Original kilde: https://retsinformation.dk/eli/retsinfo/2026/9148 Titel: Vejledning om genvurdering (remonstration) efter arbejdsskadesikringsloven VEJ nr 9148 af 23/01/2026 Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet Vejledning om genvurdering (remonstration) efter arbejdsskadesikringsloven Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt om genvurdering 3. De seks betingelser for at genvurdere 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings’ behandling af klager 4.1. Afgørelser og delafgørelser 4.2. Der klages over flere afgørelser 4.3. Fortolkning af klagens indhold 4.4. Der klages over afgørelsen om anerkendelse 4.5. Der klages over en afgørelse med flere delafgørelser 5. Fejl ved afgørelsen 5.1. Faktiske og retlige fejl 5.2. Fejlbehæftet skøn 6. Der kan helt eller delvist gives medhold i klagen – genvurdering fører til ændret afgørelse 7. Berigtigelse – oplagte skrive- og regnefejl eller upræcis begrundelse 8. Særligt om tilsidesættelse af garantiforskrifter 9. Der fremkommer nye oplysninger i sagen 10. Afgrænsning mellem genvurdering og genoptagelse ved nye oplysninger 11. Samtidig klage over afgørelse og genoptagelse 1. Indledning Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de aktuelle regler om genvurdering (remonstration) på arbejdsskadeområdet. Vejledningen har til formål at give et indblik i regler og praksis i forbindelse med en genvurdering (remonstration) af en arbejdsskadesag. Genvurderingen er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (i det følgende AES) mulighed for, i forbindelse med en anke over en afgørelse, at se på sagen igen og herefter enten fastholde afgørelsen og oversende sagen til Ankestyrelsen eller ændre afgørelsen og træffe en ny afgørelse (genvurderingsafgørelse). AES kan i forbindelse med genvurderingen indhente yderligere oplysninger, genvurdere og ændre den afgørelse, som AES har truffet. Adgangen til at genvurdere afgørelser i arbejdsskadesager følger af arbejdsskadesikringslovens 1) § 44, stk. 7-9. Tilsvarende gælder for afgørelser efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (særloven for veteraner) 2) , jf. særlovens § 4, og for afgørelser i sager efter lov om erstatning til værnepligtige m.fl. (værnepligtsloven) 3) , jf. § 2, stk. 2, i værnepligtsloven, som begge henviser til klagereglerne i arbejdsskadesikringsloven. Vejledningen indeholder blandt andet en beskrivelse af de seks betingelser for genvurdering af afgørelser efter ovennævnte love og tidligere love på disse områder. Endvidere er der i vejledningen en gennemgang af behandlingen af sager om genvurdering samt beskrivelse af forholdet mellem genvurdering og genoptagelse. Der er fastsat nærmere regler om klage og genvurdering i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1374 af 27. november 2023 om klage over AES’ afgørelser. Vejledningen afløser vejledning nr. 9002 af 2. januar 2020 om genvurdering (remonstration) efter arbejdsskadesikringsloven. 2. Generelt om genvurdering AES kan ændre en påklaget afgørelse, hvis den, der klager, kan få helt eller delvist medhold i klagen. AES kan ved genvurderingen tage stilling til såvel faktiske og retlige som skønsmæssige elementer i afgørelsen. Det vil sige fejl vedrørende sagens faktiske omstændigheder (faktisk mangel), en mangelfuld eller forkert anvendelse af retsreglerne (retlig mangel) eller det skøn, der er foretaget i sagen. AES skal træffe en indholdsmæssigt ændret afgørelse eller foretage en berigtigelse, hvis klageren gives helt eller delvist medhold i sine anbringender i klagen. Rettidig klage Et krav for at kunne genvurdere en afgørelse er, at klagen er modtaget rettidigt. Hvis der ikke er klaget rettidigt, kan der ikke ske genvurdering. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen . Når klagen er sendt direkte til Ankestyrelsen I nogle tilfælde sendes klagen direkte til Ankestyrelsen. I disse tilfælde vil Ankestyrelsen sende sagen til behandling hos AES, så genvurdering kan finde sted. Det fremgår af arbejdsskadesikringsloven, at alle afgørelser, der påklages, først skal genvurderes af AES. Ankestyrelsen kan først behandle klagen, når AES har genvurderet sagen, jf. dog afsnit 3.5. og 3.6. Frist for genvurdering Genvurderingen skal efter § 9 i bekendtgørelsen om klage over AES’ afgørelser ske inden 4 uger efter klagefristens udløb. Hvis AES i særlige tilfælde, herunder pga. tilskadekomnes forhold, ikke kan nå at genvurdere afgørelsen inden for 4 uger, skal sagens parter have meddelelse om dette. Dette følger af bekendtgørelsens § 9, stk. 4. Det kan eksempelvis være, at der skal indhentes yderligere oplysninger til vurdering af, om der er en retlig eller faktisk fejl ved afgørelsen, eller til en ny vurdering af det udøvede skøn i afgørelsen. Sagens parter skal samtidig have besked om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet. Oversendelse til Ankestyrelsen Sagen sendes til Ankestyrelsen, hvis AES ikke kan give klageren helt eller delvist medhold, eller hvis klagen ikke kan