Original kilde: https://retsinformation.dk/eli/retsinfo/2026/9645
Titel: Vejledning om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven (arbejdsskader fra 1. juli 2024, samt sager om uddannelsesgodtgørelse)

VEJ nr 9645 af 01/07/2026
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet

Vejledning om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven

(arbejdsskader fra 1. juli 2024, samt sager om uddannelsesgodtgørelse)
Denne vejledning indeholder en beskrivelse af regler om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringslovens § 24 og bekendtgørelse om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven (årslønsbekendtgørelsen).
Reglerne i vejledningen anvendes ved beregning af årsløn for de tilskadekomne, der har været udsat for en arbejdsulykke eller har anmeldt en erhvervssygdom den 1. juli 2024 eller senere. Vejledningen gælder tillige for fastsættelse af årsløn for de tilskadekomne, som er berettiget til uddannelsesgodtgørelse efter lovens §§ 18 a-18 h, se nærmere i afsnit 1 nedenfor.
1.
Indledning og generelle principper
2.
Generelt om årsløn
3.
Generelle regler
3.1.
Den faktiske samlede indkomst
3.2.
Perioder med indkomst
3.3.
Skal den faktiske samlede indkomst omregnes?
4.
Fastsættelse af årsløn efter hovedreglen i lovens § 24, stk. 1
5.
Fastsættelse af årsløn efter undtagelserne i § 24, stk. 2
5.1.
Tilskadekomne, hvis indkomst var nedsat pga. erhvervssygdom i alle 5 indtægtsår, jf. § 24, stk. 2, nr. 1
5.2.
Tilskadekomne, hvis indkomst er nedsat pga. fravær efter barselsloven i alle 5 indtægtsår, jf. § 24, stk. 2, nr. 213
5.3.
Tilskadekomne, hvis indkomst er nedsat pga. pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem i alle 5 indtægtsår, jf. § 24, stk. 2, nr. 3
5.4.
Tilskadekomne, som på skadestidspunktet er i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 4
5.5.
Tilskadekomne, som er eller har været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle i en eller flere perioder i de forudgående 5 år, jf. lovens § 24, stk. 2, nr. 5
5.6.
Tilskadekomnes samlede indkomst ved arbejde er varigt nedsat pga. en ulykke eller sygdom inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, jf. § 24, stk. 2, nr. 6
5.7.
Tilskadekomne, som på skadestidspunktet afsoner fængselsstraf eller forvaring eller udfører samfundstjeneste – eller som har gjort det inden for det seneste år før arbejdsskaden, jf. § 24, stk. 2, nr. 7
5.8.
Tilskadekomne, som på skadestidspunktet var under 23 år, jf. § 24, stk. 2, nr. 8
5.9.
Tilskadekomne, som på skadestidspunktet deltager i en erhvervsrettet uddannelse, jf. § 24, stk. 2, nr. 9
5.10.
Tilskadekomne, som på skadestidspunktet er nyuddannede, jf. § 24, stk. 2, nr. 10
5.11.
Tilskadekomne, som på skadestidspunktet har nået folkepensionsalderen, er overgået til førtidspension eller er varigt uden for erhverv, jf. § 24, stk. 2, nr. 11
5.12.
Tilskadekomne, som på skadestidspunktet er visiteret til eller ansat i fleksjob, jf. § 24, stk. 2, nr. 12
5.13.
Tilskadekomne, som er eller har været ansat som tjenestemand og har fået pensionsoptjeningen sat helt eller delvist i stå, jf. § 24, stk. 2, nr. 13
6.
Normalårsløn, hvis metoderne i stk. 2, nr. 1-5, ikke kan anvendes, jf. § 24, stk. 3
7.
Tilskadekomne er i perioden forud for arbejdsskaden omfattet af flere bestemmelser i § 24, stk. 2, jf. § 24, stk. 4
8.
Tilskadekomne er på skadestidspunktet samtidig omfattet af flere bestemmelser i § 24, stk. 2, jf. § 24, stk. 5
9.
Oplysningsgrundlaget for den faktiske samlede indkomst, jf. § 24, stk. 6
10.
Opregulering af indkomst til værdi i skadeåret, jf. § 24, stk. 7
11.
Omregning af DIS-indkomst, jf. § 24, stk. 8
12.
Fratræk af arbejdsmarkedsbidrag ved beregning af erstatningen, jf. § 24, stk. 9
13.
Standardsatser og nedsættelse pga. nedsat erhvervsevne, jf. § 24, stk. 10
14.
Mulighed for selvstændig afgørelse om årsløn, jf. § 24, stk. 11
Bilag 1: Den faktiske samlede indkomst – hvilke indkomsttyper indgår/indgår ikke?
1.
Hvilke indkomsttyper indgår i den faktiske samlede indkomst?
2.
Hvilke indkomsttyper indgår ikke i den faktiske samlede indkomst
1. Indledning og generelle principper
Vejledningen handler om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringslovens § 24 i følgende tilfælde
– arbejdsulykker, der er sket den 1. juli 2024 eller senere,
– erhvervssygdomme, der er anmeldt den 1. juli 2024 eller senere, samt
– sager, hvor tilskadekomne tilkendes uddannelsesgodtgørelse, uanset om arbejdsskaden er sket eller anmeldt før eller efter den 1. juli 2024.
I sager, hvor tilskadekomne tilkendes uddannelsesgodtgørelse, og arbejdsskaden er sket før den 1. juli 2024, anvendes de nye regler om årsløn, når uddannelsesgodtgørelsen skal beregnes.
Reglerne anvendes også i alle afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne i sager, som træffes enten samtidigt med eller senere end afgørelsen om tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse, dog kun for erstatning tilkendt fra 1. januar 2024. Det gælder også, selvom tilskadekomne senere fortryder sit valg og fravælger ordningen igen.
Når arbejdsskademyndighederne afviser, at tilskadekomne har ret til uddannelsesgodtgørelse for en skade før den 1. juli 2024, anvendes de tidligere regler ved den efterfølgende afgørelse om årsløn og erstatning for tab af erhvervsevne. Hvis afgørelsen om afvisning af uddannelsesgodtgørelse senere ændres til en tilkendelse af uddannelsesgodtgørelse, skal de nye regler anvendes.
Hvis tilskadekomne fravælger en tilkendt uddannelsesgodtgørelse igen, før arbejdsskademyndighederne har truffet afgørelse om udmåling af uddannelsesgodtgørelsen, vil det også her være de nye regler, der finder anvendelse, når arbejdsskademyndighederne træffer afgørelse om årsløn og erstatning for tab af erhvervsevne.
Derimod skal de tidligere regler om fastsættelse af årsløn anvendes, hvis en afgørelse om tilkendt uddannelsesgodtgørelse for en skade fra før 1. juli 2024 senere ændres til en afvisning, fordi afgørelsen er forkert. Ændringen kan skyldes genvurdering, genoptagelse efter forvaltningsretlige principper eller en omgørelse fra Ankestyrelsen.
Når der i vejledningen henvises til paragraffer, vil dette være til bestemmelserne i lov om arbejdsskadesikring, medmindre andet fremgår, f.eks. bekendtgørelse nr. 639 af 6. juni 2025 om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven (årslønsbekendtgørelsen).
Årslønnen anvendes til at beregne erstatning for tab af erhvervsevne, erstatning for tab af forsørger og uddannelsesgodtgørelse, som tilskadekomne tilkendes efter en arbejdsskade.
Årslønnen er desuden en faktor ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten, idet tabet fastsættes på grundlag af forskellen mellem tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden og indtjeningsevnen med følgerne af arbejdsskaden. Indtjeningsevnen før arbejdsskaden svarer til årslønnen opreguleret til afgørelsestidspunktet, jf. § 17, stk. 1 og stk. 2, dog ikke i de situationer, hvor årslønnen fastsættes til maksimum efter § 24, stk. 10 (se også afsnit 13).
Årslønnen fastsættes som udgangspunkt efter hovedreglen i § 24, stk. 1, som den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten var højest. § 24, stk. 2, indeholder en række specifikke undtagelser, hvor årslønnen i de nævnte konkrete situationer skal fastsættes efter andre metoder. Undtagelserne kan alene anvendes, hvor tilskadekomne specifikt er omfattet af ordlyden.
Årslønsbekendtgørelsen supplerer lovens bestemmelser om årsløn og indeholder tillige definitioner af de i loven anvendte begreber. Derudover udstedes årligt en teknisk vejledning om at fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring for skader sket i det pågældende år og for tilskadekomne tilkendt uddannelsesgodtgørelse. Den tekniske vejledning indeholder bl.a. standardsatserne for årsløn, jf. § 24, stk. 10, og vedrører beregning af årsløn for søfolk med DIS-indkomst.
De nye regler for beregning af årsløn blev indført ved lov nr. 1541 af 12. december 2023 og justeret ved lov 502 af 20. maj 2025 , hvor der skete klarificering af nogle af undtagelserne i § 24, stk. 2. Ændringerne er præciseringer af gældende ret og medfører ikke en materiel ændring. Dog er der for tre af ændringerne tale om ændring med tilbagevirkende kraft til 1. juli 2024. Det drejer som om årslønsfastsættelsen efter § 24, stk. 2, nr. 3 (pasning af sygt eller handicappet familiemedlem), § 24, stk. 2, nr. 11 (folke- og førtidspensionister samt personer uden for erhverv) og henvisningen i § 24, stk. 10.
2. Generelt om årsløn
Der fastsættes ikke årsløn i alle arbejdsskadesager.
Hvis arbejdsskademyndighederne vurderer, at der ikke er nogen varige helbreds- eller erhvervsmæssige følger efter arbejdsskaden, træffes afgørelse om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne uden nærmere undersøgelse af tilskadekomnes indtægts- og arbejdsforhold, og dermed uden fastsættelse af årsløn. Hvis tilskadekomnes egne oplysninger om skadens følger peger på, at der ikke er erhvervsmæssige følger, kan vurderingen ske på baggrund af disse oplysninger uden indhentelse af yderligere oplysninger.
Hvis der er varige helbredsmæssige følger og funktionsbegrænsninger, er det afgørende, om disse funktionsbegrænsninger giver begrænsninger i forhold til tilskadekomnes erhvervsmæssige situation. Arbejdsskademyndighederne vil sammenholde funktionsbegrænsningerne med tilskadekomnes beskæftigelse de seneste 5 år og vurdere, om tilskadekomne med skadens følger (funktionsbegrænsningerne) burde kunne tjene det samme som det indtægtsår med højest indtjening blandt de seneste 5 år, enten i forhold til tilskadekomnes hidtidige beskæftigelse eller på det brede arbejdsmarked i øvrigt. Skønnes det muligt, træffes der afgørelse om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne uden fastsættelse af en årsløn for tilskadekomne. Det vil f.eks. ikke være nødvendigt at fastsætte en årsløn i de tilfælde, hvor tilskadekomne har haft samme beskæftigelse og en ensartet indkomst i de sidste 5 år før arbejdsskaden og er vendt tilbage til samme jobfunktion og løn.
Hvis arbejdsskademyndighederne derimod vurderer, at tilskadekomne er berettiget til erstatning på grund af skadens følger (funktionsbegrænsningerne), fordi tilskadekomne ikke kan opnå en indkomst svarende til indkomsten før arbejdsskaden, vil det være nødvendigt at fastsætte en årsløn til brug for fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17 og § 17 a, samt udmålingen af erhvervsevnetabserstatningen.
Herudover fastsættes der årsløn, når der skal udmåles erstatning for tab af forsørger og uddannelsesgodtgørelse.
3. Generelle regler
3.1. Den faktiske samlede indkomst
Årsløn efter § 24, stk. 1 og 2, skal fastsættes med udgangspunkt i den faktiske samlede indkomst.
Årslønsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:
”»Den faktiske samlede indkomst«: Summen af alle indkomster ved tilskadekomnes eget arbejde fra alle arbejdsgivere, herunder overskud af selvstændig virksomhed og som medarbejdende ægtefælle. Arbejdsfri indtægter i form af pensioner, renter, aktieudbytte, indkomster ved udlejning af ejendomme, mistet efterlønspræmien og lignende, der ikke er udtryk for indkomst ved personligt arbejde, samt sociale ydelser indgår ikke i den faktiske samlede indkomst. Indtægter ved ikke-beskattet arbejde (sort arbejde), der efter reglerne i skattelovgivningen skulle være beskattet, indgår ikke i den faktiske samlede indkomst. ”
Det er alene lønindkomst, som fremgår af indkomstregistret eller årsopgørelsen, der skal indgå i årslønnen. Dog skal arbejdsskademyndighederne anvende andre kilder for oplysninger om udenlandsk indkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed. Se nærmere herom i afsnit 9 og bilag 1, som uddybende beskriver, hvilke indkomsttyper, der indgår eller ikke indgår i tilskadekomnes samlede indkomst.
Årslønnen skal afspejle tilskadekomnes indtjening ved eget arbejde, før arbejdsskaden skete, og fastsættes derfor på baggrund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde (totalindkomstprincippet).
Den indkomst, der indgår, omfatter alle arbejdsrelaterede poster, som fremgår af indkomstregisteret og kan være både A- og B-indkomst. Al arbejdsindkomst, som fremgår af indkomstregistret, indgår i årslønnen, uanset om den stammer fra en eller flere arbejdsgivere, fra bierhverv uden for den normale arbejdstid eller fra overskud fra selvstændig virksomhed.
Overskud fra selvstændig virksomhed indgår dog også, når overskuddet ikke fremgår af indkomstregistret (f.eks. hvis virksomheden drives som et ApS), når overskuddet stammer fra tilskadekomnes arbejde i virksomheden. Det samme gælder for oplysninger om udenlandsk indkomst ved personligt arbejde. Udenlandsk indkomst, som ikke er udbetalt i DKK, omregnes til DKK med Nationalbankens valutakurs den sidste bankdag i den periode, som indkomsten vedrører, jf. årslønsbekendtgørelsen § 3, stk. 4, altså den sidste bankdag i det indtægtsår, hvor tilskadekomne har indkomsten.
Arbejdsfri indtægter som private pensioner, renter, aktieudbytte, indkomster ved udlejning af ejendomme og lignende indgår ikke i årslønnen, jf. årslønsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1. Derudover indgår mistet fremtidig efterlønspræmie ikke i den faktiske samlede indkomst ved arbejde forud for arbejdsskaden. Sociale ydelser, herunder dagpenge ved sygdom eller arbejdsløshed, indgår heller ikke i den faktiske samlede indkomst. Det gælder uanset om sygedagpengene udbetales af kommunen eller arbejdsgiver.
I særlige situationer kan anden dokumentation for indtjening anvendes, f.eks. lønsedler, se også afsnit 9 om oplysningsgrundlaget for den faktiske samlede indkomst.
3.2. Perioder med indkomst
Indkomsten opgøres i indtægtsår, som er defineret i årslønsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 7:
”»Indtægtsår«: 12 sammenhængende måneder, der regnes bagud fra seneste hele måned forud for arbejdsskadens indtræden. ”
Hvis årslønnen fastsat efter oplysninger i indkomstregistret skal suppleres med andre oplysninger, f.eks. lønoplysninger fra udenlandsk indkomst, anvendes indtægtsår. Når det er nødvendigt at fastsætte årslønnen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen, anvendes kalenderår i stedet som indtægtsår. I så fald vil det kalenderår inden for de seneste 5 afsluttede kalenderår forud for skaden, hvor indkomsten var højest, skulle anvendes som indtægtsåret.
I nogle situationer skal der inden for perioden på 5 år anvendes oplysninger om indtægt hentet fra indkomstregistret for en del af perioden, og oplysninger om kalenderår fra Skatteforvaltningen for en anden del af perioden. Disse perioder (indtægtsår og kalenderår) vil kunne overlappe hinanden. Er skaden sket i maj 2025 og er der inden for de seneste 5 år forud for skaden kun oplysninger i indkomstregistret fra 3 indtægtsår, f.eks. fra maj 2022 til april 2025, vil disse oplysninger skulle suppleres med oplysninger fra Skatteforvaltningen i form af 3 kalenderår, 2020, 2021 og 2022, hvorefter året med den højeste indkomst ved arbejde vælges som indtægtsår.
Som konsekvens af dette skal arbejdsskademyndighederne fastsætte årslønnen ud fra det højeste af de samlede seks indtægts- og kalenderår. Hvis arbejdsskaden er sket i januar, vil indtægtsåret dog svare til kalenderåret, og i disse tilfælde anvendes det højeste af de fem indtægts- eller kalenderår.
Begreberne, som anvendes i de forskellige situationer nævnt i § 24, stk. 2, er defineret i årslønsbekendtgørelsen § 1, hvor forskellen mellem § 1, nr. 10 og 11, kan suppleres med følgende uddybning (se også figur 1 nedenfor):
Årslønsbekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 10 definerer ”et forskudt år” som en periode på 12 sammenhængende måneder inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten ved arbejde ikke var påvirket af arbejdsskaden. Et forskudt år er forskelligt fra et indtægtsår.
Et forskudt år er alene en forskydning af indtægtsåret og kan derfor ikke udgøre mindre end 12 sammenhængende måneder. Er den sammenhængende periode mere end 12 sammenhængende måneder, anvendes de seneste 12 måneder af perioden, som det forskudte år, jf. årslønsbekendtgørelsen § 2.
Skal årslønnen fastsættes efter en af lovens undtagelser i § 24, stk. 2, hvor der anvendes et forskudt år, kan der være tilfælde, hvor indtægten skal omregnes, jf. årslønsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og stk. 6, f.eks. hvis tilskadekomne er lønnet pr. 14-dag og derfor ikke får udbetalt løn for perioder svarende til et indtægtsår.
Årslønsbekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 11 definerer ”den senest sammenhængende periode med arbejde”, som den seneste sammenhængende periode på mindre end 12 måneder med arbejde for én eller flere arbejdsgivere forud for arbejdsskadens indtræden. Perioden skal ligge inden for den periode, som den anvendte bestemmelse i § 24, stk. 2, maksimalt giver mulighed for at anvende.
Der kan således være tale om job for en eller flere forskellige arbejdsgivere, hvor det ene job tidsmæssigt afløser det andet. Når der ikke er en periode uden ansættelse mellem de to ansættelser, vil perioden med arbejde være sammenhængende, uanset at det er ansættelse for forskellige arbejdsgivere. Det samme gælder, hvis tilskadekomne arbejder for samme arbejdsgiver med et varierende timetal i perioden. Afgørende er, at perioden, hvor tilskadekomne er ansat, er tidsmæssigt sammenhængende ifølge indkomstregistret.
Figur 1. Sammenhæng mellem kalenderår, indtægtsår, forskudt år og seneste sammenhængende periode med arbejde mindre end 12 måneder.
3.3. Skal den faktiske samlede indkomst omregnes?
Det er reglerne i §§ 24, stk. 1 og 2, der sammenholdt med årslønsbekendtgørelsens §§ 6 og 7, fastlægger, hvornår den faktiske indkomst skal omregnes til 12 måneder, og hvordan det i givet fald skal gøres.
En række af undtagelserne i § 24, stk. 2, indeholder metoder for fastsættelse af årsløn i særlige situationer, som indebærer, at tilskadekomnes indkomst skal omregnes. Omregningen sker i disse tilfælde efter § 6 i årslønsbekendtgørelsen, som er en simpel omregning, hvori der ikke indgår et skøn over, om den omregnede indkomst er retvisende. Der korrigeres således ikke for, at tilskadekomne f.eks. har fået udbetalt en stor bonus eller andre ekstraordinære udbetalinger i den periode med indkomst, som omregnes. Der korrigeres heller ikke i den omvendte situation, hvor tilskadekomne f.eks. har afholdt ferie uden løn eller af anden årsag har fået mindre løn i en periode.
Omregningen sker, før indkomsten opreguleres, jf. § 24, stk. 7.
3.3.1. Årsløn når tilskadekomnes lønperioder udgør et indtægtsår (ingen omregning)
Når tilskadekomne er aflønnet pr. måned, vil det ofte være muligt at hente de præcise oplysninger i indkomstregistret for indtægtsåret på 12 måneder.
I disse situationer omregnes den faktiske samlede indkomst ikke.
Hovedreglen i § 24, stk. 1, betyder, at årslønnen fastsættes ud fra de objektivt konstaterbare oplysninger om løn i indkomstregistret. Arbejdsskademyndighederne skal ikke korrigere for (omregne) indtjeningen i indtægtsårene, selvom tilskadekomnes løn i et eller flere indtægtsår f.eks. var påvirket af midlertidig sygdom, ledighed, deltid, særlige lønudbetalinger, overtid, m.v.
Det betyder, at der i loven ikke er en mulighed for skønsmæssig vurdering af årslønnen forud for arbejdsskaden, når den fastsættes efter § 24, stk. 1.
3.3.2. Årsløn når tilskadekomnes lønperioder strækker sig ud over indtægtsåret (evt. omregning)
Når lønperioderne i indtægtsårets begyndelse eller slutning strækker sig ud over indtægtsåret, f.eks. fordi tilskadekomne er aflønnet pr. 14. dag, kan arbejdsskademyndighederne ikke udsøge en periode på præcis 12 sammenhængende, hele måneder inden for indtægtsåret.
Arbejdsskademyndighederne har i årslønsbekendtgørelsen § 7 hjemmel til i disse situationer at udregne indtjeningen i indtægtsåret ved at inddrage indtjening før indtægtsårets start. På samme måde kan arbejdsskademyndighederne undlade at medtage den seneste lønperiode, som går ud over indtægtsåret, når indtjeningen skal udregnes. Udsøgningsperioden vil dermed kunne udgøre både mere og mindre end 12 måneder.
I nogle tilfælde skal indkomsten derfor omregnes. Omregning sker ved, at indkomsten i en periode på mere eller mindre end 12 måneder, omregnes til indkomst i en periode på 12 måneder. Omregning sker, når
– Lønperioden begynder før den første dag i indtægtsåret (fordi lønperioden, som indeholder den første dag i indtægtsåret starter før indtægtsårets begyndelse) og perioden fra første dag i første lønperiode til sidste dag i sidste anvendte lønperiode derfor er mere end 52 uger og/eller
– Lønperioden slutter før den sidste dag i indtægtsåret (fordi indtægtsårets sidste lønperiode strækker sig ud over indtægtsåret) og perioden fra første dag i indtægtsåret til sidste dag i sidste anvendte lønperiode, jf. stk. 1, derfor er mindre end 52 uger.
Omregningen sker ved, at den faktiske samlede indkomst i udsøgningsperioden, divideres med antallet af måneder eller uger, og herefter ganges med 12 måneder eller 52 uger. Hvis udsøgningsperioden ikke udgør en eller flere hele måneder eller en eller flere hele uger, omregnes i uger med én decimal. Hvis tilskadekomne i perioden var aflønnet både pr. uge/14. dag og pr. måned, divideres med antal uger i perioden, jf. metoden i årslønsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.
Denne metode til omregning af løn for en periode, der udgør lidt mere eller mindre end 12 måneder til et indtægtsår, kan anvendes ved fastsættelse af årsløn efter hovedreglen i § 24, stk. 1, jf. årslønsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.
Der skal kun ske omregning, hvis tilskadekomne har lønperioder, som går hen over månedsskiftet i begyndelsen og/eller slutningen af indtægtsåret.
Hvis ingen lønperioder går ud over indtægtsåret, skal løn fra lønperioder inden for indtægtsåret summeres uden omregning. Arbejdsskademyndighederne skal efter hovedreglen i § 24, stk. 1, heller ikke foretage omregning af indkomsten, hvis lønperioderne ikke strækker sig ud over indtægtsåret, selv om tilskadekomne kun har arbejdet dele af året.
Bestemmelsen om omregning finder også anvendelse i tilfælde, hvor tilskadekomne kun har arbejdet i en del af indtægtsåret, hvis perioden fra indtægtsårets begyndelse til sidste dag i den sidst anvendte lønperiode er kortere end 52 uger. Det skyldes, at løn for en lønperiode i slutningen af indtægtsåret, der strækker sig ud over indtægtsåret, ikke indgår i opgørelsen.
Omregning sker, før indkomsten opreguleres, jf. § 24, stk. 7.
3.3.3. Årsløn når tilskadekomne har flere job, hvor indtægten ikke følger indtægtsåret (delvis omregning)
I de særlige situationer, hvor tilskadekomne i et indtægtsår har flere job samtidig og desuden er aflønnet forskelligt, skal arbejdsskademyndighederne ikke foretage en simpel omregning af al indkomst til hele perioden. Det følger af årslønsbekendtgørelsens § 7, stk. 5.
I disse tilfælde er det kun løn fra arbejdet, hvor indtægten strækker sig ud over indtægtsåret, der omregnes, som beskrevet under 3.3.2, mens øvrig indtægt ikke omregnes, jf. afsnit 3.3.1. Der skal fortsat ikke ske omregning, hvis årsagen til, at der er mindre end 52 ugers løn er, at tilskadekomne alene har været ansat i en del af året.
Summen af den omregnede indkomst, og indkomst som ikke er omregnet, udgør den faktiske samlede indtægt ved arbejde i indtægtsåret.
4. Fastsættelse af årsløn efter hovedreglen i lovens § 24, stk. 1
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Stk. 1. Årslønnen fastsættes som den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten var højest, jf. dog stk. 2. ”
Årslønnen fastsættes efter denne bestemmelse, medmindre tilskadekomne er omfattet af en eller flere af undtagelserne i § 24, stk. 2.
For ulykker er tidspunktet for arbejdsskadens indtræden datoen for en ulykke eller ophøret af en skadelig påvirkning, jf. § 6, stk. 3. For erhvervssygdomme er tidspunktet for arbejdsskadens indtræden datoen for anmeldelsen af en erhvervssygdom, jf. § 8, stk. 2.
Det indtægtsår, hvor tilskadekomne efter opregulering af indkomst til skadeåret har haft den højeste faktiske samlede indkomst ved arbejde, lægges til grund ved fastsættelsen af årslønnen. Et indtægtsår er 12 sammenhængende måneder, der regnes bagud fra seneste hele måned forud for arbejdsskadens indtræden, jf. årslønsbekendtgørelsens § 1, nr. 7.
De 5 indtægtsår regnes bagud fra den første hele måned forud for skaden og vil herefter være de 5 x 12 sammenhængende måneder forud for arbejdsskaden. Hvis en arbejdsulykke er indtrådt eller en erhvervssygdom er anmeldt i maj måned 2025, vil det første indtægtsår bagud fra arbejdsskaden være maj 2024 til april 2025, og de foregående indtægtsår vil være månederne maj til og med april tilbage derfra til maj 2020.
Reglen indebærer, at årslønnen ikke nødvendigvis fastsættes på baggrund af løn i det job, som tilskadekomne havde på tidspunktet for arbejdsskaden. Arbejdsskademyndighederne skal efter hovedreglen anvende det af de 5 indtægtsår, hvor lønnen efter opregulering til skadeåret er højest, uanset om lønnen stammer fra et eller flere tidligere ansættelsesforhold.
