mindst 2 år, kan i visse situationer få erstatning efter arbejdsskadesikringslovens § 22, hvis der har været tale om hel eller delvis forsørgelse. Der skal som udgangspunkt have bestået et økonomisk afhængighedsforhold og gensidige forpligtelser, f.eks. fælles børn eller fælles køb af fast ejendom.
4.3.2. Forældre og søskende
Forældre eller søskende kan få forsørgertabserstatning, hvis det kan dokumenteres, at den afdøde forsørgede de efterladte i væsentlig grad. Forsørgelse af forældre og søskende er ikke almindeligt i Danmark, men forekommer ofte i visse andre lande.
4.3.3. Separeret eller fraskilt ægtefælle
En separeret eller fraskilt ægtefælle vil som udgangspunkt ikke være berettiget til erstatning for tab af forsørger. Har den separerede eller fraskilte ægtefælle fået tilkendt hustrubidrag i en længere periode, kan der dog være grundlag for at få en erstatning svarende til bidraget. Der kan ikke gives overgangsbeløb, da samlivet ikke bestod ved dødsfaldet.
4.3.4. Stedbørn
Da afdødes stedbørn, det vil sige ægtefællens børn, ikke har ret til erstatning efter arbejdsskadesikringslovens § 20, vil der være mulighed for at yde dem erstatning efter arbejdsskadesikringslovens § 22, hvis de f.eks. boede sammen med den afdøde og den biologiske forælder.
Efter praksis er det den privatretlige forsørgelsespligt, der er afgørende for, om afdøde havde forsørgelsespligt for barnet eller den unge. Erstatningen kan således tilkendes til stedbørn efter en konkret vurdering af, om afdøde helt eller delvist forsørgede stedbarnet, da arbejdsskaden indtraf.
Efter praksis vil efterladte stedbørn få erstatning frem til det fyldte 21. år. Erstatningen udgør efter praksis 5 procent af den afdødes årsløn. Der vil dog også være mulighed for at tilkende erstatning på 10 procent af den afdødes årsløn, hvis den afdøde fuldt ud forsørgede stedbarnet, som havde det været vedkommendes biologiske barn.
5. Særlig godtgørelse
Der kan i særlige tilfælde ske udbetaling af en særlig godtgørelse til pårørende, som stod den afdøde særligt nær. Disse tilfælde omfatter situationer, hvor dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvor de pårørende på grund af denne adfærd må antages at være udsat for en psykisk lidelse og/eller krænkelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 23.
5.1. Baggrund
Bestemmelsen er indført for at sikre, at den praksis, der gælder inden for erstatningsansvarsloven (offererstatningsloven), ligeledes kan anvendes i arbejdsskadesager. Da bestemmelserne er ens, forventes praksis for udbetalingen af godtgørelsen at udvikle sig overensstemmende.
Har en efterladt ret til godtgørelse ved dødsfald efter både erstatningsansvarsloven/(offererstatningsloven) og arbejdsskadesikringsloven, er det arbejdsskadesikringslovens regler, der skal anvendes, jf. arbejdsskadesikringsloves § 77.
5.2. Betingelser for den særlige godtgørelse
Det følger af reglen i arbejdsskadesikringslovens § 23, at der kan udbetales en særlig godtgørelse til de efterladte, som stod afdøde særligt nær, når dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Nedenfor er redegjort for de nærmere betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan ske udbetaling af den særlige godtgørelse.
5.2.1. Kvalificerende omstændigheder
Det er kun i ganske få tilfælde, at et dødsfald anses for så krænkende, at det berettiger til udbetaling af den særlige godtgørelse. Dødsfaldet skal give anledning til en særlig lidelse og/eller krænkelse hos de nære efterladte. Som eksempler kan nævnes situationer, hvor afdøde har været udsat for fysiske eller seksuelle krænkelser eller mishandlinger i forbindelse med dødsfaldet, hvor døden har været pinefuld, og de nære pårørende var til stede, eller hvor de ankom umiddelbart efter.
Der stilles ikke krav om, at den pårørende rent faktisk får en psykisk skade, men dødsfaldet skal have medført en psykisk lidelse og/eller krænkelse, der kan betegnes som en ekstraordinær psykisk belastning. Denne afklaring vil ske ud fra en vurdering af, om dødsfaldet er egnet til at medføre en psykisk lidelse og/eller krænkelse hos den pårørende, og ikke ud fra en vurdering af, om dette rent medicinsk er sket.
5.2.2. Forsætlig eller groft uagtsom handling
Kun hvis skadevolderen har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, og dette har forårsaget dødsfaldet, kan de efterladte få tilkendt en særlig godtgørelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at døden skyldes en simpelt uagtsom handling.
Manddrab efter straffelovens § 237 vil være en forsætlig handling, som er omfattet af de kriterier, der stilles for tilkendelse af særlig godtgørelse.
Den grove uagtsomhed kan være vold med døden til følge efter samme lovs § 246 eller fremkaldelse af nærliggende fare for eget eller andres liv. (§52)
Grænsen mellem den groft uagtsomme og den simpelt uagtsomme handling er fastlagt af den almindelige retspraksis, som vil skulle inddrages ved vurderingen af, hvorvidt handlingen er groft uagtsom – og dermed omfattet, eller simpelt uagtsom – og altså uden for bestemmelsens område.
Ved vurderingen af skadevolders adfærd vil der især skulle lægges vægt på, om denne har indebåret en indlysende fare for den indtrådte skade (dødsfaldet), ligesom karakteren af den skadevoldende handling vil skulle vægtes.