behandles, eksempelvis fordi klageren ikke har overholdt klagefristen eller, hvis der klages over en allerede genvurderet afgørelse. I oversendelsen til Ankestyrelsen begrunder AES, hvorfor der ikke kan træffes en ny afgørelse, og hvorfor der ikke kan gives klageren medhold. Inden oversendelsen vil AES høre parterne over eventuelle nye oplysninger. Ankestyrelsen skal ved vurdering af den påklagede afgørelse bl.a. inddrage de oplysninger, der lå til grund for AES’ afgørelse og eventuelle oplysninger indhentet eller modtaget efter afgørelsen. Derudover indgår AES’ vurdering af oplysninger i den uddybende begrundelse i oversendelsesbrevet. Retten til at få sagen udsat Retten til at få udsat sagen efter forvaltningslovens § 21 gælder også under genvurderingen af sagen. Tilskadekomne kan eksempelvis få udsat sagen for at overveje den nærmere, drøfte sagen med sit fagforbund, advokat eller anden rådgiver. AES skal være tilbageholdende med at fortsætte sagsbehandlingen, hvis en af parterne har bedt om udsættelse. AES kan dog fastsætte en endelig frist for fremsendelse af partsbemærkninger af hensyn til den anden part, samt hvis den manglende fremsendelse af bemærkningerne unødigt forsinker sagen. Opsættende virkning I nogle tilfælde har en klage opsættende virkning. At en klage har opsættende virkning betyder, at en afgørelse om f.eks. erstatning eller godtgørelse ikke kan udmøntes, før klageinstansen har behandlet sagen. Hvis tilskadekomne eller efterladte eller deres repræsentanter klager over en afgørelse, har dette ikke opsættende virkning. Det betyder, at forsikringsselskabet eller AES skal udbetale eventuelle erstatninger m.v. i overensstemmelse med den afgørelse, som er påklaget, og ikke afvente resultatet af en genvurdering eller behandling af sagen i Ankestyrelsen. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension indbringer AES’ afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen derimod opsættende virkning, indtil klagen er færdigbehandlet ved, at AES har truffet genvurderingsafgørelse, eller Ankestyrelsen har truffet afgørelse. Det gælder dog ikke for klager over afgørelser om uddannelsesgodtgørelse, jf. nedenfor. Klager over afgørelser om uddannelsesgodtgørelse har ikke opsættende virkning Afgørelser efter arbejdsskadesikringslovens §§ 18 a og 18 b om, hvorvidt tilskadekomne kan tage en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 18 a, stk. 1, og afgørelser om uddannelsesgodtgørelsens tilkendelsesperiode og størrelse, jf. § 18 b, har retskraft fra tidspunktet for AES’ afgørelse. Det gælder uanset, om forsikringsselskabet eller bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension klager over afgørelsen. Tilskadekomne vil således kunne påbegynde uddannelsen, mens klagen behandles. Hvis AES ved genvurderingen eller Ankestyrelsen i deres afgørelse kommer frem til, at tilskadekomne ikke opfylder betingelserne for at deltage i ordningen, vil tilskadekomnes ret til uddannelsesgodtgørelse stoppe med virkning fra tidspunktet for den nye afgørelse. Tilskadekomnes ret til at fortsætte med uddannelsen påvirkes dog ikke af afgørelsen. Hvis en afgørelse om uddannelsesgodtgørelsens tilkendelsesperiode og/eller størrelse ændres som følge af klagen således, at tilskadekomne skulle have haft udbetalt en højere uddannelsesgodtgørelse, vil tilskadekomne få det manglende beløb udbetalt ved fremtidig efterregulering. Hvis ændringen betyder, at tilskadekomne har fået for meget udbetalt, nedsættes uddannelsesgodtgørelsen fra det nye afgørelsestidspunkt og fremadrettet. Der efterreguleres ikke for for meget udbetalt uddannelsesgodtgørelse med tilbagevirkende kraft i disse tilfælde. 3. De seks betingelser for at genvurdere En afgørelse og en klage er omfattet af reglerne om genvurdering i arbejdsskadesikringsloven, når: 1. Afgørelsen er truffet efter arbejdsskadesikringsloven, værnepligtsloven eller særloven for veteraner. 2. Klagen over afgørelsen er modtaget rettidigt. 3. Klagen er fra en klageberettiget part. 4. Klagen vedrører fejl eller det udøvede skøn i afgørelsen. 5. Der ikke er modsatrettede klager fra flere parter. 6. Afgørelsen, som der klages over, ikke tidligere er blevet genvurderet. Ad 1) AES skal have truffet afgørelse efter arbejdsskadesikringsloven, værnepligtsloven eller særloven for veteraner. Hvis afgørelsen er truffet efter andre love, eksempelvis om begrænset aktindsigt efter forvaltningsloven, gælder arbejdsskadesikringslovens og bekendtgørelsens regler om genvurdering ikke, og AES skal sende klagen direkte til Ankestyrelsen. Der er dog mulighed for at genvurdere en afgørelse efter andre end de nævnte love efter reglerne om ulovbestemt genvurdering. Ad 2) Klagen skal være modtaget rettidigt inden for klagefristen. Hvis AES modtager en klage, der ikke er rettidig, sendes sagen til Ankestyrelsen med oplysning om, at klagen efter AES’ vurdering ikke er modtaget rettidigt. Hvis Ankestyrelsen vurderer, at klagen alligevel var modtaget rettidigt, eller dispenserer fra overskridelsen af klagefristen, sender