Det er i lovens bemærkninger præciseret, at bl.a. nedenstående grupper af tilskadekomne er omfattet af § 24, stk. 1, og får fastsat deres årsløn efter hovedreglen, hvis skaden er sket eller anmeldt efter 1. juli 2024
– Tilskadekomne med en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet over de sidste 5 år
– Tilskadekomne med særlige løntillæg som kompensation for, at der ikke arbejdes fuld tid i nogle perioder
– Tilskadekomne med akkordarbejde, der lønmæssigt opvejer en lavere indkomst ved arbejde i andre perioder
– Tilskadekomne, der har været syg og modtaget fuld løn under sygdom
– Tilskadekomne med lavere indkomst ved arbejde på grund af kortere eller tilbagevendende sygdom
– Tilskadekomne med enkeltstående sygeperioder, der har påvirket lønnen 12 måneder forud for arbejdsskaden
– Tilskadekomne med en anerkendt erhvervssygdom, hvis indkomsten ved arbejde ikke er påvirket af den anerkendte erhvervssygdom i alle 5 år, før erhvervssygdommen anmeldes.
– Tilskadekomne, der arbejder på deltid, medmindre deltiden skyldes pasning af sygt eller handicappet familiemedlem
– Tilskadekomne, der er tjenestemandsansatte. Se dog nærmere om tjenestemænd, der som følge af arbejdsskaden ikke opnår ret tilskadekomstpension i afsnit 5.13
– Tilskadekomne, der er ansat familiemedlem i perioden før arbejdsskadens indtræden. Se dog nærmere om medarbejdende ægtefæller i afsnit 5.5
– Tilskadekomne med tidsbegrænset erhverv eller ekstraordinær høj eller lav indkomst ved arbejde i en kort periode inden arbejdsskade
– Tilskadekomne, der som led i ansættelsen som soldat eller anden statsansættelse, har været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver (veteraner)
– Værnepligtige
– Tilskadekomne med enkeltstående sygeperioder, der har påvirket lønnen 12 måneder forud for skaden
– Tilskadekomne, der har haft forbigående eller enkeltstående arbejdsløshedsperioder, tilbagevendende ledighed (sæsonledighed) før arbejdsskadens indtræden
– Tilskadekomne, der har fået arbejdsskaden under arbejde i løntilskud
– Tilskadekomne med personlig assistance
Listen er ikke udtømmende.
5. Fastsættelse af årsløn efter undtagelserne i § 24, stk. 2
Årslønnen skal fastsættes efter hovedreglen i § 24, stk. 1, medmindre tilskadekomne er omfattet af en eller flere af de 13 undtagelser i § 24, stk. 2. Undtagelserne definerer entydigt, hvilke personer, der er omfattet af undtagelserne, og finder kun anvendelse for disse personer. Undtagelserne finder anvendelse, fordi hovedreglen i § 24, stk. 1, ikke er anvendelig, da en årsløn fastsat efter § 24, stk. 1, ikke i disse 13 særlige situationer ville afspejle tilskadekomne reelle erhvervsmæssige situation og indtjeningsevne.
Tilskadekomne vil kunne være omfattet af flere undtagelser. Se nedenfor under afsnit 7 og 8 om § 24, stk. 4 og 5, om, hvordan årslønnen fastsættes i disse tilfælde.
Udgangspunktet for fastsættelse af årsløn efter undtagelsesbestemmelserne er også her indkomstregistret. Anvendelsesområdet er for nogle af undtagelserne præciseret i årslønsbekendtgørelsen.
Ifølge forarbejderne er det forventningen, at der fremover vil være flere sager, hvor årslønnen fastsættes efter hovedreglen.
Nedenfor gennemgås de enkelte undtagelsesbestemmelser. For hver undtagelsesbestemmelse er anvendelsesområdet beskrevet, de beskrevne metoder er uddybet og prioriteret, og konsekvensen af, at metoderne i undtagelsesbestemmelsen ikke finder anvendelse, er beskrevet.
5.1. Tilskadekomne, hvis indkomst var nedsat pga. erhvervssygdom i alle 5 indtægtsår, jf. § 24, stk. 2, nr. 1
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 1, har følgende ordlyd:
”1) Er tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde nedsat på grund af erhvervssygdommen, jf. § 7, i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årslønnen på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning af erhvervssygdommen inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, som ikke er påvirket af sygdommen, til et helt indtægtsår. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. og 2. pkt., fastsættes årslønnen på baggrund af det indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af erhvervssygdommen, hvor indkomsten var højest, mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale indkomstoplysninger i indkomstregistret eller hos Skatteforvaltningen. ”
5.1.1. Anvendelsesområde
Det er et krav for anvendelse af undtagelsen, at tilskadekomne har en anerkendt erhvervssygdom, og at tilskadekomnes indkomst ved arbejde på grund af sygdommen har været nedsat i alle 5 indtægtsår forud for erhvervssygdommen blev anmeldt. Der er derfor ikke mindst ét helt indtægtsår uden påvirkning af sygdommen, der kan lægges til grund for fastsættelsen af årslønnen efter hovedreglen i § 24, stk. 1. Indkomsten er nedsat på grund af erhvervssygdommen, hvis tilskadekomne f.eks. har tilbagevendende sygeperioder, er overgået til andet arbejdet til en lavere løn eller har behov for at arbejde på nedsat tid.
Arbejdsskademyndighederne skal ved vurderingen af, om indtægten er nedsat på grund af sygdommen sammenholde tilskadekomnes ansættelsesvilkår (herunder lønindkomst), arbejde og opgaver før debut af sygdommen med forholdene efter debut af sygdommen. Myndighederne skal ved denne sammenligning ikke beregne den præcise indtjening før erhvervssygdommen, men foretage en skønsmæssig vurdering af tilskadekomnes konkrete forhold før og efter sygdommens opståen. Både beskrivelse af sygdomsudvikling og arbejdsforhold i f.eks. sagens speciallægeerklæringer, og tilskadekomnes oplysninger om, hvorvidt sygdommen har nedsat dennes løn, har stor vægt ved denne vurdering.
Undtagelsen anvendes ikke, hvis indtægtsnedgangen skyldes andre forhold end erhvervssygdommen.
5.1.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Bestemmelsen indeholder tre metoder for fastsættelse af årsløn. Metoderne er angivet i rangorden, hvilket betyder, at arbejdsskademyndighederne ikke må anvende metode 2, hvis metode 1 kan anvendes.
Metode 1: Forskudt år
Årslønnen fastsættes på baggrund af en periode på 12 sammenhængende måneder med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indtjeningen ikke er nedsat på grund af erhvervssygdommen. I loven er dette defineret som et “forskudt år” (se også årslønsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 10 og ovenfor i indledningen til afsnit 5), som er forskelligt fra et indtægtsår.
Hvis perioden udgør 16 måneder, anvendes de seneste 12 måneder før arbejdsskaden til opgørelsen af årslønnen, jf. 2023/1 lovforslag 23, side 152 og årslønsbekendtgørelsen § 2. Årslønnen udgør den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det forskudte år, og udregningen af indkomsten sker som beskrevet ovenfor under lovens hovedregel. Er der flere forskudte år inden for de seneste 5 indtægtsår, anvendes det forskudte år, hvor indkomsten efter opregulering til skadeåret er højest.
Metode 2: Omregning af periode kortere end 12 måneder
Hvis der ikke efter metode 1 kan findes et forskudt år på 12 sammenhængende måneder, anvendes metode 2, hvor en periode kortere end 12 måneder, som ikke er påvirket af sygdommen, omregnes til et indtægtsår:
Det er den faktiske samlede indkomst ved arbejde i den seneste sammenhængende periode med arbejde, som er kortere end 12 måneder inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, og som ikke er nedsat af sygdommen, der skal omregnes til et helt indtægtsår.
Metoden kan tillige anvendes, når tilskadekomne i den sammenhængende periode arbejdede på deltid, hvis deltidsansættelsen var begrundet i andre årsager end erhvervssygdommen. Hvis tilskadekomne af andre årsager end erhvervssygdommen har arbejdet på nedsat tid, anvendes den faktiske deltidsløn, som ikke skal omregnes til løn på fuld tid.
Hvis deltidsansættelsen derimod skyldes erhvervssygdommen, kan metode 2 ikke anvendes.
Årslønnen fastsættes ved, at indkomst ved arbejde i måneder, som ikke er nedsat på grund af sygdommen, omregnes til et helt indtægtsår. Omregningen sker efter § 6, stk. 1, i årslønsbekendtgørelsen og afsnit 3.3. om omregning.
Metode 3: Indkomstår mere end 5 år og op til 10 år før anmeldelsen
Når det ikke er muligt at fastsætte årslønnen efter hverken metode 1 eller 2, fastsættes årslønnen på baggrund af et indtægtsår, som ligger mellem 5 og 10 år forud for anmeldelsen.
Der skal også ved denne metode være tale om indkomst, som ikke er nedsat på grund af erhvervssygdommen. Her skal de digitale indkomstoplysninger i indkomstregistret eller hos Skatteforvaltningen anvendes, enten som indtægtsår eller kalenderår. Indeholder oplysningerne fra Skatteforvaltningen ikke oplysninger om tilskadekomnes pensionsbidrag eller atp, indhentes oplysninger herom. Pensionsbidraget inkl. arbejdsmarkedsbidraget og atp lægges til den faktiske samlede indkomst, jf. årslønsbekendtgørelsen § 10, stk. 4.
Anvendes oplysninger fra indkomstregistret, fastsættes årslønnen på grundlag af indtægten i det indtægtsår, hvor indtægten var højest, i perioden 5-10 år før erhvervssygdommen blev anmeldt. Anvendes indkomstoplysninger fra Skatteforvaltningen (årsopgørelser), fastsættes årslønnen på grundlag af indtægten i det kalenderår, hvor indtægten var højest i perioden 5-10 år, før erhvervssygdommen blev anmeldt. Principperne for beregning af årsløn, når lønperioderne ikke passer præcist til et indtægtsår, som beskrevet i afsnit 3.3, finder tilsvarende anvendelse.
Indtægten fastsættes på grundlag af den samlede indkomst ved arbejde, som ved fastsættelse af årsløn efter principperne i § 24, stk. 1. Det betyder, at indtægten ikke skal omregnes til et helt indtægtsår, hvis den stammer fra en periode med arbejde på mindre end 12 måneder eller fra deltidsansættelse. Der skal derfor ikke ske omregning, hvis den højeste indtægt er et indtægtsår, hvor tilskadekomne har arbejdet 9 måneder på deltid, når deltidsarbejdet ikke skyldes erhvervssygdommen.
Der stilles alene krav om, at lønnen ikke må være påvirket af erhvervssygdommen. Der er således ikke krav til omfanget af arbejdet, eller om at lønnen skal stamme fra arbejde indenfor den branche, hvor erhvervssygdommen er opstået. Lønnen for perioden anvendes, uanset fra hvilket arbejde den stammer og hvilken størrelse den har.
Når metode 1 til 3 ikke kan anvendes: Normalårsløn
Årslønnen fastsættes til normalårslønnen jf. § 24, stk. 3. Årslønnen skal nedsættes forholdsmæssigt, hvis erhvervsevnen før arbejdsskaden var nedsat i dokumenteret omfang, jf. § 24, stk. 3 og stk. 10.
5.2. Tilskadekomne, hvis indkomst er nedsat pga. fravær efter barselsloven i alle 5 indtægtsår, jf. § 24, stk. 2, nr. 2
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 2, har følgende ordlyd:
”2) Er tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde nedsat på grund af fravær efter barselsloven i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årslønnen på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning af fravær efter barselsloven inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, som ikke er påvirket af fravær efter barselsloven, til et helt indtægtsår. Har tilskadekomne under fravær efter barselsloven gennemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen uanset 1. eller 2. pkt. efter nr. 9 eller 10, medmindre årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt. er højere. ”
5.2.1. Anvendelsesområde
Undtagelsen omfatter kun tilskadekomne, hvor den faktiske samlede indkomst ved arbejde var nedsat på grund af fravær efter barselsloven i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Undtagelsen kan derfor kun avendes, når indtægten generelt er nedsat i alle 5 indtægtsår eller er nedsat i perioder i alle 5 indtægtsår. Fravær pga. pasning m.v., som ikke skyldes rettigheder efter barselsloven, er ikke omfattet af denne undtagelse.
Har tilskadekomnes indkomst ved arbejde i ét eller flere af de 5 seneste indtægtsår forud for arbejdsskaden ikke været nedsat på grund af fravær efter barselsloven, fastsættes årslønnen efter hovedreglen i § 24, stk. 1.
Fravær efter barselsloven kan f.eks. være graviditetsorlov før fødsel, barselsorlov efter fødsel, fædreorlov, forældreorlov (fælles orlov), adoptionsorlov, orlov pga. barnets sygdom eller moderens sygdom, udskudt orlov (indtil barnet fylder 9 år), fravær ved graviditetskomplikationer eller fravær ved barnets hospitalsindlæggelse. Det afgørende for, at undtagelsen finder anvendelse er, at fraværet skyldes en rettighed efter barselsloven. Det er ikke et krav i loven eller lovens bemærkninger, at der skal foreligge en godkendelse af en myndighed eller arbejdsgiver for de enkelte fraværsperioder.
5.2.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Bestemmelsen indeholder tre metoder for fastsættelse af årsløn. Metode 1 og 2 er angivet i rangorden, og metode 2 kan derfor ikke anvendes, hvis metode 1 finder anvendelse.
Metode 3 anvendes, hvis tilskadekomne samtidig med undtagelsen om barsel (§ 24, stk. 2, nr. 2) er omfattet af de særlige undtagelser for personer under uddannelse (§ 24, stk. 2, nr. 9) eller er nyuddannede (§ 24, stk. 2, nr. 10). Årslønnen skal i disse situationer fastsættes efter reglerne i § 24, stk. 2, nr. 9 eller nr. 10, og derefter sammenlignes med årslønnen fastsat efter metode 1 eller metode 2. Er årslønnen fastsat efter metode 1 eller 2 højere, anvendes denne.
Er ingen af nedenstående metoder anvendelige, fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. § 24, stk. 10, jf. § 24, stk. 3.
Metode 1: Forskudt år
Årslønnen fastsættes på baggrund af en periode på 12 sammenhængende måneder med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor lønnen ikke er nedsat på grund af fravær efter barselsloven. I loven er dette defineret som et “forskudt år” (se også bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 10 og afsnit 3.2 ovenfor), som er forskelligt fra et indtægtsår.
Årslønnen udgør den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det forskudte år, og udregningen af indkomsten sker som beskrevet ovenfor under lovens hovedregel, hvor årslønnen fastsættes ved summering af lønindkomsterne i det forskudte år. Hvis perioden udgør 16 måneder, anvendes de seneste 12 måneder før arbejdsskaden til opgørelsen af årslønnen, jf. 2023/1 LSF 23 side 152. Der sker kun omregning, hvis lønperioden strækker sig ud over det forskudte år, se afsnit 3.3.
Der er ikke særlige krav til arten og omfanget af arbejdet og lønnen i denne sammenhængende periode, ud over at lønnen ikke må være påvirket af barsel. Der stilles ikke andre krav til arten og omfanget af arbejdet. Der gælder derfor ikke et krav om, at tilskadekomne skal have arbejdet på fuld tid i perioden. Der sker ikke en omregning efter årslønsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, fra deltid til fuld tid, hvis tilskadekomne arbejdede på deltid i perioden. Der stilles ikke krav til arbejdets karakter, herunder at tilskadekomne arbejdede inden for pågældendes uddannelse eller fag før fravær efter barselsloven, og det er heller ikke et krav, at der ikke har været ledighed i perioden.
Metode 2: Omregning af kortere periode
Kan metode 1 ikke anvendes, skal arbejdsskademyndighederne omregne indtjeningen i den seneste kortere periode inden for 5 år før arbejdsskadens indtræden til mulig løn i et indtægtsår med udgangspunkt i den faktiske samlede indkomst i denne periode.
Omregningen består i, at indkomst ved arbejde i denne sammenhængende periode, som ikke er påvirket af barsel, omregnes til et helt indtægtsår. Indtægten er ikke påvirket af barsel, når tilskadekomnes fravær eller arbejde på nedsat tid ikke er begrundet i rettigheder efter barselsloven. Der er ikke særlige krav til arten og omfanget af arbejdet og lønnen i denne sammenhængende periode, udover at lønnen ikke er påvirket af barsel. Der gælder derfor ikke et krav om, at tilskadekomne skal have arbejdet på fuld tid i perioden, der stilles ikke krav til arbejdets karakter, herunder at tilskadekomne arbejdede inden for pågældendes uddannelse eller fag før fravær efter barselsloven, og det er heller ikke et krav, at der ikke har været ledighed i perioden. Der henvises til afsnit 3.3. om omregning.
Metode 3: Påbegyndt eller under uddannelse
Denne metode skal anvendes, når tilskadekomnes indkomst er påvirket af barsel i alle fem indtægtsår, og pågældende desuden enten har gennemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet ved en uddannelse.
Metoden anvendes, hvis tilskadekomne under fravær efter barselsloven har gennemført en uddannelse eller er påbegyndt og fortsat er indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet. Årslønnen skal i disse situationer fastsættes efter reglerne i § 24, stk. 2, nr. 9 eller 10, og derefter sammenlignes med årslønnen fastsat efter metode 1 eller metode 2. Er årslønnen fastsat efter metode 1 eller 2 højere, anvendes denne. Se videre om nr. 9 og 10 under afsnit 5.9 og 5.10.
Når metode 1 til 3 ikke kan anvendes: Normalårsløn
Årslønnen fastsættes til normalårslønnen jf. § 24, stk. 3. Årslønnen skal nedsættes forholdsmæssigt, hvis erhvervsevnen før arbejdsskaden var nedsat i dokumenteret omfang, jf. § 24, stk. 3 og stk. 10.
5.3. Tilskadekomne, hvis indkomst er nedsat pga. pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem i alle 5 indtægtsår, jf. § 24, stk. 2, nr. 3
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 3, har følgende ordlyd:
”3) Er tilskadekomnes indkomst ved arbejde nedsat på grund af pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem i alle 5 seneste indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, fastsættes årslønnen på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder uden påvirkning af pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, som ikke er påvirket af pasningsbehovet, til et helt indtægtsår. Kan årslønnen ikke fastsættes efter 1. og 2. pkt., fastsættes årslønnen på baggrund af det indtægtsår eller kalenderår uden påvirkning af pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem, hvor indkomsten var højest, mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale indkomstoplysninger i indkomstregistret eller hos skatteforvaltningen. ”
5.3.1. Anvendelsesområde
Bestemmelsen omfatter kun tilskadekomne, der har passet et sygt eller handicappet familiemedlem efter klart afgrænsede lovbestemmelser, og hvis indkomst ved arbejde derfor er nedsat i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden.
Har tilskadekomnes indkomst ved arbejde ikke været nedsat på grund af pasningen i ét eller flere af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, fastsættes årslønnen efter hovedreglen i § 24, stk. 1.
Undtagelsen omfatter tilskadekomne, hvis indkomst er nedsat, fordi de modtager:
1) støtte efter servicelovens kapitel 22. Kapitel 22 omfatter personer, som helt eller delvist må opgive deres beskæftigelse i en periode for at passe syge eller handicappede familiemedlemmer,
2) tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov, når de passer et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet,
3) lignende økonomisk støtte på grund af pasning af et sygt eller handicappet familiemedlem efter andre tilsvarende regler.
Bestemmelsen omfatter dermed tilskadekomne, som på grund af pasningsbehovet arbejder færre timer eller slet ikke arbejder.
5.3.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Bestemmelsen indeholder tre metoder for fastsættelse af årsløn. Metoderne er angivet i rangorden. Arbejdsskademyndighederne kan f.eks. ikke anvende metode 2, hvis metode 1 kan anvendes, og tilsvarende kan metode 3 ikke anvendes, hvis enten metode 1 eller 2 finder anvendelse. Er ingen af de tre metoder anvendelige, fastsættes årslønnen til normalårslønnen efter § 24, stk. 10, jf. § 24, stk. 3.
Metode 1: Forskudt år
Årslønnen fastsættes på baggrund af en periode på 12 sammenhængende måneder med arbejde, hvor indkomsten ikke er nedsat på grund af pasning af det syge eller handicappede familiemedlem inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden. I loven er dette defineret som et “forskudt år” (se også årslønsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 10, og indledningen til afsnit 5 ovenfor), som er forskelligt fra et indtægtsår. Der er ikke særlige krav til arten og omfanget af arbejdet og lønnen i dette forskudte år, udover at lønnen ikke er påvirket af pasning. Der gælder ikke et krav om, at tilskadekomne skal have arbejdet på fuld tid i perioden, der stilles ikke krav til arbejdets karakter, herunder at tilskadekomne arbejdede inden for pågældendes uddannelse eller fag før fravær på grund af pasningen, og det er heller ikke et krav, at der ikke har været ledighed i perioden.
Årslønnen udgør den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det forskudte år, og udregningen af indkomsten sker som beskrevet ovenfor under lovens hovedregel. Det betyder, at årslønnen fastsættes ved at summere al indkomst ved løn i det forskudte år, og at der kun sker omregning efter principperne i afsnit 3.3, hvis en eller flere lønperioder strækker sig ud over det forskudte år.
Metode 2: Omregning af periode kortere end 12 måneder
Kan metode 1 ikke anvendes, fastsættes årslønnen ved at omregne den faktiske samlede indkomst ved arbejde i den seneste sammenhængende periode forud for skadestidspunktet til et helt indtægtsår. Der er ikke særlige krav til arten og omfanget af arbejdet og lønnen i den sammenhængende periode, udover at lønnen ikke er nedsat på grund af pasningen. Hvis tilskadekomne arbejdede på deltid på grund af pasningen og derfor havde en nedsat indtægt, finder metode 2 derfor ikke anvendelse.
Der gælder ikke et krav om, at tilskadekomne skal have arbejdet på fuld tid i perioden, der stilles ikke krav til arbejdets karakter, herunder at tilskadekomne arbejdede inden for pågældendes uddannelse eller fag før fravær på grund af pasningen, og det er heller ikke et krav, at der ikke har været ledighed i perioden. Hvis tilskadekomne har arbejdet på nedsat tid i den sammenhængende periode, omregnes deltidsansættelsen ikke til fuldtidsbeskæftigelse efter § 6, stk. 2.
Omregningen sker ved, at indkomst ved arbejde i måneder, som ikke er påvirket af pasningen af sygt eller handicappet familiemedlem, omregnes til et helt indtægtsår, jf. bemærkningerne til lovforslag 23 2023/1, side 155, og lovforslag 143 2025/ side 32. Vedr. omregning henvises til afsnit 3.3.
Metode 3: Indkomst mere end 5 år og op til 10 år før arbejdsskaden
Kan hverken metode 1 eller 2 anvendes, fastsættes årslønnen på grundlag af indtægten i et indtægtsår/kalenderår, der ligger mellem 5 år og 10 år før arbejdsskadens indtræden. Metode 3 kan kun anvendes, hvis der er indberettet lønindkomst til indkomstregisteret og/eller Skatteforvaltningen (årsopgørelser) i hele eller dele af perioden. Der skal være tale om indkomst, som ikke er nedsat på grund af pasningsbehovet.
Hvis der ikke er indberettet lønindkomst, kan metode 3 ikke anvendes.
Anvendes der oplysninger fra indkomstregistret, fastsættes årslønnen på grundlag af indtægten i det indtægtsår, hvor indtægten var højest i perioden 5-10 år før arbejdsskadens indtræden. Anvendes indkomstoplysninger fra Skatteforvaltningen, fastsættes årslønnen på grundlag af indtægten i det kalenderår, hvor indtægten var højest i perioden 5-10 år før arbejdsskadens indtræden.
Indtægten fastsættes på grundlag af den samlede indkomst ved arbejde som ved fastsættelse af årsløn efter principperne i § 24, stk. 1. Der kan ske omregning, hvis oplysningerne fra indkomstregistret indeholder løn for lønperioder, der strækker sig ud over indtægtsåret. Omregning sker som beskrevet i afsnit 3.3. Indtægten skal ikke i andre tilfælde omregnes til et helt indtægtsår, selv om den stammer fra en periode med arbejde på mindre end 12 måneder eller fra deltidsansættelse. Der skal derfor ikke ske omregning, hvis den højeste indtægt er i et indtægtsår, hvor tilskadekomne har arbejdet 9 måneder på deltid, når deltidsarbejdet ikke skyldes pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem. På samme måde stilles der heller ikke krav om, at tilskadekomne skal have arbejdet inden for den branche, hvor tilskadekomne arbejdede før pasningsbehovet opstod.
Når metode 1 til 3 ikke kan anvendes: Normalårsløn ¬Årslønnen fastsættes til normalårslønnen, jf. § 24, stk. 3. Årslønnen skal nedsættes forholdsmæssigt, hvis erhvervsevnen før arbejdsskaden var nedsat i dokumenteret omfang, jf. § 24, stk. 3 og stk. 10.
5.4. Tilskadekomne, som på skadestidspunktet er i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 4
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 4, har følgende ordlyd:
”4) Er tilskadekomne på skadestidspunktet i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen, fastsættes årslønnen efter stk. 1 for perioden indtil det normale erhvervsophør i den pågældende profession. I perioden fra det normale erhvervsophør til folkepensionsalderen fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 10, medmindre årslønnen efter 1. pkt. er mindre end normalårslønnen. Har tilskadekomne under ansættelsesforholdet i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen gennemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen efter nr. 9 eller 10, medmindre årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt. er højere. ”
Lovbestemmelsen er suppleret af følgende bestemmelse i årslønsbekendtgørelsen:
”§ 13. Tilskadekomne er i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 4, hvis
1) professionen har et normalt erhvervsophør mindst 20 år før tilskadekomnes på skadestidspunktet lovfastsatte folkepensionsalder som følge af krav om helt særlige fysiske præstationer for at kunne fastholde beskæftigelsen, eller
2) der efter forhandling med en relevant brancheorganisation er fastsat en generel kutyme eller generel standard i professionen for erhvervsophør 10 år før den på skadestidspunktet lovfastsatte folkepensionsalder for tilskadekomne.
Stk. 2. Er betingelsen i stk. 1, opfyldt, og har tilskadekomnes arbejdsgiver med en brancheorganisation aftalt en anden kutyme eller standard for erhvervsophør end den generelle for professionen, jf. stk. 1, anvendes den kutyme eller standard for erhvervsophør, som tilskadekomnes arbejdsgiver har aftalt ved fastsættelse af årslønnen efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 4.
Stk. 3. Sender tilskadekomne en ansættelseskontrakt som dokumentation for, at tilskadekomne ville have fortsat beskæftigelsen i den pågældende profession efter det normale erhvervsophør i professionen, kan det efter en konkret vurdering medføre en senere ophørsdato for årslønnen fastsat efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1. ”
5.4.1. Anvendelsesområde
Undtagelsen finder kun anvendelse for de tilskadekomne, som på skadestidspunktet er i et ansættelsesforhold i en profession, hvor det er normalt med erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen. Undtagelsen omfatter kun personer, der er omfattet af én af disse to grupper:
– Det er normalt inden for den tilskadekomnes profession, at erhvervsophør sker mindst 20 år før den tilskadekomnes lovfastsatte folkepensionsalder begrundet i særlige krav til fysisk formåen i arbejdet (f.eks. fodboldspillere og andre professionelle sportsudøvere), eller
– Der er efter forhandling med relevante brancheorganisationer fastsat en generel kutyme eller standard i professionen for erhvervsophør minimum 10 år før tilskadekomnes lovfastsatte folkepensionsalder.