I undtagelsestilfælde kan AES, hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om en grov eller simpel uagtsom handling, afvente udfaldet af en eventuel retssag. Er gerningsmanden ikke pågrebet, må AES ud fra sagens oplysninger vurdere, om handlingen kan karakteriseres som grov eller simpel uagtsomhed.
5.3. Hvem kan få den særlige godtgørelse?
Pårørende, som stod den afdøde særligt nær, kan få den særlige godtgørelse. Der kan udbetales særlig godtgørelse til flere nære pårørende i forbindelse med samme dødsfald, men ikke nødvendigvis med det samme beløb.
Kravet er, at de pårørende skal være nære. Det medfører, at ægtefæller eller samlevere vil være berettigede, hvis samlivet på tidspunktet, hvor dødsfaldet indtrådte, ikke var ophævet på grund af uoverensstemmelse. Der stilles ikke krav om, at den efterladte er berettiget til forsørgertabserstatning.
Hjemmeboende børn eller forældre kan også være berettigede, hvis de har et nært forhold til den afdøde. Børn, der ikke eller kun delvis bor hos den afdøde, kan efter en konkret vurdering af tilknytningsgraden til den afdøde være berettigede til godtgørelsen. Ud fra samme betragtninger kan søskende, bedsteforældre og anden familie til afdøde også i den enkelte sag konkret være berettiget.
Der kan søges om at få den særlige godtgørelse af pårørende, der føler sig særligt nærtstående til den afdøde, og som ved dødsfaldet har været udsat for psykisk lidelse og/eller krænkelse.
AES kan også af egen drift tage spørgsmålet om særlig godtgørelse op i forbindelse med behandlingen af den afdødes sag.
5.4. Størrelsen af den særlige godtgørelse
Størrelsen af godtgørelsen fastsættes ud fra en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder. Her vil karakteren af den skadevoldende handling og den psykiske lidelse og/eller krænkelse, som antages at være påført de nære pårørende, blive tillagt særlig vægt. Graden af den pårørendes tilknytning til den afdøde og relationen vil ligeledes indgå i vurderingen.
Maksimumbeløbet for den særlige godtgørelse er 100.000 kr. Dette vil blive udbetalt til de allernærmeste pårørende (ægtefælle/samlever og mindreårige hjemmeboende børn) ved forsætligt drab. Det er ikke udelukket, at godtgørelsen i ekstraordinært krænkende tilfælde kan fastsættes højere end dette.
Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, vil godtgørelsen normalt blive fastsat til et mindre beløb, idet det dog forudsættes, at der ikke udmåles helt bagatelagtige beløb.
6. Løbende erstatning eller kapitalerstatning
Beregning
Hvis den efterladte ønsker det, kan den løbende erstatning kapitaliseres, jf. arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 3. Den efterladte skal i så fald anmode herom. At erstatningen kapitaliseres betyder, at den løbende erstatning ændres til et engangsbeløb. Kapitaliseringen beregnes efter den resterende løbetid for erstatningen.
Refusionskrav
Fastsættes erstatningen til at løbe fra et tidspunkt før erstatningsafgørelsen, kan tilgodehavendet for denne periode ikke udbetales, før kommunen har haft mulighed for at anmelde et eventuelt refusionskrav for perioden, jf. arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 1.
Børn
Erstatningen til børn ydes altid i form af en løbende erstatning. Den kan ikke kapitaliseres, da den skal tjene til barnets forsørgelse.
Andre efterladte
Erstatning til andre efterladte efter arbejdsskadesikringslovens § 22 udbetales kun sjældent som en løbende erstatning.
7. Ulykkesforsikringsloven
Ulykkesforsikringsloven gælder ulykker sket før 1. april 1978.
Rente efter ulykkesforsikringsloven
Hvis en tilskadekommen, der har fået tilkendt rente efter ulykkesforsikringsloven, dør som følge af den sygdom, han er tilkendt rente for, skal dødsfaldet behandles efter ulykkesforsikringslovens regler.
Enkerente
Det er som udgangspunkt kun enker og ikke enkemænd, der har ret til erstatning efter ulykkesforsikringsloven. En enke har ret til en ikke tidsbestemt rente på 30 procent af årslønnen, dog 20 procent yderligere de første 2 år efter dødsfaldet. Renten nedsættes med 1/4, når enken fylder 67 år. Enkens forsørgelsesmæssige forhold har således ikke betydning efter ulykkesforsikringsloven. Det er ligeledes en forudsætning for retten til erstatning, at ægteskabet er indgået før ulykkestilfældet/erhvervssygdommen, hvilket også medfører, at samlevere ikke kan få erstatning efter ulykkesforsikringsloven.
Tidligere kapitalisering
Hvis afdøde har fået kapitaliseret sin rente helt eller delvist, skal der ske et fradrag i enkerenten. Dette vil meget ofte være tilfældet for rentemodtagere, der er fyldt 67 år, da de på det tidspunkt får adgang til at få renten kapitaliseret.
Begravelseshjælp og overgangsbeløb
Der udbetales ikke overgangsbeløb til de efterladte, hvis dødsfaldet er en følge af en arbejdsskade før 1. april 1978, da ulykkesforsikringsloven ikke indeholder regler om overgangsbeløb. De efterladte har derimod ret til at få udbetalt begravelseshjælp.

Arbejdstilsynet, den 16. januar 2026
Lotte Manniche Groth-Andersen
/ Helle Klostergaard Christensen