Ankestyrelsen sagen retur til AES ad genvurdering. AES har ikke mulighed for selv at dispensere fra overskridelsen af klagefristen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen uanset, hvilket land tilskadekomne opholder sig i. Er klagen indgivet ved digital meddelelse, er klagen rettidig, hvis den er fremkommet til AES (alternativt Ankestyrelsen) inden midnat på fristdagen. Er der klaget ved fysisk brev, er klagen rettidig, hvis den er fremkommet inden kontortids ophør på fristdagen. I forhold til hvornår den, der klager, må anses for at have modtaget afgørelsen fremgår det af Justitsministeriets vejledning af 26. juni 2018 om beregning af klagefrister, at ved fysisk post må myndigheden søge at afklare den almindelige leveringstid til pågældende destination og foretage et konkret skøn over, hvornår en afgørelse kan anses for at være kommet frem til en modtager, hvis det fysiske brev sendes til udlandet, Færøerne eller Grønland. Vurderingen af, om klagefristen er overholdt, når AES har sendt sin afgørelse med fysisk post, vil således bero på et konkret skøn over, hvornår afgørelsen kan anses for at være kommet modtageren i hænde. I den forbindelse vil der kunne lægges vægt på oplysninger om, at afgørelsen først sent er kommet frem til tilskadekomne i udlandet. Omvendt er det ved digital post muligt at registrere det nøjagtige tidspunkt for afsendelsen og modtagelsen. Derfor bør klagefristen regnes fra den dato, hvor meddelelsen er tilgængelig for modtageren i postløsningen, uanset hvilket tidspunkt på døgnet, meddelelsen modtages. Ad 3) Klagen skal være sendt af en fysisk eller juridisk person, der er berettiget til at klage over afgørelsen. Det drejer sig om følgende: – Tilskadekomne (eller dennes repræsentant). – Efterladte (kan dog ikke klage over personlige ydelser til tilskadekomne, herunder godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne). – Selskabet (ulykkesforsikringsselskab, selvforsikrede arbejdsgivere eller deres repræsentanter samt bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i sager om erhvervssygdomme). – Arbejdsgiver for så vidt angår afgørelsen om anerkendelse eller afvisning og afgørelser efter § 35, stk. 5, i arbejdsskadesikringsloven. – Arbejdsgiver, der ikke har tegnet en lovpligtig forsikring, som selv skal udrede en eventuel erstatning. – Forsikring & Pension, eller det forsikringsselskab, som Forsikring & Pension har bemyndiget dertil, i sager efter § 48, stk. 6, og § 52, jf. arbejdsskadeikringslovens § 46. – Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i sager om arbejdsulykker, som Garantifonden for skadesforsikringsselskaber administrerer efter lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Ad 4) Klagen vedrører faktiske, retlige eller skønsmæssige elementer i afgørelsen. AES har tillige pligt til af egen drift at undersøge, om afgørelsen indeholder fejl vedrørende faktiske, retlige eller skønsmæssige elementer i den påklagede afgørelse, hvis der er forhold i sagen, som giver grund til det. Der skal derfor både ske genvurdering, når det i klagen er gjort gældende, at der er en faktuel eller retlig fejl i afgørelsen eller, at skønnet er forkert, og i de situationer, hvor tilskadekomne ikke selv er opmærksom på fejlen, men hvor AES ved behandlingen af klagen opdager fejlen. Der henvises til afsnit 5, som nærmere forklarer, hvad der forstås ved faktiske og retlige fejl samt fejlbehæftet skøn. Ad 5) Der må ikke være modsatrettede klager fra flere parter. AES vil i disse situationer normalt ikke kunne give begge parter medhold i deres klage. Hvis både tilskadekomne og arbejdsgiver eller selskabet har klaget, skal sagen sendes direkte til Ankestyrelsen uden genvurdering. En undtagelse fra denne betingelse er, hvis parterne har klaget enslydende, altså eksempelvis at både tilskadekomne og forsikringsselskabet har klaget for at få årslønnen forhøjet med ATP-bidraget, som er blevet glemt ved fastsættelsen af årslønnen. I denne situation vil AES kunne give begge parter medhold i deres klage. En anden undtagelse kan være situationen, hvor den ene part f.eks. klager over et erhvervsevnetabs størrelse og den anden part over tilkendelsestidspunktet. Her vil begge parter kunne få medhold. AES bør derfor altid forholde sig til indholdet i klagerne med henblik på, om genvurdering er mulig. Det betyder, at AES normalt er nødt til at afvente klagefristens udløb for at få afklaret, om flere parter klager over afgørelsen. Det vil i praksis sige, at AES ikke kan genvurdere afgørelsen med det samme. Parterne skal altid partshøres over den klage, der er modtaget på sagen og eventuelle yderligere relevante oplysninger. Der kan således først træffes afgørelse i sagen, når der er foretaget korrekt partshøring. Det gælder uanset, om der er tale om en ny materiel afgørelse eller en afgørelse om at sende sagen til Ankestyrelsen. Hvis en klage må anses for at være af hastende karakter, eksempelvis fordi tilskadekomne er dødeligt syg, skal AES straks genvurdere sagen, uden at