Tilskadekomne kan alene være omfattet af undtagelsen, hvis professionen har et normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen. Hvis det blot er tilskadekomne, der ifølge sine individuelle ansættelsesvilkår har et tidligere erhvervsophør, end hvad der er normalt for professionen, vil vedkommende ikke være omfattet af undtagelsen.
Ved vurderingen af, om tilskadekomne er i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør før folkepensionsalderen, tages der derfor bl.a. udgangspunkt i, hvorvidt der findes en generel kutyme eller generel standard for erhvervsophør i pågældende profession, herunder om professionen i forhold til andre områder er tillagt særlige rettigheder.
Bestemmelsen finder typisk anvendelse ved professionelle sportsfolk. Som udgangspunkt vil professionelle fodboldspillere m.v., der er kommet til skade og har et tab af erhvervsevne, efter en konkret vurdering modtage erstatning beregnet på årslønnen som sportsudøver frem til det tidspunkt, hvor de fylder 35 år, målvogtere frem til de fylder 38 år, og balletdansere omkring 40 år.
Hvis tilskadekomne ikke længere er i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen, da skaden skete, skal årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 1. Det gælder også selv om tilskadekomne blot var professionel sportsudøver i et enkelt af de seneste 5 indtægtsår.
Årslønnen fastsættes efter nr. 1-3 eller 5-13, hvis tilskadekomne er omfattet af en af de øvrige undtagelsesbestemmelser i § 24, stk. 2. Tilskadekomne vil i den situation ikke skulle have udbetalingen af erstatningen opdelt ift. den tidligere professions erhvervsophør, men har ret til fuld erstatning frem til folkepensionsalderen.
5.4.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Når tilskadekomne er vurderet omfattet af personkredsen for § 24, stk. 2, nr. 4, skal der tages stilling til årslønnen. Årslønnen kan fastsættes i samme afgørelse efter både metode 1A og 1B nedenfor, idet metode 1A anvendes til erstatningsudbetaling for perioden frem til det normale erhvervsophør i pågældendes profession, og metode 1B anvendes for perioden efter det normale erhvervsophør i professionen frem til folkepensionsalderen. Metode 2 anvendes, hvis tilskadekomne i ansættelsen har gennemført eller er påbegyndt og fortsat er indskrevet på en uddannelse.
Metode 1A: Årsløn frem til normalt erhvervsophør i professionen
Årslønnen skal indtil det normale erhvervsophør i pågældende profession fastsættes efter reglen i § 24, stk. 1, når tilskadekomne på skadestidspunktet er i et ansættelsesforhold i en profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen.
”Ophør for ansættelsen” fastsættes ud fra det, der er normalt i professionen, jf. årslønsbekendtgørelsens § 13. Ophør for ansættelsen kan fastsættes til senere tidspunkt end normalt ophør i professionen, hvis tilskadekomnes arbejdsgiver har aftalt en anden kutyme eller standard for erhvervsophør med en brancheorganisation end den generelle for professionen. Hvis tilskadekomne sender en ansættelseskontrakt som dokumentation for, at tilskadekomne ville have fortsat beskæftigelsen i den pågældende profession efter det normale erhvervsophør i professionen, kan det efter en konkret vurdering medføre en senere ophørsdato for årslønnen fastsat efter § 24, stk. 1.
Metode 1B: Årsløn fra normalt erhvervsophør i professionen til folkepensionsalder
For perioden fra det normale erhvervsophør i professionen til folkepensionsalderen fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. § 24, stk. 10, medmindre tilskadekomnes årsløn efter § 24, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., er mindre end normalårslønnen. Det betyder, at hvis årslønnen udregnet efter metode 1A er mindre end normalårslønnen, fastsættes årslønnen som tilskadekomnes konkrete årsløn og den efterfølgende erstatning på grundlag af denne lavere årsløn. Er årslønnen udregnet efter metode 1A højere end normalårslønnen, skal årslønnen for perioden fra normalt erhvervsophør til folkepensionsalderen fastsættes til normalårslønnen.
Særligt for metode 1A og 1B
Afgørelserne om årsløn og erstatning for tab af erhvervsevne henholdsvis før og efter normalt erhvervsophør kan træffes samtidig. De to årslønninger fastsat efter metode 1A og 1B skal ved vurderingen af tabet af erhvervsevne efter opregulering sammenholdes med tilskadekomnes indtjeningsevne efter skaden, jf. § 17, stk. 3.
Hvis der kan træffes en endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne for perioden frem til ophør i professionen, vil erstatningen blive udbetalt som engangserstatning for perioden efter afgørelsen frem til ophør i professionen, hvis erstatningen er mindre end 50 procent, uanset erstatningen kun tilkendes for en afgrænset periode. Engangserstatningen beregnes ikke frem til pensionsalderen, men til det tidspunkt, hvor tilskadekomne senest ville være ophørt inden for professionen, f.eks. som sportsudøver. Der træffes tillige en afgørelse om erstatningen i perioden fra ophør i professionen til folkepensionsalderen:
Hvis tilskadekomne tjente 500.000 kr. i sit job med erhvervsophør ved det fyldte 38. år, fastsættes årslønnen svarende hertil for perioden til og med dagen før tilskadekomne fylder 38 år. For perioden derefter fastsættes årslønnen som udgangspunkt til normalårslønnen, der udgør 434.000 kr. i 2024-niveau. Kan tilskadekomne på afgørelsestidspunktet tjene 300.000 kr. efter skaden, vil tabet udgøre 40 pct. frem til det normale erhvervsophør, og erstatningen beregnes som en engangserstatning på baggrund af en årsløn på 500.000 kr. frem til og med dagen før tilskadekomne fylder 38 år. For perioden herefter vil tabet udgøre 30 pct., og erstatningen beregnes på baggrund af en årsløn på 434.000 kr.
Metode 2: Gennemført uddannelse eller påbegyndt og stadig i gang med uddannelse
Er tilskadekomne på skadetidspunket i en ansættelse i profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen, og har tilskadekomne i denne ansættelse gennemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, skal årslønnen for hele perioden fra erhvervsophør til folkepensionsalderen fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 9 eller 10. Årslønnen fastsættes dog efter metode 1 eller metode 2, hvis dette medfører en højere årsløn. I dette tilfælde skal erstatningen deles op i perioder som beskrevet ovenfor. Se om undtagelse nr. 9 og 10 i afsnit 5.9. og 5.10.
Der er ikke krav om, at uddannelsen skal være fuldført kort tid før arbejdsskaden, hvis uddannelsen er taget under ansættelsen. Det betyder, at undtagelsen i nr. 10 kan anvendes, selv om uddannelsen er mere end 2 år gammel.
Metode 2 skal ikke anvendes, hvis tilskadekomne har taget uddannelsen før ansættelsen i profession med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen.
Når hverken metode 1A og 1B eller metode 2 kan anvendes: Normalårsløn
Årslønnen fastsættes til normalårslønnen, jf. § 24, stk. 3, og kan eventuelt nedsættes forholdsmæssigt, hvis erhvervsevnen før skaden var nedsat i dokumenteret omfang jf. § 24, stk. 10.
5.5. Tilskadekomne, som er eller har været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle i en eller flere perioder i de forudgående 5 år, jf. lovens § 24, stk. 2, nr. 5
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 5, har følgende ordlyd:
”5) Har tilskadekomne i alle 5 år forud for arbejdsskaden været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle, fastsættes årslønnen som tilskadekomnes andel af virksomhedens overskud før skat i de afsluttede regnskabsår inden for perioden sammenlagt med et årligt gennemsnit af tilskadekomnes eventuelle lønindkomst i samme periode. Har tilskadekomne i en eller flere perioder inden for de seneste 5 år forud for arbejdsskaden været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle, udgør årslønnen den højeste indkomst fastsat efter 3. eller 4. pkt. inden for den 5-årige periode. For perioder som selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle beregnes indkomsten efter metoden i 1. pkt. For perioder, hvor tilskadekomne ikke har været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle, fastsættes indkomsten efter metoden i stk. 1. Årslønnen fastsættes efter stk. 1, når årslønnen fastsat efter stk. 1 overstiger årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt.”
Lovbestemmelsen suppleres af følgende bestemmelser i årslønsbekendtgørelsen:
”§ 3. Den faktiske samlede indkomst i de efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2, relevante perioder opreguleres til værdien i skadeåret, inden årslønnen fastsættes på baggrund af den faktiske samlede indkomst i den relevante periode, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2. Skal den faktiske samlede indkomst omregnes, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2 og 8, og bekendtgørelsens § 7 sker det, inden indkomsten opreguleres, jf. 1. pkt.
Stk. 2. Uanset stk. 1, opreguleres den faktiske samlede indkomst for selvstændig erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller til værdien i skadeåret, inden årslønnen fastsættes på baggrund af et simpelt gennemsnit af overskuddet i den periode, som anvendes ved fastsættelse af årsløn, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 5 og bekendtgørelsens §§ 14-17.
§ 14. Selvstændig virksomhed efter lovens § 24, stk. 2, nr. 5, dækker over både personligt ejede virksomheder og virksomheder udøvet i selskabsform.
Stk. 2. Som personligt ejede virksomheder forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, hvor indehaveren eller indehaverne hæfter personligt med egen formue. Personligt ejede virksomheder er for eksempel enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S).
Stk. 3. Som virksomheder i selskabsform forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, hvor ejerne har taget ansættelse, og hvor de hæfter med deres investering i virksomheden. Virksomheder i selskabsform er for eksempel anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S). Tilskadekomne anses for selvstændig erhvervsdrivende i en virksomhed i selskabsform, når der ikke er andre fysiske eller juridiske personer, som gennem stemmeandel eller kapital samlet eller hver for sig har større indflydelse på virksomhedens drift end tilskadekomne. Ejes virksomheden af et holdingselskab, er det en forudsætning, at tilskadekomne har dominerende indflydelse i holdingselskabet, jf. 3. pkt.
Stk. 4. Det skattemæssige nettooverskud efter § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1, udgør den positive forskel mellem virksomhedens omsætning og omkostninger, dog ekskl. indtægter efter § 17, stk. 1. Et samlet underskud i en virksomhed i den periode, som anvendes ved fastsættelse af årsløn, jf. lovens § 24, stk. 2, nr. 5, opvejes med et samlet overskud i samme periode for en anden virksomhed. Et samlet underskud i et eller flere regnskabsår i den periode, som anvendes ved fastsættelse af årsløn, jf. lovens § 24, stk. 2, nr. 5, opvejes af et samlet overskud inden for den samme periode for et andet regnskabsår. Kun et samlet nettooverskud fra selvstændig virksomhed indgår i den faktiske samlede indkomst for den periode, som anvendes ved fastsættelse af årsløn, jf. lovens § 24, stk. 2, nr. 5.
§ 15. Den faktiske samlede indkomst for tilskadekomne ved arbejde i en selvstændig virksomhed efter § 14, stk. 2, udgør tilskadekomnes andel af det skattemæssige overskud for den selvstændige virksomhed ekskl. evt. beløb overført til medarbejdende ægtefælle og af eventuel personlig indkomst efter personskatteloven, som der betales arbejdsmarkedsbidrag af efter arbejdsmarkedsbidragsloven.
Stk. 2. Den faktiske samlede indkomst for en medarbejdende ægtefælle i enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber m.v., udgøres af den personlige indkomst for den medarbejdende ægtefælle fra selvstændig virksomhed, overført overskud til beskatning fra ægtefællen og personlig indkomst i øvrigt.
Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 fremgår af indkomstregisteret eller af tilskadekomnes årsopgørelser fra Skattestyrelsen.
§ 16. Den faktiske samlede indkomst for tilskadekomne ved arbejde i en selvstændig virksomhed udøvet i selskabsform efter § 14, stk. 3, består af den selvstændig erhvervsdrivendes personlige indkomst efter personskatteloven, som der betales arbejdsmarkedsbidrag af efter arbejdsmarkedsbidragsloven, samt tilskadekomnes andel af det samlede skattemæssige overskud i selskabet før skat, jf. § 14, stk. 4.
Stk. 2. Indkomster i form af udbytte eller lignende fra selskaber, som tilskadekomne ejer helt eller delvist, men hvor tilskadekomne ikke arbejder, indgår ikke i den faktiske samlede indkomst, jf. stk. 1 og 3.
Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1, fremgår af indkomstregisteret, af virksomhedens årsopgørelser, fra CVR-registret og af selskabsskatteoplysningerne hos Skattestyrelsen.
§ 17. Indtægt og overskud fra formueforvaltning og fra passiv kapitalanbringelser i øvrigt, som ikke er et led i virksomhedens hovedaktiviteter, medregnes ikke i den faktiske samlede indkomst, jf. §§ 15 og 16. Det drejer sig blandt andet om lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom, indtægter ved bortforpagtning og indtægter ved forvaltning af egen formue, herunder salg og værdistigning af aktier, anparter, obligationer eller lignende værdipapirer. Af- og nedskrivninger, indtægter af kapitalandele, gevinst eller tab ved salg af anlægsaktiver, indtægter eller tab som følge af værdistigning eller fald i ejendomme indregnet til dagsværdi samt øvrige finansielle indtægter og omkostninger medregnes heller ikke i den faktiske samlede indkomst.
Stk. 2. Indtægt og overskud anses for at stamme fra tilskadekomnes arbejde i virksomheden, når tilskadekomne på tro og love erklærer, at indkomsten ikke stammer fra formueforvaltning, jf. stk. 1. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplysninger, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt tro og loveerklæringen er korrekt, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmode tilskadekomne om at indhente en revisorerklæring i form af f.eks. en Erklæring om aftalte arbejdshandlinger eller Anden erklæringsopgave med begrænset sikkerhed. Virksomhedens interne årsopgørelse kan indgå som oplysningsgrundlag ved udarbejdelse af en erklæring omfattet af 2. pkt. Er tilskadekomne ude af stand til at afgive en tro og loveerklæring, jf. 1. pkt., kan der i stedet indhentes en revisorerklæring. Forsikringsselskabet afholder udgifter til revisorerklæring, jf. lovens § 35, stk. 7. Revisorerklæringen skal påvise, hvorvidt, og i så fald i hvilket omfang, der er tale om indkomst ved arbejde eller indtægt og overskud ved formueforvaltning med videre, jf. stk. 1. ”
5.5.1. Anvendelsesområde og definitioner
Anvendelsesområde
Undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 5, finder kun anvendelse, når tilskadekomne enten
– har drevet selvstændig virksomhed, hvor tilskadekomne har ejet mere end halvdelen af virksomheden eller været medarbejdende ægtefælle i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, eller
– har drevet selvstændig virksomhed, hvor tilskadekomne har ejet mere end halvdelen af virksomheden eller været medarbejdende ægtefælle i en eller flere perioder inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden
Ligger perioden for den selvstændige virksomhed eller som medhjælpende ægtefælle længere tid tilbage end 5 indtægtsår før arbejdsskadens indtræden, finder § 24, stk. 2, nr. 5 ikke anvendelse. Årslønnen fastsættes i disse tilfælde efter § 24, stk. 1, medmindre tilskadekomne er omfattet af andre undtagelsesbestemmelser i § 24, stk. 2. Perioden som selvstændig løber indtil det tidspunkt, hvor tilskadekomne har afviklet eller overdraget virksomheden, jf. oplysninger i det centrale virksomhedsregister (CVR).
Årslønnen fastsættes efter hovedreglen i § 24, stk. 1, hvis tilskadekomnes indtægt opgjort efter § 24, stk. 1, i et enkelt indtægtsår er højere end årslønnen beregnet efter metode 1 eller metode 2 nedenfor (gennemsnit). Den beregnede årsløn efter § 24, stk. 2, nr. 5, skal derfor altid sammenlignes med årslønnen beregnet efter § 24, stk. 1.
Selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefælle
Der sondres mellem personligt ejede virksomheder (også kaldet transparente enheder, hvor der er juridisk sammenfald mellem ejer og virksomhed, f.eks. enkeltmandsvirksomheder eller I/S) i årslønsbekendtgørelsens § 14, stk. 2, og virksomheder i selskabsform (kapitalselskaber, som er selvstændige juridiske enheder, f.eks. A/S og ApS), årslønsbekendtgørelsens § 14, stk. 3.
I den personligt ejede virksomhed hæfter tilskadekomne som indehaver af virksomheden personligt med hele sin formue. Den indkomst, som skal anvendes ved beregning af årslønnen, fremgår af årslønsbekendtgørelsens § 15, stk. 1.
Når tilskadekomne driver virksomhed i selskabsform, skal tilskadekomne have taget ansættelse i virksomheden, hæfte for virksomheden med sin indskudte kapital og have bestemmende indflydelse på virksomheden, hvilket betyder, at ingen andre (tilsammen eller enkeltvis) må have bestemmende indflydelse på virksomheden, jf. årslønsbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 3. pkt. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, finder § 24, stk. 2, nr. 5, ikke anvendelse ved fastsættelsen af årslønnen, da tilskadekomne i så fald ikke betragtes som værende selvstændig erhvervsdrivende. Hvis tilskadekomnes ejerandel har ændret sig i de fem år, anses tilskadekomne for at være selvstændig i den periode, hvor betingelsen er opfyldt. Årslønsbekendtgørelsens § 16 finder anvendelse ved beregningen af tilskadekomnes indkomst til brug for årslønnen.
Tilskadekomne er omfattet af undtagelsen, selv om tilskadekomne har flere selskaber, og kun nogle af selskaberne opfylder betingelserne i § 14, stk. 3. Se beskrivelse af kriterierne i ovenstående afsnit. Årslønnen fastsættes dog kun på baggrund af selskaber som opfylder vilkårene i § 14, stk. 3. Det betyder f.eks., at overskud ikke indgår i årslønnen, når overskuddet er fra selskaber, hvor tilskadekomne ikke har taget ansættelse i virksomheden.
En medarbejdende ægtefælle defineres efter skattereglerne, og skal i henhold til disse udføre et ’ikke ubetydeligt arbejde i den personligt ejede virksomhed’ (enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber), for at der kan overføres overskud fra virksomheden til den medarbejdende ægtefælle. Arbejdsskademyndighederne lægger oplysningen om medarbejdende ægtefælle fra skattemyndighederne uprøvet til grund. Det er det samlede overskud overført til den medarbejdende ægtefælle, der indgår i dennes opgørelse, jf. årslønsbekendtgørelsens § 15, stk. 2.
Indkomst, der ikke skal indgå i opgørelsen af den selvstændig erhvervsdrivendes eller den medarbejdende ægtefælles indkomst, fremgår af årslønsbekendtgørelsens § 17, stk. 1.
5 års perioden
Når tilskadekomne har været selvstændigt erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle inden for perioden på de 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, anvendes de regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, når årslønnen skal fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 5, 1. pkt.
Jf. årslønsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal årslønnen efter § 24, stk. 2, nr. 5, 1. pkt. fastsættes som et gennemsnit af tilskadekomnes andel af virksomhedens overskud før skat i de anvendte regnskabsår. Hertil lægges et gennemsnit af tilskadekomnes eventuelle årlige indkomst ved arbejde i den samme periode, dvs. de afsluttede regnskabsår. Se nærmere om beregningen i afsnit 5.5.2. nedenfor.
Regnskabsår
Et regnskabsår skal udgøre 12 måneder, og det betragtes som afsluttet den sidste dato, som regnskabsåret dækker over, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 1. Dog gælder særlige regler for en ny virksomheds første regnskabsperiode, se straks nedenfor. Et regnskabsår følger oftest kalenderåret, men kan være forskudt.
Hvis en arbejdsskade er sket den 17. maj 2025, og virksomhedens regnskabsår følger kalenderåret, vil de seneste 5 afsluttede regnskabsår udgøres af regnskabsårene fra 1. januar til 31. december i henholdsvis 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024. Da der ikke er et afsluttet regnskabsår i 2025, indgår virksomhedens eventuelle overskud i perioden 1. januar 2025 til 17. maj 2025 ikke i det indkomstgrundlag, der ligger til grund for beregningen af årsløn efter § 24, stk. 2, nr. 5, 1. pkt.
Årslønnen vil blive fastsat som et gennemsnit af tilskadekomnes årlige andel af virksomhedens overskud før skat i regnskabsårene 1. januar til 31. december i henholdsvis 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024 sammenlagt med et årligt gennemsnit af tilskadekomnes eventuelle lønindkomst i samme periode, dvs. fra 1. januar 2020 til og med 31. december 2024. Beløbene opreguleres fra det pågældende regnskabsår til skadeåret før gennemsnittet beregnes jf. årslønsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.
Første regnskabsperiode kan være et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2. Den seneste afsluttede regnskabsperiode kan på grund af overdragelse eller afvikling af virksomheden være kortere end 12 måneder. Udgør en afsluttet regnskabsperiode mindre eller mere end 12 måneder, indgår det faktiske antal måneder i den samlede beregning af gennemsnittet ved at perioden omregnes til 12 måneder. Det betyder, at hvis den første regnskabsperiode i de seneste 5 regnskabsår forud for arbejdsskaden er længere end 12 måneder, så vil de ekstra måneder, der strækker sig ud over 5-årsperioden skulle omregnes til 12 måneder og herefter indgå i beregningen af gennemsnittet.
Overskud før skat (det skattemæssige overskud) – årslønsbekendtgørelsens § 14, stk. 4
Når tilskadekomnes virksomhed drives som et kapitalselskab , tages ved beregningen af det skattemæssige overskud udgangspunkt i det regnskab, der er opgjort efter de regnskabsmæssige principper i årsregnskabsloven, og som indgår i virksomhedens årsrapport indberettet til Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) hos Erhvervsstyrelsen.
Hvis virksomheden drives som enkeltmandsvirksomhed eller tilskadekomne er medarbejdende ægtefælle , anvendes i stedet oplysningerne i tilskadekomnes årsopgørelse.
Det skattemæssige overskud udgør den positive forskel mellem virksomhedens omsætning og omkostninger. Et samlet underskud for alle 5 indtægtsår indgår ikke i tilskadekomnes årsløn, se dog årslønsbekendtgørelsen § 14, stk. 4, om opvejning af underskud i enkelte regnskabsår i perioden. Beløbet, som anvendes til fastsættelsen af det skattemæssige overskud, kaldes også ”virksomhedens resultat før skat”, ”ordinært resultat før skat” eller lignende (resultat dækker både overskud og underskud). Læs mere om oplysningsgrundlaget nedenfor.
Ved personligt ejede virksomheder anvendes tilskadekomnes andel af det skattemæssige overskud fratrukket et eventuelt beløb overført til medarbejdende ægtefælle, når årslønnen skal fastsættes, jf. årslønsbekendtgørelsens § 15, stk. 1. Indtægter fra formueforvaltning i bred forstand og fra passiv kapitalanbringelse i øvrigt, som ikke er et led i virksomhedens hovedaktiviteter, indgår ikke (jf. årslønsbekendtgørelsens § 17, stk. 1).
Det er kun et samlet overskud, der indgår i tilskadekomnes årsløn. For hvert regnskabsår opgøres resultatet for virksomheden (overskud og underskud) og opreguleres til skadeåret. Herefter udlignes et underskud i ét år med overskuddet fra et andet, indtil der til sidst er et samlet overskud eller underskud af virksomheden. Er resultatet af den selvstændige virksomhed på tværs af regnskabsårene et overskud, skal dette omregnes til et gennemsnit for alle årene. Dette beløb udgør det skattemæssige overskud og indgår i tilskadekomnes årsløn.
Underskud og overskud kan kun udlignes inden for sammenhængende perioder som selvstændig. Hvis tilskadekomne har flere perioder som selvstændig afbrudt af perioder med almindelig lønindkomst inden for de seneste fem år, skal hver periode som selvstændig opgøres separat.
Hvis tilskadekomne har flere virksomheder, skal det gennemsnitlige underskud og overskud af resultatet for alle virksomhederne for 5-årsperioden indgå i beregningen. Når resultatet for den enkelte virksomhed er beregnet for perioden på de 5 regnskabsår og der er taget et gennemsnit, skal eventuelt underskud i én virksomhed herefter udlignes med et overskud i en anden virksomhed. Igen gælder, at kun et samlet overskud på tværs af alle virksomhederne kan indgå i tilskadekomnes årsløn.
Indkomsten fra ”selvstændig virksomhed” vil på den måde kun indgå, hvis der for hele perioden er et samlet positivt nettooverskud på tværs af alle tilskadekomnes virksomheder, jf. årslønsbekendtgørelsens § 14, stk. 4, sidste pkt. Et samlet underskud, kan således ikke indgå i årslønnen ved anvendelse af undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 5, hvorfor årslønnen oftest vil blive fastsat efter lovens hovedregel i § 24, stk. 1, jf. § 24, stk. 2, nr. 5, sidste pkt.
Der er ikke i hverken loven eller bekendtgørelsen hjemmel til, at et samlet nettounderskud kan fratrækkes i den løn, som tilskadekomne har fået udbetalt for sit arbejde i virksomheden. En eventuelt løn til tilskadekomne indgår i opgørelsen af hans personlige indkomst for samme periode.
Oplysningsgrundlaget
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan hente oplysningerne om overskud fra tilskadekomnes selvstændige virksomhed enten via tilskadekomnes årsopgørelse eller en registeradgang til Dataudvekslingsplatformen (DUPLA) hos skattemyndighederne (når virksomheden er personligt ejet af tilskadekomne, eller tilskadekomne er medarbejdende ægtefælle), eller fra CVR, hvor virksomheder drevet som et kapitalselskab indberetter deres regnskaber.
Når tilskadekomne driver virksomhed som et personligt ejet selskab (årslønsbekendtgørelsens § 14, stk. 2, og § 15) fastsættes årslønnen ud fra:
1. Indkomst fra selvstændig virksomhed fra årsopgørelsen. Den del af overskuddet, der er overført til medarbejdende ægtefælle fremgår ikke af tilskadekomnes årsopgørelse og medregnes ikke i fastsættelsen af årslønnen.
2. Lønmodtagerindkomst ved arbejde fra årsopgørelse eller indkomstregistret.
Indkomstgrundlaget er bruttoindberetningen.
Når tilskadekomne er medarbejdende ægtefælle (årslønsbekendtgørelsens § 15, stk. 2), fastsættes årslønnen ud fra
1. Overført overskud til beskatning overført fra ægtefællens personligt ejet selvstændige virksomhed. Beløbet fremgår af den medarbejdende ægtefælles årsopgørelse.
2. Lønmodtagerindkomst ved arbejde fra årsopgørelser eller indkomstregistret.
Når tilskadekomne driver virksomhed som et kapitalselskab (årslønsbekendtgørelsens § 14, stk. 3, og § 16), fastsættes årslønnen ud fra:
1. Indkomst fra selvstændig virksomhed fra virksomheden, fastsat ud fra tilskadekomnes andel af virksomhedens overskud før skat jf. driftsregnskabet opgjort til årsrapporten hos CVR, hvorfra oplysningerne kan hentes. Beløb opført som ”virksomhedens resultat før skat”, ”ordinært resultat før skat” eller lignende anvendes som indkomst ved beregningen.