afvente klagefristens udløb, og sende ny afgørelse herom til sagens parter. Hvis AES vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen straks til Ankestyrelsen. Denne procedure for sager af hastende karakter følger af § 10 i bekendtgørelse om klage over AES’ afgørelser. Hvis ikke det har været muligt at foretage eventuel partshøring, inden den nye afgørelse blev truffet, gøres det samtidig. Ad 6) Afgørelsen, som der klages over, må ikke være en genvurderingsafgørelse. Hvis der klages over genvurderingsafgørelsen, skal AES straks sende sagen til Ankestyrelsen. I denne situation må AES ikke genvurdere sagen en gang til. Dette gælder også, hvis den nye klage kommer fra en anden part i sagen, idet AES ellers vil skulle tage stilling til det eller de samme klagetemaer flere gange. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings’ behandling af klager 4.1. Afgørelser og delafgørelser AES’ afgørelser vil som udgangspunkt alene indeholde stillingtagen til et element. Det kan f.eks. være en afgørelse om anerkendelse af en arbejdsskade. Udgangspunktet gælder dog ikke for afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, som kan indeholde flere delafgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne og også en delafgørelse om årsløn. AES kan træffe afgørelser i sagen samtidigt eller løbende, afhængigt af oplysningsgrundlaget og konkrete forhold i sagen. AES kan f.eks. træffe en afgørelse om anerkendelse af en arbejdsskade og en afgørelse om afslag på godtgørelse for varigt mén på samme dag eller med få dages mellemrum. Det betyder, at AES enten træffer alle afgørelser på én gang, eller løbende træffer afgørelser i takt med, der bliver indhentet oplysninger i sagen. 4.2. Der klages over flere afgørelser Hvis der er klaget over flere afgørelser, skal AES tilstræbe at genvurdere alle afgørelser inden for genvurderingsfristen inden 4 uger efter klagefristens udløb, jf. afsnit 2 om frist for genvurdering. Hvis AES vurderer, at alle påklagede afgørelser skal fastholdes, sendes disse med tilhørende bilag, ledsaget af en begrundelse i oversendelsesbrevet, til Ankestyrelsen. Hvis AES vurderer, at en eller flere af de påklagede afgørelser ikke kan oversendes inden for genvurderingsfristen, f.eks. fordi klagen gør det nødvendigt at indhente yderligere oplysninger for at vurdere, om afgørelsen kan fastholdes, oversender AES de afgørelser, som fastholdes, mens de fortsætter genvurderingen af de tilbageværende afgørelser. Genvurderingen af disse skal ikke afvente Ankestyrelsens stillingtagen til de oversendte afgørelser. Hvis AES f.eks. vurderer, at afgørelsen om anerkendelsen kan sendes over til Ankestyrelsen, men de øvrige påklagede afgørelser skal oplyses yderligere, vil AES sende afgørelsen om anerkendelse over til behandling i Ankestyrelsen. AES skal i oversendelsen oplyse, at de øvrige påklagede afgørelser videreoplyses med henblik på stillingtagen til klagen, samt hvornår AES forventer at have færdigbehandlet klagen. 4.3. Fortolkning af klagens indhold Er klagetemaet ikke nærmere afgrænset, eller er der tvivl om, hvad klager rent faktisk ønsker at klage over, skal AES undersøge dette og forsøge at fastlægge temaet i klagen. Udgangspunktet er, at en klage omfatter alle delafgørelser, der ikke har givet klageren fuldt ud medhold. Hvis der klages over "sagen" og det ud fra oplysningerne i klagen i øvrigt ikke er muligt at afgrænse klagetemaet yderligere, skal klagen betragtes som en klage over alle de afgørelser, som AES har truffet, og som ikke giver klager fuldt ud medhold. Dette gælder uanset, om AES har truffet to afgørelser på samme dag, to afgørelser med få dages mellemrum eller én afgørelse med flere delafgørelser. Klages der specifikt over en konkret afgørelse, skal dette som udgangspunkt alene betragtes som en klage over denne afgørelse. Indeholder klagen alene argumenter om en specifik delafgørelse, f.eks. at ménet eller årslønnen er forkert fastsat, vil klagebehandlingen som udgangspunkt blive afgrænset til kun at vedrøre mén henholdsvis årsløn. AES har dog pligt til efter omstændighederne af egen drift at undersøge, om afgørelsen indeholder fejl, udover dem den klagende part påpeger. AES skal i de tilfælde tage stilling til disse fejl i genvurderingen, og ikke begrænse klagetema til de specifikke fejl klager har påpeget. Se nærmere herom i afsnit 3.4. 4.4. Der klages over afgørelsen om anerkendelse Hvis der klages over en afgørelse om, at en anmeldt skade er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og hvis der ikke samtidig er truffet andre afgørelser, f.eks. om godtgørelse eller erstatning, kan AES først træffe afgørelse om de øvrige spørgsmål i sagen, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse i klagen over anerkendelsesspørgsmålet. I denne situation vil sagens parter blive orienteret om, at AES’ afgørelse af spørgsmålet om godtgørelse og erstatning m.v. efter arbejdsskadesikringsloven vil afvente Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. AES forventes at fortsætte sagsoplysningen om varigt mén og tab af erhvervsevne, mens anerkendelsesspørgsmålet vurderes i Ankestyrelsen, men AES kan ikke træffe afgørelse om erstatning og godtgørelse m.v., før der foreligger en endelig afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Hvis AES har truffet afgørelse om ret til erstatning og godtgørelse m.v. efter arbejdsskadesikringslovens § 11, inden der bliver klaget over afgørelsen om anerkendelse, og afgørelsen om erstatning og godtgørelse m.v. herefter også er blevet påklaget, skal AES genvurdere begge afgørelser. Hvis AES efter genvurderingen af afgørelsen om anerkendelse oversender afgørelsen til Ankestyrelsen, skal AES’ genvurdering af afgørelsen om erstatning og godtgørelse m.v. således ikke afvente Ankestyrelsens afgørelse vedrørende anerkendelsen. 4.5. Der klages over en afgørelse med flere delafgørelser Hvis der eksempelvis klages over en afgørelse, som indeholder en delafgørelse om erhvervsevnetab og en delafgørelse om årsløn, og AES efter en konkret vurdering kun finder grundlag for at genvurdere spørgsmålet om årslønnen, opstår spørgsmålet, om klagen over årslønnen kan behandles videre og genvurderes alene, mens den anden delafgørelse oversendes til Ankestyrelsen. Dette vil afhænge af den konkrete sag ud fra en vurdering af afgørelsernes indbyrdes sammenhæng. Der kan derfor forekomme tilfælde, hvor genvurderingen fører til, at AES træffer en ny delafgørelse om årsløn, mens klagen over erhvervsevnetabsprocenten oversendes til videre behandling i Ankestyrelsen. AES har også altid mulighed for, og i nogle tilfælde pligt til, af egen drift at genvurdere andre elementer i afgørelsen, jf. afsnit 3.4. Hvis der kun er klaget over et element i afgørelsen, og AES helt eller delvist kan give parten medhold i klagen, vil AES træffe en ny afgørelse med en ny klagefrist. Det vil således ikke være nødvendigt at sende de øvrige elementer til Ankestyrelsen, da disse ikke er påklaget. 5. Fejl ved afgørelsen 5.1. Faktiske og retlige fejl AES skal ved genvurderingen tage stilling til om: 1) afgørelsen er truffet ud fra forkerte faktiske forhold, og dette har haft betydning for AES’ afgørelse, og/eller 2) der er retlige fejl i afgørelsen, der har haft betydning for AES’ afgørelse. Den retlige eller faktiske fejl skal have haft betydning for vurderingen af afgørelsen, før genvurderingen kan føre til en indholdsmæssigt ændret afgørelse. Eksempler på faktiske fejl: – AES har afvist at anerkende en ulykke under tilskadekomnes arbejde med den begrundelse, at vedkommende var selvstændig og ikke havde tegnet forsikring. Dette var imidlertid forkert, da tilskadekomne ifølge anmeldelsen var antaget til arbejde i sit eget anpartsselskab og dermed omfattet af arbejdsskadesikringsloven. – AES trækker fra i méngodtgørelsen for en skade på højre knæ, da det af en lægeerklæring fremgår, at tilskadekomne havde en tidligere skade i knæet. Den tidligere skade var imidlertid i det venstre knæ, hvorfor der ikke var grund til at trække fra i godtgørelsen. – AES fastsætter erstatningen for tab af erhvervsevne til mindre end 15 procent, da det fremgår af sagens oplysninger, at tilskadekomne fortsat arbejder på fuld tid hos samme arbejdsgiver. Tilskadekomne gør i klagen opmærksom på, at AES har overset oplysninger om, at tilskadekomne pga. arbejdsskaden ikke kan påtage sig arbejde på akkord eller arbejde, der indebærer særlige tillæg, længere og derfor tjener 25 pct. mindre end før arbejdsskaden. Eksempler på retlige fejl: – AES har ikke taget stilling til, hvorvidt der skal foretages et fradrag i erstatning eller godtgørelse efter § 12, stk. 2, pga. en klar og symptomgivende forudbestående sygdom. – AES har ikke overholdt forpligtelsen til at oplyse sagen tilstrækkeligt (officialmaksimen), hvorefter de manglende oplysninger fremkommer i forbindelse med klagen. – AES har foretaget en utvivlsom fejlvurdering i forhold til fast praksis, eksempelvis tilkendt 5 procent i godtgørelse for varigt mén for tab af alle fingre på højre hånd, der efter den vejledende méntabel vurderes til 25 procent i mén. – AES har behandlet en sag vedrørende en kvinde, der udfører tjeneste efter reglerne om værneret for kvinder efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., i stedet for at anvende lov om arbejdsskadesikring. 