2. Lønmodtagerindkomst ved arbejde fra årsopgørelser eller indkomstregistret.
Også her er indkomstgrundlaget bruttoindberetningen. Indkomsten fra selvstændig virksomhed udgøres af tilskadekomnes andel af virksomhedens overskud før skat.
Indtægt fra formueforvaltning
Indtægt og overskud fra formueforvaltning, som ikke er et led i virksomhedens hovedaktiviteter, medregnes ikke i årslønnen, jf. årslønsbekendtgørelsens § 17, stk. 1. Et eksempel på formueforvaltning er lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom, hvis tilskadekomne personligt ikke har haft arbejde med udlejningen. Aktiviteter, som alene har til formål at vedligeholde og pleje formuen, vil som hovedregel ikke kunne anses for arbejde i denne sammenhæng. Det kan f.eks. være aktiviteter som opkrævning af husleje og egen bogføring. Et andet eksempel er passivt ejerskab af en virksomhed, hvor tilskadekomne ikke har personligt arbejde i virksomheden. Indtægter ved bortforpagtning og indtægter ved forvaltning af egen formue, herunder køb og salg af aktier, anparter, obligationer eller lignende værdipapirer, vil heller ikke kunne medtages.
Tro- og loveerklæring
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhenter en tro- og loveerklæring fra tilskadekomne i sager, hvor tilskadekomne driver selvstændig virksomhed. Indtægt og overskud anses for at stamme fra tilskadekomnes arbejde i virksomheden, når tilskadekomne på tro og love erklærer, at indkomsten ikke stammer fra formueforvaltning, jf. årslønsbekendtgørelsen § 17, stk. 2.
Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplysninger f.eks. fra regnskabet i CVR, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt tro- og loveerklæringen er korrekt, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmode tilskadekomne om at indhente en revisorerklæring i form af f.eks. en Erklæring om aftalte arbejdshandlinger eller Anden erklæringsopgave med begrænset sikkerhed . Virksomhedens interne årsopgørelse kan indgå som oplysningsgrundlag ved udarbejdelse af sådanne erklæringer.
Er tilskadekomne ude af stand til at afgive en tro- og loveerklæring kan der i stedet indhentes en revisorerklæring. Det er tilskadekomne, der i så fald indhenter revisorerklæringen.
Forsikringsselskabet, den selvforsikrede arbejdsgiver eller AES afholder udgifter til revisorerklæring, jf. § 35, stk. 7. Revisorerklæringen skal påvise, om og i givet fald i hvilket omfang, der er tale om indkomst ved arbejde eller indtægt og overskud ved formueforvaltning med videre.
5.5.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Metode 1: Tilskadekomne har været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle de seneste fem år før skaden (§ 24, stk. 2, nr. 5, 1. pkt.)
Når tilskadekomne har været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle i alle 5 indtægtsår umiddelbart forud for skaden, skal årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 5. 1. pkt., samt årslønsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, samt §§ 14 til 17.
Det er en forudsætning for at anvende metode 1, at tilskadekomne har været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle i alle fem indtægtsår før skaden, og fortsat er selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle på skadestidspunktet.
Er tilskadekomne selvstændigt erhvervsdrivende i en personligt ejet virksomhed, beregnes årslønnen efter reglerne i årslønsbekendtgørelsens § 15.
Er tilskadekomne medarbejdende ægtefælle i ægtefællens personligt ejede virksomhed, skal årslønnen beregnes efter årslønsbekendtgørelsens § 15, stk. 2.
Er tilskadekomne selvstændig med en virksomhed drevet i selskabsform, finder reglerne i årslønsbekendtgørelsens § 16 anvendelse.
Efter § 24, stk. 2, nr. 5, 1. pkt., fastsættes årslønnen på baggrund af tilskadekomnes andel af virksomhedens overskud før skat i de regnskabsår, som er afsluttet i perioden for de seneste fem indtægtsår før skaden og opreguleret til skadeåret jf. årslønsbekendtgørelsen § 3, stk. 2. Beløbet, som anvendes, er et gennemsnit af overskuddet i de afsluttede regnskabsår. Til dette gennemsnit af overskuddet skal tillægges gennemsnittet af eventuel personlig indkomst efter personskatteloven, som der betales arbejdsmarkedsbidrag af efter arbejdsmarkedsbidragsloven, for samme periode, dvs. de afsluttede regnskabsår. Den personlige indkomst skal også opreguleres til skadeåret, før gennemsnittet beregnes og lægges til gennemsnittet af overskuddet.
Årslønnen fastsat efter § 24, stk. 2, nr. 5, skal sammenlignes med en årsløn fastsat efter hovedreglen i § 24, stk. 1, som er fastsat ud fra de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden. Hvis arbejdsskaden er indtrådt den 17. maj 2025, vil de seneste 5 indtægtsår være 1. maj 2020 til 30. april 2025. Årslønnen fastsættes herefter som den højeste værdi af enten indkomsten som selvstændig, jf. § 24, stk. 2, nr. 5, eller indkomsten ved arbejde efter § 24, stk. 1.
Metode 2: Tilskadekomne har været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle i en del af 5-årsperioden før skaden (§ 24, stk. 2, nr. 5, 2. pkt.)
Indledningsvis bemærkes, at årsløn beregnet efter nedenstående metode 2 indeholder en sammenligning mellem indkomst fra arbejdet som selvstændig (opgjort efter metode 1) i de perioder, hvor tilskadekomne er selvstændig og indkomst fra arbejde i de øvrige perioder.
Ved opgørelsen af lønindkomsten skal alene anvendes den lønindkomst, som svarer til det enkelte indtægtsår opgjort efter § 24, stk. 1. Da perioden er enten 12 måneder eller mindre, vil lønindkomsten opgjort efter nedenstående metode 2 enten være lig med eller mindre end lønindkomst opgjort efter § 24, stk. 1.
Arbejdsskademyndighederne kan derfor anvende § 24, stk. 1, til opgørelsen af lønindkomsten til brug for sammenligningen med indkomsten ved selvstændig virksomhed. Kun hvis arbejdsskademyndighederne er i tvivl om, hvorvidt en beregning af lønindkomsten efter metode 2 nedenfor vil føre til en højere årsløn end beregningen efter § 24, stk. 1, beregnes lønindkomsten i disse situationer efter § 24, stk. 2, nr. 5, 4. pkt., før den sammenlignes med indkomsten som selvstændig opgjort efter § 24, stk. 2, nt. 5, 3. pkt.
Fremgangsmåden i beregningerne efter metode 2 er følgende: For den del af perioden, hvor tilskadekomne har været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle, beregnes årslønnen efter principperne som anført ovenfor i metode 1. Årslønnen for de perioder, hvor tilskadekomne ikke har været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle beregnes efter metoden i § 24, stk. 1, dog således, at der kun indgår lønindtægt for de perioder i de enkelte indtægtsår, der ikke er en del af regnskabsårene. Det betyder, at indkomsten som lønmodtager opgøres inden for de enkelte indtægtsår. Er der i indtægt i indtægtsåret, som stammer fra arbejde på et tidspunkt, der er dækket af et regnskabsår, skal denne indtægt ikke indgå i indtægten for dette indtægtsår, da den indgår i opgørelsen af indtægt som selvstændig. Der skal ikke ske omregning til et fuldt indtægtsår, selv om lønmodtagerperioden kun udgør få måneder.
For de afsluttede regnskabsår inden for de seneste 5 indtægtsår før skaden, hvor tilskadekomne har været selvstændig erhvervsdrivende, beregnes årslønnen efter § 24, stk. 2, nr. 5, 1. pkt., uanset om tilskadekomne kun har været selvstændig erhvervsdrivende i en del af kalenderåret, f.eks. fordi virksomheden er ophørt eller overdraget til en anden. Dog skal resultatet af det første regnskabsår omregnes til 12 måneder, hvis det enten er kortere eller længere end 12 måneder, jf. ovenfor om regnskabsår.
For disse regnskabsår beregnes årslønnen altså som et gennemsnit af tilskadekomnes andel af virksomhedens overskud før skat sammenlagt med et årligt gennemsnit af tilskadekomnes eventuelle lønindkomst i samme periode.
For de perioder, hvor tilskadekomne ikke har været selvstændig erhvervsdrivende, beregnes årslønnen efter metoden i hovedreglen i § 24, stk. 1. Da der alene skal medtages indkomst, som ikke er optjent i perioder med en aktiv virksomhed, kan der ved opgørelsen af indkomst efter § 24, stk. 1, være indtægtsår med blot få måneders indkomst ved arbejde.
Herefter anvendes den højeste af de mulige årsløn.
Eksempel til illustration af fremgangsmåden i metode 2:
Arbejdsskaden sker den 17. maj 2025. Tilskadekomne har været selvstændig med virksomhed A fra 2010 og frem til 30. september 2022 (afsluttet regnskabsår pga. konkurs) og igen med virksomhed B fra 1. januar 2024 (er stadig selvstændig). Virksomhedernes regnskabsår følger kalenderåret. I perioden fra 1. oktober 2022 til 31. december 2023 har han været lønmodtager med almindelig lønindkomst.
De afsluttede regnskabsår, der skal indgå i opgørelsen er for 1. januar til 31. december 2020, 1. januar til 31. december 2021, fra 1. januar til 30. september 2022 (omregnet til 12 måneder for at forenkle beregningen af gennemsnittet af virksomhedens overskud) og 1. januar til 31. december 2024. Da der ikke er et afsluttet regnskabsår i 2025, indgår virksomhedens eventuelle overskud i perioden 1. januar 2025 til 17. maj 2025 ikke i det indkomstgrundlag, der ligger til grund for beregningen af årsløn efter § 24, stk. 2, nr. 5.
Indtægtsår efter § 24, stk. 1, er i årslønsbekendtgørelsens § 1, nr. 7, fastsat som 12 sammenhængende måneder, der regnes bagud fra seneste hele måned forud for arbejdsskadens indtræden, dvs. fra 1. maj 2024 til 30. april 2025. De seneste fem indtægtsår jf. § 24, stk. 1, udgør derfor perioden fra 1. maj 2020 til 30. april 2025.
Da en lønindkomst, som indgår i opgørelsen af den samlede indtægt i et regnskabsår, ikke samtidig kan indgå i opgørelsen af indtægt for et indtægtsår, skal årslønnen før skaden opgøres på følgende måder (a, b og c) og sammenlignes med indtægten beregnet efter § 24, stk. 1:
a) Gennemsnit af følgende regnskabsår og eventuel lønindkomst fra perioden som selvstændig erhvervsdrivende
– Regnskabsår 2020 og eventuel lønindkomst i regnskabsåret (opreguleret til 2025) – Regnskabsår 2021 og eventuel lønindkomst i regnskabsåret (opreguleret til 2025) – Regnskabsår 2022 og eventuel lønindkomst: 1. januar 2022 til 30. september 2022 (opreguleret til 2025) – Regnskabsår 2024 og eventuel lønindkomst: 1. januar 2024 til 31. december 2024 (opreguleret til 2025)
Efter opreguleringen af de fire regnskabsår (2020, 2021, 2022 (1. januar til 30. september) og 2024) til skadeåret 2025, udlignes eventuelle underskud af overskud på tværs af regnskabsårene. Da underskud og overskud kun kan udlignes inden for sammenhængende perioder som selvstændig, jf. årslønsbekendtgørelsens § 14, stk. 4, vil der kun kunne ske udligning mellem regnskabsårene 2020, 2021 og 2022 (1. januar 2022 til 30. september 2022). Til sidst beregnes et gennemsnit af overskuddet for de 4 regnskabsår (2020, 2021, 2022 (1. januar 2022 til 30. september 2022) og 2024).
b) Indtægt fra indtægtsåret 1. maj 2022 til 30. april 2023
– Indtægt: 1. oktober 2022 til 30. april 2023 (opreguleret til 2025),
c) Indtægt fra indtægtsåret 1. maj 2023 til 30. april 2024
– Indtægt: 1. maj 2023 til 31. december 2023 (opreguleret til 2025)
I de perioder inden for de 5 indtægtsår, hvor tilskadekomne ikke har været selvstændig, beregnes årslønnen efter metoden i § 24, stk. 1, på baggrund af den faktiske samlede indkomst i de enkelte indtægtsår, og der ses bort fra lønindkomst i perioden, hvor tilskadekomne drev selvstændig virksomhed. Der sker ikke en omregning af indkomsten fra de to indtægtsår til 12 måneder, uanset at det alene er indkomst i henholdsvis 7 måneder og 8 måneder, der anvendes fra de to indtægtsår i dette eksempel.
Den periode, hvor indkomsten efter disse beregninger ( a, b og c ) herefter var højest, anvendes som grundlag til fastsættelse af årslønnen efter metode 2: Hvis indkomsten var højest beregnet som et gennemsnit af overskuddet inkl. evt. lønindkomst for hele perioden som selvstændig ( a ), anvendes denne periode som grundlag for årslønnen. Hvis tilskadekomnes indkomst var højere i et af de to indtægtsår som lønmodtager ( b eller c ), fastsættes årslønnen på baggrund af indkomsten i dette indtægtsår, uanset at indkomsten ved arbejde alene hidrørte 7 henholdsvis 8 måneders arbejde som lønmodtager.
Som nævnt indledningsvis gælder det også for beregning af årslønnen efter metode 2, at resultatet skal sammenlignes med en årsløn fastsat efter hovedreglen i § 24, stk. 1. Hvis tilskadekomnes årsløn udelukkende beregnet efter § 24, stk. 1, er højere end årslønnen fastsat efter § 24, stk. 2, nr. 5, 2. pkt., fastsættes årslønnen efter § 24, stk. 1.
Det bemærkes, at metode 2 også skal bruges i de situationer, hvor tilskadekomne på skadestidspunktet har afviklet eller overdraget virksomheden (afmeldt i det centrale virksomhedsregister, jf. www.cvr.dk), og tilskadekomne efterfølgende ikke har et helt indtægtsår efter ophøret af den selvstændige virksomhed.
Hvis tilskadekomne efter ophør af virksomheden har haft et helt indtægtsår, kan særreglen i § 24, stk. 2, nr. 5 ikke anvendes til fastsættelsen af hans årsløn. I stedet anvendes § 24, stk. 1, eller en af de øvrige undtagelser i § 24, stk. 2.
Når metode 1 eller 2 ikke kan anvendes
Årslønnen fastsættes til normalårslønnen, jf. § 24, stk. 3, jf. § 24, stk. 10.
5.6. Tilskadekomnes samlede indkomst ved arbejde er varigt nedsat pga. en ulykke eller sygdom inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, jf. § 24, stk. 2, nr. 6
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 6, har følgende ordlyd:
”6) Er tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde varigt nedsat på grund af en ulykke eller sygdom inden for den periode, som årslønnen skal fastsættes på baggrund af, jf. stk. 1, eller nr. 1-5 eller 7-13, fastsættes årslønnen efter principperne i stk. 1, eller nr. 1-5 eller 7-13, på baggrund af den faktiske samlede indkomst i perioden efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen, medmindre årslønnen skal fastsættes på andet grundlag. Er perioden efter den ulykke eller sygdom, som har påvirket indtjeningen, mindre end 12 måneder omregnes den faktiske samlede indkomst for perioden til et helt indtægtsår. ”
5.6.1. Anvendelsesområde
Bestemmelsen afgrænser den periode, som kan anvendes ved fastsættelsen af årslønnen efter § 24, stk. 1, eller de øvrige undtagelser i § 24, stk. 2. Afgrænsningen af perioden sker kun, når tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde før arbejdsskaden varigt er nedsat på grund af en ulykke eller sygdom.
Den periode, der bruges til beregningen af årslønnen forud for arbejdsskaden, er begrænset til perioden efter den forudgående ulykke eller sygdom, hvor indtjeningsevnen før arbejdsskaden allerede var varigt nedsat.
Hvis tilskadekomnes indtjening skal fastsættes efter andet grundlag end den faktiske samlede indkomst, f.eks. ud fra statistiske oplysninger, jf. § 24, stk. 2, nr. 9 eller 10, anvendes disse oplysninger som forudsat i de enkelte undtagelsesbestemmelser ved fastsættelsen af årslønnen med følgerne af ulykken eller sygdommen. Efter § 24, stk. 10, 5. pkt., kan årslønnen også nedsættes forholdsmæssigt, så den afspejler tilskadekomnes nedsatte indtjeningsevne før arbejdsskaden, hvis indtjeningsevnen før skaden var nedsat i dokumenteret omfang, når årslønnen skal fastsættes til normalårsløn, minimumsårsløn, årsløn til personer uden for erhverv, eller årsløn til personer under uddannelse eller som er nyuddannede.
Bestemmelsen i § 24, stk. 2, nr. 6, skal understøtte, at der ikke tilkendes erstatning på baggrund af en (højere) indtjening, som ligger før tilskadekomnes erhvervsevne blev varigt nedsat pga. en anden ulykke eller sygdom. Hvis årslønnen allerede er fastsat lavere på grund af en forudgående ulykke eller sygdom efter § 24, stk. 2, nr. 6, kan den efterfølgende erstatning for tab af erhvervsevne ikke også nedsættes efter § 12, på grund af de samme forhold: Erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17 og § 17 a, skal nedsættes, hvis det er overvejende sandsynligt, at det fulde tab ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden, jf. § 12. Hvis to arbejdsskader er indtrådt nogenlunde samtidigt, begge arbejdsskader er årsag til senere tab af erhvervsevne og indtjeningen ikke er varigt nedsat fra arbejdsulykke 1 til arbejdsulykke 2, vil § 12 i stedet finde anvendelse ved erstatningsudmålingen. Undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 6, finder ikke anvendelse i dette tilfælde.
For erhvervssygdomme er skadetidspunktet den dag, hvor sygdommen er anmeldt, jf. § 8, stk. 2. Dette gælder, selvom sygdommen er debuteret og har medført et tab af erhvervsevne før anmeldetidspunktet. En privat sygdom eller ulykke kan derfor have nedsat indkomsten efter erhvervssygdommen har medført et tab, men før denne blev anmeldt. Undtagelsen i nr. 6 – altså begrænsning af perioden – finder anvendelse for erhvervssygdomme, selvom en anden sygdom eller ulykke først indtræder efter, at erhvervssygdommen har nedsat erhvervsevnen, men før anmeldelsen. Det betyder, at der ved fastsættelsen af årslønnen skal anvendes en periode efter en privat sygdom eller ulykke har nedsat indkomsten, uanset om erhvervssygdommen allerede har nedsat indkomsten før dette tidspunkt. Dette gælder, uanset om årslønnen fastsættes efter hovedreglen i § 24, stk. 1, (fordi erhvervsevnen ikke er påvirket af erhvervssygdommen før anmeldelsen) eller undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 1, (fordi erhvervsevnen er påvirket af erhvervssygdommen). Hvis årslønnen skal fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 1, og indtægten i alle lønperioder efter den private skade eller sygdom jf. § 24, stk. 2, nr. 6, varigt er påvirket af erhvervssygdommen, anvendes normalårslønnen, jf. § 24, stk. 3, idet der ikke vil være en lønperiode, som er uden påvirkning af erhvervssygdommen.
Når en person kommer til skade på arbejdet, og der tidligere har været en anden skade – enten privat eller en arbejdsskade – som varigt har påvirket indtjeningsevnen, er det afgørende for fastsættelsen af årslønnen, om lønnen allerede før arbejdsskaden var nedsat. Hvis personen stadig modtager fuld løn på tidspunktet for arbejdsskaden, vil årslønnen blive fastsat efter lovens hovedregel, selvom det er dokumenteret, at indtjeningsevnen varigt er nedsat før arbejdsskaden, og selvom tilskadekomne før arbejdsskaden eventuelt er sygemeldt eller er gået ned i tid på grund af den tidligere skade. Dette skyldes, at tilskadekomne stadig modtager fuld løn. Da arbejdsskaden skete, var lønnen derfor endnu ikke nedsat. En lønnedgang, der først viser sig efter arbejdsskaden, men som delvist skyldes andre forhold end selve arbejdsskaden, påvirker ikke fastsættelsen af årslønnen. I stedet tages der højde for dette ved at foretage et fradrag i erhvervsevnetabsprocenten efter § 12.
Undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 6, skal kun anvendes, hvis indtægten efter en tidligere skade er lavere end indtægten før den tidligere skade. Undtagelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en beregnet årsløn – baseret på en kortere ansættelsesperiode efter den tidligere skade – ved omregning til et helt år overstiger den årsløn, der kan fastsættes efter principperne i hovedreglen i § 24, stk. 1. I så fald skal årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 1. Det skyldes, at indkomsten før arbejdsskaden i dette tilfælde ikke er varigt nedsat på grund af den anden sygdom/skade, hvorfor tilskadekomne ikke er omfattet af undtagelsens personkreds.
5.6.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Metode 1: Årsløn fastsættes efter § 24, stk. 1
Årslønnen fastsættes til det indtægtsår, hvor tilskadekomne har den højeste indtægt i perioden efter den ulykke eller sygdom, som har medført, at indtægten er varigt nedsat. Principperne for fastsættelse af årslønnen følger hovedreglen i § 24, stk. 1, men altså alene for den periode, som ligger efter den forudgående ulykke eller sygdom, der har påvirket tilskadekomnes indtjening.
Er der ikke et helt indtægtsår, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for perioden efter ulykken eller sygdommen til et helt indtægtsår. Hvis tilskadekomne eksempelvis kun har en periode på 4 måneder før arbejdsskaden, hvor indkomsten ved arbejde var påvirket af en forudgående ulykke eller sygdom, omregnes indkomsten ved arbejde i de 4 måneder til et helt indtægtsår. Omregningen sker som beskrevet i årslønsbekendtgørelsen § 6. Se nærmere herom i afsnit 3.3.
Arbejdsskademyndighederne anvender hovedreglen i § 24, stk. 1, hvis lønnen på grund af omregning efter den private skade eller sygdom er højere end før den private skade eller sygdom.
Metode 2: Årsløn fastsættes efter undtagelserne i § 24, stk. 2, nr. 1-5 eller 7-13
Skal årslønnen fastsættes efter en af undtagelserne i § 24, stk. 2, nr. 1-5, eller nr. 7-13, anvendes også i disse situationer udelukkende den periode, der ligger efter den forudgående ulykke eller sygdom, hvor den faktiske indtjening ved arbejde er nedsat. Samtidig fastholdes rangeringen af metoderne, således at ”indtægtsår” går forud for ”forskudt år”, som igen går forud for ”seneste sammenhængende periode med arbejde”.
Det betyder ift. § 24, stk. 2, nr. 1 (erhvervssygdomme), nr. 2 (barsel) og nr. 3 (pasning af sygt eller handicappet familiemedlem), at årslønnen på grund af undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 6, skal omregnes. Hvis perioden med nedsat indtægt efter den forudgående skade er mindst 12 måneder, anvendes et forskud indtægtsår. Hvis perioden er mindre end 12 måneder, skal indtægten for den seneste sammenhængende periode med arbejde omregnes til et år.
Hvis erhvervsevnen allerede er nedsat på grund af en erhvervssygdom før den private skade eller sygdom, fastsættes årslønnen efter § 24, stk. 2, nr. 1, jf. § 24, stk. 3, som normalårslønnen, hvis der ikke er en periode, som ikke er påvirket af erhvervssygdommen efter den private skade eller sygdoms opståen.
5.7. Tilskadekomne, som på skadestidspunktet afsoner fængselsstraf eller forvaring eller udfører samfundstjeneste – eller som har gjort det inden for det seneste år før arbejdsskaden, jf. § 24, stk. 2, nr. 7
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 7, har følgende ordlyd:
”7) Er tilskadekomne på skadestidspunktet indsat eller har tilskadekomne inden for det seneste år før arbejdsskaden været indsat i kriminalforsorgens institutioner, eller som dømt eller prøveløsladt udført samfundstjeneste, jf. lov om fuldbyrdelse af straf m.v., fastsættes årslønnen efter principperne i stk. 1 eller nr. 1-6 eller 8-13. Ved opgørelsen af 5-årsperioden efter stk. 1 og nr. 1-6 eller 8-13 ses der bort fra perioder, hvor tilskadekomne på grund af indsættelse i Kriminalforsorgens institutioner har været afskåret fra at kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Perioden kan dog ikke ligge tidligere end 10 år før arbejdsskadens indtræden, og der skal foreligge digitale indkomstoplysninger for indtægtsåret eller kalenderåret i indkomstregistret eller hos Skatteforvaltningen. Har tilskadekomne under afsoningen gennemført eller er påbegyndt og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen efter nr. 9 eller 10, medmindre en årsløn fastsat efter 1. pkt. er højere. Hvis ingen af de angivne metoder til fastsættelse af årslønnen kan anvendes, fastsættes årslønnen til minimumsårslønnen eller normalårslønnen, jf. stk. 10. ”
Lovbestemmelsen suppleres af følgende bestemmelse i årslønsbekendtgørelsen:
”§ 18. Ved opgørelsen af den faktiske samlede indkomst efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 7, i 5 indtægtsår, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 1-6 og 8-13, ses der bort fra indtægtsår eller kalenderår, som indeholder perioder, hvor tilskadekomne på grund af indsættelse i Kriminalforsorgens institutioner har været faktisk afskåret fra at kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked.
Stk. 2. Skal årslønnen fastsættes efter lovens § 24, stk. 2, nr. 7, sidste punktum, til enten minimumsårslønnen eller normalårslønnen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 10, sker det efter en konkret vurdering af, hvad der bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold på skadestidspunktet. ”
Det bemærkes, at Kriminalforsorgen har skiftet navn til Danmarks Fængsler pr. 1. november 2025.
5.7.1. Anvendelsesområde
Undtagelsen gælder for tilskadekomne, der på skadestidspunktet eller inden for det seneste år før skaden
– afsoner eller har afsonet fængselsstraf eller forvaring i Danmarks Fængslers institutioner m.v., efter lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
– udfører eller har udført samfundstjeneste.
Bestemmelsen vil således omfatte tilskadekomne, der under afsoning skal have erstatning eller godtgørelse efter Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 200 af 29. januar 2026 om erstatning og godtgørelse til indsatte i Danmarks Fængslers institutioner og dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v.
Bestemmelsen vil også omfatte tilskadekomne, der under afsoning får en arbejdsskade under arbejde hos en arbejdsgiver, der er uafhængig af Danmarks Fængslers institutioner, og for tilskadekomne, der, i det først år efter afsoningen eller forvaringen, får en arbejdsskade hos en arbejdsgiver, der er uafhængig af Danmarks Fængslers institutioner.
Bestemmelsen vil desuden omfatte tilskadekomne, der under frigang efter kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 897 af 25. juni 2025 (udgangsbekendtgørelsen), herunder udstationering til egen bopæl med fodlænke, kommer til skade på et arbejde hos en arbejdsgiver, som er uafhængig af institutionen, hvis skaden er omfattet af §§ 5-7 i arbejdsskadesikringsloven.
Hvis det er mere end et år siden, at tilskadekomne har afsonet straf eller udført samfundstjeneste, finder bestemmelsen ikke anvendelse.