5.2. Fejlbehæftet skøn Afgørelsen skal også genvurderes, hvis der klages over skønnet i afgørelsen, og hvis den påklagede afgørelse er omfattet af reglerne for genvurdering. Afgørelsen ændres, hvis AES er enig i, at skønnet er forkert, og det udøvede skøn, som der klages over, har haft indholdsmæssig betydning for AES’ afgørelse. Hvis AES fastholder afgørelsen, skal klagen i stedet sendes til behandling i Ankestyrelsen. Når der er klaget over skønnet, betyder det, at der er klaget over, at den konkrete vurdering (skønnet) af sagens oplysninger er endt med et resultat, som klageren er utilfreds med. Klagen vedrører således ikke den konkrete fortolkning af en retsregel, eller at AES har anvendt forkert faktum. Klagen går på, at AES ikke har inddraget og vægtet den foreliggende sags konkrete omstændigheder korrekt i forhold til den retsregel, som afgørelsen bygger på. Det beror på en konkret vurdering, om der er et sagligt grundlag for at ændre skønnet i en afgørelse, hvor mange forhold ofte skal afvejes over for hinanden. En anderledes afvejning af et konkret forhold kan begrunde et andet skønsmæssigt resultat ved genvurderingen. Eksempel 1: AES har ved en afgørelse af godtgørelse for varigt mén skønsmæssigt vurderet, at halvdelen af de nuværende gener i venstre knæ overvejende sandsynligt skyldes forudbestående gener i knæet og dermed andre forhold end arbejdsskaden, jf. arbejdsskadesikringslovens § 12. Der fradrages derfor halvdelen af det samlede mén. Ved fornyet gennemgang af sagsakterne som følge af en klage over fradragets størrelse, vurderer AES, at det oprindelige fradrag for forudbestående gener er sat for højt og nedsætter derfor fradraget til en fjerdedel. Eksempel 2: AES har i en afgørelse vurderet, om der kan tilkendes godtgørelse for varigt mén pga. vansir i hovedet. Vurderingen blev foretaget på baggrund af en detaljeret beskrivelse i en speciallægeerklæring og et sort-hvid foto. Det varige mén vedrørende vansiret bliver derfor vurderet til at være mindre end 5 procent, jf. punkt H. 1. i méntabellen. Med klagen sender tilskadekomne et farvefoto af vansiret, og det fremgår heraf, at det er mere skæmmende ar med misfarvning. Herefter bliver vansiret vurderet til at være omfattet af punkt H. 2. i méntabellen, og tilskadekomne får tilkendt et varigt mén på 10 procent. Eksempel 3: AES har ved en afgørelse om varigt mén vurderet ménet til 8 procent for forandringer i skulderleddets rotatorsener med daglige belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed efter punkt D. 1.5.11. i méntabellen. Som følge af en klage gennemgår AES de lægelige akter igen og vurderer, at der er normal bevægelighed i skulderen. Ménet bliver ved en genvurdering fastsat til 5 procent for forandringer i skulderleddets rotatorsener med daglige belastningsudløste smerter og normal bevægelighed efter punkt D. 1.5.10. Eksempel 4: AES har ved en afgørelse om tab af erhvervsevne skønsmæssigt vurderet tabet til mindre end 15 procent. Tilskadekomne var under uddannelse til veterinærsygeplejerske, da skaden skete og har fået tilkendt 25 procent i godtgørelse for varigt mén i højre arm. AES har i afgørelsen på baggrund af oplysninger fra Uddannelsesguiden lagt til grund, at tilskadekomne ville kunne tjene cirka 300.000 kroner om året som veterinærsygeplejerske, hvis arbejdsskaden ikke var sket. AES skønnede også, at tilskadekomne efter skaden kunne varetage et arbejde med en indtjening på cirka 270.000 kroner om året. Efter fornyet gennemgang af sagens faktiske oplysninger skønnede AES, at tilskadekomne uden arbejdsskaden ville kunne have tjent cirka 323.000 kroner om året. Den ændrede vurdering skyldtes, at tilskadekomnes specialområde har en højere indkomst for nyuddannede end for veterinærsygeplejersker generelt. Med arbejdsskaden kunne tilskadekomne tjene ca. 270.000 kr. AES ændrede derfor erstatning for tab af erhvervsevne til 15 procent. 6. Der kan helt eller delvist gives medhold i klagen – genvurdering fører til ændret afgørelse Sagen genvurderes, og der træffes en ny afgørelse, hvis AES ud fra indholdet af klagen kan give den, der klager, helt eller delvist medhold i klagen og ændrer afgørelsens indhold, f.eks. méngradens størrelse. Det anses ikke som helt eller delvist medhold, hvis alene begrundelsen for afgørelsen ændres, men resultatet opretholdes. I de tilfælde oversendes klagen til Ankestyrelsen. En genvurderingsafgørelse har virkning fra tidspunktet for den indklagede afgørelse. Hvis genvurderingsafgørelsen medfører, at tilskadekomne tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne, og skal erstatningen efter genvurderingsafgørelsen omsættes til kapitalbeløb, vil omsætningstidspunktet dog skulle fastsættes til datoen for genvurderingsafgørelsen. Har tilskadekomne ret til erstatning for en periode før omsætningstidspunktet, udbetales denne del af erstatningen som en løbende erstatning for denne periode. AES skal i afgørelsen begrunde, hvorfor der var grundlag for at genvurdere den oprindelige afgørelse, f.eks. at afgørelsen var behæftet med faktuel mangel, ved at ATP-bidrag ikke indgik i årslønnen, eller at der er foretaget en ny vurdering af skønnet i den påklagede afgørelse. Hvis der kan gives helt eller delvist medhold i klagen, og hvis de formelle betingelser for genvurdering er opfyldt, skal sagen alligevel oversendes til Ankestyrelsen, hvis AES ikke ændrer det materielle indhold af afgørelsen. I denne situation vil AES ved oversendelsen af sagen uddybe begrundelsen for, at den oprindelige afgørelse fastholdes. 7. Berigtigelse – oplagte skrive- og regnefejl eller upræcis begrundelse Ifølge retsplejelovens § 221, stk. 1, kan en domstol til enhver tid i embeds medfør eller efter begæring berigtige skrivefejl, som er indløbet i henseende til ord, navne eller tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og forglemmelser, som alene vedrører udfærdigelsens form. Den offentlige forvaltnings adgang til at berigtige afgørelser sker efter samme principper som for dommes og kendelsers vedkommende. Hvis der er begået oplagte skrive- og regnefejl, vil AES kunne berigtige afgørelsen ved at rette disse fejl i en ny og supplerende afgørelse. Det øvrige indhold af den oprindelige afgørelse har fortsat retsvirkning, og berigtigelsen præciserer alene forhold i denne afgørelse. Der gives ikke en ny klagefrist. Berigtigelse er alene en mulighed for at korrigere fejl, som kan give anledning til misforståelse af den oprindelige i øvrigt korrekte afgørelse. Berigtigelse kan ikke anvendes, hvis afgørelsen er mangelfuld, eksempelvis med begrundelsesmangler, eller hvis en rettelse af fejlen vil ændre på det materielle indhold i afgørelsen – berigtigelse kan alene supplere den oprindelige afgørelse. Berigtigelse giver her mulighed for at rette visse fejl, selvom der ikke er indgivet en rettidig klage. Eksempler, hvor AES kan berigtige oplagte fejl: – Der er anerkendt smerter i lænderyggen. I begrundelsen for afgørelsen, er der beskrevet en hændelse, der har belastet og skadet lænderyggen, men i den afsluttende argumentation er der truffet afgørelse om anerkendelse af tilskadekomnes nakkesmerter. Tilskadekomne retter henvendelse til AES og beder om at få fejlen rettet. Eftersom fejlen ikke har betydning for afgørelsens materielle indhold, udsender AES en berigtigelse. – AES har omtalt højre knæ i begrundelsen for afgørelsen, men har i øvrigt i sagens oplysninger henvist til venstre knæ. Fejlen har ikke haft betydning for vurderingen. AES udsender derfor en berigtigelse, hvor de i begrundelsen retter "højre" til "venstre" knæ. – I afgørelsens konklusion fremgår det, at årslønnen er fastsat til 200.000 kroner, og i begrundelsen argumenteres der for en årsløn på 200.000 kr., men grundet en tastefejl, står der, at årslønnen er 20.000 kr. Da beregningen er foretaget korrekt, kan afgørelsen berigtiges. AES kan ikke berigtige afgørelsen, hvis erstatnings- eller godtgørelsesbeløbet ikke fremgår af afgørelsen. Årsagen er, at der er en væsentlig mangel i afgørelsen. Sagens parter skal have mulighed for at klage over beregningen, herunder hvordan AES er kommet frem til udregningen af beløb, hvorfor en berigtigelse ikke er tilstrækkelig. AES kan ikke berigtige afgørelsen, hvis AES i en afgørelse om anerkendelse har skrevet, at skaden er sket på højre skulder. Skaden var imidlertid på venstre skulder. Tilskadekomne klager over afgørelsen. AES har lagt vægt på forkert faktum i sagen og i afgørelsens konklusion. Afgørelsen skal genvurderes og ikke berigtiges, fordi afgørelsen får et andet materielt indhold ved at AES anerkender en skade på venstre skulder og ikke højre. Berigtigelsen ændrer ikke på retsvirkningerne af den oprindelige afgørelse. Upræcis, men ikke fejlagtig begrundelse Hvis resultatet i afgørelsen (eksempelvis tilkendt 10 procent i godtgørelse for varigt mén) er korrekt, men det viser sig, at begrundelsen er upræcis, skal AES ikke træffe en ny afgørelse (genvurderingsafgørelse), men har i stedet mulighed for at give en uddybende begrundelse for, hvorfor klageren ikke kan gives helt eller delvist medhold, herunder præcisere begrundelsen for den oprindelige afgørelse i oversendelsen til Ankestyrelsen. Denne uddybende begrundelse skal indgå i Ankestyrelsens behandling af sagen. 8. Særligt om tilsidesættelse af garantiforskrifter Ved tilsidesættelse af en garantiforskrift, eksempelvis undladelse af at høre en part over væsentlige oplysninger, tilsidesættelse af reglerne om habilitet, partsaktindsigt, begrundelse og officialprincippet, skal det altid overvejes, om sagen skal genvurderes, eller om tilsidesættelsen af forskriften er af så væsentlig og afgørende karakter for afgørelsens udfald, at det skal føre til ugyldighed af afgørelsen og dermed til en genoptagelse på ulovbestemt grundlag i stedet for genvurdering. En manglende eller direkte fejlagtig begrundelse i en afgørelse vil typisk medføre ugyldighed. Det skal derfor vurderes, om en fejlagtig begrundelse skal medføre, at afgørelsen genoptages på ulovbestemt grundlag, selvom klagen er modtaget indenfor klagefristen i de tilfælde, hvor begrundelsen i afgørelsen ikke blot er utilstrækkelig, men direkte fejlagtig. Der vil altid være tale om en konkret vurdering i lyset af fejlens karakter, herunder hvilken betydning fejlen har haft for afgørelsens udfald. Som udgangspunkt vil en direkte fejlagtig begrundelse være en tilsidesættelse af garantiforskriften i forvaltningslovens § 24 (begrundelseskravet), hvorfor afgørelsen vil være ugyldig. Retsvirkningerne af afgørelsen indtræder først, når den korrekte afgørelse træffes. Den afgørelse, der ophæves som ugyldig, har ingen retsvirkning. 