Uanset om årslønnen skal fastsættes efter principperne i hovedreglen eller undtagelserne i § 24, stk. 2, nr. 7, (se mere om metoderne nedenfor), vil der ved opgørelse af perioderne skulle ses bort fra indtægtsår eller kalenderår, som indeholder perioder, hvor tilskadekomne på grund af indsættelse i Danmarks Fængslers institutioner har været faktisk afskåret fra at kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked, også selv om dette indtægtsår indeholder den højeste faktiske indtjening for tilskadekomne.
Ved ”faktisk afskåret fra at kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked” forstås, at en indsat ikke reelt har haft mulighed for at arbejde på det ordinære arbejdsmarked uden for Danmarks Fængslers institutioner under afsoningen. Den indsatte har ikke haft mulighed for at arbejde uden for institutionen, hvis Danmarks Fængsler oplyser, at der ikke er blevet tilkendt udgang til arbejde under afsoningen. Omvendt har en indsat ikke været faktisk afskåret fra at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, når pågældende har arbejdet eller har haft mulighed for at arbejde, fordi vedkommende er tilkendt udgang til arbejde, på det ordinære arbejdsmarked uden for Danmarks Fængslers institutioner under afsoningen for en arbejdsgiver, der er uafhængig af institutionen. Arbejdsskademyndighederne indhenter oplysning herom fra Danmarks Fængsler.
Det forudsættes, at der er indtruffet et konstaterbart tab af erhvervsevne, jf. § 17, stk. 1, for at der kan udmåles en erstatning for erhvervsevnetab – og dermed for, at i § 24, stk. 2, nr. 7, finder anvendelse. Som udgangspunkt indtræffer et konstaterbart tab af erhvervsevne først på det tidspunkt, hvor tilskadekomne, der afsoner i en af Danmarks Fængslers institutioner, bliver løsladt og dermed potentielt kan genindtræde på arbejdsmarkedet igen. Dog vil der fortsat kunne tilkendes og udbetales en erstatning for tab af erhvervsevne i situationer, hvor tilskadekomne har et dokumenterbart tab allerede under afsoningen. Det er f.eks. tilfældet ved tilskadekomst i en af Danmarks Fængslers institutioner eller under arbejde for en arbejdsgiver, som er uafhængig af institutionen, der medfører, at tilskadekomne på grund af skaden mister indtjening, når pågældende ikke længere kan varetage et hidtidigt arbejde for en arbejdsgiver, som er uafhængig af institutionen på samme niveau som før skaden under den resterende del af afsoningen.
5.7.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Metode 1: Faktisk indkomst ved arbejde
Tilskadekomne, som er omfattet af undtagelsen i nr. 7, får fastsat årslønnen på baggrund af tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde efter principperne i § 24, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1-6 eller 8-13.
Bestemmelsen fastslår, at indtægtsår, hvor tilskadekomne helt eller delvist har været faktisk afskåret fra at arbejde, ikke indgår, når årslønnen skal fastsættes. Det betyder ift. fastsættelse af årsløn efter § 24, stk. 1, at de seneste 5 indtægtsår ikke skal være sammenhængende, hvorfor indtægtsår år 1, 3, 4, 5 og 7 skal anvendes, hvis indtægtsår 2 og 6 var påvirket af afsoning.
Det er et krav i § 24, stk. 2, nr. 7, at den periode, som årslønnen fastsættes på baggrund af, ikke ligger mere end 10 år før arbejdsskadens indtræden, og at det er muligt at indhente indkomstoplysningerne digitalt fra indkomstregistret eller hos Skatteforvaltningen. Ligger alene nogle af de seneste 5 indtægtsår før indsættelsen inden for den 10-årige periode før arbejdsskadens indtræden, anvendes kun disse dele af den 5-årige periode til fastsættelsen af årslønnen.
Myndighederne må således for denne persongruppe kun anvende indkomstoplysninger, som er indberettet til Skattestyrelsen eller fremgår af indkomstregisteret. For indsatte m.v. gælder § 24, stk. 6, 3. pkt. ikke, og myndighederne må derfor ikke fastsætte årslønnen på baggrund af oplysninger om den faktiske samlede indkomst ved arbejde indhentet fra tilskadekomne eller andre relevante kilder.
Metode 2: Påbegyndt eller gennemført uddannelse under afsoningen
Har tilskadekomne under afsoningen gennemført en uddannelse inden for de seneste 2 år eller er tilskadekomne påbegyndt og er fortsat indskrevet på en uddannelse under afsoningen, fastsættes årslønnen efter § 24, stk. 2, nr. 9, om erhvervsrettet uddannelse, eller § 24, stk. 2, nr. 10, om nyuddannede m.fl. Der henvises til afsnit 5.9. og 5.10.
Metode 2 anvendes kun, når årsløn fastsat efter metode 1, er lavere, end årslønnen fastsat efter metode 2.
Når hverken metode 1 eller 2 kan anvendes: Minimumsårsløn eller normalårsløn
Årslønnen fastsættes til minimumsårslønnen eller normalårslønnen efter § 24, stk. 10, afhængigt af, hvad der bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold på skadestidspunktet. I denne vurdering kan blandt andet indgå tilskadekomnes forventede indtjening ved arbejde efter løsladelsen.
Årsager til, at årslønnen hverken kan fastsættes efter metode 1 eller 2 kan være, at
– tilskadekomne på grund af afsoningen har været afskåret fra at kunne opnå en indkomst på det almindelige arbejdsmarked inden for de seneste 10 år før skadestidspunktet, eller
– der ikke foreligger digitale indkomstoplysninger i indkomstregistret eller hos Skatteforvaltningen for perioden, eller
– tilskadekomne ikke har gennemført eller ikke er påbegyndt en uddannelse under afsoningen, så tilskadekomne stadig på skadetidspunktet var indskrevet på.
5.8. Tilskadekomne, som på skadestidspunktet var under 23 år, jf. § 24, stk. 2, nr. 8
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 8, har følgende ordlyd:
”8) Er tilskadekomne under 23 år på skadestidspunktet og ikke omfattet af nr. 9 eller 10, fastsættes årslønnen til minimumsårslønnen, jf. stk. 10, frem til tilskadekomne fylder 30 år, hvorefter normalårslønnen, jf. stk. 10, anvendes for perioden frem til pensionsalderen. Overstiger tilskadekomnes årsløn fastsat efter stk. 1 minimumsårslønnen, anvendes årslønnen efter stk. 1, frem til at tilskadekomne fylder 30 år. Årslønnen fastsættes efter stk. 1, når årslønnen fastsat efter stk. 1 overstiger årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt.”
5.8.1. Anvendelsesområde
Bestemmelsen anvendes for tilskadekomne, der på skadestidspunktet er under 23 år, og som på skadestidspunktet hverken deltager i en erhvervsrettet uddannelse jf. § 24, stk. 2, nr. 9, eller er nyuddannet, som defineret i § 24, stk. 2, nr. 10.
Hvis tilskadekomne på skadetidspunktet deltager i en erhvervsrettet uddannelse, skal årslønnen fastsættes efter nr. 9), se nedenfor under afsnit 5.9. Er tilskadekomne på skadetidspunktet nyuddannet, skal årslønnen fastsættes efter nr. 10), se afsnit 5.10.
Hvis tilskadekomne er under 23 år på skadestidspunktet og samtidig er omfattet af en af de andre undtagelser (dog ikke nr. 9 eller nr. 10), fastsættes årslønnen efter den bestemmelse, der ud fra en samlet vurdering bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige situation på skadestidspunktet, jf. § 24, stk. 5. Det vil bero på en konkret vurdering. Hvis tilskadekomne f.eks. både er omfattet af nr. 7 (indsat) og nr. 8 (under 23 år), fastsættes årslønnen efter den bestemmelse, der ud fra en samlet vurdering bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige situation på skadestidspunktet. I den forbindelse kan der f.eks. lægges vægt på straffens længde, og om tilskadekomne har et job, som tilskadekomne kan vende tilbage til efter afsoningen. Hvis straffen f.eks. er kort og tilskadekomne kan vende tilbage til sit arbejde efter afsoningen, taler det for, at det er undtagelse nr. 8, der bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige situation på skadestidspunktet.
5.8.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Når tilskadekomne er under 23 år og ikke er under uddannelse eller nyuddannet på skadetidspunktet, skal årslønnen fastsættes til minimumsårslønnen frem til tilskadekomne fylder 30 år. Herefter fastsættes årslønnen til normalårslønnen frem til pensionsalderen.
For at sikre tilskadekomne den højeste årsløn, skal minimumsårslønnen henholdsvis normalårslønnen sammenlignes med den årsløn, som tilskadekomne ville have haft, hvis hovedreglen i § 24, stk. 1, skulle anvendes. Der skal derfor beregnes en årsløn ud fra tilskadekomnes faktiske indtjening efter § 24, stk. 1, til brug for en sammenligning. Indtjeningen, som beregnes efter § 24, stk. 1, skal sammenlignes med minimumsårslønnen frem til tilskadekomne fylder 30 år, og med normalårslønnen for perioden efter det fyldte 30. år og frem til pensionsalderen.
Hvis tilskadekomnes indtjening beregnet efter § 24, stk. 1, er højere end minimumårslønnen, fastsættes årslønnen frem til tilskadekomne fylder 30 år efter hovedreglen i § 24, stk. 1, i denne periode. Er minimumsårslønnen højest, anvendes den.
Er årslønnen efter § 24, stk. 1, samtidig også højere end normalårslønnen, anvendes årslønnen efter § 24, stk. 1, helt frem til pensionsalderen. Er normalårslønnen højest, anvendes den fra det fyldte 30. år og frem.
Anvendes minimumsårslønnen eller normalårslønnen efter § 24, stk. 10, vil årslønnen kunne nedsættes forholdsmæssigt, hvis det er dokumenteret, at erhvervsevnen var nedsat før arbejdsskaden. I så fald anvendes undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 6, ikke, jf. ovenfor afsnit 5.6.
Hvis årslønnen fastsættes efter hovedreglen, fordi denne overstiger minimumsårslønnen, og tilskadekomnes erhvervsevne var varigt nedsat før arbejdsskaden, begrænses perioden til brug for fastsættelse af årsløn fra 5 indtægtsår til perioden efter indtjeningen var varigt påvirket af den forudgående skade eller sygdom, jf. § 24, stk. 2, nr. 6.
Det forudsættes, at begge afgørelser om årsløn henholdsvis før og efter, at tilskadekomne er fyldt 30 år, træffes samtidig med, at der træffes endelig afgørelse om tab af erhvervsevne. Hvis der alene træffes afgørelse om en midlertidig tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne, kan årslønnen stadig blive beregnet og fastsat for begge perioder.
5.9. Tilskadekomne, som på skadestidspunktet deltager i en erhvervsrettet uddannelse, jf. § 24, stk. 2, nr. 9
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 9, har følgende ordlyd:
”9) Deltager tilskadekomne i en erhvervsrettet uddannelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen til minimumsårslønnen, jf. stk. 10, frem til det tidspunkt, hvor tilskadekomne ville kunne have været færdiguddannet, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Fra dette tidspunkt fastsættes årslønnen på baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den pågældende uddannelse, jf. dog stk. 10, 5. pkt. Årslønnen fastsættes efter stk. 1, når årslønnen fastsat efter stk. 1 overstiger årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt.”
Lovbestemmelsen er suppleret af følgende bestemmelse i årslønsbekendtgørelsen:
”§ 12. Grundlaget for statistiske data til fastsættelse af årslønnen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 2, 4, 7, 9 og 10, er UddannelsesGuiden, jf. www.ug.dk. Er det ikke muligt at få oplysningerne fra UddannelsesGuiden, er grundlaget andre tilsvarende statistiske oplysninger udarbejdet af en offentlig myndighed. Det er oplysningerne om landsgennemsnittet af lønnen, der anvendes, jf. 1. og 2. pkt. Er der i de statistiske data forskel på indkomsten for nyuddannede afhængig af, om pågældende er privat ansat eller offentligt ansat, anvendes gennemsnittet af de to indkomstniveauer.
Stk. 2. Fremgår en uddannelse ikke af UddannelsesGuiden, herunder nye uddannelser, anvendes et gennemsnit af statistiske data fra UddannelsesGuiden om sammenlignelige uddannelser. Er det ikke muligt at få oplysningerne fra UddannelsesGuiden, er grundlaget andre tilsvarende statistiske oplysninger udarbejdet af en offentlig myndighed. Indeholder de statistiske data, jf. 1. og 2. pkt., oplysninger om landsgennemsnittet af lønnen, anvendes dette . ”
5.9.1. Anvendelsesområde
Undtagelsen omfatter tilskadekomne, der deltager i en erhvervsrettet uddannelse på skadestidspunktet, uanset hvor langt i uddannelsesforløbet tilskadekomne var på skadestidspunktet. Der skal ikke foretages en vurdering af, om tilskadekomne ville have gennemført uddannelsen. Tilskadekomne der er optaget på uddannelse, men ikke startet på uddannelsen, er ikke omfattet af undtagelsen. Tilskadekomne som deltager i ikke-erhvervsrettet uddannelse som forberedelse for senere at kunne opfylde betingelserne for at starte på en erhvervsrettet uddannelse er heller ikke omfattet af undtagelsen.
Ved ”erhvervsrettet uddannelse” forstås uddannelse, der har til formål at udstyre unge og voksne med den viden og de færdigheder og kompetencer, der kræves i særlige erhverv eller mere bredt på arbejdsmarkedet. Det er uden betydning, om tilskadekomne modtager løn eller SU under uddannelsen. Der vil kunne være tale om en erhvervskompetencegivende uddannelse i form af en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu), som afsluttes på niveau 3 i forberedende grunduddannelse (FGU højeste niveau), en erhvervsakademiuddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller andre videregående uddannelser. Der kan derimod ikke være tale om f.eks. 10. klasse eller undervisning på gymnasialt niveau.
5.9.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
For tilskadekomne, som deltager i en erhvervsrettet uddannelse, skal årslønnen fastsættes i to adskilte perioder: En periode frem til uddannelsen ville have været afsluttet (metode 1) og en periode efter uddannelsen ville have været afsluttet (metode 2).
Ved vurderingen af, hvornår tilskadekomne ville kunne have været færdiguddannet, lægges uddannelsens normerede tid til grund, dog således at hvis tilskadekomne før arbejdsskaden allerede var forsinket i færdiggørelsen af uddannelsen, lægges forsinkelsen til den normerede tid for uddannelsen. Det gælder uanset, om uddannelsen efter arbejdsskaden er forlænget som følge af arbejdsskaden eller om arbejdsskaden indebærer, at tilskadekomne må afbryde uddannelsen.
Hvis forsinkelsen ikke er indtrådt, og der undtagelsesvis foreligger sikker dokumentation for, at tilskadekomne – uafhængigt af arbejdsskaden – ville have afsluttet uddannelsen på et andet tidspunkt end det normerede, skal arbejdsskademyndighederne lægge dette til grund. Det gælder eksempelvis, hvis tilskadekomne allerede før arbejdsskaden havde foretaget handlinger, der ville forlænge uddannelsen med 1 år med en planlagt orlov mellem bachelor- og kandidatuddannelsen.
Metode 1: Årsløn frem til uddannelsen ville have været afsluttet
Årslønnen fastsættes til minimumsårslønnen for skadesåret, medmindre årslønnen fastsat efter § 24, stk. 1 er højere. Er det tilfældet, skal årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 1.
Denne årsløn anvendes ved eventuel fastsat erstatning for tab af erhvervsevne frem til det tidspunkt, hvor tilskadekomne ville have været færdiguddannet.
I det omfang tilskadekomnes erhvervsevne er varigt nedsat i dokumenteret omfang forud for arbejdsskaden, reduceres den årsløn, der fastsættes som minimumsårslønnen, forholdsmæssigt, jf. § 24, stk. 10, 5. pkt.
Hvis årslønnen fastsættes efter hovedreglen, og tilskadekomnes erhvervsevne var varigt nedsat før arbejdsskaden, begrænses perioden til brug for fastsættelse af årsløn fra 5 indtægtsår til perioden efter at indtjeningen var varigt påvirket af den forudgående skade eller sygdom, jf. § 24, stk. 2, nr. 6 (se afsnit 5.6).
Metode 2: Årsløn for perioden efter uddannelsen ville have været afsluttet
Årslønnen fastsættes på baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den pågældende uddannelse, medmindre indtjeningen beregnet efter § 24, stk. 1, er højere. Er det tilfældet, vil det være årslønnen fastsat efter § 24, stk. 1, der skal anvendes for perioden efter, at tilskadekomne ville have afsluttet uddannelsen.
Grundlaget for statistiske data til fastsættelse af årslønnen, er UddannelsesGuiden, jf. www.ug.dk. Er det ikke muligt at få oplysningerne fra UddannelsesGuiden, skal andre tilsvarende offentligt udarbejdede statistiske oplysninger anvendes. Er der i de statistiske data forskel på indkomsten for nyuddannede afhængig af, om pågældende er privat ansat eller offentligt ansat, anvendes gennemsnittet af de to indkomstniveauer.
Det er oplysningerne om landsgennemsnittet af lønnen, der skal anvendes, når årslønnen fastsættes ud fra oplysninger fra Uddannelsesguiden.dk eller tilsvarende statistik udarbejdet af en offentlig myndighed.
Oplysningerne fremgår af UddannelsesGuiden, hvis oplysningerne fremgår af www.ug.dk eller fra en kilde, som www.ug.dk henviser til, eventuelt via link (f.eks. www.uddzoom.dk). En årsløn er dermed fastsat ”på baggrund af statistiske data”, hvis lønoplysningerne vedrørende den konkrete uddannelse fremgår af sådanne kilder.
Der kan anvendes ”andre tilsvarende statistiske oplysninger udarbejdet af en offentlig myndighed”, jf. årslønsbekendtgørelsens § 12. Med ”tilsvarende” menes, at arbejdsskademyndighederne kun må anvende tilsvarende guides om uddannelser/job, og hvor der i denne guide fremgår lønoplysninger, der er udarbejdet af en offentlig myndighed.
Dette betyder eksempelvis, at arbejdsskademyndighederne ikke kan anvende oplysninger direkte fra Danmarks statistiks hjemmeside (f.eks. statistikbanken), da disse ikke indgår i en ”tilsvarende” guide om uddannelser, men kan sammensættes på flere forskellige måder.
Når arbejdsskademyndighederne anvender lønoplysninger fra UddannelsesGuiden eller tilsvarende oplysninger udarbejdet af en offentlig myndighed, vil arbejdsskademyndighederne opregulere lønoplysningerne fra det år, oplysningerne stammer fra, til skadeåret. Hvis det ikke fremgår, fra hvilket år oplysningerne stammer fra, vil arbejdsskademyndighederne skulle lægge til grund, at oplysningerne er fra det år, hvor oplysningerne er hentet fra UddannelsesGuiden. Hvis arbejdsskademyndighederne f.eks. henter statistiske oplysninger fra UddannelsesGuiden i 2025 til en sag om en arbejdsulykke, der fandt sted i 2023 – og det ikke fremgår af UddannelsesGuiden, hvilket år statistikken stammer fra – vil arbejdsskademyndighederne regulere de statistiske oplysninger fra 2025-niveau til niveauet i skadeåret (2023-niveau).
I det omfang tilskadekomnes erhvervsevne var varigt nedsat i dokumenteret omfang forud for arbejdsskaden, reduceres den årsløn, der er fastsat ud fra statistiske data, forholdsmæssigt, jf. § 24, stk. 10, 5. pkt.
Hvis årslønnen fastsættes efter hovedreglen, og tilskadekomnes indtjening var varigt nedsat før arbejdsskaden på grund af en ulykke eller sygdom, begrænses perioden til brug for fastsættelse af årsløn fra 5 indtægtsår til perioden efter at indtjeningen var varigt påvirket af den forudgående skade eller sygdom, jf. § 24, stk. 2, nr. 6. Læs mere herom i afsnit 5.6.
Når der træffes endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, vil afgørelsen for perioden før uddannelsens forventede afslutning og afgørelsen for periode efter endt uddannelse blive truffet samtidig. Hvis der alene træffes afgørelse om en midlertidig tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne i den første periode, kan årslønnen stadig blive beregnet og fastsat for begge perioder.
5.10. Tilskadekomne, som på skadestidspunktet er nyuddannede, jf. § 24, stk. 2, nr. 10
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 10, har følgende ordlyd:
”10) Er tilskadekomne på skadestidspunktet nyuddannet, og har tilskadekomne på skadestidspunktet endnu ikke været beskæftiget i 1 indtægtsår, fastsættes årslønnen på baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den pågældende uddannelse, jf. dog stk. 10, 5. pkt. Overstiger tilskadekomnes årsløn fastsat efter stk. 1 årslønnen fastsat efter 1. pkt., anvendes årslønnen fastsat efter stk. 1. Overstiger tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde på skadestidspunktet årslønnen fastsat efter 1. eller 2. pkt., omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår. ”
5.10.1. Anvendelsesområde
Undtagelsen omfatter tilskadekomne, som på skadestidspunktet er nyuddannede og ikke har været i beskæftigelse i et helt indtægtsår forud for arbejdsskaden.
En person betragtes altid som nyuddannet i op til 2 år efter endt uddannelse, og kan i denne periode være omfattet af undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 10. Hvis tilskadekomne på skadestidspunktet har afsluttet uddannelse for mere end 2 år siden, vil årslønnen ikke længere kunne fastsættes efter reglen i § 24, stk. 2, nr. 10.
Undtagelsen finder desuden ikke anvendelse, hvis tilskadekomne har arbejdet i et helt indtægtsår, dvs. 12 sammenhængende måneder, der regnes bagud fra seneste hele måned forud for arbejdsskadens indtræden, jf. årslønsbekendtgørelsens § 1, nr. 7. Hvis tilskadekomne har arbejdet et helt indtægtsår eller mere, anvendes § 24, stk. 1.
I den 2-årige periode, hvor tilskadekomne kan betragtes som nyuddannet, kan tilskadekomne have haft flere ansættelser, som tilsammen udgør mere end 12 måneder, uden at beskæftigelsen har været sammenhængende i mindst 12 måneder, fordi der har været perioder med ledighed imellem ansættelserne. Tilskadekomne er stadig omfattet af undtagelsen, hvis der har været perioder med ledighed i indtægtsåret. Det gælder uanset hvor kort perioden med ledighed har været (helt ned til en dag).
Der stilles ikke krav til arten og omfanget af beskæftigelsen i indtægtsåret, hvorfor alt arbejde – uanset om arbejdet er med eller uden anvendelse af uddannelsen, om det er for forskellige arbejdsgivere og om arbejdet er på deltid eller fuldtid – indgår i vurderingen af, om tilskadekomne har været i beskæftigelse i et helt sammenhængende indtægtsår før arbejdsskaden.
5.10.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Arbejdsskademyndighederne skal efter § 24, stk. 2, nr. 10, beregne og sammenligne årsløn ud fra tre forskellige metoder og anvende den metode, der giver den højeste årsløn til tilskadekomne.
Der er tale om tre ligestillede metoder, hvoraf den for tilskadekomne mest gunstige skal anvendes.
Metode 1: Statistiske data
Årslønnen beregnes på baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede. Arbejdsskademyndighederne anvender statistisk materiale fra UddannelsesGuiden eller andre tilsvarende offentligt udarbejdede statistiske oplysninger. Anvendelse af disse statistiske data er beskrevet ovenfor under undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 9 (afsnit 5.9). Årslønnen kan nedsættes forholdsmæssigt, hvis erhvervsevnen før skaden er nedsat i dokumenteret omfang, jf. § 24, stk. 10. I så fald anvendes undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 6, ikke.
Metode 2: Lovens hovedregel i § 24, stk. 1
Årslønnen beregnes efter hovedreglen i § 24, stk. 1, hvorefter det højeste af de seneste fem indtægtsår opreguleret til skadeåret anvendes. Der ses altså på 5 års perioden op til skaden uanset, at tilskadekomne i en del af perioden har deltaget i uddannelse. Undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 6, anvendes, hvis tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde er varigt nedsat på grund af en ulykke eller sygdom inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden.
Metode 3: Faktisk samlet indkomst på skadetidspunktet omregnet til 12 måneders løn
Tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde på skadetidspunktet omregnes ved simpel omregning jf. årslønsbekendtgørelsens § 6, til et års indkomst (afsnit 3.3). Der skal til omregningen alene anvendes den indkomst, som stammer fra den eller de beskæftigelser, som tilskadekomne var i ansat i på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden. Der ses dermed bort fra tidligere beskæftigelser, der var ophørt på tidspunktet for skaden. Tilskadekomnes faktiske indkomst i denne ansættelse anvendes, uanset om indkomsten ved arbejde efter endt uddannelse er opnået inden for det område, som tilskadekomne er nyuddannet inden for, eller ved beskæftigelse i andet fag.
Har tilskadekomne efter endt uddannelse f.eks. arbejdet i en periode på 4 måneder forud for arbejdsskaden, vil indkomsten ved arbejde i de 4 måneder skulle omregnes til et helt år. Omregning sker således i overensstemmelse med de almindelige regler for omregning i årslønsbekendtgørelsens § 6.
Når tilskadekomnes årsløn er beregnet efter alle tre metoder, skal resultaterne sammenlignes, hvorefter den årsløn, som er mest gunstig for tilskadekomne, anvendes.
5.11. Tilskadekomne, som på skadestidspunktet har nået folkepensionsalderen, er overgået til førtidspension eller er varigt uden for erhverv, jf. § 24, stk. 2, nr. 11
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 11, har følgende ordlyd:
”11) Har tilskadekomne på skadestidspunktet nået folkepensionsalderen eller er tilskadekomne på skadestidspunktet førtidspensionist, fastsættes årslønnen til satsen for personer uden for erhverv, jf. stk. 10. Er tilskadekomne overgået til førtidspension på grund af en erhvervssygdom fastsættes årslønnen efter nr. 1. Har tilskadekomne en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen som den faktiske samlede indkomst ved arbejde efter pensionsalderen eller overgangen til førtidspension i det seneste af de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, når denne er højere end årslønnen fastsat efter 1. pkt. Foreligger der ikke et helt indtægtsår efter, at tilskadekomne har nået folkepensionsalderen eller er overgået til førtidspension, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde efter folkepensionsalderen eller overgangen til førtidspension i de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår, når årslønnen fastsættes efter 3. pkt. 1. pkt. i denne bestemmelse gælder tillige for andre tilskadekomne, som er varigt uden for erhverv på skadestidspunktet. ”
Bestemmelsen suppleres af følgende bestemmelse i årslønsbekendtgørelsen, der beskriver definitionen ”varigt uden for erhverv” i § 24, stk. 2, nr. 11, 5. pkt.:
” § 19. Den faktiske samlede indkomst fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 11, 5. pkt., i tilfælde hvor tilskadekomne har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 5 år forud for arbejdsskaden, og skaden er sket uden sammenhæng med et lønnet arbejde, og hvor der desuden ikke er realistisk udsigt til, at tilskadekomne ville have været indtrådt på det ordinære arbejdsmarked igen, selv om arbejdsskaden ikke var indtrådt. ”
5.11.1. Anvendelsesområde
Der sondres ved fastsættelsen af årslønnen efter denne bestemmelse mellem tilskadekomne, der på skadetidspunktet enten har nået folkepensionsalderen eller er førtidspensionister, eller andre tilskadekomne, der på skadestidspunktet er varigt uden for erhverv. Hvis tilskadekomne er overgået til førtidspension på grund af en erhvervssygdom, skal årslønnen fastsættes efter undtagelsen i § 24, stk. 2, nr. 1.
Det er en betingelse for fastsættelse af en årsløn og tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne for de øvrige personer, der er omfattet af bestemmelsen i § 24, stk. 2, nr. 11, at tilskadekomne udnytter sin erhvervsevne på skadetidspunktet. Det udførte arbejde skal have et vist omfang og varighed, men der er ikke krav om, at arbejdet skal være lønnet. Det kan således være en folke- eller førtidspensionist, der udfører frivilligt arbejde nogle timer om ugen. Omvendt vil enkeltstående hændelser, f.eks. ved hjælp til en nabos flytning, ikke kunne betegnes som udnyttelse af erhvervsevnen, og en nedsat indkomst efter en sådan skade vil derfor ikke give ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
Er tilskadekomne folke- eller førtidspensionist på skadetidspunktet, må vedkommende som udgangspunkt betragtes som værende trådt varigt ud af arbejdsmarkedet og har derfor som udgangspunkt ikke en erhvervsevne, der kan blive nedsat. Det er i sådanne tilfælde ikke relevant at gå videre med at udmåle størrelsen på en erstatning og i den forbindelse fastsætte en årsløn. Dette udgangspunkt fraviges, hvis tilskadekomne fortsat udnytter en erhvervsevne f.eks. ved lønnet beskæftigelse, eller som led i frivilligt arbejde m.v. I disse situationer vil pensionisten/førtidspensionisten kunne have en nedsat erhvervsevne, hvorfor vedkommendes årsløn skal fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 11.
Er tilskadekomne varigt uden for erhverv , fastsættes årslønnen til satsen for personer uden for erhverv, hvis tilskadekomne udnyttede sin erhvervsevne før arbejdsskaden, og erhvervsevnen er nedsat efter arbejdsskaden, jf. § 24, stk. 10, 4. pkt. Efter årslønsbekendtgørelsen er tilskadekomne varigt uden for erhverv, når tilskadekomne har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 5 år forud for arbejdsskaden, og skaden er sket uden sammenhæng med et lønnet arbejde, og hvor der desuden ikke er realistisk udsigt til, at tilskadekomne ville have været indtrådt på det ordinære arbejdsmarked igen, selv om arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Øvrige tilskadekomne uden for erhverv vil ikke være omfattet af undtagelsen i nr. 11. Det betyder f.eks., at tilskadekomne, der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet inden for de seneste 5 år forud for arbejdsskaden, ikke vil være omfattet af undtagelsen. Disse skal derfor have fastsat årslønnen efter hovedreglen i § 24, stk. 1. Tilskadekomne med løs eller meget løs tilknytning, men dog nogen tilknytning er heller ikke omfattet af undtagelsen. De vil i stedet være omfattet af hovedreglen i § 24, stk. 1.
5.11.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Metode 1, 2 og 3 nedenfor anvendes ved folke- og førtidspensionister. Den situation, der passer på tilskadekomnes situation, skal anvendes ved fastsættelsen af årslønnen. Metode 4 anvendes ved øvrige personer, der er varigt uden for erhverv.
Metode 1: Folke- og førtidspensionister uden arbejde
Tilskadekomne, der på skadestidspunktet har nået folkepensionsalderen og tilskadekomne, der på skadestidspunktet er førtidspensionister, får som udgangspunkt fastsat deres årsløn til taksten for personer uden for erhverv (§ 24, stk. 10, 4. pkt.) i de tilfælde, hvor det er relevant at fastsætte en årsløn. For ulykker er skadestidspunktet datoen for ulykken, og for erhvervssygdomme er skadestidspunktet datoen for anmeldelse af sygdommen.
Metode 2: Folke- og førtidspensionister i arbejde i en ansættelse uden tidsbegrænsning
Hvis tilskadekomne har en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning på skadetidspunktet, anvendes a) hvis der foreligger mindst ét indtægtsår efter overgangen til folke- eller førtidspension. Hvis der ikke foreligger mindst et helt indtægtsår efter overgangen til folke- eller førtidspension, fastsættes årslønnen efter pkt. b) nedenfor.
a) Tilskadekomne er på skadetidspunktet i arbejde, og der foreligger mindst ét helt indtægtsår efter overgang til folke- eller førtidspension
Den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det seneste indtægtsår efter pensionsalderen eller overgangen til førtidspension anvendes til årslønnen. Så længe der foreligger mindst et helt indtægtsår efter overgangen til folke- eller førtidspension, skal dette seneste indtægtsår lægges til grund. Dette gælder, uanset om der har været sammenhængende ansættelser i det pågældende år.
Metoden anvendes eksempelvis, hvis tilskadekomne i det seneste indtægtsår har haft to jobs (uanset om det ene afløser det andet), forudsat at ansættelsen på skadetidspunktet er uden tidsbegrænsning. Metoden anvendes uanset, at der var forskel i indtægt m.v. i de to jobs i det seneste indtægtsår, f.eks. hvor tilskadekomne de første 10 måneder af indtægtsåret arbejder fuld tid i et job og de sidste 2 måneder af indtægtsåret arbejder 8 timer om ugen i et andet job, og i ansættelse i det seneste job er uden tidsbegrænsning. Metoden anvendes på tilsvarende måde, hvis to ansættelser inden for indtægtsåret er afbrudt af en periode uden ansættelse, når blot den seneste ansættelse er tidsubegrænset.
Hvis den faktiske indkomst i det seneste indtægtsår er lavere end taksten for personer uden for erhverv, fastsættes årslønnen til satsen for personer uden for erhverv.
b) Tilskadekomne er på skadetidspunktet i arbejde, men der foreligger ikke et helt indtægtsår efter overgang til folke- eller førtidspension
Årslønnen udgør den faktiske samlede indkomst ved arbejde for den seneste sammenhængende periode med arbejde for en eller flere arbejdsgivere efter folkepensionsalderen eller overgangen til førtidspension. Indkomsten i perioden omregnes, jf. årslønsbekendtgørelsen § 6, stk. 1.
”Den seneste sammenhængende periode med arbejde” betyder, at der kan være tale om job for en eller flere forskellige arbejdsgivere, hvor det ene job tidsmæssigt afløser det andet. Når der ikke er en pause mellem de to ansættelser, vil perioden være sammenhængende, uanset at det er ansættelse for forskellige arbejdsgivere. Det samme gælder, hvis tilskadekomne arbejder for samme arbejdsgiver med et varierende timetal i perioden. Afgørende for om perioden med arbejde er sammenhængende er, om tilskadekomnes ansættelser er tidsmæssigt sammenhængende ifølge indkomstregistret.
Hvis den omregnede indkomst ved arbejde er lavere end satsen for personer uden for erhverv, fastsættes årslønnen til satsen for personer uden for erhverv
Metode 3: Førtidspensionist på grund af erhvervssygdom
Hvis tilskadekomne er overgået til førtidspension helt eller delvist på grund af en erhvervssygdom, fastsættes årslønnen efter hovedreglen i § 24, stk. 2, nr. 1. Dermed sikres, at tilskadekomne, der er overgået til førtidspension før anmeldelse af en senere anerkendt erhvervssygdom, får fastsat årsløn efter den faktiske indtjening i erhverv. I disse tilfælde skal der derfor ikke fastsættes årsløn svarende til personer uden for erhverv.
Det er ikke et krav, at tilskadekomne udnyttede erhvervsevnen på anmeldetidspunktet.
Metode 4: Andre personer uden for erhverv
Andre personer, der er varigt uden for erhverv jf. årslønsbekendtgørelsen § 19, får fastsat deres årsløn efter satsen for personer uden for erhverv, jf. § 24, stk. 10, 4. pkt.
5.12. Tilskadekomne, som på skadestidspunktet er visiteret til eller ansat i fleksjob, jf. § 24, stk. 2, nr. 12
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 12, har følgende ordlyd:
”12) Arbejdede tilskadekomne i fleksjob på skadestidspunktet, og var tilskadekomne bevilget eller visiteret til fleksjobbet den 1. januar 2013 eller senere, fastsættes årslønnen på baggrund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud i det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten var højest. Har tilskadekomne på skadestidspunktet endnu ikke været beskæftiget i et indtægtsår i et eller flere fleksjob, omregnes den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud for den seneste sammenhængende periode inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden til et helt indtægtsår. For tilskadekomne, der på skadestidspunktet er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013, fastsættes årslønnen på baggrund af antallet af timer og timelønnen i fleksjobbet. Var tilskadekomne på ledighedsydelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen på baggrund af et skøn over tilskadekomnes indtjeningsevne i et fleksjob. ”
5.12.1. Anvendelsesområde
Bestemmelsen anvendes for tilskadekomne, som på skadetidspunktet er bevilget eller visiteret til fleksjob. Hvis tilskadekomne på skadetidspunktet endnu ikke var bevilget fleksjobbet, finder undtagelsen ikke anvendelse.
Ved fastsættelsen af årslønnen sondes mellem, om tilskadekomne var ansat i et fleksjob før eller efter den 1. januar 2013.
Tilskadekomne i fleksjob, som er ansat i fleksjobbet fra 1. januar 2013 og senere, vil være omfattet af fleksjobordningen fra 2013, uanset om de er visiteret til fleksjob før 1. januar 2013. Tilskadekomne modtager løn fra arbejdsgiveren for de timer de arbejder, suppleret med et fleksløntilskud fra kommunen. Deres årsløn fastsættes efter metode 1 eller 2 nedenfor.
Tilskadekomne, der er ansat i fleksjob før 1. januar 2013, får fastsat årslønnen på baggrund af et skøn efter metode 3. Ved ansættelse i fleksjob før 1. januar 2013 modtog tilskadekomne fuld løn fra sin arbejdsgiver, som til gengæld kunne få refusion fra kommunen. Derfor kan oplysninger om antallet af arbejdstimer og timeløn i fleksjobbet ikke indhentes fra indkomstregistret. Disse oplysninger hentes normalt fra kommunen, tilskadekomne og arbejdsgiver.
Modtog tilskadekomne ledighedsydelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen ud fra et tilsvarende skøn efter metode 4, uanset hvornår fleksjobbet er bevilliget.
5.12.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Metode 1: Fleksjob etableret fra 1. januar 2013 – faktisk samlede indkomst i fleksjobbet
Er tilskadekomne ansat i fleksjobbet fra 1. januar 2013 eller senere, fastsættes årslønnen på baggrund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde i det konkrete fleksjob uden det kommunale tilskud. Det er lønnen, lønforholdene og timetallet i det fleksjob, som tilskadekomne var ansat i på skadestidspunktet, der anvendes. Årslønnen fastsættes på baggrund af den faktiske samlede indkomst ved arbejde i fleksjobbet uden det kommunale tilskud i det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, hvor indkomsten var højest. Perioder fra før tilskadekomne tiltrådte fleksjobbet medregnes ikke. Hvis der ikke i fleksjobbet er en faktisk samlet indkomst for et helt indtægtsår, skal metode 2 i stedet anvendes.
Metode 2: Omregning
Der skal ske omregning, hvis der ikke er en faktisk samlet indkomst i fleksjobbet i et helt indtægtsår forud for arbejdsskaden inden for de seneste 5 indtægtsår, der kan anvendes efter metode 1. Omregning sker ved, at den faktiske samlede indkomst ved arbejde i fleksjobbet for den seneste sammenhængende periode inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, omregnes til et helt indtægtsår. Omregningen sker efter de almindelige regler for omregning i årslønsbekendtgørelsen § 6.
Metode 3: Ansat i fleksjobbet før 1. januar 2013 – antal timer og timeløn i fleksjobbet
For tilskadekomne, der kommer til skade i et fleksjob, som pågældende blev ansat i før den 1. januar 2013, fastsættes årslønnen på baggrund af antallet af timer samt timelønnen i fleksjobbet.
Metode 4: Ledighedsydelse – skønsmæssig vurdering af indtjeningsevne i fleksjob
Var tilskadekomne på ledighedsydelse på skadestidspunktet, fastsættes årslønnen på baggrund af skøn over tilskadekomnes indtjeningsevne i fleksjobbet. Tilskadekomne er ikke ansat i et fleksjob, og skønnet må derfor tage udgangspunkt i indtjeningsevnen i et forventet fleksjob. Ved dette udgangspunkt kan arbejdsskademyndighederne inddrage en vurdering af, hvad tilskadekomne på skadetidspunktet ville kunne have tjent på det ordinære arbejdsmarked, hvis muligheden for fleksjob ikke havde været til stede, jf. Ankestyrelsens principafgørelse U-03-07. De skånebehov, som tilskadekomne havde allerede før arbejdsskaden, hvor mange timer tilskadekomne ville være i stand til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, tilskadekomnes evner og uddannelse og indtjeningsevnen i det job, tilskadekomne stod til rådighed for, vil også skulle indgå i vurderingen.
5.13. Tilskadekomne, som er eller har været ansat som tjenestemand og har fået pensionsoptjeningen sat helt eller delvist i stå, jf. § 24, stk. 2, nr. 13
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13, har følgende ordlyd:
”13) Er eller har tilskadekomne været ansat som tjenestemand, og er den pågældendes pensionsoptjening til opnåelse af alderspensionen efter tjenestemandspensionsloven sat i stå helt eller delvis som følge af arbejdsskaden, forhøjes årslønnen fastsat efter stk. 1 eller nr. 1-12. Forhøjelsen udgør 15 pct. af tjenestemandens pensionsgivende skalatrinsløn, medmindre der på andet grundlag måtte være fastsat en anden procentsats. ”
Lovbestemmelsen suppleres af følgende regler i årslønsbekendtgørelsen:
”§ 20. Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13, anvendes for tjenestemænd, hvis optjening til alderspension helt eller delvist er sat i stå som følge af arbejdsskaden, og hvor optjeningen er sat i stå som følge af, at tilskadekomne
1) efter arbejdsskaden fortsætter i sin tjenestemandsstilling, men på afgørelsestidspunktet på grund af arbejdsskaden er overgået til ansættelse til en nedsat løn, eller
2) efter arbejdsskaden er fratrådt sin tjenestemandsstilling uden ret til hverken svagelighedspension, kvalificeret svagelighedspension eller tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionsloven, eller
3) efter arbejdsskaden er fratrådt sin tjenestemandsstilling med ret til svagelighedspension, men ikke efter tjenestemandspensionsloven bliver tillagt ret til hverken kvalificeret svagelighedspension eller tilskadekomstpension i forlængelse af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet den endelige afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Er det uafklaret, om en tjenestemand får tillagt ret til kvalificeret svagelighedspension, eller om en ikke-statsansat tjenestemand vil få tillagt ret til tilskadekomstpension, skal årslønnen fastsættes midlertidigt efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13. Er en tjenestemand, jf. 1. og 2. pkt., udelukkende berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, såfremt der træffes afgørelse om årsløn efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13, anvendes arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13.
Stk. 2. Forhøjelsen udgør for statsansatte tjenestemænd jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13, 2. pkt. normalt 15 pct. af det pensionsgivende skalatrinsløn, svarende til det bidrag, som tjenestemandens ansættelsesmyndighed betaler til finansiering af statens udgifter til tjenestemandspension i form af løbende månedlige bidrag til finanslovens § 36, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9789 af 4. juli 2022 om betaling til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet. Oplyses det, at ansættelsesmyndighedens bidrag til finansiering af statens udgifter til tjenestemandspension konkret udgør en anden sats, skal denne lægges til grund for forhøjelsen, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan i så fald indhente oplysning om størrelsen af det konkrete bidrag, hos tjenestemandens ansættelsesmyndighed. Oplysning om størrelsen af bidraget for ikke-statsansatte tjenestemænd, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhente hos tjenestemandens ansættelsesmyndighed. Hvis ansættelsesmyndighederne ikke kan oplyse et konkret bidrag anvendes bidrag svarende til 1. pkt.
Stk. 3. Genoptages en afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab efterarbejdsskadesikringslovens § 41, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle tage stilling til, om årslønnen skal fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1, eller stk. 2, nr. 13, i forhold til de konkrete omstændigheder, der foreligger på tidspunktet for afgørelsen af genoptagelsessagen. Træffes der en afgørelse om ændret årsløn, finder denne årsløn anvendelse fra den nye afgørelse herom. Tilkendes en forhøjet erstatning med bagudrettet virkning efter arbejdsskadesikringslovens § 41, finder den nye årsløn også anvendelse.
Stk. 4. Anvendes arbejdsskadesikringslovens 24, stk. 2, nr. 13, som følge af stk. 1, nr. 3, sidste pkt., skal dette fremgå af afgørelsen om årsløn. ”
5.13.1. Anvendelsesområde
Bestemmelsen omfatter tilskadekomne, der var tjenestemandsansat i den periode, hvorfra der anvendes indkomst til fastsættelse af årsløn efter lovens hovedregel i § 24, stk. 1, eller en af undtagelserne i § 24, stk. 2, nr. 1-12. Det er samtidig et krav for at anvende undtagelsen, at tilskadekomnes pensionsoptjening til opnåelse af alderspensionen efter tjenestemandspensionsloven er sat i stå helt eller delvis som følge af arbejdsskaden.
Bestemmelsen om tjenestemandspension regulerer kun, hvornår værdien af tjenestemandspension skal tillægges årsløn fastsat efter hovedregel eller en af de andre undtagelser i § 24, stk. 2, nr. 1-12.
Når årslønnen fastsættes efter hovedreglen, finder bestemmelsen anvendelse for de indtægtsår, hvor tilskadekomne var ansat som tjenestemand. Fastsættes årslønnen efter en af undtagelserne i § 24, stk. 2, nr. 1-12, finder bestemmelsen om tjenestemænd anvendelse, hvis tilskadekomne var tjenestemandsansat i den periode, som indgår efter undtagelsen i nr. 1-12. Bestemmelsen anvendes også, når den faktiske indtjening overstiger den maksimale årsløn.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis årslønnen fastsættes på baggrund af statistiske data eller til normalårslønnen eller minimumsårslønnen.
Efter årslønsbekendtgørelsen § 20, anvendes bestemmelsen om forhøjelse af årslønnen for tjenestemænd, hvis optjening til alderspension er helt eller delvist sat i stå som følge af arbejdsskaden. Bestemmelsen anvendes kun, hvor optjeningen er sat i stå som følge af, at tilskadekomne
1) efter arbejdsskaden fortsætter i sin tjenestemandsstilling, men på afgørelsestidspunktet på grund af arbejdsskaden er overgået til ansættelse til en nedsat løn, eller
2) efter arbejdsskaden er fratrådt sin tjenestemandsstilling uden ret til hverken svagelighedspension, kvalificeret svagelighedspension eller tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionsloven, eller
3) efter arbejdsskaden er fratrådt sin tjenestemandsstilling med ret til svagelighedspension, men ikke efter tjenestemandspensionsloven bliver tillagt ret til hverken kvalificeret svagelighedspension eller tilskadekomstpension i forlængelse af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet den endelige afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.
I nogle tilfælde skal arbejdsskademyndighederne træffe midlertidig afgørelse om årsløn. Er det uafklaret, om en tjenestemand får tillagt ret til kvalificeret svagelighedspension, eller om en ikke-statsansat tjenestemand vil få tillagt ret til tilskadekomstpension, skal årslønnen fastsættes midlertidigt med tillæg efter § 24, stk. 2, nr. 13, jf. nedenfor trin 2 i fremgangsmåde ved fastsættelse af årslønnen.
Bestemmelsen finder således ikke anvendelse for tjenestemænd, der får tilkendt en forhøjet tjenestemandspension
1) ved ophør af ansættelsen, eller
2) på et senere tidspunkt på grund af tilkendelse af arbejdsskadeerstatningen. En afgørelse om årsløn, hvor denne var forhøjet efter bestemmelsen i nr. 13, skal dog ikke senere genoptages uden anvendelse af bestemmelsen i nr. 13, hvis dette medfører, at erstatningen bortfalder pga. en lavere årsløn. Dette følger af årslønsbekendtgørelsen § 20, stk. 1, nr. 3, 3 pkt. Se også nedenfor under Trin 2: Afgørelse om årsløn med revision
3) Udelukkende af andre årsagen end arbejdsskaden, f.eks. privat opstået sygdom.
5.13.2. Fremgangsmåde ved fastsættelse af årslønnen
Undtagelsen anvendes udelukkende i situationer, hvor tilskadekomne tjenestemand ikke har og heller ikke vil opnå ret til at få forhøjet sin tjenestemandspension til enten kvalificeret svagelighedspension eller tilskadekomstpension.
Undtagelsen finder således ikke anvendelse for opsagte tjenestemænd, der allerede ved ophør af ansættelsen eller senere opnår ret til kvalificeret svaglighedspension (jf. § 7, stk. 1, i tjenestemandspensionsloven). Undtagelse finder heller ikke anvendelse for tjenestemænd, der med tilkendelse af arbejdsskadeerstatningen får udbetalt en forhøjet tjenestemandspension (jf. § 8, stk. 1, i tjenestemandspensionsloven).
På tidspunktet forud for afgørelsen om tab af erhvervsevne vil pensionsmyndigheden endnu ikke have truffet afgørelse om tilkendelse af tilskadekomstpension, men retten til tilskadekomstpensionen vil indtræde som følge af, at arbejdsskademyndighederne træffer afgørelsen med tilkendelse af erstatning for erhvervsevnetab 1) . Tjenestemænd med en tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne vil dermed opnå ret til tilskadekomstpension, og årslønnen vil for disse personer kunne fastsættes udelukkende ved brug af lovens hovedregel i § 24, stk. 1. Med andre ord: Tilkendes tilskadekomne erstatning for tab af erhvervsevne med en årsløn fastsat med anvendelse af lovens hovedregel i § 24, stk. 1, anvendes undtagelsen om forhøjelse efter § 24, stk. 2, nr. 13 ikke.
Kun i de tilfælde, hvor en tjenestemand ikke opnår ret til tilskadekomstpension som følge en tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne med en årsløn fastsat med anvendelse af lovens hovedregel i § 24, stk. 1 (f.eks. tilskadekomst i et ikke tjenestemandsbelagt bijob), skal årslønnen fastsættes med anvendelse af lovens § 24, stk. 2, nr. 13 (jf. nedenfor nr. 3).
Der vil derfor alene være relevant at beregne forhøjelsen, jf. trin 1 nedenfor, når tilskadekomnes optjening er sat helt eller delvist i stå som følge af:
Der vil derfor alene være relevant at beregne forhøjelsen, jf. trin 1 nedenfor, når tilskadekomnes optjening er sat helt eller delvist i stå som følge af:
1) Er gået ned i løn i en tjenestemandsstilling på grund af den anerkendte skade og derfor har udsigt til en lavere alderspension, eller
2) Selv har sagt sin tjenestemandsstilling op på grund af den anerkendte arbejdsskade og opsparing til alderspension derfor sættes i stå, eller
3) Er blevet fyret på grund af følgerne af arbejdsskaden og med tillagt ret til svagelighedspension, men umiddelbart uden ret til tilskadekomstpension, enten fordi tilskadekomne er kommet i andet arbejde med nogenlunde samme lønniveau, eller fordi tjenestemanden er opsagt som følge af tilskadekomst i et ikke tjenestemandsbelagt bijob.
Trin 1: Beregning af forhøjelsens størrelse
Når årslønnen efter § 24, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1-12, fastsættes på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret eller årsopgørelsen fra Skattestyrelsen, fremgår der ikke oplysninger om det pensionsdækningsbidrag, som statslige arbejdsgivere indbetaler til statskassen til finansiering af tjenestemandspensionen eller ikke-statslige arbejdsgivere hensætter med henblik på senere udbetaling.
Forhøjelsen, som skal tillægges årslønnen, udgør det bidrag, som tjenestemandens ansættelsesmyndighed betaler til finansiering af statens udgifter til tjenestemandspension i form af løbende månedlige bidrag til finanslovens § 36, jf. Finansministeriets ”Cirkulære nr. 9789 af 4. juli 2022 om betaling til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet”. Oplysning om størrelsen af procentsatsen indhentes hos tjenestemandens ansættelsesmyndighed. Forhøjelsen udgør 15 pct. af den pensionsgivende skalatrinsløn, altså den løn, som tjenestemandspensionen beregnes på baggrund af, hvis arbejdsskademyndighederne ikke kan få oplysninger om det bidrag, som ansættelsesmyndigheden indbetaler.
Trin 2: Afgørelse om årsløn med revision
Afgørelsen om årsløn træffes med revision, hvis pensionsmyndigheden ikke har taget endelig stilling til retten til tilskadekomstpension eller kvalificeret svagelighedspension. I de situationer træffes afgørelse om årsløn med revision, jf. årslønsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. I øvrige tilfælde træffes en endelig afgørelse om årslønnen.
Ikke-statslige pensionsmyndigheder tager først stilling til, om alderspensionen skal forhøjes, efter at arbejdsskademyndighederne har truffet en endelig afgørelse om erstatning. I disse situationer fastsættes en årsløn midlertidigt efter principperne i lovens hovedregel i § 24, stk. 1 tillagt en forhøjelse jf. bestemmelsen i nr. 13. Den endelige afgørelse om årsløn træffes på det tidspunkt, hvor arbejdsskademyndighederne træffer den endelige afgørelse om tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne, hvorved tilskadekomne opnår et retskrav på at få tillagt tilskadekomstpension.
I situationer, hvor tjenestemanden er afskediget med eller uden ret til svagelighedspension, men ikke har udsigt til at få tilskadekomstpension, men hvor der alligevel er grundlag for tilkendelse erstatning for tab af erhvervsevne (f.eks. tilskadekomst i et ikke tjenestemandsbelagt bijob), og hvor pensionsmyndighederne endnu ikke har taget stilling til om tjenestemanden vil kunne få tillagt ret til kvalificeret svagelighedspension, fastsættes en årsløn midlertidigt efter principperne i lovens hovedregel i § 24, stk. 1 tillagt en forhøjelse jf. bestemmelsen i nr. 13. Den endelige afgørelse om årsløn træffes på det tidspunkt, hvor pensionsmyndighederne endeligt har taget stilling til om tjenestemanden vil kunne få tillagt ret til kvalificeret svagelighedspension. Tillægges den afskedigede tjenestemand ret til kvalificeret svagelighedspension, er vedkommende ikke omfattet af bestemmelsen i nr. 13 – og årslønnen fastsættes endeligt efter lovens hovedregel i § 24, stk. 1. Modsat, hvis den afskedigede tjenestemand ikke tillægges ret til kvalificeret svagelighedspension, fastsættes årslønnen med anvendelse af bestemmelsen i nr. 13.
Trin 3: Genoptagelse af afgørelsen om årsløn ved ny behandling af erstatningens størrelse
Der kan derfor opstå den situation, at pensionsmyndigheden tilkender forhøjelse af pensionen, efter at arbejdsskademyndighederne har tilkendt erstatning på grundlag af en årsløn, som er forhøjet med f.eks. 15 pct., jf. § 24, stk. 2, nr. 13. Tilskadekomne opfylder dermed ikke længere betingelsen for at få forhøjet årslønnen med 15 pct., da forhøjelsen alene skal ske i sager, hvor tilskadekomnes optjening til alderspension helt eller delvist er sat i stå som følge af arbejdsskaden. Årslønnen vil efter pensionsmyndighedens forhøjelse af alderspensionen vil skulle genoptages, og årslønnen fastsættes uden tillæg efter bestemmelsen i nr. 13.