9. Der fremkommer nye oplysninger i sagen Det er i forvaltningsretten almindeligt antaget og accepteret, at en part ikke er afskåret fra at fremføre nye argumenter under sagsbehandlingen, eller i forbindelse med en klage over en afgørelse. Forvaltningen er som følge af officialmaksimen forpligtet til at inddrage nye forhold, hvis disse forhold har betydning for, at den materielt rigtige afgørelse kan træffes. Hvis der sendes nye oplysninger med klagen, skal AES tage stilling til, om disse har betydning for den trufne afgørelse. AES skal derfor lade oplysningen indgå i genvurderingen af afgørelsen. AES kan enten – eventuelt efter indhentelse af yderligere oplysninger: 1) fastholde den oprindelige afgørelse og sende sagen med klagen til Ankestyrelsen, eller 2) ændre afgørelsen, fordi afgørelsen var behæftet med fejl eller et forkert udøvet skøn. 10. Afgrænsning mellem genvurdering og genoptagelse ved nye oplysninger I klageperioden kan henvendelser fra parterne betragtes som en klage over afgørelsen, en anmodning om genoptagelse eller begge dele, hvis der i klagen er henvist til oplysninger, som ikke har været en del af det tidligere afgørelsesgrundlag. De nye oplysninger skal vedrøre forhold, der forelå på tidspunktet for den afgørelse, der klages over for at kunne medføre en ændret afgørelse i forbindelse med genvurderingen. Vedrører de nye oplysninger forhold efter afgørelsen, der klages over, kan oplysningerne medføre, at sagen skal genoptages, hvis betingelserne for genoptagelse er til stede. Eksempel: AES træffer afgørelse om tabet af erhvervsevne baseret på tilskadekomne erhvervsmæssige forhold på afgørelsestidspunktet. 3 uger efter modtager AES en klage over afgørelsen, og tilskadekomne vedlægger dokumentation fra kommunen for, at han nu er tilkendt førtidspension. Denne sag vil efter omstændighederne kunne genoptages, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, men betyder ikke i sig selv, at den trufne afgørelse er forkert. Hvis tilskadekomne eller efterladte, som har fået afvist genoptagelse af en sag efter arbejdsskadesikringsloven, fordi AES har vurderet, at anmodningen om genoptagelse ikke lever op til de retlige krav i arbejdsskadesikringslovens § 41, efterfølgende indsender dokumentation for de oplysninger, som var fremført i den første anmodning om genoptagelse, eller efterfølgende indsender nye oplysninger og dokumentation for disse, vil dette skulle betragtes som en ny anmodning om genoptagelse. Dette gælder også i klageperioden for afvisningen af genoptagelse. AES skal også behandle henvendelsen som en klage over afgørelsen, hvis det klart fremgår, at tilskadekomne eller efterladte er uenig i afgørelsen om afvisning. Det kan f.eks. være tilfælde, hvis det i henvendelsen tydeligt er angivet, at der er tale om en klage over afgørelsen. Se nærmere om dette nedenfor i afsnit 11. Reglerne om genoptagelse er nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning om genoptagelse efter arbejdsskadesikringsloven. 11. Samtidig klage over afgørelse og genoptagelse I den situation, hvor tilskadekomne både indsender en klage over en afgørelse og anmoder om genoptagelse, vil AES skulle behandle sagen efter reglerne om både genvurdering og genoptagelse. Efter bekendtgørelse om klage over AES’ afgørelser har AES en frist på 4 uger til at tage stilling til, om AES fastholder afgørelsen og oversender til behandling i Ankestyrelsen, eller om klagen medfører en ændret materiel afgørelse, og AES dermed genvurderer afgørelsen. AES skal oversende klagen til Ankestyrelsen, hvis tilskadekomne ikke får medhold i klagen. Årsagen er, at AES fastholder, at afgørelsen var korrekt og ikke var behæftet med retlige eller faktiske mangler. AES vil samtidig behandle anmodningen om genoptagelse i overensstemmelse med reglerne herom, som er beskrevet i vejledning om genoptagelse efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at AES behandler anmodningen om genoptagelse, uanset at afgørelsen også behandles af Ankestyrelsen. AES træffer som udgangspunkt ikke afgørelse om spørgsmål om genoptagelse, når sagen verserer hos Ankestyrelsen. Der er dog nogle få undtagelser. AES kan undtagelsesvist træffe afgørelse vedrørende genoptagelsen, selvom klagen er under behandling i Ankestyrelsen. Dette kan f.eks. være, hvis sagen er særligt hastende pga. alvorlig sygdom, hvis sagen vedrører uddannelsesgodtgørelse afvist på formelle krav, hvis genoptagelsen vedrører stop eller nedsættelse af en løbende erstatning, eller hvis der samtidig verserer en klage ved Ankestyrelsen over afgørelse om afslag på eller afvisning af genoptagelse som følge af manglende fremsendelse af dokumenter, jf. arbejdsskadesikringslovens § 41 stk. 1. 2 pkt. Arbejdstilsynet, den 23. januar 2026 Lotte Manniche Groth-Andersen / Helle Klostergaard Christensen Officielle noter 1) Lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 om arbejdsskadesikring. 2) Lov nr. 336 af 4. april 2014 med senere ændringer om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. 3) Lovbekendtgørelse nr. 284 af 14. marts 2013 med senere ændringer om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.