Det gælder dog ikke, hvis en nedsættelse af årslønnen med de tilkendte 15 pct. fører til, at erhvervsevnetabserstatningen bortfalder, fordi erhvervsevnetabsprocenten bliver lavere end 15 pct. I så fald skal årslønnen alligevel fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 13.
Arbejdsskademyndighederne vil i så fald ved en revisions eller genoptagelsesafgørelse skulle fastholde den oprindelige afgørelse om årsløn trods pensionsmyndighedens forhøjelse af alderspensionen, da dette ikke i sig selv vil føre til et andet resultat i arbejdsskadesagen. Dette følger af årslønsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, nr. 3, sidste punktum. Anvendes arbejdsskadesikringslovens 24, stk. 2, nr. 13, som følge af årslønsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, nr. 3, sidste pkt., skal dette fremgå af afgørelsen om årsløn.
Hvis en afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab genoptages efter § 41, vil arbejdsskademyndighederne tage stilling til, om afgørelsen om årsløn skal genoptages efter forvaltningsretlige principper.
Det betyder, at afgørelsen om årsløn genoptages, hvis betingelserne for at anvende § 24, stk. 2, nr. 13, ikke længere er til stede på tidspunktet for den nye afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Årslønnen skal ikke længere forhøjes med 15 pct., hvis tilskadekomne har fået tilkendt en forhøjet tjenestemandspension svarende til alderspensionen. Hvis den ændrede årsløn medfører, at tilskadekomne ikke har ret til erstatning, skal årslønnen dog ikke ændres, men fortsat fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 13, jf. årslønsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, nr. 3, sidste punktum.
Den ændrede årsløn finder anvendelse fra datoen for den nye afgørelse om årsløn (ikke tilkendelsesdatoen for tabet af erhvervsevne). Hvis der som følge af genoptagelse af spørgsmålet om erstatningens størrelse efter § 41 tilkendes en forhøjet erstatning med bagudrettet virkning, finder den nye årsløn også anvendelse for den bagudrettede tilkendelse jf. de almindelige principper for genoptagelser på forvaltningsretligt grundlag.
6. Normalårsløn, hvis metoderne i stk. 2, nr. 1-5, ikke kan anvendes, jf. § 24, stk. 3
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 3, har følgende ordlyd:
”Stk. 3. Er et forhold omfattet af stk. 2, nr. 1-5, og kan de angivne metoder til fastsættelse af årsløn ikke anvendes, fastsættes årslønnen til normalårslønnen, jf. stk. 10. ”
6.1. Anvendelsesområde
Bestemmelsen er møntet på situationer, hvor tilskadekomne er omfattet af en af undtagelserne i stk. 2, nr. 1-5, men hvor metoden eller metoderne i den konkrete undtagelse ikke kan anvendes. § 24, stk. 3, kan alene anvendes, når det ikke er muligt at anvende metoderne til fastsættelse af årslønnen i den relevante af undtagelserne i nr. 1-5.
Det kan forekomme, at tilskadekomne er omfattet af flere undtagelser. Når det er tilfældet, skal det først afklares hvilken undtagelse, der finder anvendelse ved fastsættelsen af årslønnen. Her anvendes § 24, stk. 4 (hvis tilskadekomne forud for arbejdsskaden er omfattet af flere bestemmelser i § 24, stk. 2, se afsnit 7 nedenfor) eller § 24, stk. 5 (når tilskadekomne er omfattet af flere bestemmelser i § 24, stk. 2 på skadestidspunktet, se afsnit 8 nedenfor).
Hvis det betyder, at årslønnen skal fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 1-5, og det viser sig ikke at være muligt at anvende metoden beskrevet i den relevante bestemmelse, fastsættes årslønnen til normalårslønnen jf. § 24, stk. 3.
Der har endnu ikke udviklet sig praksis for, hvornår § 24, stk. 3, vil kunne være relevant.
6.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Årslønnen fastsættes til normalårslønnen, jf. § 24, stk. 10.
7. Tilskadekomne er i perioden forud for arbejdsskaden omfattet af flere bestemmelser i § 24, stk. 2, jf. § 24, stk. 4
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 4, har følgende ordlyd:
”Stk. 4. Er tilskadekomne i løbet af perioden forud for arbejdsskaden omfattet af to eller flere bestemmelser efter stk. 2, anvendes den bestemmelse, der vedrører tilskadekomnes erhvervsmæssige situation tættest på skadestidspunktet. ”
7.1. Anvendelsesområde
Bestemmelsen finder anvendelse, når tilskadekomne er omfattet af to eller flere undtagelser nævnt i § 24, stk. 2. Tilskadekomne er altså forud for arbejdsskaden (men ikke på tidspunktet for arbejdsskaden) omfattet af flere af undtagelserne i § 24, stk. 2.
Hvis tilskadekomne på skadetidspunktet er omfattet af flere undtagelser, skal § 24, stk. 5, i stedet anvendes.
7.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Arbejdsskademyndighederne skal anvende den undtagelse, der ligger tættest på skadestidspunktet, når tilskadekomne er omfattet af to eller flere undtagelser i stk. 2, i perioden forud for arbejdsskaden.
Det vil f.eks. kunne dreje sig om en person, der i begyndelsen af den foregående 5-årige periode har været selvstændigt erhvervsdrivende, jf. undtagelse nr. 5, og efterfølgende er startet på en uddannelse, jf. undtagelse nr. 9. I denne situation vil årslønnen blive fastsat efter den undtagelse, som tilskadekomne var omfattet af på skadestidspunktet eller senest i tid i forhold til skadestidspunktet, dvs. undtagelse nr. 9.
8. Tilskadekomne er på skadestidspunktet samtidig omfattet af flere bestemmelser i § 24, stk. 2, jf. § 24, stk. 5
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 5, har følgende ordlyd:
”Stk. 5. Er tilskadekomne på skadestidspunktet samtidig omfattet af to eller flere bestemmelser efter stk. 2, skal årslønnen fastsættes efter den bestemmelse, der ud fra en samlet vurdering bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige situation på skadestidspunktet. Er tilskadekomne på skadestidspunktet samtidig omfattet af to eller flere bestemmelser efter stk. 2, og foreligger der helt særlige situationer, kan årslønnen fastsættes på baggrund af en kombination af to eller flere bestemmelser efter stk. 2. ”
Lovbestemmelsen suppleres af følgende bestemmelser i årslønsbekendtgørelsen:
”§ 21. I vurderingen af, hvilken bestemmelse efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, der bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige situation på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 5, 1. pkt., tages der hensyn til
1) erhvervsmæssige forhold, herunder ansættelsesvilkår, arbejdsfunktioner, lønniveau, og faktiske samlede indkomster ved arbejde ved arbejdsskadens indtræden og i de sidste 5 år forud for arbejdsskaden, og
2) udsigt til fremtidig beskæftigelse efter arbejdsskaden, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
§ 22. Er tilskadekomne på skadestidspunktet samtidig omfattet af to eller flere bestemmelser i arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, og er det ikke muligt, at fastslå, hvilken bestemmelse, der bedst afspejler tilskadekomnes situation, kan årslønnen fastsættes på baggrund af en kombination af to eller flere bestemmelser i arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, i helt særlige situationer. Den faktiske samlede indkomst, herunder omregnet indkomst eller standardtakster m.v. fra forskellige perioder og forskellige bestemmelser i arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, kan kombineres på baggrund af kriterierne i § 21, nr. 1 og 2. ”
8.1. Anvendelsesområde
Hvis tilskadekomne på skadestidspunktet samtidig er omfattet af to eller flere af undtagelserne i § 24, stk. 2, skal årslønnen fastsættes efter den undtagelsesbestemmelse, der ud fra en samlet vurdering bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige situation forud for skadestidspunktet (metode 1).
Kun i helt særlige tilfælde skal årslønnen fastsættes ud fra en kombination af flere af undtagelsesbestemmelserne for at give det mest retvisende billede af tilskadekomnes erhvervsmæssige situation før skaden (metode 2).
Hvis tilskadekomne forud for skadetidspunktet har været omfattet af flere undtagelser (men altså ikke længere er det på skadetidspunktet), anvendes i stedet § 24, stk. 4.
Eksempel
Tilskadekomne har frem til 2005 været udsat for stoffer på sit arbejde, der har forårsaget lungekræft, som debuterede i 2019. Han har desuden en privat opstået rygsygdom, som er årsagen til, at han fra 2016 er tilkendt fleksjob. Han har i fleksjobbet været sygemeldt i perioder med behandling af kræftsygdommen siden debut af sygdommen, og sygemeldingerne har i perioder påvirket indtjeningen i fleksjobbet. Ved anmeldelsen af lungekræft i 2025 er han sygemeldt på grund af kræftsygdommen.
Ved anmeldelsen er han således omfattet af to af undtagelsesbestemmelserne, idet han både har en erhvervssygdom (§ 24, stk. 2, nr. 1) og er i fleksjob på anmeldetidspunktet (§ 24, stk. 2, nr. 12), hvorfor § 24, stk. 5, skal anvendes til at afklare, hvilken undtagelse, der bedst afspejler hans erhvervsmæssige situation på skadestidspunktet , altså ved anmeldelsen. Til dette kan årslønsbekendtgørelsens § 21 tillige anvendes. Ved denne vurdering inddrages hans erhvervsmæssige forhold ved arbejdsskadens indtræden og fem år forud herfor, som sammenholdes med udsigten til beskæftigelse, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Han var i fleksjob på grund af en privat skade, men måtte ophøre på grund af den efterfølgende debuterede sygdom, som aktuelt har ført til sygemelding. Selv om han allerede var i fleksjob, da sygdommen debuterede, vil afvejningen føre til, at hans indtægt skal fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 1 (om erhvervssygdomme), da denne bedst afspejler hans erhvervsmæssige situation på skadestidspunktet.
Efter undtagelsen i § 24, stk. 2 nr. 1, vil lønindtægten ved arbejde i fleksjobbet vil kunne anvendes til at fastsætte årslønnen i de perioder, som ikke er påvirket af kræftsygdommen.
I forlængelse heraf bemærkes, at § 24, stk. 2, nr. 6, indebærer, at der ikke kan lægges vægt på indkomsten i perioden før for den opståede rygsygdom har påvirket indtjeningen.
8.2. Metoder til fastsættelse af årslønnen
Metode 1: Den undtagelse i § 24, stk. 2, der bedst afspejler tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden
Årslønnen fastsættes efter den undtagelsesbestemmelse, der ud fra en samlet vurdering bedst afspejler tilskadekomnes erhvervsmæssige situation på skadetidspunktet.
Ved den samlede vurdering lægges der vægt på tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold, herunder ansættelsesvilkår, arbejdsfunktioner, lønniveau og faktiske samlede indkomster ved arbejde ved arbejdsskadens indtræden og i de seneste 5 år forud for arbejdsskaden. Nogle erhvervssygdomme kan have påvirket indtjeningsevnen længe før anmeldelsen, ligesom debuttidspunkt for konkurrerende sygdomme kan have betydning og derfor også indgår i vurderingen. Endelig lægges der vægt på tilskadekomnes udsigt til fremtidig beskæftigelse efter arbejdsskaden, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Metode 2: Skøn over flere undtagelser i § 24, stk. 2
Er tilskadekomne omfattet af to eller flere undtagelser efter stk. 2, og foreligger der helt særlige situationer, kan årslønnen fastsættes på baggrund af en kombination af to eller flere undtagelsesbestemmelser efter § 24, stk. 2. Metoden anvendes, når det ikke er muligt at fastslå, at en af undtagelsesbestemmelserne bedre afspejler tilskadekomnes situation på skadestidspunktet frem for en anden undtagelsesbestemmelse. Den faktiske samlede indkomst, herunder omregnet indkomst eller standardtakster m.v. fra forskellige perioder og forskellige bestemmelser i § 24, stk. 2, kan kombineres under hensyntagen til tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold ved arbejdsskadens indtræden og i de seneste 5 år forud for arbejdsskaden samt tilskadekomnes udsigt til fremtidig beskæftigelse efter arbejdsskaden, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Metoden kan f.eks. anvendes i situationer, hvor en privat skade inden for en 5-årig periode før skadestidspunktet i dokumenteret omfang har nedsat erhvervsevnen, jf. § 24, stk. 2, nr. 6, samtidig med at tilskadekomne også er omfattet af undtagelse 9 (uddannelse). Det kan f.eks. skyldes, at tilskadekomne i 5-årsperioden før arbejdsskaden er overgået fra højt lønnet arbejde til uddannelse på grund af den privat skade. Der tages udgangspunkt i metoden i § 24, stk. 2, nr. 9, men i et sådant tilfælde skal årslønnen ikke fastsættes på baggrund af hovedreglen, selv om det er en af metoderne i § 24, stk. 2, nr. 9. I stedet skal årslønnen fastsættes forholdsmæssigt. Årsagen er, at indtægt før den private skade efter undtagelsen ikke efter stk. 2, nr. 6, indgår i fastsættelsen af årslønnen, når den private skade varigt har påvirket indtjeningsevnen. Hvis erhvervsevnen også er nedsat i dokumenteret omfang i forhold til den uddannelse, som tilskadekomne var påbegyndt på skadetidspunktet, skal årslønnen nedsættes forholdsmæssigt ved anvendelsen af de statistiske data til fastsættelse af årslønnen, jf. § 24, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 10.
Dette gælder også i andre lignende særlige situationer, som er omfattet af stk. 2, nr. 6, og en anden undtagelsesbestemmelse, jf. stk. 2, nr. 1-5 og nr. 7-13.
9. Oplysningsgrundlaget for den faktiske samlede indkomst, jf. § 24, stk. 6
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 6, har følgende ordlyd:
”Stk. 6. Årslønnen, jf. stk. 1 eller 2, fastsættes på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde. Er oplysningerne ikke tilgængelige i indkomstregisteret, fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen. Er der hverken tilgængelige oplysninger i indkomstregisteret eller fra Skatteforvaltningen, fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om den faktiske samlede indkomst ved arbejde indhentet fra tilskadekomne eller andre relevante kilder eller standardsatser som fastsat i stk. 10. ”
Lovbestemmelsen suppleres af følgende bestemmelser i årslønsbekendtgørelsen:
”§ 9. Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 6, 1. pkt., kan øvrige oplysninger om tilskadekomnes indkomst ikke tillægges betydning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde fra indkomstregistret, indhenter arbejdsskademyndighederne alene supplerende oplysninger om indkomsten, når tilskadekomne, arbejdsskadeforsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver har oplyst arbejdsskademyndighederne om øvrig indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller udenlandsk indkomst, som ikke fremgår af indkomstregistret. Tilskadekomnes indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed og udenlandske indkomst indgår i så fald uanset stk. 1 i den faktiske samlede indkomst.
§ 10. Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde fra Skatteforvaltningen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 6, 2. pkt., kan øvrige oplysninger om tilskadekomnes indkomst, ikke tillægges betydning, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde fra Skatteforvaltningen anvendes kalenderår, jf. § 1, nr. 9.
Stk. 3. Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst fra Skatteforvaltningen, indhenter arbejdsskademyndighederne alene supplerende oplysninger om indkomsten, når tilskadekomne har oplyst arbejdsskademyndighederne om udenlandsk indkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed, som ikke fremgår af oplysningerne fra Skatteforvaltningen. Tilskadekomnes udenlandske indkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed indgår i så fald uanset stk. 1 i den faktiske samlede indkomst.
Stk. 4. Indeholder oplysningerne fra Skatteforvaltningen ikke oplysninger om tilskadekomnes pensionsbidrag eller atp, indhentes oplysninger herom. Pensionsbidraget inkl. arbejdsmarkedsbidraget og atp lægges til den faktiske samlede indkomst.
§ 11. Finder tilskadekomne, at oplysningerne om den faktiske samlede indkomst fra indkomstregistret og Skatteforvaltningen ikke er korrekte, skal tilskadekomne tage initiativ til at få oplysningerne i indkomstregisteret eller i Skatteforvaltningen korrigeret.
§ 12. Grundlaget for statistiske data til fastsættelse af årslønnen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 2, 4, 7, 9 og 10, er UddannelsesGuiden, jf. www.ug.dk. Er det ikke muligt at få oplysningerne fra UddannelsesGuiden, er grundlaget andre tilsvarende statistiske oplysninger udarbejdet af en offentlig myndighed. Det er oplysningerne om landsgennemsnittet af lønnen, der anvendes, jf. 1. og 2. pkt. Er der i de statistiske data forskel på indkomsten for nyuddannede afhængig af, om pågældende er privat ansat eller offentligt ansat, anvendes gennemsnittet af de to indkomstniveauer.
Stk. 2. Fremgår en uddannelse ikke af UddannelsesGuiden, herunder nye uddannelser, anvendes et gennemsnit af statistiske data fra UddannelsesGuiden om sammenlignelige uddannelser. Er det ikke muligt at få oplysningerne fra UddannelsesGuiden, er grundlaget andre tilsvarende statistiske oplysninger udarbejdet af en offentlig myndighed. Det er oplysningerne om landsgennemsnittet af lønnen, der anvendes, jf. 1. og 2. pkt.”
9.1. Anvendelsesområde
Bestemmelsen anviser, hvilke registre arbejdsskademyndighederne kan anvende til fastsættelsen af årslønnen. Arbejdsskademyndighederne skal anvende de oplysninger, som fremgår af registrene, og må ikke supplere oplysningerne fra indkomstregistret med andre oplysninger end udenlandsk indkomst og indkomst ved selvstændig virksomhed.
Bliver tilskadekomne opmærksom på, at oplysningerne i indkomstregistret eller Skatteforvaltningen ikke er korrekte, skal tilskadekomne tage initiativ til at få oplysningerne i indkomstregistret korrigeret. Ændres oplysningerne i indkomstregistret, vil tilskadekomne eller efterladte herefter kunne anmode om at få sagen genoptaget efter forvaltningsretlige principper.
Arbejdsskademyndighederne fastsætter årslønnen på baggrund af den indkomst, der er registreret i indkomstregistret for den relevante periode forud for arbejdsskaden. Dette gælder også, selvom tilskadekomne kan dokumentere, at arbejdsgiveren uberettiget ikke har udbetalt beløbet før skadestidspunktet. Hvis arbejdsgiver udbetaler den manglende løn, indgår denne i årslønnen, hvis den fremgår af indkomstregistret eller hos Skatteforvaltningen for den periode, som anvendes til at fastsætte årsløn.
Oplysninger anses for ’ikke tilgængelige’ i indkomstregistret eller fra Skatteforvaltningen, når de vedrører forhold, der som udgangspunkt ikke registreres i disse systemer (udenlandsk indkomst eller selvstændig virksomhed), eller hvis oplysningerne vedrører perioder, hvor der generelt ikke er fyldestgørende registreringer i disse systemer (typisk oplysninger om ATP-bidrag og pension, der er mere end 10 år gamle).
Værdien af opsparede feriedage indberettes som en del af A-indkomsten, men kan være opgjort for en længere periode end indtægtsåret (f.eks. halve eller hele kalenderår), uanset at de øvrige lønudbetalingsperioder er kortere (f.eks. 14 dage eller måned). Beløbet, som repræsenterer de opsparede feriedage, vil i de tilfælde ofte strække sig ud over perioden for det/de indtægtsår, der skal anvendes. Dette medfører, at arbejdsskademyndighederne vil skulle anvende årsopgørelsen i disse tilfælde (for dette eller de indtægtsår).
Opsparede rettigheder, som f.eks. (ikke udtømmende) overarbejde, akkord, fritvalgstillæg, søgne-/helligdagsopsparing m.v. indgår ikke ved fastsættelsen af årsløn, når det ikke er indberettet til Skatteforvaltningen som indkomst.
9.2. Metoder til fastsættelse af årslønnen
Metode 1: Indkomstregistret
Som udgangspunkt indhenter arbejdsskademyndighederne udelukkende oplysninger fra indkomstregistret til brug for fastsættelsen af årslønnen. Arbejdsskademyndighederne lægger oplysningerne i indkomstregistret uprøvet til grund og indhenter alene supplerende oplysninger, når tilskadekomne, arbejdsskadeforsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver har oplyst arbejdsskademyndighederne om øvrig indkomst fra enten selvstændig erhvervsvirksomhed eller udenlandsk indkomst, som ikke fremgår af indkomstregistret.
Arbejdsskademyndighederne kan ikke anvende metode 1, hvis tilskadekomne har indkomst, der er indberettet til Skattestyrelsen, men ikke indberettet til indkomstregistret. Dette gælder uanset årsagen til, at indkomsten ikke er indberettet til indkomstregistret. Den manglende indberetning kan skyldes, at arbejdsgiver ikke har indberetningspligt for B-indkomst, eller at arbejdsgiver ved en fejl ikke har indberettet indbetalinger til en pensionsordning. Hvis beløbene er indberettet til Skatteforvaltningen i alle 5 år (og fremgår derfor af årsopgørelsen), skal arbejdsskademyndighederne anvende metode 2 for alle 5 år (kalenderår).
Metode 2: Årsopgørelse (oplysninger fra Skatteforvaltningen)
Er oplysningerne om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde ikke tilgængelige i indkomstregisteret, fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen. I så fald anvendes kalenderår i stedet for indtægtsår. Arbejdsskademyndighederne lægger oplysningerne fra Skatteforvaltningen uprøvet til grund og indhenter alene supplerende oplysninger, når tilskadekomne har oplyst arbejdsskademyndighederne om øvrig indkomst fra enten selvstændig erhvervsvirksomhed eller udenlandsk indkomst, som ikke fremgår af oplysningerne fra Skatteforvaltningen. Indeholder oplysningerne fra Skatteforvaltningen ikke oplysninger om tilskadekomnes pensionsbidrag eller atp, indhentes oplysninger herom. Pensionsbidraget inkl. arbejdsmarkedsbidraget og atp lægges til den faktiske samlede indkomst.
Anvendelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen vil især være relevant, når der skal indhentes indkomstoplysninger, der er mere end 10 år gamle, og når tilskadekomne har været selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle.
Der kan opstå situationer, hvor arbejdsskademyndighederne inden for perioden på 5 år, for en del af perioden anvender oplysninger om indtægtsår hentet fra indkomstregistret, og for en anden del af perioden anvender oplysninger om kalenderår fra Skatteforvaltningen. Disse perioder (indtægtsår og kalenderår) vil kunne overlappe hinanden. Er der inden for de seneste 5 år forud for skaden kun oplysninger i indkomstregistret fra eksempelvis 3 indtægtsår, f.eks. fra maj 2022 til april 2025, vil disse oplysninger blive suppleret med oplysninger fra Skatteforvaltningen i form af 3 kalenderår, f.eks. 2020 til 2022, hvorefter arbejdsskademyndighederne vil vælge perioden med den højeste indkomst ved arbejde.
Metode 3: Tilskadekomnes lønsedler eller andre relevante kilder eller standardsatser
Er der hverken tilgængelige oplysninger i indkomstregistret eller fra Skatteforvaltningen, fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om den faktiske samlede indkomst ved arbejde indhentet fra tilskadekomne eller andre relevante kilder eller standardsatser, som fastsat i lovens § 24, stk. 10. Andre relevante kilder kan f.eks. være arbejdsgiver eller fagforbund.
Metode 3 anvendes kun i ganske få tilfælde, da der i langt de fleste tilfælde vil være indberetningspligt til indkomstregistret eller Skatteforvaltningen.
10. Opregulering af indkomst til værdi i skadeåret, jf. § 24, stk. 7
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 7, har følgende ordlyd:
”Stk. 7. Den faktiske samlede indkomst, jf. stk. 1 og 2, opreguleres til værdien i skadeåret, inden den højeste indkomst fra de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden udpeges. Årslønnen afrundes derefter til nærmeste 1.000 kr.”
Bestemmelsen er suppleret af følgende bestemmelse i årslønsbekendtgørelsen:
”§ 4. Opreguleringen af den faktiske samlede indkomst i de efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2, relevante perioder, til værdien i skadeåret, foretages efter princippet i arbejdsskadesikringslovens § 25 med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår for hvert år, beløbet skal opreguleres.
Stk. 2. Når årslønnen fastsættes på baggrund af den faktiske samlede indkomst i en periode, der strækker sig over to kalenderår, foretages opreguleringen fra det år, som perioden i det væsentligste omfatter. Omfatter perioden i det væsentligste skadeåret, opreguleres der ikke.
Stk. 3. § 3 og stk. 1-2 gælder også, når årslønnen fastsættes på baggrund af statistiske data efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 2, 4, 7, 9 og 10. ”
Årslønnen fastsættes med udgangspunkt i et indtægtsår, der kan ligge op til 5 år, eller i særlige situationer mere end 5 år, forud for arbejdsskaden. For at kunne sammenligne indtægtsårene på tværs, opreguleres alle indtægtsår til skadeåret. Det gælder også, når årslønnen fastsættes på baggrund af statistiske data.
Den faktiske samlede indkomst ved arbejde fra de forskellige indtægtsår opreguleres til skadeåret for at kunne identificere det indtægtsår, hvor tilskadekomne har den højeste faktiske samlede indkomst. Indtægten i de seneste 5 indtægtsår (eller undtagelsesvis de indtægtsår, der ligger op til 10 år tilbage) opreguleres derfor først til skadeåret, hvorefter arbejdsskademyndighederne vælger det indtægtsår, hvor indkomsten var højest.
Årslønnen fastsættes herefter til niveauet i skadeåret.
Når det valgte indtægtsår udgør en periode på 12 sammenhængende måneder, der strækker sig over to kalenderår, foretages opreguleringen fra det år, som indtægtsåret i det væsentligste omfatter. Det vil sige, at hvis det valgte indtægtsår f.eks. er en periode fra 1. august 2021 til 31. juli 2022, vil årslønnen blive reguleret fra år 2022 til værdien i skadeåret. Opregulering til værdien i skadeåret sker også, når under halvdelen af indkomsten ved arbejde er optjent i skadeåret, mens der omvendt ikke skal opreguleres, når perioden i det væsentligste omfatter skadeåret.
Efter opregulering afrundes årslønnen til nærmeste 1.000 kr. Der anvendes almindelige afrundingsregler ved afrundingen. Afrundingen foretages først, når det indtægtsår, hvor indkomsten var højest, er udpeget.
Når årslønnen til selvstændigt erhvervsdrivende skal fastsættes som et gennemsnit af flere års indkomst, skal hvert år opreguleres til skadeåret før gennemsnittet beregnes, se mere i afsnit 5.5.2. ovenfor.
11. Omregning af DIS-indkomst, jf. § 24, stk. 8
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 8, har følgende ordlyd:
”Stk. 8. Er tilskadekomne ansat med DIS-indkomst og skattepligtig til Danmark efter skattelovgivningens almindelige regler, omregnes DIS-indkomsten til en tilsvarende indkomst for personer, der gør tjeneste på skibe, som ikke er omfattet af DIS-ordningen. ”
Bestemmelsen suppleres af følgende bestemmelse i årslønsbekendtgørelsen:
§ 8. Oplysninger om DIS-indkomsten indhentes fra indkomstregisteret, Skatteforvaltningen eller de månedlige lønsedler.
Stk. 2. Omregning af DIS-indkomsten, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 8, ved arbejde i de efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2, relevante perioder, sker efter fratræk af bidrag til ATP, arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger samt et eventuelt udbetalt kompensationstillæg.
Stk. 3. Omregning af DIS-indkomst foretages ved brug af særlige skalatrin og omregningsfaktorer, der afhænger af, om tilskadekomne har sejlet i begrænset fart eller ikke samt af størrelsen af skibets bruttotonnage. Skalatrin og omregningsfaktorer til omregning af DIS-indkomst opgjort på årsbasis for de seneste fem indkomstår fastsættes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i en årlige tekniske vejledning om at fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 4. Den omregnede årlige DIS-indkomst, jf. stk. 3 omregnes herefter til indkomst før arbejdsmarkedsbidrag ved at dividere den omregnede indkomst, jf. stk. 3 med omregningsfaktorer, der fastsættes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i en årlig teknisk vejledning om at fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 5. Når DIS-indkomsten er omregnet til indkomst før arbejdsmarkedsbidrag, jf. stk. 2-4 for de efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2, relevante perioder, lægges eventuel anden indkomst for perioderne til, herunder samlet bidrag til ATP og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Summen af den omregnede DIS-indkomst og anden indkomst opreguleres til værdien i skadesåret, inden årslønnen fastsættes på baggrund af indkomsten i den relevante periode, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1 eller 2. ”
11.1. Anvendelsesområde
DIS-indkomst er lønindkomst optjent ved ansættelse om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Søfolk og andre ansatte på DIS-løn, som er skattepligtige i Danmark, får deres DIS-løn omregnet til almindelig indkomst ved arbejde svarende til indkomst for personer, der gør tjeneste på skibe, som ikke er omfattet af DIS-ordningen.
11.2. Metode til fastsættelse af årslønnen
Tilskadekomne med DIS-indkomst får fastsat deres årsløn efter hovedreglen i § 24, stk. 1, eller en af undtagelserne i stk. 2.
Som hovedregel anvendes oplysningerne i indkomstregistret, alternativt skatteoplysningerne. Kun hvis det ikke er muligt at få oplysningerne fra disse databaser, indhentes oplysningerne i form af de månedlige lønsedler fra tilskadekomne. I den tekniske vejledning om årsløn findes en række eksempler på omregning af DIS-indkomst.
Når DIS-indkomsten er omregnet for de relevante perioder, lægges anden indkomst for perioderne til, herunder samlet bidrag til ATP og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Summen af den omregnede DIS-indkomst og anden indkomst opreguleres til værdien i skadeåret, før årslønnen fastsættes på baggrund af indkomsten i den relevante periode.
12. Fratræk af arbejdsmarkedsbidrag ved beregning af erstatningen, jf. § 24, stk. 9
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 9, har følgende ordlyd:
”Stk. 9. Ved beregning af erstatning og uddannelsesgodtgørelse trækkes arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fra årslønnen. ”
Årslønnen opgøres og fastsættes inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidraget vil ved beregningen af erstatning skulle trækkes fra årslønnen. På denne måde vil fratrækket af arbejdsmarkedsbidraget i årslønnen være en beregningsregel.
Tilsvarende gælder for beregningen af uddannelsesgodtgørelsen, jf. § 18 b, stk. 3.
13. Standardsatser og nedsættelse pga. nedsat erhvervsevne, jf. § 24, stk. 10
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 10, har følgende ordlyd:
”Stk. 10. Årslønnen kan uanset stk. 1 og 2 højst fastsættes til 608.000 kr. (2024-niveau). Minimumsårslønnen fastsættes til 257.000 kr. (2024-niveau). Normalårslønnen fastsættes til 434.000 kr. (2024-niveau). For personer uden for erhverv fastsættes årslønnen til 54.000 kr. (2024-niveau). Er erhvervsevnen inden skaden nedsat i dokumenteret omfang, kan årslønnen fastsat efter 2.-4. pkt., stk. 2, nr. 9, 2. pkt., eller stk. 2, nr. 10, 1. pkt., nedsættes forholdsmæssigt. Alle beløb er inklusive arbejdsmarkedsbidrag og reguleres efter § 25, stk. 1. ”
Bestemmelsen er suppleret af følgende bestemmelse i årslønsbekendtgørelsen:
”§ 23. Det er standardsatserne i skadesåret, der skal anvendes. ”
13.1. Anvendelsesområde
Tilskadekomne, som har en løn, der overstiger den maksimale årsløn , får fastsat årslønnen til den maksimale årsløn. Det gælder både, når tilskadekomne får fastsat årsløn efter hovedreglen i § 24, stk. 1, og efter undtagelserne i § 24, stk. 2. Erstatningen for tab af erhvervsevne vil herefter blive beregnet på grundlag af denne maksimale årsløn. For skader indtruffet i 2024 udgør maksimalårslønnen 608.000 kr. Det er maksimalårslønnen for året for ulykken eller anmeldelsen af en erhvervssygdom, der anvendes.
Normalårslønnen bruges kun, hvis tilskadekomnes forhold er omfattet af undtagelserne i § 24, stk. 2, nr. 1-5 og de angivne metoder ikke kan anvendes til fastsættelse af årslønnen. For skader indtruffet i 2024 udgør normalårslønnen 434.000 kr.
Minimumårslønnen i 2. pkt. kan anvendes, når årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. nr. 7-10. For skader indtruffet i 2024 udgør minimumsårslønnen 257.000 kr.
Årslønnen for personer uden for erhverv anvendes, når årslønnen fastsættes efter § 24, stk. 2, nr. 11. Årslønnen fastsættes til 54.000 kr. (2024-niveau).
Standardsatserne reguleres årligt og offentliggøres i den tekniske vejledning om årsløn, som findes på Retsinformation. De aktuelle satser findes også på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside: https://www.aes.dk/love-og-praksis/satser/arbejdsskader/arbejdsskader-aktuelle-satser.
Ifølge § 24, stk. 10, 5. pkt., kan årsløn fastsat på baggrund af § 24, stk. 10, 2.-4. pkt., i situationer, hvor erhvervsevnen i forvejen er dokumenteret nedsat af anden årsag end arbejdsskaden, nedsættes forholdsmæssigt. Det vil f.eks. være en situation, hvor årslønnen i en af undtagelsesbestemmelserne, jf. § 24, stk. 2, nr. 1-13, på grund af fraværet af indkomstoplysninger før skaden vil skulle fastsættes til normalårslønnen, og hvor det samtidig er utvivlsomt, at tilskadekomne ikke havde en fuld erhvervsevne før skaden. Det samme gælder i situationer, hvor årslønnen fastsættes på baggrund af statistiske data over den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den pågældende uddannelse, jf. § 24, stk. 2, nr. 9, 2. pkt., eller stk. 2, nr. 10, 1. pkt.
Det skal være dokumenteret, at erhvervsevnen er nedsat. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt, at det er overvejende sandsynligt. Arbejdsskademyndighederne kan f.eks. nedsætte årslønnen, hvis det fremgår af andre myndigheders afgørelser eller andre relevante instansers udtalelser, at erhvervsevnen er nedsat. Arbejdsskademyndighederne skal via den almindelige sagsoplysning afdække, om tilskadekomnes erhvervsevne er nedsat i dokumenteret omfang.
Alle beløb er inklusive arbejdsmarkedsbidrag og reguleres efter § 25.
14. Mulighed for selvstændig afgørelse om årsløn, jf. § 24, stk. 11
Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 11, har følgende ordlyd:
”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe selvstændig afgørelse om årslønnen, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder det hensigtsmæssigt. ”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil som altovervejende hovedregel træffe en samlet afgørelse om årsløn og tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne. Bestemmelsen i § 24, stk. 11, giver dog hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe en selvstændig afgørelse om årslønnen forud for afgørelsen om uddannelsesgodtgørelse og tab af erhvervsevne.
Tilskadekomne har dermed mulighed for at komme med indsigelser til fastsættelsen af årslønnen, før der vil blive truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og uddannelsesgodtgørelse. Sagens parter vil i øvrigt kunne indbringe afgørelsen for Ankestyrelsen efter § 44.

Arbejdstilsynet, den 1. juli 2026
Lotte Manniche Groth-Andersen
/ Helle Klostergaard Christensen

Bilag 1

Den faktiske samlede indkomst – hvilke indkomsttyper indgår/indgår ikke?
I bilaget beskrives de poster, som enten indgår som en del af den faktiske samlede indkomst (afsnit 1), eller som ikke er en del af den faktiske samlede indkomst (afsnit 2). For de enkelte poster er beskrevet, hvad posten består af. Det bemærkes dog, at feriepenge, der er udbetalt som A-indkomst, fremgår sammen med de øvrige oplysninger om opgørelsen af ferie i afsnit 1, selv om de ikke er en del af den faktiske samlede indkomst.
De poster, der indgår i den faktiske samlede indkomst, kan enten fremgå direkte eller indirekte af oplysningerne i indkomstregistret. At en post medtages i årslønnen er derfor ikke altid ensbetydende med, at den vil fremgå som en synlig selvstændig post i udregningen.
Arbejdsskademyndighederne lægger oplysningerne i indkomstregistret (evt. fra Skatteforvaltningen, hvis det er fremgangsmåden for fastsættelsen af årslønnen) uprøvet til grund. Det betyder, at arbejdsskademyndighederne forventer, at der er sket korrekt indberetning fra arbejdsgiveren, og at de relevante poster er oplyst. Hvis oplysninger om f.eks. fri bil ikke er indberettet til indkomstregistret og derfor ikke fremgår, kan det ikke indgå i årslønsfastsættelsen. Det er op til tilskadekomne at få opdateret oplysningerne herom, hvis oplysningen om fri bil skal anvendes til årslønsfastsættelsen.
1. Hvilke indkomsttyper indgår i den faktiske samlede indkomst?
I dette afsnit beskrives de poster, der typisk indgår i den faktiske samlede indkomst og dermed medtages, når der beregnes årsløn i det omfang, der er oplysning om posterne i indkomstregistret eller hos Skatteforvaltningen.
Samlede lønindtægter
Alle lønindtægter fra arbejde, som fremgår af indkomstregistret, indgår i årslønnen. Dette gælder både indtægter fra hoved- og bierhverv, både A- og B-indkomst og løn fra alle arbejdsgivere (totalindkomstprincippet). Det gælder også f.eks. fritvalgsordning, søgnehelligdagsbetaling, overarbejdsbetaling, individuelle tillæg og rådighedstillæg i det omfang, disse er udbetalt.
Ferie
Som lønmodtager kan man enten være ansat med løn under ferie eller med feriepenge .
Løn under ferie (ferietillæg)
Hvis man får løn under ferie, får man, ud over den sædvanlige løn, et ferietillæg, som også indgår i den faktiske samlede indkomst, hvis udbetalingen er sket i indtægtsåret. Dette er indberettet som en del af lønnen fra arbejdsgiver og er derfor indeholdt i den løn, som fremgår af indkomstregistret.
Ferietillæg, som ikke er udbetalt i indtægtsåret, indgår ikke i årslønnen, uanset at tilskadekomne i indtægtsåret havde optjent ret til ferietillæg.
Feriepenge (feriegodtgørelse)
Lønmodtagere, som ikke har ret til løn under ferie, opsparer feriepenge, også kaldet feriegodtgørelse (typisk 12,5 pct. af den ferieberettiget løn). Feriepenge, som er optjent i indtægtsåret, indgår i årslønnen. Værdi af de i perioden optjente feriepenge indgår, uanset om feriepengene er optjent hos en eller flere arbejdsgivere, uanset ansættelsens længde, og uafhængigt af, hvordan feriepengene er indberettet til indkomstregistret.
Optjente feriepenge er indeholdt i den bidragspligtige A-indkomst og tillægges ikke særskilt, når feriepenge
– Indbetales til og administreres af feriekonto/-kasse. Det kan ses ved, at der er en værdi i feltet “Nettoferiepenge. Feriekonto/feriekasse udbetaler” i indkomstregistret.
– Er optjent i perioder før ferieloven blev ændret 1. september 2019: Her var A-indkomst inklusive feriepenge før skat, uanset administrationsordning (der er en værdi i feltet ”Bruttoferiepenge opsparet før 1/9 2019” i indkomstregistret).
Hvis feriepenge er optjent i perioder fra 1. september 2019, hvor feriepenge administreres og udbetales fra arbejdsgiver, skal de optjente feriepenge tillægges A-indkomsten særskilt, idet de ikke er indeholdt i bidragspligtig A-indkomst. Optjente feriepenge ses ved, at der er en værdi i feltet “Bruttoferiepenge opsparet efter 1/9 2019. Arbejdsgiver” i indkomstregistret. De faktisk optjente og indberettede feriepengene tillægges ved, at beløbet i feltet ”Bruttoferiepenge (opsparet efter 1/9 2019. Arbejdsgiver)” lægges til indkomsten i optjeningsåret. Der skal ikke ske korrektioner eller omregninger, uanset om indtjeningen er sket i korte perioder på f.eks. få måneder.
Opsparet feriedage
Feltet “Opsparet feriedage omr. kr.” i indkomstregistret viser opsparede feriedage omregnet til kroner. Værdien af de opsparede feriedage er indberettet som en del af A-indkomsten i indkomstregistret.
Hvis opgørelsen følger lønindbetalingerne, kan indkomstregistret anvendes.
Hvis opgørelsen derimod er opgjort for en længere periode end indtægtsåret (f.eks. halve eller hele kalenderår), uanset at de øvrige lønudbetalingsperioder er kortere (f.eks. 14 dage eller måned), vil beløbet ofte strække sig ud over perioden for det/de indtægtsår, der skal anvendes. Dette medfører, at oplysningerne om den faktiske lønindkomst for indtægtsåret ikke kan udsøges i indkomstregistret. Arbejdsskademyndighederne vil i disse tilfælde skulle anvende årsopgørelsen (for dette eller de indtægtsår), jf. § 24, stk. 6, da oplysningerne ikke er tilgængelige i indkomstregistret.
Lokalaftaler: Særlige omsorgsdage og særlige feriefridage
Nogle arbejdspladser tilbyder alle medarbejdere omsorgsdage eller særlige feriefridage ud over det, som fremgår af de generelle overenskomster. Medarbejdere uden små børn får også tilbudt de ekstra omsorgsdage eller særlige feriefridage. I nogle tilfælde kan medarbejderne vælge at få udbetalt disse ikke afholdte omsorgsdage. Hvis medarbejderen har valgt at få dagene udbetalt, indgår beløbene i fastsættelsen af årslønnen i det indtægtsår, hvor dagene er udbetalt. Beløbet er indeholdt i indkomsten i indkomstregistret.
A-indkomst, udbetalt som feriepenge
“A-indkomst, udbetalt som feriepenge“ skal ikke indgå i årslønnen, og beløb skal fratrækkes den øvrige indkomst i indtægtsåret. Det kan ses ved, at der er værdi i feltet “A-indkomst udbetalt som feriepenge” i indkomstregistret.
Årsagen er, at “ A-indkomst, udbetalt som feriepenge", er feriepenge, som er optjent på tidligere tidspunkt, og udbetales af arbejdsgiver, når tilskadekomne holder ferie. Dette gælder kun lønmodtagere, hvor arbejdsgiver administrerer feriepengeindbetalingen. “ A-indkomst, udbetalt som feriepenge" beskattes på udbetalingstidspunktet, og indgår derfor i A-indkomsten, når de udbetales. Feriepenge skal imidlertid indgå med værdien på optjeningstidspunktet. For at undgå, at værdi af feriepengene indgår i årslønnen to gange, skal ”A-indkomst, udbetalt som feriepenge” fratrækkes optjeningen i det indtægtsår de udbetales.
Søgnehelligdagsbetaling
Søgnehelligdagsbetaling er en overenskomstbestemt opsparing til timelønnede lønmodtagere.
Søgnehelligdagsbetaling indgår i årslønnen, hvis den er udbetalt i indtægtsåret. Optjent søgnehelligdagsbetaling, som ikke er udbetalt, indgår ikke i årslønnen.
Søgnehelligdagsbetaling er til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på søgnehelligdage, det vil sige helligdage, der falder på en dag, som ellers ville være en hverdag, f.eks. skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag. Medarbejderen får derfor ikke løn på disse dage, men får udbetalt søgnehelligdagsgodtgørelse.
Fritvalgsordning
I flere overenskomster er søgnehelligdagsbetaling erstattet eller suppleret med en fritvalgsordning. Ordningen varierer fra overenskomst til overenskomst.
Beløb fra fritvalgsordningen indgår i årslønnen, hvis beløbet er udbetalt i indtægtsåret. Optjent ret til fritvalg, som ikke er udbetalt, indgår ikke i årslønnen.
Når den ansatte er omfattet af ordningen, udgør fritvalgsordningen en procentdel af lønnen. Der er en stor grad af frihed for arbejdstager med hensyn til, hvordan og hvornår beløbet udbetales, og der er forskelle mellem de forskellige overenskomster.
Arbejdsgiveradministreret pensionsordning
Hvis man som lønmodtager er omfattet af en arbejdsmarkedspension, skal bidrag, som i indtægtsåret er indbetalt til ordningen, medtages i årslønnen, dvs. de opsparede bidrag skal tillægges lønnen optjent ved arbejde.
Arbejdsgiver skal, udover løn, indberette det samlede bidrag til pensionsordningen til indkomstregistret, hvor indbetalingerne kan aflæses direkte. Typisk udgør arbejdsgivers bidrag 2/3 af det samlede pensionsbidrag og lønmodtagerens del 1/3. Både arbejdstagers og arbejdsgivers pensionsbidrag, der fremgår af indkomstregistret, indgår som en post i den faktiske samlede indkomst.
Det er også muligt at aflæse pensionsbidraget af årsopgørelsen (R75) fra Skattestyrelsen. De oplyste pensionsbidrag indeholder både arbejdsgivers og arbejdstagers indbetalinger til pensionsordningen. Beløbet indeholder også bidrag til gruppelivsforsikring. Pensionsbidragene i årsopgørelsen (R75) er fratrukket arbejdsmarkedsbidrag (8 pct.). Arbejdsmarkedsbidraget er en del af arbejdsfortjenesten, og der skal derfor lægges arbejdsmarkedsbidrag til de oplyste pensionsbidrag. Dette sker ved at dividere pensionsbidragene med 92 og derefter gange med 100.
Arbejdsgivers indbetaling kan fordeles på ratepension (mest almindelig), aldersopsparing (ikke ualmindelig) og sportspension (kun for aktive sportsudøvere). Fordelingen er dog ikke afgørende for opgørelsen af den faktiske samlede indkomst, når der anvendes oplysninger fra indkomstregisteret. I disse tilfælde fremgår arbejdsgivers og tilskadekomnes bruttoindbetaling til pensionsselskabet.
Når årslønnen fastsættes på baggrund af en årsopgørelse (R75), er oplysningerne om pensionsindbetaling indberettet af pensionsselskabet. I de tilfælde kan bruttoindbetalingen være fordelt på flere pensionstyper. Når arbejdsskademyndighederne bruger årsopgørelsen (R75) til at fastsætte årslønnen og skal bruge indbetaling til alderspension, anvendes arbejdsskademyndighederne beløbet før skat (som fremgår i feltet "oplysningssedler"). Det skyldes, at indbetaling til aldersopsparing beskattes som almindelig løn, og der afholdes skat på indbetalingstidspunktet modsat indbetaling til ratepension.
Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP-bidrag)
Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP) er en obligatorisk, lovpligtig pensionsordning. Arbejdsgiver betaler 2/3 og lønmodtager 1/3 af bidraget. Både arbejdstagers og arbejdsgivers bidrag, som fremgår af indkomstregistret, indgår i den faktiske samlede indkomst. Beløbet skal lægges til lønindkomsten.
Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)
Den samlede lønindkomst, som anvendes til årslønnen, er løn før fratræk af arbejdsmarkedsbidrag 1) .
Tjenestemandspension
Tjenestemandspensioner adskiller sig fra de fleste arbejdsmarkedspensioner. Tjenestemænd indbetaler ikke månedlige bidrag, men optjener ret til tjenestemandspension. Årslønnen fastsættes for denne persongruppe efter § 24, stk. 2, nr. 13.
Fratrædelsesgodtgørelse
Fratrædelsesgodtgørelser er normalt A-indkomst, jf. Skattestyrelsens juridiske vejledning pkt. C. A. 3.5.1. Godtgørelsen udbetales ofte som et engangsbeløb i forbindelse med fratrædelse og dermed overgang til andet arbejde eller pension/efterløn. Visse ansatte optjener i henhold til funktionærloven ret til fratrædelsesgodtgørelse gennem deres ansættelse i et bestemt antal år. Beløbet udbetales af arbejdsgiver som løn og skal indgå i indtjeningen i det indtægtsår, hvor udbetalingen er sket. Det skyldes, at indtægten stammer fra tilskadekomnes arbejde, og ikke er en arbejdsfri indtægt som f.eks. renter, aktieudbytte, indkomster ved udlejning af ejendomme, mistet efterlønspræmien og lignende, der ikke er udtryk for indkomst ved personligt arbejde, jf. årslønsbekendtgørelsens § 1, nr. 1.
Vederlag for familiepleje
Vederlag for familiepleje indgår som en del af tilskadekomnes løn, hvis vederlaget er udbetalt til tilskadekomne.
Principafgørelse 73-14 gælder kun for arbejdsskader sket før 1. juli 2024.
Borgerligt ombud
Man kan modtage et vederlag som følge af varetagelsen af et borgerligt ombud. Det kan eksempelvis være indtægt som kommunalbestyrelsesmedlem, udvalgsformand og offentligt udpeget repræsentant. Vederlaget modsvares af en reel arbejdsindsats, og det skal derfor medregnes.
Naturalydelser
Aflønningen kan også være naturalydelser eller andet, afhængigt af lønaftalen mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Naturalydelser er f.eks. kost og logi, værdi af fri bil og telefon. Værdien af disse ydelser indgår, hvis de er indberettet til Skatteforvaltningen som A-indkomst.
Kørselsgodtgørelse
Kørselsgodtgørelse indgår i den faktiske samlede indkomst, hvis kørselsgodtgørelsen er skattepligtig A-indkomst. Hvis arbejdsgiveren udbetaler kørselsgodtgørelsen, så den overstiger den sats, som er fastsat af Skatteforvaltningen, vil beløbet blive skattepligtigt. Beløbet vil på en R75 og i indkomstregistret være indeholdt i A-indkomsten og ikke specificeret ud, som de skattefri rejse- og kørselsgodtgørelser normalt bliver.
Se nedenfor i afsnit 2 om de situationer, hvor kørselsgodtgørelse ikke skal indgå i den faktiske samlede indkomst.
Diæter
Diæter indgår i den faktiske samlede indkomst, hvis diæterne er skattepligtig A-indkomst. Hvis arbejdsgiveren udbetaler diæter, så de overstiger den sats, som er fastsat af Skatteforvaltningen, vil beløbet blive skattepligtigt og indgå i den faktiske samlede A-indkomst.
Telefongodtgørelse
Telefongodtgørelse indgår i den faktiske samlede indkomst, hvis telefongodtgørelsen er skattepligtig A-indkomst. Hvis arbejdsgiveren udbetaler telefongodtgørelse, så den overstiger den sats, som er fastsat af Skatteforvaltningen, vil beløbet blive skattepligtigt og indgå i den faktiske samlede A-indkomst.

Bilag 2

Hvilke indkomsttyper indgår ikke i den faktiske samlede indkomst
Indtægter, som er uafhængige af tilskadekomnes arbejdsindsats, indgår ikke i den faktiske samlede indkomst.
Renter, private pensioner og lignende
Renter, private pensioner og lignende skal ikke indgå i den faktiske samlede indkomst. De er ikke udtryk for en arbejdsmæssig indsats.
Rådighedsløn (tjenestemænd)
Rådighedsløn udbetales til tjenestemænd, der ophører med deres beskæftigelse som tjenestemænd, oftest fordi de bliver afskediget. Tjenestemænd får i disse situationer udbetalt et rådighedsbeløb (ventepenge) i en periode på 3 år. Rådighedsbeløbet gives uden nogen modydelse i form af arbejde og indgår derfor ikke i den faktiske samlede indkomst.
Kørselsgodtgørelse
Kørselsgodtgørelse vil normalt ikke være en del af den faktiske samlede indkomst. Se principafgørelse 169-11, hvor skattefri rejsegodtgørelse ikke skulle indgå i fastsættelsen af tab af erhvervsevne og årsløn, og principafgørelse 24-09, hvor frikort til en DSB-ansat ikke skulle tillægges hans arbejdsindtægt.
Hvis arbejdsgiveren udbetaler kørselsgodtgørelsen, så den overstiger den takst, som er fastsat af Skatteforvaltningen, vil beløbet blive skattepligtigt. Beløbet vil på en R75 og i indkomstregistret være indeholdt i A-indkomsten og ikke specificeret ud, som de skattefri rejse- og godtgørelser normalt bliver. Beløbet medtages i den faktiske samlede indkomst.
Se oven for i afsnit 1 om, hvornår hvor kørselsgodtgørelse skal indgå i den faktiske samlede indkomst.
Diæter
Diæter medtages normalt ikke i den faktiske samlede indkomst. Hvis arbejdsgiveren udbetaler diæter, så de overstiger den sats, som er fastsat af Skatteforvaltningen, vil beløbet blive skattepligtigt og indgå i den faktiske samlede indkomst.
Telefongodtgørelse
Telefongodtgørelse vil normalt ikke være en del af arbejdsfortjenesten, se dog ovenfor i afsnit 1, hvis den udbetalte telefongodtgørelse overstiger den sats, som er fastsat af Skatteforvaltningen.
Indtægter ved udlejning af ejendomme
Indtægter ved udlejning af ejendomme er som udgangspunkt en passiv pengeanbringelse og indgår derfor ikke i den faktiske samlede indkomst. Det fremgår af årslønsbekendtgørelsens § 17, at lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom og indtægter ved bortforpagtning ikke medregnes i den faktiske samlede indkomst, når indtægten ikke er et led i en selvstændig virksomheds hovedaktiviteter.
Mistet ret til fremtidig efterlønspræmie
Har tilskadekomne mistet retten til fremtidig efterlønspræmie efter en arbejdsskade, indgår værdien af denne præmie ikke i årslønnen.
Sociale ydelser
Sociale ydelser i form af dagpenge ved sygdom eller arbejdsløshed indgår ikke i opgørelsen af den faktiske samlede indkomst ved arbejde. Det gælder, uanset om de udbetales af kommunen eller arbejdsgiver.
Ikke beskattet arbejde (sort arbejde)
Indkomster ved arbejde ved ikke-beskattet (sort) arbejde indgår ikke i den faktiske samlede indkomst.

Officielle noter
1) Efter lov om tjenestemandspension § 8, skt. 1 gælder følgende: ”Finder afsked sted på grund af utjenstdygtighed, som er forårsaget af, at der under udførelse af tjenesten er overgået tjenestemanden en tilskadekomst, der begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadesikring eller lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, er han berettiget til den egenpension, der gælder for en pensionsalder på 37 år. ”